Forfatter: Jane Munk

I Januar fik vi besked om, at der ville ske en lønnedgang på 0,25 procent pr. 1. februar 2021 for alle ansatte i staten. Det skyldtes kort fortalt, at en negativ udmøntning fra reguleringsordningen ikke kunne opvejes af de aftalte generelle lønstigninger.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen betyder negativ lønregulering fra 1. februar

Det viste sig dog, at der var fejl i de data fra Danmarks Statistik, som ligger til grund for opgørelsen af reguleringsordningen, og derfor blev reguleringen sat i bero, indtil man havde de rigtige tal.

De er på plads nu, og det viser sig, at reguleringen heldigvis ikke bliver så slem som først antaget – om end den desværre stadig regulerer negativt. Alle ansatte i staten kommer derfor til at gå 0,09 procent ned i løn fremfor de 0,25 procent, der blev meldt ud i januar.

Hvorfor skal jeg sættes ned i løn?
Ved sidste overenskomst i 2018 blev der aftalt lønstigninger, som løbende ville falde i perioden fra 2018 til 2021. Den sidste af disse lønstigninger blev sat til at falde 1. februar 2021, og den var oprindeligt sat til 0,68 procent.

Da man i 2018 aftalte en lønstigning pr. 1. februar 2021, blev man samtidig enige om en regulering som følge af reguleringsordningen. Forventningen var, at ordningen ville regulere positivt til den tid og således give en større stigning, men COVID-19 har haft store økonomiske konsekvenser for særligt det private arbejdsmarked, og faktum er, at den private lønudvikling har vist sig at være så ringe, at reguleringsordningen kommer til at udmønte negativt.

Efter de rigtige tal er kommet på plads, viser det, at reguleringsordningen udmønter negativt med – 0,74 procent Omregnet betyder det en nettoudvikling i lønnen, som er negativ svarende til -0,09 procent.

Hvad er reguleringsordningen?
Reguleringsordningen er en ordning, der skaber parallelitet mellem lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked og lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det betyder kort sagt, at hvis der er højere lønudvikling på det private arbejdsmarked end i det offentlige, sørger reguleringsordningen for, at de offentligt ansatte også får en bid af kagen. Nærmere bestemt 80 procent af forskellen mellem den private
og den offentlige udvikling.

(Bemærk, at reguleringsordningen kun regulerer lønudviklingen og ikke selve lønnen. Det private arbejdsmarked vil næsten altid være lønførende, da det private arbejdsmarked financierer en stor del af det offentlige arbejdsmarked.)

Reguleringsordningen går selvfølgelig begge veje. Hvis der er en lavere lønudvikling på det private arbejdsmarked end i det offentlige, regulerer reguleringsordningen de offentlige lønninger ned. Det betyder, at man som offentligt ansat kan risikere, at der bliver taget fra de lønstigninger, der er aftalt gennem overenskomsten.

Hvor ofte sker det, at ordningen regulerer negativt?
Reguleringsordningen har historisk set næsten altid reguleret positivt, idet den private lønudvikling har været stigende. Det er blandt andet også derfor, man fra lønmodtagernes side kæmpede for at beholde den ved OK18. Dog er det sket før, at udviklingen er gået den modsatte retning – med ikke i det størrelsesforhold, som vi ser nu som følge af Coronakrisen.

Skal 2021 være året, hvor du styrker dine kompetencer, forandringsevne og markedsværdi? Skal det være året, hvor du udbygger dine evner til nye ansvarsområder eller måske lige frem tager springet ind i en ny karriere? Lige meget hvad dit slutmål er, så kan tidspunktet for kompetenceudvikling ikke være bedre, for der ligger penge og venter på dig.

Den Statslige Kompetencefond kan både levere støtte til transport, materialer og selve det kursus eller den aktivitet, der skal udvikle dine kompetencer. Din arbejdsplads skal dog også være med til at dække nogle af udgifterne.

Ansøg nu og tag afsted senere

Det kan være svært at planlægge kursusaktiviteter, når landet er lukket ned i en Corona-pandemi. Men det behøver ikke stoppe dine udviklingsdrømme. Aktiviteten, du ansøger om støtte til, kan begynde helt op til ni måneder efter, du har ansøgt. Det giver masser af tid til planlægning. Og bliver din uddannelse udskudt på grund af COVID-19, har du mulighed for at rykke sluttidspunktet for din ansøgning helt op til to år.

Sådan har andre medlemmer søgt

Du kan søge om støtte til et væld af kurser, uddannelser, aktiviteter og meget mere, der kan give dig ny viden og papir på nye kompetencer. Her er nogle eksempler på uddannelser og forløb, som fondspuljen til Centralorganisation af 2010 på det seneste har givet støtte til:

• Diplom i ledelse
• Software- og IT-kurser
• Diplom i jura
• Dronebevis
• Sprogkurser
• Kommunikation og konflikthåndtering
• Projektledelse

Mange vælger at søge om støtte til et modul af en diplomuddannelse, men fonden støtter også moduler af uddannelser på andre niveauer.

LÆS OGSÅ: Chefsergent Henrik har brugt Kompetencefonden til efteruddannelse – sådan gør du

En fond med fem puljer

Den Statslige Kompetencefond er inddelt i fem puljer, der hver for sig repræsenterer statens fem faglige målgrupper. Retningslinjerne for adgang til støtte bliver fastlagt af overenskomstparterne. Er du ansat i staten på en overenskomst under Centralorganisationen af 2010 – og det er du som medlem af CS – så har du også mulighed for at søge i fondspuljen for Centralorganisationen af 2010.

Se nyeste retningslinjer for puljen til Centralorganisation af 2010 på kompetenceudvikling.dk.

Særlig indsats øger støttebeløb

Den årlige beløbsgrænse er 30.000 kr. men overenskomstparterne har for nylig besluttet, at der kan gives op til 50.000 kr. til masteruddannelser. Denne særlige indsats i fondspuljen for Centralorganisation af 2010 er gældende fra den 4. januar 2021 og udløber den 31. marts 2021.

Læs mere om den særlige indsats på kompetenceudvikling.dk.

Den Statslige Kompetencefond er et af resultaterne af overenskomsten fra 2018 for statsligt ansatte. Fonden omfatter alle, der i deres ansættelse er omfattet af en statslig overenskomst. Både medarbejdere og ledere. Kommunerne har Den Kommunale Kompetencefond, Regionerne har Den Regionale og staten har Den Statslige Kompetencefond.

Sådan ansøger du Den Statslige Kompetencefond:

1. Find pris, start- og slutdatoer samt et link til den aktivitet, du gerne vil have støtte til
2. Lav en aftale med din leder, der i sidste ende skal godkende din ansøgning
3. Opret en bruger, udfyld og indsend din ansøgning på DenStatsligeKompetencefond.dk

For knap to uger siden fik vi besked om, at der ville ske en lønnedgang på 0,25 procent pr. 1. februar 2021 for alle ansatte i staten. Det skyldtes kort fortalt, at en negativ udmøntning fra reguleringsordningen ikke kunne opvejes af de aftalte generelle lønstigninger.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen betyder negativ lønregulering fra 1. februar

Det viser sig nu, at der er konstateret fejl i de data fra Danmarks Statistik, som ligger til grund for opgørelsen af reguleringsordningen. Den regulering pr. 1. februar, der tidligere er meldt ud, er derfor (formentlig) ikke korrekt.

Arbejdsmarkedets parter på statens område har derfor aftalt, at lønnen – hvor det er muligt, ikke reguleres pr. 1. februar, men først når man kender den korrekte regulering.

– Det er meget beklageligt, at der viser sig at være fejl i tallene. Særligt i den her situation, hvor reguleringsordningen udmønter negativt og der er tale om en lønnedgang. I min tid har jeg aldrig oplevet, at der har været fejl i de data, der ligger til grund for reguleringsordningen, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Vi ved ikke, hvad det ender med, men nu er reguleringen sat i bero, indtil vi kender de rigtige tal og hvad det kommer til at betyde. Jeg forventer, at vi kender den korrekte regulering snarest.

Alle ansatte i staten går fra februar 0,25 procent ned i løn. Det skyldes en negativ udmøntning af reguleringsordningen som følge af Corona-krisen.

Reguleringsordningen skaber parallelitet mellem lønudviklingen på det offentlige og private arbejdsmarked og udmønter som regel positivt. Men grundet Corona-krisen har den private lønudvikling vist sig at være noget lavere end forventet. Derfor vil reguleringsordningen udmønte en negativ regulering, der er større end den lønstigning, der var aftalt.

Reelt udmønter reguleringsordningen -0,90 procent, og omregnet betyder det en nettoudvikling i lønnen, som er negativ svarende til -0,25 procent. Den negative udvikling gælder alle løndele.

Det betyder, at CS medlemmer generelt kan regne med mellem 55-80 kroner mindre på lønsedlen før skat fra februar.

– Det er selvfølgelig ikke en særlig sjov situation. Men det er en konsekvens af den aftale, vi lavede ved overenskomstforhandlingerne i 2018. Da vi lavede den aftale, var der ingen af os, der havde fantasi til at forudse den sundhedskrise, vi nu står i, og de store konsekvenser, som COVID-19 har haft for vores samfund. Både i Danmark og i resten af verden. Der er mange faggrupper, der er helt enormt presset lige nu, og særligt det private arbejdsmarked er hårdt ramt på økonomien. Derfor står vi nu i en ærgerlig situation, hvor reguleringsordningen udmønter negativt, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Det er dog vigtigt at huske på, at reguleringsordningen under normale omstændigheder giver rigtig god mening, idet den sikrer, at der ikke sker en skævvridning imellem det offentlige og det private arbejdsmarked, der vil gøre det mindre attraktivt at være offentlig ansat. Nu er vi bare i en helt ekstraordinær situation, hvor en pandemi har ramt os og presset økonomien i bund, fastslår han.

Alternativet til at lade lønnen udmønte negativt i februar ville være at skubbe reguleringen til senere. Men det ville ikke være en optimal løsning, idet der skal forhandles ny overenskomst her i 2021.

– Vi står overfor at skulle forhandle en ny overenskomst på statens område, og det ville ikke være fornuftigt at gå ind til forhandlingerne med en gæld. Derfor ser vi nu denne negative udmøntning, som jo bestemt ikke var forventet, da vi i sin tid lavede indeværende overenskomstaftale, siger CS formand.