Når medlemmer af CS går til stemmeurnerne, er der ét emne, der vejer tungere end alle andre: Forsvaret. Emner som skole, sundhed og udlændingepolitik fylder ellers ofte i den politiske debat – men dine kolleger har en anden og tydelig prioritering.

Leon, seniorsergent, Aalborg Kaserne
Hvad er afgørende for, hvor du sætter dit kryds til folketingsvalget?
- Lønnen til soldater, bliver afgørende for, hvor jeg kommer til at sætte mit kryds.
- Når statsministeren vælger at udskrive valg midt i overenskomstforhandlingerne, så giver det jo mulighed for at gøre pengepuljen til overenskomstforhandlingerne større.

Melinda, oversergent og flymekaniker, Fighter Wing Skrydstrup
Hvad er afgørende for, hvor du sætter dit kryds til folketingsvalget?
- Jeg har ingen idé om, hvad jeg skal stemme endnu. Men soldaternes løn bliver meget afgørende for, hvor jeg kommer til at sætte mit kryds.

Mads, marinespecialist, Frederikshavn
Hvad er afgørende for, hvor du sætter dit kryds til folketingsvalget?
- Det er da mere i løn til soldater. Så enkelt kan det siges.
- Man bruger ekstrem mange milliarder på materiel, men der er ikke nogen til at betjene det. Vi kan ikke holde på folk.

Allan, leder, Sanitetskommandoen
Hvad er afgørende for, hvor du sætter dit kryds til folketingsvalget?
- At alle i Forsvaret skal have bedre forhold. Det nytter ikke, at man kun tænker på en gruppe, lige løn for lige arbejde. Hvis jeg kan se, at nogle vil have det som mærkesag, så får de min stemme.