For knap to uger siden fik vi besked om, at der ville ske en lønnedgang på 0,25 procent pr. 1. februar 2021 for alle ansatte i staten. Det skyldtes kort fortalt, at en negativ udmøntning fra reguleringsordningen ikke kunne opvejes af de aftalte generelle lønstigninger.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen betyder negativ lønregulering fra 1. februar

Det viser sig nu, at der er konstateret fejl i de data fra Danmarks Statistik, som ligger til grund for opgørelsen af reguleringsordningen. Den regulering pr. 1. februar, der tidligere er meldt ud, er derfor (formentlig) ikke korrekt.

Arbejdsmarkedets parter på statens område har derfor aftalt, at lønnen – hvor det er muligt, ikke reguleres pr. 1. februar, men først når man kender den korrekte regulering.

– Det er meget beklageligt, at der viser sig at være fejl i tallene. Særligt i den her situation, hvor reguleringsordningen udmønter negativt og der er tale om en lønnedgang. I min tid har jeg aldrig oplevet, at der har været fejl i de data, der ligger til grund for reguleringsordningen, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Vi ved ikke, hvad det ender med, men nu er reguleringen sat i bero, indtil vi kender de rigtige tal og hvad det kommer til at betyde. Jeg forventer, at vi kender den korrekte regulering snarest.

Her kan du læse om, hvilke generelle krav der er blevet stillet fra forhandlingsfællesskabet i CFU, som repræsenterer arbejdsmarkedets parter på statens område, samt hvilke krav CS har til de senere forhandlinger med Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

De generelle krav er dem, som forhandles af arbejdsmarkedets parter, CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, på statens område Det er en række krav, som man er blevet enige om på tværs af alle organisationer på statens område, hvorfor de netop – som navnet antyder – er meget generelle i deres formulering.

Når forhandlingerne mellem CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er færdige, skal de enkelte organisationer i gang med at forhandle med arbejdsgiver. I CS’ tilfælde skal vi forhandle med Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Det er vigtigt at understrege, at særligt de mere omkostningstunge krav fra CS til arbejdsgiver er dybt afhængige af, at der er nogle midler at forhandle med. De midler skal komme fra forhandlingerne mellem CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i form af puljer til organisationerne. Er der ikke puljemidler med fra Statens aftale, kan det blive svært at komme i mål med de krav, der for alvor koster i budgettet.

Når forhandlingerne mellem CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er færdige, skal de enkelte organisationer i gang med at forhandle med arbejdsgiver. I CS’ tilfælde skal vi forhandle med Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Det er vigtigt at understrege, at særligt de mere omkostningstunge krav fra CS til arbejdsgiver er dybt afhængige af, at der er nogle midler at forhandle med. De midler skal komme fra forhandlingerne mellem CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i form af puljer til organisationerne. Er der ikke puljemidler med fra Statens aftale, kan det blive svært at komme i mål med de krav, der for alvor koster i budgettet.

CS har følgende krav med til forhandlingerne:

Indførelse af kontraktform med uddannelse eller bonus
CS stiller krav om, at der indføres en kontraktform, der kan sikre personellet ret til uddannelse efter et antal års ansættelse. Dette kan enten være i form af CU-lignende vilkår eller med en bonus, der kan anvendes til uddannelsesformål.

Grundlønnen hæves for alle grupper på CS organisationsaftale
Dette krav kræver næppe en større forklaring. Det er dog væsentligt for CS særligt at prioritere de lavest lønnede grupper.

Pensionsprocenten hæves for alle grupper
CS stiller krav om, at pensionsprocenten hæves for alle grupper, så den i højere grad afspejler den pensionsprocent, der er for andre CO-10 grupper.

Ansættelse i Beredskabsstyrelsen sker på samme vilkår som CS-militær med mulighed for ansættelse på manuelt niveau.

Ekstra skalatrin til tjenestemænd, så tjenestemændene ikke står stille pensionsmæssigt efter få års tjeneste.

Gradvis tilskrivning af ekstra pensionsalder
Dette krav handler om, at de 10 år, der tilskrives ved afgang på grund af pligtig afskedsalder, i stedet tilskrives løbende.

Løngruppe 14 for civile udvides med flere stillingsbetegnelser
Udvidelse af løngruppe 14 for civile, således at flere grupper kan indplaceres i højeste løngruppe.

Der indføres tillæg til specialister efter fire års tjeneste i stillingen
Der skal ydes tillæg til specialister efter fire års tjeneste i stillingen, såfremt de ikke oppebærer faglært tillæg.

Tillæg til MATASS
Der indføres et tillæg til alle materielassistenter efter en årrække i MATASS-stilling.

Tillæg for uddannelse under livslang læring
I faglige og uddannelsesmæssige stillinger stilles der større krav om uddannelse på forskellige niveauer i forhold til kvalitetsrammen for livslang læring. For at underbygge den enkeltes incitament til uddannelse, stiller CS krav om, at der lavet et tillæg til niveau 6 og 7.

Tillæg ved støtte til civile samfundsopgaver
Medlemmer, der udfører støtte til civile samfundsopgaver, er udsat for en ekstraordinær belastning og bør  honoreres gennem en aftale (arbejdstid, tillæg og vilkår for erstatning).

Overenskomst for civile stillinger på CS’ område
Der indføres overenskomst for CS-stillinger på det civile område, således at der her fremover kan ansættes på overenskomstvilkår fremfor på tjenestemandslignende vilkår.

Alle periodeprojekter aftalt ved OK18 videreføres (arbejdstid, faglært tillæg, tidsbegrænset ansættelse, gennemgang af organisationsaftalen samt INTOPS)
For CS handler disse projekter især om at se på, om man kan forenkle de eksisterende aftaler, så de bliver lettere at forstå, eller eventuelt lave nye og mere enkle aftaler – blandt andet på arbejdstid. Derfor vil CS gerne videreføre projekterne.

Alle ansatte i staten går fra februar 0,25 procent ned i løn. Det skyldes en negativ udmøntning af reguleringsordningen som følge af Corona-krisen.

Reguleringsordningen skaber parallelitet mellem lønudviklingen på det offentlige og private arbejdsmarked og udmønter som regel positivt. Men grundet Corona-krisen har den private lønudvikling vist sig at være noget lavere end forventet. Derfor vil reguleringsordningen udmønte en negativ regulering, der er større end den lønstigning, der var aftalt.

Reelt udmønter reguleringsordningen -0,90 procent, og omregnet betyder det en nettoudvikling i lønnen, som er negativ svarende til -0,25 procent. Den negative udvikling gælder alle løndele.

Det betyder, at CS medlemmer generelt kan regne med mellem 55-80 kroner mindre på lønsedlen før skat fra februar.

– Det er selvfølgelig ikke en særlig sjov situation. Men det er en konsekvens af den aftale, vi lavede ved overenskomstforhandlingerne i 2018. Da vi lavede den aftale, var der ingen af os, der havde fantasi til at forudse den sundhedskrise, vi nu står i, og de store konsekvenser, som COVID-19 har haft for vores samfund. Både i Danmark og i resten af verden. Der er mange faggrupper, der er helt enormt presset lige nu, og særligt det private arbejdsmarked er hårdt ramt på økonomien. Derfor står vi nu i en ærgerlig situation, hvor reguleringsordningen udmønter negativt, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Det er dog vigtigt at huske på, at reguleringsordningen under normale omstændigheder giver rigtig god mening, idet den sikrer, at der ikke sker en skævvridning imellem det offentlige og det private arbejdsmarked, der vil gøre det mindre attraktivt at være offentlig ansat. Nu er vi bare i en helt ekstraordinær situation, hvor en pandemi har ramt os og presset økonomien i bund, fastslår han.

Alternativet til at lade lønnen udmønte negativt i februar ville være at skubbe reguleringen til senere. Men det ville ikke være en optimal løsning, idet der skal forhandles ny overenskomst her i 2021.

– Vi står overfor at skulle forhandle en ny overenskomst på statens område, og det ville ikke være fornuftigt at gå ind til forhandlingerne med en gæld. Derfor ser vi nu denne negative udmøntning, som jo bestemt ikke var forventet, da vi i sin tid lavede indeværende overenskomstaftale, siger CS formand.

Som tillidsrepræsentant i CS har du adgang til en række kurser, som klæder dig bedre på til at hjælpe CS medlemmer på din arbejdsplads. Vi udvikler og evaluerer løbende vores kursustilbud.

Derudover har ansatte i Forsvaret en række muligheder for efter- og videreuddannelse. Den har vi forsøgt at samle et overblik over her.

 

 

Hvad vil det sige at være ansat i staten, hvordan hænger lønsystemet sammen og hvordan foregår afskedigelser. Som tillidsvalgt er det godt at have styr på det helt basale omkring ansættelse og afskedigelse, og det kan du blive klogere på her.

Husk, at du ved konkrete sager skal tage kontakt til os i CS, hvis du har brug for vejledning.

Afdelingsformand

CS interne struktur er bygget op over en række afdelinger som hver især har en afdelingsformand. Rollen som afdelingsformand er ikke en del af aftale- og forhandlingssystemet, men en afdelingsformand kan naturligvis godt være valgt som tillidsrepræsentant eller fællestillidsrepræsentant.

Mens du som tillidsrepræsentant kan bruge den nødvendig arbejdstid til dit tillidshverv, kan der ikke anvendes arbejdstid til rollen som afdelingsformand, med mindre du har en konkret aftale med din chef om det.

I det daglige arbejde er afdelingsformanden den person, som binder afdelingen sammen. Det er også afdelingsformanden, som CS formand kontakter, når der er nyt, eller når CS’ hovedbestyrelse indsamler forslag til overenskomsten.

Afdelingsformanden sørger også for, at relevant kommunikation fra CS når ud til afdelingens tillidsrepræsentanter.

Tillidsrepræsentant

Hvervet som tillidsrepræsentant er et frivilligt hverv og ikke noget du kan pålægges. Det kan godt være, at du opfordres af kollegerne til at stille op til valg, men så er det sikkert med baggrund i dine personlige kompetencer.

Det betroede hverv skal udføres samtidigt med, at du passer dit normale job i forsvaret. Derfor er der også aftalt en række forhold, som skal sørge for, at du ikke er ringere stillet end de kolleger du repræsenterer. Det kan du blive meget klogere på her på siden.

Velkommen til CS TR-Håndbog for tillidsrepræsentanter og andre, der sidder i tillidshverv. Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om alt fra arbejdstid til GDPR.

Find et emne at udforske i boksene herunder. Læser du med på telefonen, kan du orientere dig ved at klikke i menuen foroven.

Husk, at det, du læser i TR-håndbogen, er generel information og ikke kan erstatte konkret vejledning fra CS. Har du en sag, du ønsker rådgivning i, anbefaler vi, at du kontakter en af vores konsulenter i huset.

Det er altid en balancegang, når man skal skrive et indlæg om et emne, der i den grad deler vandene, men nu vil jeg alligevel forsøge at komme med min holdning til nogle af de kedelige sager, som desværre er med til at skabe et billede af forsvaret som et lovløst sted, hvor korruption, chikane og misbrug hersker.

Lad mig starte med at slå helt fast: Har du gjort noget ulovligt, skal der selvfølgelig være en konsekvens ved det. Det er trods alt derfor, vi har et Auditørkorps i forsvaret og en militær straffelov. Men måske er vi dér, hvor det er ved at tage overhånd.

Min opfattelse – som jeg i øvrigt deler med mange andre, jeg taler med om emnet, er, at der oprettes flere mindre sager hos Auditørkorpset, som måske slet ikke skulle have endt dér. Men fordi der er kommet en grundlæggende angst for at træde ved siden af og ende på forsiden i medierne, vil cheferne hellere melde en gang for meget end en gang for lidt.

Tendensen kan ses i Auditørkorpsets Årsberetning, der kom frem tidligere på året. Antallet af oprettede straffesager er steget med med 17 procent fra 2018 til 2019, mens antallet af sanktioner forblev stort set det samme. Faktisk faldt det fra 340 til 327 i perioden. Antallet af domme er også faldet. Noget kunne tyde på, at en stor del af de oprettede sager ender i ingenting. I hvert fald i det strafferetslige system.

I CS oplever vores medlemskonsulenter, at der er flere medlemmer, der pludselig har fået en sag hægtet på sig for forhold, som ikke tidligere har været årsag til en direkte straffesag. Selv om sagen ender med en frifindelse, er det noget, der virkelig tærer på medlemmet, og som påvirker dem både i deres daglige arbejde og på det personlige plan. Den yderste konsekvens med denne type sager er jo, at man ikke længere kan arbejde i forsvaret, og dermed kan hele ens karriere og identitet pludselig hænge i en tynd tråd.

Jeg mener, at den nultolerance, der er blevet indført i forsvaret har bragt noget godt med sig. Der er behov for at blive strammet op rundt omkring, og de skandaler, vi har været vidne til over de sidste par år, har tegnet et trist billede af forsvaret i den brede offentlighed. Det er fint, at der nu er skærpet opmærksomhed. Men når jeg taler med Jer derude, kunne det godt tyde på, at nultolerancen flere steder har taget overhånd, og at der efterhånden ikke er en nedre grænse for, hvad der kan laves til en sag for Auditørerne. Konsekvensen er, at der kommer en stemning af mistro og frygt, hvor man hele tiden vejer sine ord og kigger sig over skulderen i frygt for, at kollegaen eller chefen melder en for noget, man har sagt eller gjort i et uopmærksomt øjeblik, og som nogen kunne have tolket som krænkende eller imod reglerne.

Burde de ansatte så ikke bare opføre sig ordentligt, så de ikke kommer i den situation? Jo, selvfølgelig! Man skal som ansat gøre sit arbejde, være en god kollega og følge de regler som arbejdspladsen har – selvfølgelig i respekt for andre mennesker. Og jeg vil gerne understrege endnu engang, at der selvfølgelig skal være konsekvenser, hvis man på nogen måde udøver chikane, bryder loven eller handler i strid med de værdier, uniformen står for. Det skal der ikke herske tvivl om.

Men som altid, når man har med mennesker at gøre, vil der ske fejl, misforståelser og direkte dumheder. Straffen skal passe til forbrydelsen og nogle gange er forbrydelsen ikke større, end en gammeldags skideballe fra chefen er nok.

I skrivende stund har Coronavirus lagt landet ned. Vi har lynhurtigt skulle vænne os til en hel anden hverdag, hvor mange af jer stadig passer jeres arbejde – enten fordi I har kritiske funktioner i samfundet, eller fordi jeres arbejde kan gøres hjemmefra.

COVID-19 har også haft stor betydning for vores arbejde i CS. Ud over at mange af vores konsulenter arbejder hjemmefra, har vi også fået rigtigt mange henvendelser fra jer medlemmer og fra vores tillidsrepræsentanter med spørgsmål om, hvordan I skal forholde jer i en anderledes hverdag.

I løser som altid jeres opgaver super godt, men selve forløbet omkring jeres arbejdstid og honoreringen i denne særlige situation har mildt sagt været lidt bøvlet. Det har taget for lang tid, før vi har været klar over hvilke aftaler, der skulle bruges i denne særlige situation.

Den 15. marts meldte direktøren for Arbejdstilsynet officielt ud, at COVID-19 var en så speciel situation, at man i en periode – og i helt særlige tilfælde – kunne dispensere for hviletidsreglerne i arbejdsmiljøloven. Der gik dog næsten to uger, før vi havde en forståelse på plads med Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) om, hvordan vagterne aftalemæssigt kunne omlægges for vores medlemmer. I mellemtiden var der nogle steder allerede truffet beslutninger og sat vagtordninger i gang ude lokalt. Initiativer, som det måske var nødvendigt at rulle tilbage igen, eller hvor forståelsen af honoreringen ikke var på plads, hvilket blot har skabt mere forvirring.

Jeg beklager, at det tog så lang tid, før vi fik noget på plads i forhold til, hvordan man aftalemæssigt skal forvalte tingene ude ved Jer. Når man er helt henne i anden uge, og folk stadig ikke ved, hvilke regler der gælder, er der grund til forbedring.  Jeg mener ikke, det er optimalt, at der skal gå så lang tid med at finde ud af hvilke aftaler, der er gældende i den særlige situation.

Jeg synes, at vi er landet et godt sted i forhold til vores forståelse af de aftaler, der nu anvendes. Det er ikke optimalt, men alt i alt har vi lavet nogle fornuftige aftaler, som gør, at I kan bidrage til at løse den kæmpe opgave, det er med at få Danmark igennem den svære tid. Jeg vil også gerne rette en tak til FPS for det arbejde og den forståelse, de udviste i forhold til at få aftalegrundlaget på plads. Det er en fornøjelse, når der er en gensidig forståelse og en løsningsorienteret tilgang fra begge parter.

Lige nu og her skal vi alle have fokus på at bringe ”skuden” på ret køl igen. Efterfølgende skal vi så kigge tilbage og lære af processen, evaluere og gøre det bedre næste gang, vi kommer i en lignende situation. For det bliver nok ikke sidste gang, vi kommer til at stå i en situation, hvor man skal håndtere helt særlige udfordringer.

Vi skal derfor udnytte de erfaringer, som vi har gjort, så vi kan gøre det bedre. Derfor agter jeg at tage fat i FPS, straks vi er på den anden side af krisen, for at se om vi kan lave noget, der gør os meget bedre forberedte. Vi skal ind og kigge nærmere på alle vores aftaler og se på, om de er, hvor de skal være i forhold til at håndtere helt særlige situationer. Er aftalerne på plads? Er de tydelige nok? Og er der noget, der skal justeres i forhold til det, vi nu har set?

Der er ikke nogen, der kan forudse en krise som den, vi er i lige nu. Men nu, hvor vi har været i en sådan situation, synes jeg, det er meget sundt at sætte sig ned og se på, om det har været håndteret optimalt, og om det kan gøres på andre måder.

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke