Det er den tid på året, hvor du kan tjekke din årsopgørelse – og for mange giver det helt naturligt spørgsmål om skat, fradrag og regler.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at CS ikke rådgiver eller har rådgivningsansvar om dine skatteforhold. Som fagforening rådgiver vi om din overenskomst og organisationsaftale – og ikke din private skat.
Har du spørgsmål om skat?
Skat er et personligt forhold mellem dig og Skattestyrelsen. Derfor er det vigtigt, at du selv orienterer dig om regler og fradrag på www.skat.dk
Har du spørgsmål, skal du kontakte Skattestyrelsen. Fx om:
Forskuds- og årsopgørelsen
Kørselsfradrag
Rejse- og differencefradrag
Trækprocent
Det såkaldte umulighedskriterium
Skat ved tjeneste i Grønland, herunder dobbeltbeskatningsaftalen
Regler i ligningsloven
Undtagelser – når CS kan gå ind i en sag
I særlige tilfælde kan CS gå ind i en skattesag. Det vil typisk være, hvis sagen er principiel – for eksempel hvis en arbejdsgiver ikke overholder sine forpligtelser i forhold til skattereglerne.