Forfatter: Jesper K. Hansen - Formand

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

Lad mig starte med den vigtigste pointe: De ansatte i forsvaret er ligeså opsatte på at løse opgaven, som politikerne er opsatte på at sætte nye opgaver i gang. Rigets sikkerhed er naturligvis enormt vigtig for dem, men der er en grænse.

Siden forsvarsministeren på grundlovsdag annoncerede en fremskydning af værnepligten, et operativt jordbaseret luftforsvar allerede i 2026 og oprettelse af en mobiliseringsstyrke, har mobiliseringsstyrken fået meget omtale i medierne. Det giver måske mening i forhold til, at det er en beslutning, der vil få konsekvenser for rigtig mange tidligere værnepligtige. Men for forsvarets medarbejdere er en mobiliseringsstyrke en naturlig konsekvens af, at vi nu har et territorialforsvar. Og i et territorialforsvar, der bygger på værnepligt, er det et tiltag, som måtte komme på et eller andet tidspunkt.

To tiltag med store konsekvenser

Det, som betyder noget for medarbejderne i forsvaret – herunder mine medlemmer – er de to andre tiltag: Den nye forlængede værnepligt, der fremrykkes fra august 2026 til februar 2026. Samt et jordbaseret luftforsvar, der allerede næste år skal være operativt.

I mediedækningen af de nye tiltag hørte jeg ingen tale om, hvor stor en belastning det har for medarbejderne, når politikerne på den måde presser nye opgaver ned over et i forvejen presset forsvar. Heller ikke forsvarschefen hæver et øjenbryn. Det hele handler om hastighed, hastighed og hastighed, samt kampkraft, kampkraft og kampkraft.

Og her vender jeg tilbage til min første pointe: Forsvarets medarbejdere vil gøre deres absolut ypperste for at sikre Kongeriget og den enkelte dansker. Men hvem er det egentlig, der sikrer den enkelte ansatte i forsvaret, så de kan opretholde et rimeligt familieliv eller i det mindste have et arbejdsliv, hvor stress ikke hele tiden er en følgesvend?

Medarbejderne betaler prisen

Politikerne og forsvarets ledelse presser hele tiden forsvarets ansatte til bristepunktet. I mange år betalte medarbejderne prisen, fordi hverken forsvarets ledelse eller politikerne sagde fra, mens besparelse på besparelse blev lagt ned over forsvaret. Dengang var der masser af advarsler om nedslidning, manglende uddannelse, manglende materiel – og ikke mindst manglende kollegaer. Men ingen gjorde noget. Forsvarets medarbejdere blev svigtet, og det sker nu igen. 

Nu er der kommet et enormt pres udefra, og der er også kommet penge, så nu kan vi jo bare komme i gang! Hastighed, hastighed, hastighed, siger Regeringen. Men det er forsvarets medarbejdere, der betaler prisen, når politikerne, fra time til time, bare kaster nye hasteopgaver ud over hele forsvaret.

Der kæmpes med at få de opgaver, der allerede er besluttet op at flyve, ud at sejle, ud i felten. Derfor betyder det noget, at der nu skal ske en fremrykning af værnepligten med et halvt år. Og derfor betyder det noget, at Danmark nu allerede næste år skal have et operativt jordbaseret luftforsvar.

Hvor skal folk komme fra?

For at tage det sidste først, så vil det vel kræve et stort antal soldater at operere, vedligeholde og reparere et nyt system. Soldater, der jo ikke er der på nuværende tidspunkt. Forsvaret skal altså ud at rekruttere nye soldater til den opgave eller anvende soldater, der allerede er i forsvaret.

At rekruttere nye er en kæmpe udfordring, for hvor skal de komme fra? Og ikke mindst kan de nå at få den optimale uddannelse, så de også kan operere og vedligeholde systemet? Tager forsvaret allerede ansatte soldater, ja så tages de jo fra enheder, der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt bemandet.

Så i begge tilfælde vil det skabe et pres på de soldater, der allerede i dag løber stærkt pga. manglende kollegaer og et stærkt stigende arbejdspres.

At fremrykke den nye forlængede værnepligt til februar 2026 er heller ikke uden konsekvenser. Medarbejderne løber i forvejen stærkt for at blive klar til at tage imod de nye værnepligtige i august 2026, og nu skal de løbe endnu stærkere. Og hvad med sergentuddannelsen? Er der en plan klar i forhold til hvem, der skal undervise dem? Hvor skal de bo? Hvor mange tager man ind? Der er stadig rigtig mange ubekendte i den nye værnepligtsmodel, som der skal være svar på inden februar 2026, hvor de unge mennesker møder op til 11 måneder i trøjen.

Alt haster – bare ikke løn

Både ministeren og den nye forsvarschef siger hele tiden, at medarbejderne er den vigtigste ressource, men for mig at se skinner det ikke igennem i deres handlinger. Begge agerer som om, der er uanede personelressourcer til rådighed. Og begge to bakker på spørgsmålet om, hvordan vi får flere kollegaer ind i forsvaret. Eller endnu vigtigere, hvordan vi fastholder de soldater, som forsvaret allerede har i dag, og som er en så vigtig ressource. Hvis alting haster så meget, hvorfor haster det så ikke med at skrue på det ultimative rekrutterings- og fastholdelsesværktøj: Løn? 

Situationen er alvorlig, og alle vil gerne løse opgaven, men hvor er den voksne, der tør sige til politikerne, at de er nødt til at holde lidt igen, hvis forsvarets vigtigste ressource – medarbejderne – skal kunne følge med?

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

For at opkvalificeringspuljen på 900 millioner kroner skal blive en succes, kræver det en prioriteret indsats fra ledelsen, et forløb uden for meget bureaukrati og ikke mindst at man kommer i gang hurtigst muligt.

I marts skrev jeg under på to nye aftaler. Den nye aftale om en uddannelsesordning for nyansatte kollegaer, samt aftalen om opkvalificeringspuljen på 900 millioner til de kollegaer, der er blevet ansat i perioden mellem man udfasede K35 kontrakterne og nu.

Siden da er der kommet rigtig mange spørgsmål til opkvalificeringspuljen og hvordan man som medarbejder kan gøre brug af den. Der er både glæde, optimisme, tvivl og skepsis i forhold til, hvordan puljen kommer til at fungere. Alt sammen er fuldt forståeligt, for det er en helt ny aftale som kræver, at Forsvaret tænker uddannelse og opkvalificering på en anden måde, end man har været vant til.

Jeg vil endnu engang gerne understrege, at jeg er glad for aftalen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne ville have haft alle med over på den nye K10 kontrakt, men vi havde fået en fastlåst økonomisk ramme fra politikerne, og der var ikke penge til at lave kontrakten bagudrettet. Derfor blev opkvalificeringspuljen skabt, og jeg tror fuldt og fast på, at det bliver en succes, hvis man ellers formår at få den til at virke i praksis. Det ansvar ligger hos forsvarets ledelse og PKOM.

900 millioner til uddannelse er et historisk stort beløb, når det skal fordeles mellem cirka 6200 medarbejdere, der er omfattet af aftalen. Det giver rigtigt mange muligheder for den enkelte, men det kan være svært at se mulighederne for sig, så længe aftalen ”bare” er blæk på papir. Derfor presser jeg på for, at man hurtigst muligt kommer i gang med at aftale nogle uddannelsesforløb derude – og gerne før sommerferien. På den måde kan man få synliggjort, hvilke muligheder der ligger i aftalen og hvad der kan lade sig gøre.

Når jeg taler med jer, hører jeg også, at I er bekymrede for, om der er tid til, at I kan uddanne jer. I en tid, hvor der kun tales om kampkraft, kan det være svært at se, hvordan uddannelse skal passes ind. Jeg har en klar forventning om, at forsvarets ledelse også er klar til at prioritere uddannelse og opkvalificering af soldaterne. Når den fungerende forsvarschef kan se ideen i aftalen om opkvalificering og i at have kvalificerede medarbejdere, må man forvente at resten af ledelseslaget også prioriterer denne opgave og får det til at virke. Det vil i sidste ende komme dem selv til gode, også selv om deres soldater kvalificerer sig til en karriere efter forsvaret.

Mine egne bekymringer går dels på, om man kan få levet nogle procedurer, der ikke sander til i papirarbejde og bureaukrati. Der skal være en meget kort vej fra, at I er blevet enige med chef eller karrierevejleder om et forløb til, at I er i gang. I forlængelse af det er der hele forvaltningen af puljen, som allerede nu giver nogle frustrationer. For er det chefen eller er det karrierevejlederen, man skal gå til, når man vil opkvalificeres? Der er man nødt til at finde ud af, hvem der gør hvad og hvordan, så det er klokkeklar for jer og jeres kollegaer, hvem I skal gå til for at få tingene til at se. Skal det først igennem en lang række forskellige skriveborde, får jeg svært ved at se, at man kan bruge hele puljen på 900 millioner inden 2033.

Til sidst vil jeg opfordre jer til at gøre brug af muligheden for opkvalificering. Begynd allerede nu at lægge planer for, hvad I gerne vil. Skal det være uddannelse, I kan bruge i jeres karriere i Forsvaret, eller vil I uddanne jer til noget helt andet. Der er åbnet for nogle nye muligheder, og nu skal vi bare i gang.

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

Der er ingen tvivl om, at løn fylder rigtigt meget i forhold til at kunne fastholde og rekruttere soldater nu og i fremtiden. Det er min opfattelse, at man ikke kan komme udenom lønnen, hvis man skal lykkes med den historiske oprustning, som Forsvaret er i gang med. Ligesom det er tilfældet med alle andre fag, er det lettere at fastholde soldaterne, hvis de honoreres for deres indsats.

Men løn-debatten kan også være svær, fordi der er forskellige opfattelser af, hvornår du er godt eller dårligt lønnet. Det kommer an på, hvilken baggrund du har, og hvilke økonomiske forpligtelser, du har i dit liv. Det er dog vigtigt, at du får en løn, som du kan leve af gennem hele dit arbejdsliv.

De fleste kommer ind i forsvaret, når de er helt unge. Det gjorde jeg også selv. Du kommer ind i Forsvaret for at få oplevelser og for at komme ud i verden, og de fleste har ingen store økonomiske forpligtelser. I de første år er lønnen derfor mindre vigtig. Men efterhånden som du slår dig ned og får en familie, bliver det afgørende, at du får en løn, som du også kan leve af. Det bliver afgørende, at banken ikke afviser din ansøgning, hvis du vil købe bil eller bolig, efter at have kastet et blik på din lønseddel. Kan du som soldat se, at du gennem det meste af karrieren har udsigt til at få stort set samme løn, som du fik, da du var 20 år, er det pludselig ikke så attraktivt at blive. Uanset, hvor meget du brænder for opgaven.

Vi har i princippet et lønsystem, der gør det muligt at forhandle tillæg eller vederlag, der honorer den indsats og erfaring, du har som medarbejder. Jeg hører desværre bare ofte fra både medlemmer og tillidsrepræsentanter, at systemet ikke fungerer efter hensigten ude i virkeligheden. Om det skyldes, at der ikke er penge nok at forhandle om, eller om der er noget skævt i måden, hvorpå fordeler pengene, er svært at sige noget generelt om. Dertil er man nødt til at undersøge hele området til bunds. Men faktum er, at I mange steder ikke føler, at systemet virker efter hensigten.

Hvis du skal være soldat i mange år, skal du have en ordentlig løn som afspejler din erfaring og ekspertise. Jeg tror personligt ikke, at løsningen er at stige helt automatisk efter en årrække, ligesom du gjorde i det gamle lønsystem. Men der er behov for, at det bliver meget mere gennemskueligt, hvordan du kan udvikle dig lønmæssigt i Forsvaret. Lige nu virker det som tilfældighedernes spil, og det kan du som medarbejder ikke sætte økonomien efter.

I forbindelse med forsvarsforliget er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere løn og incitament for soldaterne. Jeg vil presse på for, at lønudviklingen gennem karrieren er en af de emner, der bliver kigget grundigt på, så vi kan få skabt et system, der motiverer frem for det modsatte.

Vores forsvar er kun så godt som dem, der arbejder der. Uden medarbejdere, er der intet forsvar, og hvis forsvaret ikke kan fastholde eller rekruttere medarbejdere, er det ligegyldigt med bygninger og materiel. For så er der ingen til at bruge det. Og her betyder det også noget, at man kan fastholde de erfarne medarbejdere. De medarbejdere, som har de vigtige kompetencer i rygsækken, som man kun kan få gennem praktisk erfaring fra sit fag.

 

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

Det tyder på, at der nu er en politisk forståelse for, at man må hæve soldaternes løn, hvis man vil have kampkraften op i forsvaret. Seneste har Liberal Alliance blandet sig i debatten med et forslag om et lønløft på 2.500 kroner om måneden til konstablerne.

Et lønløft er absolut nødvendigt, og når man står i en situation, hvor mange soldater forlader forsvaret på grund af lønnen, er det også den eneste logiske løsning. Men politikerne glemmer at få alle med i løndebatten: Konstablerne i Søværnet og Flyvevåbnet samt hele sergentgruppen står nemlig med præcis samme massive udfordringer i forhold til løn og deraf fastholdelse af kollegaer som dem i Hæren.

Hver tredje oversergent mangler i strukturen, og sergenter er blandt den gruppe, der har haft flest forgæves rekrutteringsforsøg. Sergentgruppen udgør forsvarets rygrad, da de står for uddannelse af både værnepligtige og konstabler. Det er et helt afgørende, at forsvaret kan opretholde en struktur, der kan uddanne fremtidige soldater. Ikke mindst, når værnepligten fra næste år skal udvides.

Derudover er der store udfordringer med at fastholde konstabler i Flyvevåbnet og i Søværnet, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved at man sejler underbemandet på søværnets skibe, og at flyvevåbnet mangler en stor del af de mekanikere, der blandt andet skal få det nye kampfly på vingerne. En ikke uvæsentlig årsag til, at det er så svært at fastholde disse medarbejdergrupper, er først og fremmest lønnen.

Forsvarets struktur er bygget på et rangsystem. For at det skal fungere, skal der være det rette antal medarbejdere i de forskellige funktioner og på de forskellige niveauer. Hvis det lønmæssigt er mere attraktivt at være konstabel i et enkelt værn, og hvis man ikke honoreres for at uddanne sig til sergent eller oversergent, vil det skabe nogle enorme udfordringer i systemet og dermed også i forhold til opgaveløsningen.

Et lønløft til soldaterne er nødvendigt. Men det skal i så fald gives til alle de berørte grupper og ikke blot til en mindre del. Ellers risikerer vi, at det bliver endnu sværere at rekruttere til særligt mellemledergruppen i forsvaret, hvilket vil ændre hele dynamikken i det militære system.

Giver man som foreslået en bestemt gruppe af konstabler et lønløft på 2500 om måneden uden at tilgodese sergentgruppen og den øvrige konstabelgruppe, står man i en situation, hvor lønnen bliver skævvredet.

I forligsteksten til anden delaftale står det tilmed beskrevet, hvordan man i forbindelse med den nye værnepligtsmodel vil honorere værnepligtige sergenter og løjtnanter for at vælge ledelsesvejen. Hvis man efterfølgende vælger at give sergenterne en lavere løn end konstablerne, kan det derimod blive opfattet som en straf, hvis man vil uddanne sig som mellemleder i Forsvaret.

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

”Hvad tjener en soldat, og bør lønnen være højere?” Det spørgsmål har jeg fået flere gange i de seneste dage, og det er nemt at svare på: Ja, lønnen skal være højere, for et af Forsvarets absolut største problemer er, at man ikke kan fastholde sine medarbejdere. 1600 medarbejdere valgte at sige op og forlade Forsvaret sidste år – og det er primært på grund af lønnen. Det er i hvert fald, hvad jeg hører fra vores medlemmer. Ministeren siger godt nok, at de soldater han har talt med, ikke ønsker sig mere i løn, men bedre vilkår, men han må i så fald have talt med nogle andre soldater.

Milliarderne strømmer til Forsvaret, og oprustningen kan kun gå for langsomt. Men når statsministeren siger ”køb, køb, køb” og forsvarsministeren siger ”hastighed, hastighed, hastighed” siger jeg ”løn, løn, løn”. Løn ER fastholdende, og forsvaret er afhængigt af at kunne fastholde sine medarbejdere, hvis vi skal kunne bruge alt det materiel og udstyr, som der skal købes de kommende år.

Der er ingen, der siger, at Forsvaret skal være lønførende, men vi er nødt til at være realistiske og se i øjnene, at fastholdelse handler om løn. Hvis man skal være soldat i mange år, skal man have en ordentlig løn som afspejler ens erfaring og ekspertise.

Det provokerer mig, at politikerne så blankt afviser, at der skal ses på soldaternes lønninger. Forrige år lavede regeringen en trepartsaftale, der sikrede mere i lønposen til en række offentlige grupper. Statsministeren brugte netop det argument, at man var nødt til at give et lønløft til de fag, hvor det er sværest at rekruttere og fastholde. Jeg er nødt til at gentage, at løn også er fastholdende for en soldat på præcis samme måde som for alle andre grupper.

CS har givet politikerne flere løsningsforslag i forhold til, hvordan man kan give soldaterne mere i løn. For hvis man ikke er villig til at hæve grundlønnen, er der mange andre muligheder. Vi har foreslået at hæve nogle af vores tillæg, som pt. hverken er tidssvarende eller matcher tilsvarende tillæg på andre af statens områder. Det kunne for eksempel være at hæve militærtillægget eller man kan vælge at forhøje natpenge og weekendtillæg. Der er masser af muligheder indenfor rammerne af det eksisterende lov- og aftalekompleks, og det kan gøres med et fingerknips, hvis politikerne ønsker det. 

Der er mange gode fastholdelsestiltag på vej i forsvaret, men jeg kan ikke se, hvordan politikerne kan løse bemandingsudfordringen – og dermed komme i mål med den nødvendige oprustning – uden at se på den løn, man giver soldaterne gennem deres karriere.

I CS taler vi om ”forsvarlig løn”: En løn, der afspejler både vigtigheden af soldaternes opgaver og en løn, som man kan leve af gennem hele karrieren – også når man har stiftet familie og fået andre forpligtelser. 

 #forsvarligløn

 

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

Forsvarets organisering skal ændres, så Forsvarschefen får helhedsansvaret tilbage for blandt andet drift, personel og etablissementer. Derudover bliver der lettet for en del af indkøbsprocesserne.

Som formand for CS har jeg sagt utallige gange, at bureaukrati, kontrol og administration har sandet Forsvaret til. Det har kvalt Forsvaret med utilstrækkelighed, træghed og mangel på handling. Og det har ikke været til gavn for den operative opgave. Nu sker der endelig noget. Som der blev sagt på pressemødet i Forsvarsministeriet i dag, så får forsvarschefen større muskler og en nøglerolle i det, vi står over for.

Det betyder det, at forsvarschefen får helhedsansvaret

Det har længe været et ønske for CS, at Forsvaret skal omorganiseres, så forsvarschefen igen kunne få ansvar for sit personel, tjenestesteder og materiel. Nu får han ansvaret tilbage for Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og en del af Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, hvor indkøbsprocesserne også bliver enklere.

Det er en god nyhed. For det betyder, at forsvarschefen kan tage beslutninger ud fra et operativt hensyn. Han kan kigge på tværs af organisationen og bruge ressourcerne, der hvor det gavner den operative opgave. Det er nødvendigt, når Danmark skal genopbygge og styrke Forsvarets kampkraft. Nu kan der handles. Hurtigere.

Det er naturligvis ikke en garanti for, at det kommer til at fungere perfekt. For mig at se, er det nemt at få øje på de store fordele, men der er naturligvis også nogle ulemper eller risici, når man overdrager ansvaret og skruer gevaldigt op for tempoet. Der kan opstå fejl, når man letter på kontrollen og bureaukratiet, men det er langt bedre, end at der ikke sker noget, og det virker også til, at politikerne har forstået den risiko og er villig til at tage ansvaret for det.

Det forventer CS

CS forventer, at den nye organisering vil styrke Forsvaret og forhåbentlig gøre en positiv forskel i jeres hverdag. Jeg håber, I vil kunne se, at der sker noget – og gerne i et andet tempo, end det har været tilfældet hidtil. Men når det er sagt, så kan jeg naturligvis ikke sige med sikkerhed, at alt bliver godt. Først skal vi se, hvad forsvarschefen bruger sit helhedsansvar til. Men pengene og strukturen er der – Og når Mette Frederiksen siger, ’køb, køb, køb’ og Troels Lund Poulsen siger, ’Hastighed, hastighed, hastighed’, må man gå ud fra, at der kommer skub i tingene nu. Det er positivt.

CS vil have forsvarlig løn

Jeg vil nævne endnu en ting, jeg har sagt mange gange før. Selvom det er positivt, at der lettere kan indkøbes materiel og at der sættes fart på renoveringer af bygninger, osv., så bliver vi også nødt til at tale om løn. Forsvarlig løn i Forsvaret. Et styrket forsvar er også styrket fastholdelse og styrket rekruttering, og der skal vi være realistiske. En forsvarlig løn betyder noget.

#forsvarligløn

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

Som formand i forsvarets største fagforening kan jeg kun være tilfreds med, at der er massive investeringer på vej til Forsvaret. Det er yderst vigtigt, at medarbejderne får det materiel, de skal bruge, og at de kan arbejde i bygninger, der ikke er ved at falde sammen. Det er ganske enkelt afgørende for Danmarks sikkerhed.

CS har flere gange kritiseret, at genopbygningen af forsvaret går så langsomt, og jeg er glad for at se, at Regeringen afsætter yderligere 50 milliarder til at styrke Forsvarets kampkraft de næste to år. Og også, at der afsættes 10 milliarder ekstra om året i årene 2027-2033. Men for mig er det vigtigt at understrege, at vores forsvar kun er så godt som dem, der arbejder der. Uden medarbejdere, er der intet forsvar, og hvis forsvaret ikke kan fastholde eller rekruttere medarbejdere, er det ligegyldigt med bygninger og materiel, for så er der ingen til at bruge det.

Vi kan ikke tale om fastholdelse uden også at tale om løn. Jeg kan godt blive bekymret, når Forsvarsministeren på eftermiddagens pressemøde gentog, at Forsvaret aldrig bliver lønførende. Ministeren har ret i, at Forsvaret ikke skal være lønførende, men vi er nødt til at være realistiske og se i øjnene, at fastholdelse og rekruttering også handler om løn.

Hvis man skal være soldat i mange år, skal man have en ordentlig løn som afspejler ens erfaring og ekspertise. De fleste kommer ind i forsvaret, når de er helt unge. De kommer for at få oplevelser og for at komme ud i verden, og de fleste har ingen økonomiske forpligtelser. I de år er lønnen måske mindre vigtig. Men efterhånden som de slår sig ned og får en familie, bliver det afgørende, at man får en løn, som man også kan leve af. At banken ikke afviser en efter at have kastet et blik på lønsedlen, hvis man vil købe bil eller bolig. Kan man som soldat se, at man gennem det meste af karrieren har udsigt til at få den samme løn, som man fik, da man var 20, er det pludselig ikke så attraktivt. Uanset, hvor meget man brænder for opgaven.

Der er rigtig mange fine fastholdelsestiltag på vej i Forsvaret. Blandt andet den nye kontraktform med civil uddannelse, som jeg er sikker på, kan gøre en forskel i forhold til at fastholde. Men jeg kan ikke se, hvordan politikerne kan løse bemandingsudfordringen – og dermed komme i mål med den nødvendige oprustning af Forsvaret – uden at se på den løn, man giver soldaterne gennem deres karriere.

Et styrket forsvar er også styrket fastholdelse og styrket rekruttering, og der skal vi være realistiske. – Lønnen betyder noget. CS kalder det forsvarlig løn.

#forsvarligløn

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

Vi nærmer os tre-årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine og dermed også tre-årsdagen for den politiske beslutning om at genopbygge og opruste forsvaret for mange milliarder kroner.

Den 6. marts er det tre år siden, at regeringen på et pressemøde annoncerede, at forsvarsbudgettet skulle hæves markant frem mod 2033. Siden er der blevet afsat mange flere penge og målet for genopbygningen er rykket frem til 2030. Der er lavet to delaftaler, en delaftale om Arktis, en HR strategi og en akutpakke til genopbygning. Og nu taler politikerne om at hæve budgettet yderligere.

Der er ingen tvivl om at de mange milliarder falder på et tørt sted, og jeg er glad for, at der endelig er kommet en vilje til at investere massivt i forsvaret. Men hvor meget er der egentligt sket ude i virkeligheden? Når jeg taler med jer, lyder det ikke til, at der er sket meget. De knap 200 milliarder, der er afsat, har man i hvert fald ikke set ret meget til endnu, og de mange initiativer fra de første delforlig lader også vente på sig.  

Tre år er lang tid at vente, og frustrationerne stiger. Ikke kun i den operative del af forsvaret, hvor mange af jer sidder klar og venter på nyt udstyr, nye kollegaer og nye bygninger, men overalt i organisationen. Selv på Christiansborg er man begyndt at undre sig, og alle steder lyder det samme spørgsmål ”hvorfor sker der ikke noget?”. Ingen virker til at have svaret, og det gør det svært at gennemskue hvorfor alting går så uendeligt langsomt.

Min teori er, at man gennem årene har skabt en mastodont af bureaukrati, kontrol og administration i Forsvaret. En mastodont, der kvæles i sin egen utilstrækkelighed, træghed og mangel på handling. Et bureaukrati, der styres af regler og regulativer, som ikke gavner den operative opgave, men som i stedet gør, at alle beslutninger bliver trukket i langdrag og alt sander til. Det virker som om, at ingen tør få noget ud over rampen og ud i virkeligheden. Det er skidt for enhver virksomhed, men det er særlig problematisk i forsvaret, som skal være operativt. Jeg tør godt garantere for, at man ikke sidder med samme problem i de lande, vi skal forsvare os mod nu og i fremtiden.

Politikerne undrer sig over, at der ikke sker noget, men de har selv et stort ansvar for, at vi er endt i den her situation. Det er dem, der har besluttet, hvordan Forsvaret skal indrettes, og det er langt hen ad vejen også dem, der har skabt den ekstreme kontrol og bureaukrati – ofte på baggrund af enkeltsager. Jeg er helt enig i, at der selvfølgelig skal være kontrol med en så stor og vigtig funktion som Forvaret, men i angst for nye skandaler har man skabt alt for mange regler og kontrolmekanismer, og det spænder ben for, at I som medarbejdere kan passe jeres arbejde. Hvis politikerne synes, det går for langsomt, kunne man starte med at kigge på, om man kunne løsne en smule på dette område.

Jeg mener også stadig, at man bør organisere forsvaret anderledes, så den operative del – og dermed Forsvarschefen – får helhedsansvaret tilbage. Vi er i en meget usikker tid lige nu, og der er brug for, at nogen kan sætte sig for bordenden og tage nogle beslutninger ud fra et operativt hensyn. Hvor forsvarschefen kan kigge på tværs af sin organisation, og derved bruge ressourcerne på en måde, der gavner den operative opgave. Jeg tror, det vil gøre en stor forskel for Forsvaret såvel som for jeres hverdag, og måske fjerne nogle af de frustrationer, som står i vejen for arbejdsglæden.

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

Fælles udtalelse fra:

Jesper Korsgaard Hansen, formand i CS (Centralforeningen for Stampersonel)
Niels Tønning, formand i HOD (Hovedorganisationen af Officerer i Danmark)
Tom Block, Formand i HKKF (Hærens Konstabel- og Korporalforening)

”Danmark er ikke en god allieret”, lød det mandag fra den amerikanske vicepræsident JD Vance under et interview med den amerikanske nyhedskanal Fox News. Den udtalelse har skabt røre, og det har den også hos os, der repræsenterer de danske soldater.

Man kan argumentere med at ordene blev sagt i forbindelse med vores militære tilstedeværelse i Arktis, og at det måske ikke var ment som en generel kritik. Men det var ikke det, som vicepræsidenten sagde. Der var ingen forbehold eller undtagelser i udtalelsen; ”Danmark er ikke en god allieret.”

Det er en uforskammet og respektløs udmelding. Danmark har været tæt allieret med USA gennem årtier og har leveret en indsats, der langt overstiger vores lands størrelse, når vi er blevet bedt om det.  Vores soldater har mistet deres kollegaer og kammerater i amerikansk ledede krige og konflikter. Nogle er kommet hjem med ar på sjælen. De danske soldater har givet alt for at løse opgaven. De har stået skulder ved skulder med deres amerikanske kollegaer og har altid fået stor ros for deres indsats. Det gælder også i Arktis og i Grønland.

JD Vance og resten af den amerikanske regering kan sikkert finde mange grunde til at kritisere Danmark, men vores rolle som allierede – og dermed vores soldaters indsats – skal der ikke drages tvivl om.   

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

Så blev året 2025 for alvor skudt i gang. Med trussel om militære tvang og straftold fra en af vores nærmeste allierede, hvis de ikke får kontrol over Grønland. Ja, det kunne lyde som plottet i en film eller tv-serie, men det er ikke desto mindre den virkelighed, vi er vågnet op til her i 2025, og det bekræfter endnu engang behovet for at sætte forsvars- og sikkerhedspolitik allerhøjest på den politiske dagsorden herhjemme.

Ny delaftale om Arktis og forhandling om Grønlandsaftale

Statsministeren brugte en stor del af sin nytårstale 1. januar på at tale forsvar og sikkerhed. Det står efterhånden klart for de fleste, at der skal oprustes yderligere i det danske forsvar – og heldigvis for det, fristes jeg til at sige. For I er pressede på alt fra mandskab til materiel, og de 190 milliarder, der er afsat indtil videre, og som på papiret er ved at være afsat, mangler vi stadig at se effekten af ude i den spidse ende.

Netop nu er politikerne ved at blive enige om et delforlig om Arktis. Det har sjældent været mere relevant end nu, hvor amerikanerne, med den kommende præsident Donald Trump i spidsen, har blikket – og måske også kanonerne(?) – rettet mod Nuuk. Så galt går det næppe, men vi lever i uforudsigelige tider, og USA er absolut ikke de eneste, der er interesserede i Grønland og det omkringliggende farvand.

Jeg tror med garanti, at vi kan forberede os på, at der kommer meget mere aktivitet i de arktiske områder for forsvarets medarbejdere. Derfor er det også vigtigt for mig og resten af CS, at vores Grønlandsaftale bliver genforhandlet, så den er tidssvarende. På den måde kan vores medlemmer løse opgaver i Grønland og Nordatlanten under passende vilkår.

Grønlandsaftalen handler om merudgifter såsom time-dagpenge, rejser og logi for de medlemmer, der gør tjeneste i Grønland. Der reguleres ikke andet i aftalen, men jeg ved udmærket, at der er mange andre udfordringer for vores medlemmer deroppe. Det er forhold som for eksempel grønlandsk skattelovgivning, pasningsgaranti, det grønlandske skole- og sundhedssystem. Det er alle områder, der falder udenfor Grønlandsaftalens dækningsområde, og som CS ikke har nogen direkte indflydelse på, men vi kan påvirke problemstillingerne politisk, hvilket jeg naturligvis også gør i alle de sammenhænge hvor jeg har mulighed for det.

Ny aftale om Beredskabsstyrelsen

Vi venter også på, at der laves en aftale om beredskabet. Beredskabsstyrelsen er som bekendt flyttet over i det nye ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og forhandlingerne om et nyt forlig skulle efter sigende ligge klar inden for de næste par uger. Jeg forventer, at man har været ude hos vores medlemmer i Beredskabsstyrelsen og få et ærligt billede af, hvordan det står til derude. Særligt i forhold til mandskab, som er et af de områder, hvor man for alvor er presset.

CS anbefalede i sommer politikerne at lave en form for kasseeftersyn af Beredskabsstyrelsen, inden der træffes politiske beslutninger, så man sikrer sig at pengene falder det rette sted. Det håber jeg, man har lyttet til, ligesom jeg håber, at man har haft fokus på medarbejderne i de undersøgelser, der ligger til grund for beslutningerne.  

CS er klar

Det tegner kort fortalt til at blive endnu et travlt år for forsvaret og dermed også for jer – uanset hvilket værn eller funktion, I sidder i. Det betyder også et travlt år for CS, der skal sørge for, at I får den betaling I skal have for jeres arbejde, samt at regler, aftaler og lovgivning bliver overholdt. Det er vi heldigvis helt klar til.

I den politiske del af CS er der også nok at se til. Vi arbejder videre for at få aftalerne fra forsvarsforligets delaftaler til at give mest mulig gevinst for jer. Jeg ser personligt frem til, at vi får den nye ansættelsesform med civil uddannelse på plads. Det er noget, vi i CS har kæmpet for i mange år, og som jeg håber vil kunne gøre en forskel i forhold til fastholdelse af medarbejdere.

I forbindelse med anden delaftale er der også nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på vilkår og incitamenter for militære medarbejdere. Den arbejdsgruppe har jeg også høje forventninger til. Blandt andet fordi, det er svært at komme udenom at tale om løn, når man skal analysere vilkår og incitamenter for ansættelse. 

Derudover er der både en HR-strategi og et nyt bemandingssystem, der skal sættes i gang. Ligesom man skal til at gøre klar til den nye værnepligt. Det bliver et travlt år med en masse nye udfordringer, og CS er klar til kamp!

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Man-tor: 9:00-15:00
Fre: 9:30-14:00

Mail: cs@cs.dk


Find os

Gammel Kongevej 60, 12. sal
1850 Frederiksberg C


Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Man-tor: 9:30-11:30 & 12:30-15:00
Fre: 9:30-11:30 & 12:30-14:00

Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefon: 36 90 89 00
Email: cs@cs.dk

Telefontid

Man-tor: kl. 09 – 15
Fre: 09:30 – 14

Find os

Snorresgade 15, 2.sal
2300 København S

Åbningstider

Man-tor: 9:00-15:00
Fredag: 9:30-14:00
Lør – søn & helligdage:
Lukket

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Mail: cs@cs.dk

Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke