Dette interview er lavet midt i januar. Flemming Lentfer har siddet på posten som Danmarks nye forsvarschef i knap to måneder. Om få uger kommer han til at have en birolle i en større sag om blandt andet forsvarschefens rolle og ministeriets pressehåndtering.

Men da vi taler med Lentfer over telefon denne torsdag i januar, er det hverken ministeren eller pressen, der er på blokken.

Vi skal derimod tale om forsvarets udfordringer og ikke mindst, hvad CS’ medlemmer kan forvente af deres nye øverste chef.

Flemming Lentfer kommer fra en stilling som direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Før det har han gjort tjeneste i flyvevåbnet samt inden for det værnsfælles område. Han overtog posten som forsvarschef 1. december sidste år.

På grund af COVID-19 skete overdragelsen mere stille, end man er vant til, når der kommer en ny forsvarschef. Der har i det hele taget været meget, der ikke er, som det plejer på grund af pandemien. Blandt andet har det været begrænset, hvor mange besøg den ny forsvarschef har været på ved tjenestestederne.

Pandemi, forlig og travlhed

Pandemien har betydet ekstra travlhed hos forsvaret. Ud over nye opgaver, der relaterer sig til Corona-virussen, har man også det almindelige opgavekompleks at tage sig af. Plus et forsvarsforlig, der skal være implementeret frem mod 2023. Der er med andre ord nok at se til.

– Vi løser i dén grad de daglige opgaver. Når man tager rundt og ser, hvor meget opgaveløsningen fylder, og hvor mange samfundsopgaver, der kommer med ganske kort varsel, lykkes det rigtig fint, og der er meget stor anerkendelse for de ting, vi gør. Både internationale operationer, men så sandelig også det hjemlige. Det er rigtig godt, roser Flemming Lentfer, da vi beder ham give en kort indledende status på forsvaret 2021.

– Dertil kommer forligsimplementeringen, og det at opbygge de militære kapaciteter, som blev besluttet i forliget. Her arbejder vi ved siden af alle de opgaver, som vi løser i det daglige for at nå de målsætninger, der er. Der indgår meget nyt materiel til forsvaret, og det betyder meget arbejde med at servicere det nye materiel. Det er positivt, men det er også en kæmpestor opgave, tilføjer han.

Pandemien og de opgaver, der er kommet i kølvandet heraf, har skabt forsinkelser undervejs i forhold til at implementere det nye forlig, forklarer Flemming Lentfer. Dertil kommer, at der også er leverandører, der har været ramt af pandemien og derfor ikke har kunnet levere som aftalt.

– Der skal vi jo blive så klare i spyttet som vi overhovedet kan. Også overfor det politiske niveau, som jo har bestemt de her ting. Der skal være lyst i lokalet, så de også ved, hvad der kommer til at påvirke os undervejs, siger han.

CS-gruppen spiller vigtig rolle i fastholdelsen

Klar tale og dialog er generelt nogle af de ting, som forsvarschefen forudser, at han kommer til at lægge stor vægt på. Ikke mindst når det kommer til en af forsvarets allerstørste udfordringer: Fastholdelse af medarbejdere. Her spiller CS medlemmer en stor rolle, mener Flemming Lentfer.

God ledelse og god føring er en af de afgørende faktorer, hvis man skal holde personaleomsætningen nede, mener han. Derfor spiller CS medlemmer en vigtig rolle i forhold til fastholdelse.

“CS-gruppen er, i hvert fald for befalingsmændene vedkommende, det første niveau af ledere i forsvaret. Hvis det ikke fungerer, vil vi se en personaleomsætning, som er højere, end vi kunne tænke os.”

 

– CS-gruppen er, i hvert fald for befalingsmændene vedkommende, det første niveau af ledere i forsvaret. Hvis det ikke fungerer, vil vi se en personaleomsætning, som er højere, end vi kunne tænke os. Evnen til at lede og føre på en ordentlig måde, der skaber mening og begejstring, er rigtig vigtig for mig. Jeg siger ikke, at vi ikke allerede er der – for jeg kender endnu ikke alle temperaturer, men jeg har en meget klar målsætning om, at det er noget, jeg har lyst til at arbejde med, siger han.

Personaleomsætningen er for høj – men facitlisten mangler stadig

Fastholdelse af medarbejdere er vigtigt, og det bliver kun endnu vigtigere i fremtiden i takt med at nye teknologier gør sit indtog. Derfor understreger forsvarschefen, at han er åben for alle forslag, der kan vende udviklingen og få medarbejdere til at blive længere.

“Jeg lytter til alt, hvad folk har at sige. Alt lige fra kontraktformer til arbejdsvilkår til etablissementsmæssige vilkår, for meget eller for lidt materiel, til alt muligt andet, som kan give sten i skoen i dagligdagen.”

– På nogle områder er det mit klare indtryk, at personaleomsætningen er for høj. Alle vores operative kapaciteter bliver mere og mere teknologiske, og derfor kræver det mere og mere uddannelse, og derfor er det også mere og mere ærgerligt og omkostningsfuldt, hvis folk forlader os for hurtigt. Jeg har ikke en facitliste på, hvad løsningen konkret kan være. Jeg lytter til alt, hvad folk har at sige. Alt lige fra kontraktformer til arbejdsvilkår til etablissementsmæssige vilkår, for meget eller for lidt materiel, til alt muligt andet, som kan give sten i skoen i dagligdagen, siger forsvarschefen.

Derfor forventer han også, at medarbejderne – og herunder også CS’ medlemmer – er villige til at indgå i dialogen for at få løst nogle af de udfordringer, som de møder i hverdagen.

– Jeg forventer vilje til god ledelse og vilje til ordentlighed, men det som jeg måske allermest forventer er et ønske om dialog – at man gerne vil give mig alle de gode råd med på vejen, og at man i virkeligheden gerne vil tage en del af ansvaret på sig for, at jeg får det bedst mulige grundlag. Jeg er ikke nogen enmandshær. Sammen er vi stærke, og det er den dialog, som jeg gerne vil, understreger han.

Moderne ledelse

Flemming Lentfer er blevet døbt ”en moderne leder”. Da Danmarks Radio bragte et interview med generalen i forbindelse med hans tiltrædelse, beskrev de ham blandt andet som ”en moderne leder frem for en ”Oberst Hackel”-type”.

Måske var det med en henvisning til en tidligere socialdemokratisk forsvarsminister, som – med Matador-karakteren som eksempel – beskyldte dele af forsvarets øverste ledelse for at arbejde efter deres egen politiske agenda og optræde så illoyalt, at de var til skade for forsvaret.

Flemming Lentfer beskrives altså som det modsatte – en ”moderne leder”. Men hvordan kommer medarbejderne til at mærke det? Ifølge Forsvarschefen selv betyder det at være ”moderne”, at man lytter til og rådfører sig med sine medarbejdere og finder løsninger i fællesskab. Noget, han nævner flere gange i løbet af interviewet.

– Jeg er opvokset i enhedstyper, hvor man – hvis man ikke tog alle fagligheder med ombord – ikke kunne løse sine operative opgaver. Om det er særlig karakteristisk for, hvor jeg kommer fra, vil jeg overlade til andre at bedømme, men det er i hvert fald noget, jeg har tænkt mig at blive ved med, siger han.

– Det kræver i virkeligheden, at vi får udfoldet alle medarbejderes potentiale, fordi jeg tror sådan set, at vi har en stor vidensbank tilsammen. Vi kan også bare vælge at overhøre den og prøve at træffe nogle beslutninger, men det tror jeg bare ikke giver gode resultater.

I Januar fik vi besked om, at der ville ske en lønnedgang på 0,25 procent pr. 1. februar 2021 for alle ansatte i staten. Det skyldtes kort fortalt, at en negativ udmøntning fra reguleringsordningen ikke kunne opvejes af de aftalte generelle lønstigninger.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen betyder negativ lønregulering fra 1. februar

Det viste sig dog, at der var fejl i de data fra Danmarks Statistik, som ligger til grund for opgørelsen af reguleringsordningen, og derfor blev reguleringen sat i bero, indtil man havde de rigtige tal.

De er på plads nu, og det viser sig, at reguleringen heldigvis ikke bliver så slem som først antaget – om end den desværre stadig regulerer negativt. Alle ansatte i staten kommer derfor til at gå 0,09 procent ned i løn fremfor de 0,25 procent, der blev meldt ud i januar.

Hvorfor skal jeg sættes ned i løn?
Ved sidste overenskomst i 2018 blev der aftalt lønstigninger, som løbende ville falde i perioden fra 2018 til 2021. Den sidste af disse lønstigninger blev sat til at falde 1. februar 2021, og den var oprindeligt sat til 0,68 procent.

Da man i 2018 aftalte en lønstigning pr. 1. februar 2021, blev man samtidig enige om en regulering som følge af reguleringsordningen. Forventningen var, at ordningen ville regulere positivt til den tid og således give en større stigning, men COVID-19 har haft store økonomiske konsekvenser for særligt det private arbejdsmarked, og faktum er, at den private lønudvikling har vist sig at være så ringe, at reguleringsordningen kommer til at udmønte negativt.

Efter de rigtige tal er kommet på plads, viser det, at reguleringsordningen udmønter negativt med – 0,74 procent Omregnet betyder det en nettoudvikling i lønnen, som er negativ svarende til -0,09 procent.

Hvad er reguleringsordningen?
Reguleringsordningen er en ordning, der skaber parallelitet mellem lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked og lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det betyder kort sagt, at hvis der er højere lønudvikling på det private arbejdsmarked end i det offentlige, sørger reguleringsordningen for, at de offentligt ansatte også får en bid af kagen. Nærmere bestemt 80 procent af forskellen mellem den private
og den offentlige udvikling.

(Bemærk, at reguleringsordningen kun regulerer lønudviklingen og ikke selve lønnen. Det private arbejdsmarked vil næsten altid være lønførende, da det private arbejdsmarked financierer en stor del af det offentlige arbejdsmarked.)

Reguleringsordningen går selvfølgelig begge veje. Hvis der er en lavere lønudvikling på det private arbejdsmarked end i det offentlige, regulerer reguleringsordningen de offentlige lønninger ned. Det betyder, at man som offentligt ansat kan risikere, at der bliver taget fra de lønstigninger, der er aftalt gennem overenskomsten.

Hvor ofte sker det, at ordningen regulerer negativt?
Reguleringsordningen har historisk set næsten altid reguleret positivt, idet den private lønudvikling har været stigende. Det er blandt andet også derfor, man fra lønmodtagernes side kæmpede for at beholde den ved OK18. Dog er det sket før, at udviklingen er gået den modsatte retning – med ikke i det størrelsesforhold, som vi ser nu som følge af Coronakrisen.

Skal 2021 være året, hvor du styrker dine kompetencer, forandringsevne og markedsværdi? Skal det være året, hvor du udbygger dine evner til nye ansvarsområder eller måske lige frem tager springet ind i en ny karriere? Lige meget hvad dit slutmål er, så kan tidspunktet for kompetenceudvikling ikke være bedre, for der ligger penge og venter på dig.

Den Statslige Kompetencefond kan både levere støtte til transport, materialer og selve det kursus eller den aktivitet, der skal udvikle dine kompetencer. Din arbejdsplads skal dog også være med til at dække nogle af udgifterne.

Ansøg nu og tag afsted senere

Det kan være svært at planlægge kursusaktiviteter, når landet er lukket ned i en Corona-pandemi. Men det behøver ikke stoppe dine udviklingsdrømme. Aktiviteten, du ansøger om støtte til, kan begynde helt op til ni måneder efter, du har ansøgt. Det giver masser af tid til planlægning. Og bliver din uddannelse udskudt på grund af COVID-19, har du mulighed for at rykke sluttidspunktet for din ansøgning helt op til to år.

Sådan har andre medlemmer søgt

Du kan søge om støtte til et væld af kurser, uddannelser, aktiviteter og meget mere, der kan give dig ny viden og papir på nye kompetencer. Her er nogle eksempler på uddannelser og forløb, som fondspuljen til Centralorganisation af 2010 på det seneste har givet støtte til:

  • Diplom i ledelse
  • Software- og IT-kurser
  • Diplom i jura
  • Dronebevis
  • Sprogkurser
  • Kommunikation og konflikthåndtering
  • Projektledelse

Mange vælger at søge om støtte til et modul af en diplomuddannelse, men fonden støtter også moduler af uddannelser på andre niveauer.

LÆS OGSÅ: Chefsergent Henrik har brugt Kompetencefonden til efteruddannelse – sådan gør du

En fond med fem puljer

Den Statslige Kompetencefond er inddelt i fem puljer, der hver for sig repræsenterer statens fem faglige målgrupper. Retningslinjerne for adgang til støtte bliver fastlagt af overenskomstparterne. Er du ansat i staten på en overenskomst under Centralorganisationen af 2010 – og det er du som medlem af CS – så har du også mulighed for at søge i fondspuljen for Centralorganisationen af 2010.

Se nyeste retningslinjer for puljen til Centralorganisation af 2010 på kompetenceudvikling.dk.

Særlig indsats øger støttebeløb

Den årlige beløbsgrænse er 30.000 kr. men overenskomstparterne har for nylig besluttet, at der kan gives op til 50.000 kr. til masteruddannelser. Denne særlige indsats i fondspuljen for Centralorganisation af 2010 er gældende fra den 4. januar 2021 og udløber den 31. marts 2021.

Læs mere om den særlige indsats på kompetenceudvikling.dk.

Den Statslige Kompetencefond er et af resultaterne af overenskomsten fra 2018 for statsligt ansatte. Fonden omfatter alle, der i deres ansættelse er omfattet af en statslig overenskomst. Både medarbejdere og ledere. Kommunerne har Den Kommunale Kompetencefond, Regionerne har Den Regionale og staten har Den Statslige Kompetencefond.

Sådan ansøger du Den Statslige Kompetencefond:

  1. Find pris, start- og slutdatoer samt et link til den aktivitet, du gerne vil have støtte til
  2. Lav en aftale med din leder, der i sidste ende skal godkende din ansøgning
  3. Opret en bruger, udfyld og indsend din ansøgning på DenStatsligeKompetencefond.dk

For knap to uger siden fik vi besked om, at der ville ske en lønnedgang på 0,25 procent pr. 1. februar 2021 for alle ansatte i staten. Det skyldtes kort fortalt, at en negativ udmøntning fra reguleringsordningen ikke kunne opvejes af de aftalte generelle lønstigninger.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen betyder negativ lønregulering fra 1. februar

Det viser sig nu, at der er konstateret fejl i de data fra Danmarks Statistik, som ligger til grund for opgørelsen af reguleringsordningen. Den regulering pr. 1. februar, der tidligere er meldt ud, er derfor (formentlig) ikke korrekt.

Arbejdsmarkedets parter på statens område har derfor aftalt, at lønnen – hvor det er muligt, ikke reguleres pr. 1. februar, men først når man kender den korrekte regulering.

– Det er meget beklageligt, at der viser sig at være fejl i tallene. Særligt i den her situation, hvor reguleringsordningen udmønter negativt og der er tale om en lønnedgang. I min tid har jeg aldrig oplevet, at der har været fejl i de data, der ligger til grund for reguleringsordningen, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Vi ved ikke, hvad det ender med, men nu er reguleringen sat i bero, indtil vi kender de rigtige tal og hvad det kommer til at betyde. Jeg forventer, at vi kender den korrekte regulering snarest.

Her kan du læse om, hvilke generelle krav der er blevet stillet fra forhandlingsfællesskabet i CFU, som repræsenterer arbejdsmarkedets parter på statens område, samt hvilke krav CS har til de senere forhandlinger med Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

De generelle krav er dem, som forhandles af arbejdsmarkedets parter, CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, på statens område Det er en række krav, som man er blevet enige om på tværs af alle organisationer på statens område, hvorfor de netop – som navnet antyder – er meget generelle i deres formulering.

Når forhandlingerne mellem CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er færdige, skal de enkelte organisationer i gang med at forhandle med arbejdsgiver. I CS’ tilfælde skal vi forhandle med Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Det er vigtigt at understrege, at særligt de mere omkostningstunge krav fra CS til arbejdsgiver er dybt afhængige af, at der er nogle midler at forhandle med. De midler skal komme fra forhandlingerne mellem CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i form af puljer til organisationerne. Er der ikke puljemidler med fra Statens aftale, kan det blive svært at komme i mål med de krav, der for alvor koster i budgettet.

Når forhandlingerne mellem CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er færdige, skal de enkelte organisationer i gang med at forhandle med arbejdsgiver. I CS’ tilfælde skal vi forhandle med Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Det er vigtigt at understrege, at særligt de mere omkostningstunge krav fra CS til arbejdsgiver er dybt afhængige af, at der er nogle midler at forhandle med. De midler skal komme fra forhandlingerne mellem CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i form af puljer til organisationerne. Er der ikke puljemidler med fra Statens aftale, kan det blive svært at komme i mål med de krav, der for alvor koster i budgettet.

CS har følgende krav med til forhandlingerne:

Indførelse af kontraktform med uddannelse eller bonus
CS stiller krav om, at der indføres en kontraktform, der kan sikre personellet ret til uddannelse efter et antal års ansættelse. Dette kan enten være i form af CU-lignende vilkår eller med en bonus, der kan anvendes til uddannelsesformål.

Grundlønnen hæves for alle grupper på CS organisationsaftale
Dette krav kræver næppe en større forklaring. Det er dog væsentligt for CS særligt at prioritere de lavest lønnede grupper.

Pensionsprocenten hæves for alle grupper
CS stiller krav om, at pensionsprocenten hæves for alle grupper, så den i højere grad afspejler den pensionsprocent, der er for andre CO-10 grupper.

Ansættelse i Beredskabsstyrelsen sker på samme vilkår som CS-militær med mulighed for ansættelse på manuelt niveau.

Ekstra skalatrin til tjenestemænd, så tjenestemændene ikke står stille pensionsmæssigt efter få års tjeneste.

Gradvis tilskrivning af ekstra pensionsalder
Dette krav handler om, at de 10 år, der tilskrives ved afgang på grund af pligtig afskedsalder, i stedet tilskrives løbende.

Løngruppe 14 for civile udvides med flere stillingsbetegnelser
Udvidelse af løngruppe 14 for civile, således at flere grupper kan indplaceres i højeste løngruppe.

Der indføres tillæg til specialister efter fire års tjeneste i stillingen
Der skal ydes tillæg til specialister efter fire års tjeneste i stillingen, såfremt de ikke oppebærer faglært tillæg.

Tillæg til MATASS
Der indføres et tillæg til alle materielassistenter efter en årrække i MATASS-stilling.

Tillæg for uddannelse under livslang læring
I faglige og uddannelsesmæssige stillinger stilles der større krav om uddannelse på forskellige niveauer i forhold til kvalitetsrammen for livslang læring. For at underbygge den enkeltes incitament til uddannelse, stiller CS krav om, at der lavet et tillæg til niveau 6 og 7.

Tillæg ved støtte til civile samfundsopgaver
Medlemmer, der udfører støtte til civile samfundsopgaver, er udsat for en ekstraordinær belastning og bør  honoreres gennem en aftale (arbejdstid, tillæg og vilkår for erstatning).

Overenskomst for civile stillinger på CS’ område
Der indføres overenskomst for CS-stillinger på det civile område, således at der her fremover kan ansættes på overenskomstvilkår fremfor på tjenestemandslignende vilkår.

Alle periodeprojekter aftalt ved OK18 videreføres (arbejdstid, faglært tillæg, tidsbegrænset ansættelse, gennemgang af organisationsaftalen samt INTOPS)
For CS handler disse projekter især om at se på, om man kan forenkle de eksisterende aftaler, så de bliver lettere at forstå, eller eventuelt lave nye og mere enkle aftaler – blandt andet på arbejdstid. Derfor vil CS gerne videreføre projekterne.

Alle ansatte i staten går fra februar 0,25 procent ned i løn. Det skyldes en negativ udmøntning af reguleringsordningen som følge af Corona-krisen.

Reguleringsordningen skaber parallelitet mellem lønudviklingen på det offentlige og private arbejdsmarked og udmønter som regel positivt. Men grundet Corona-krisen har den private lønudvikling vist sig at være noget lavere end forventet. Derfor vil reguleringsordningen udmønte en negativ regulering, der er større end den lønstigning, der var aftalt.

Reelt udmønter reguleringsordningen -0,90 procent, og omregnet betyder det en nettoudvikling i lønnen, som er negativ svarende til -0,25 procent. Den negative udvikling gælder alle løndele.

Det betyder, at CS medlemmer generelt kan regne med mellem 55-80 kroner mindre på lønsedlen før skat fra februar.

– Det er selvfølgelig ikke en særlig sjov situation. Men det er en konsekvens af den aftale, vi lavede ved overenskomstforhandlingerne i 2018. Da vi lavede den aftale, var der ingen af os, der havde fantasi til at forudse den sundhedskrise, vi nu står i, og de store konsekvenser, som COVID-19 har haft for vores samfund. Både i Danmark og i resten af verden. Der er mange faggrupper, der er helt enormt presset lige nu, og særligt det private arbejdsmarked er hårdt ramt på økonomien. Derfor står vi nu i en ærgerlig situation, hvor reguleringsordningen udmønter negativt, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Det er dog vigtigt at huske på, at reguleringsordningen under normale omstændigheder giver rigtig god mening, idet den sikrer, at der ikke sker en skævvridning imellem det offentlige og det private arbejdsmarked, der vil gøre det mindre attraktivt at være offentlig ansat. Nu er vi bare i en helt ekstraordinær situation, hvor en pandemi har ramt os og presset økonomien i bund, fastslår han.

Alternativet til at lade lønnen udmønte negativt i februar ville være at skubbe reguleringen til senere. Men det ville ikke være en optimal løsning, idet der skal forhandles ny overenskomst her i 2021.

– Vi står overfor at skulle forhandle en ny overenskomst på statens område, og det ville ikke være fornuftigt at gå ind til forhandlingerne med en gæld. Derfor ser vi nu denne negative udmøntning, som jo bestemt ikke var forventet, da vi i sin tid lavede indeværende overenskomstaftale, siger CS formand.

Som tillidsrepræsentant i CS har du adgang til en række kurser, som klæder dig bedre på til at hjælpe CS medlemmer på din arbejdsplads. Vi udvikler og evaluerer løbende vores kursustilbud.

Derudover har ansatte i Forsvaret en række muligheder for efter- og videreuddannelse. Den har vi forsøgt at samle et overblik over her.

 

 

Hvad vil det sige at være ansat i staten, hvordan hænger lønsystemet sammen og hvordan foregår afskedigelser. Som tillidsvalgt er det godt at have styr på det helt basale omkring ansættelse og afskedigelse, og det kan du blive klogere på her.

Husk, at du ved konkrete sager skal tage kontakt til os i CS, hvis du har brug for vejledning.

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke