Forfatter: Helle Kolding

Forligskredsen med forsvarsministeren i spidsen har besluttet at give en bevilling på 42 millioner kroner specifikt til at sætte ’nødvendige vedligeholdelsesprojekter’ i gang. Pengene skal allerede gives her i 2024.

-Endelig en god nyhed. Det er også hårdt tiltrængt, og jeg glæder mig over, at politikerne endelig har lyttet til medarbejderne og kan handle derefter. Det er heller ikke et øjeblik for tidligt. Jeg er ikke sikker på, at 42 millioner kroner er nok, men det er i hvert fald en begyndelse, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen og han fortsætter;

-Derfor håber jeg, at det vil blive taget godt i mod ude på tjenestestederne. Samtidig er det vigtigt at få inddraget de stedlige samarbejdsudvalg, så medarbejderne kan medvirke lokalt i beslutningerne. Noget som jeg vil følge med i, da det var et af fokuspunkterne, da vi talte om initiativet på det seneste møde i det centrale samarbejdsudvalg.

At bevillingen er tiltrængt kan talrige eksempler landet over vise. Så sent som i starten af denne uge, luftede tillidsrepræsentant på Aalborg Kaserner, seniorsergent Leon Aaen Høivang sine frustrationer til den lokale tv-station TV 2 Nord, hvor han kunne fortælle, at de bygninger, som medarbejderne -soldater og civile- arbejder i til dagligt er nedslidte, og ikke har set skyggen af renovering de seneste tyve år.

Det drejer sig bl.a. om utætte vinduer der må lukkes til med gaffatape, revner i bygningsværket, både indvendigt og udvendigt, afskallet maling på bygningernes facader og manglende siddepladser til de ansatte.

Til CS kunne Leon Aaen Høivang yderligere konstatere;

-Jeg synes, at det er skrækkeligt, at vi udsætter vores medarbejdere for det her!

Vurderes lokalt

På talrige andre tjenestesteder kan de nikke genkendende til Høivangs udtalelser. På Gothersgade kaserne har det været helt galt med vinduer, der faldt ud af rammerne, toiletter der ikke kunne bruges, utætte tage o.s.v. På Antvorskov kaserne har man måttet lukke bygninger, fordi de er ramt af skimmelsvamp, og sådan kan man fortsætte.

Men endelig lader det altså til at hjælp ER på vej.

Forsvarsministeriet skriver selv på deres hjemmeside; ’Bevillingen betyder, at vedligeholdelsen af Forsvarets tjenestesteder bliver styrket – herunder kaserner, flyve- og flådestationer. Der skal afsættes 42 mio. kr. til styrket vedligehold, og det vil være op til de enkelte tjenestesteder lokalt at vurdere, om midlerne skal bruges til flere reparationsopgaver, pleje af områder mm. Tilførslen af midler vil blive tilføjet til det allerede igangsatte arbejde med at genoprette fundamentet på ejendoms­området’.

Udgifterne til tiltagene prioriteres inden for Forsvarsministeriets samlede økonomiske ramme i 2024. En evt. videreførelse af initiativerne i 2025 og frem vil skulle besluttes og finansieres særskilt.

Der kan være økonomisk hjælp på vej fra politikerne til de betrængte værn. Det åbnede forsvarsministeren op for, da der i dag var åbent samråd i Forsvarsudvalget om ‘Forsvarskommandoens praksis med merplanlægning og overbudgettering’. Altså om Forsvarets særdeles dårlige økonomi.

Samrådsspørgsmålet blev stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA) og Anne Valentina Berthelsen (SF).

Men især udvalgets formand Rasmus Jarlov, K, pressede dog på for at regeringen skal skride ind med flere penge her og nu, så der kan komme balance i forsvarets regnskaber, og ansættelsesstop og aflysninger af øvelser kan undgås.

Først gav forsvarsminister Troels Lund Poulsen dog en grundig redegørelse for situationen, og baggrunden for den økonomiske situation Forsvaret befinder sig i lige nu, og hvorfor hverken han eller regeringen har åbnet op for en støttepakke til de trængte værn.

Carsten Bach ville gerne vide, hvornår Forsvarsministeriet blev klar over overbudgetteringen og konsekvenserne heraf, og han ville især gerne vide hvem, der havde det overordnede ansvar. Om det var den hidtidige forsvarschef og Forsvarskommandoen, eller de berørte myndighedschefer.

Anne Valentina Berthelsen ville i samme åndedrag gerne have at vide, om overbudgettering og behandlingen af ‘uforbrugte’ midler og tilbagebetaling heraf var ’normal praksis’.

Hertil svarede ministeren klart, at han ønsker at redegøre for processen og baggrunden via en skriftlig redegørelse, der sendes til forligskredsen. Og ikke ved et offentligt samråd.

Styr på økonomien først

I sine svar pointerede ministeren også, at der er tale om en alvorlig situation, hvor både forsvar og politikere skal have styr på økonomien, og at de midler der gives fri, også vil blive brugt til dét, de skal bruges til.

Han efterlyste det store overblik før man reelt kan se hvad -og hvor der skal sættes ind.

Rasmus Jarlov spurgte ind til hvorfor regeringen ikke bare kan give de penge, som Forsvaret så hårdt mangler her og nu.

-Jeg undrer mig over, at man ikke bare giver pengene. Det haster med at få opbygget Forsvaret. Det er vigtigere end noget andet nu, påpegede han.

Hertil understregede forsvarsministeren, at det gælder om at tænke sig meget godt om.

-Vi bliver nødt til at se på, at aftalerne bliver holdt. Det her handler ikke om en afstraffelse, sagde ministeren og henviste igen til den kommende skriftlige redegørelse.

På mødet lovede han desuden at tage emnet op, når udvalget og forligskredsen senere i oktober måned har et statusmøde. Her vil politikerne kunne drøfte den aktuelle situation direkte, og herefter beslutte en plan for, hvorvidt man kan skride ind med en akut økonomisk hjælp, eller hvad der ellers skal gøres.

Da Anne Valentina Berthelsen senere spurgte om politikerne fremover vil få lidt mere indflydelse på hvordan en situation som den nuværende kan undgås, svarede forsvarsministeren hurtigt og fast; ja!

Både Anne Valentina Berthelsen og Rasmus Jarlov sluttede samrådet med at konkludere, at de ser frem til ministerens skriftlige redegørelse. Og Anne Valentina Berthelsen tilføjede, at hun især ser frem til den ‘klassificerede redegørelse’.

Forsvarsudvalgets åbne samråd kan ses i sin helhed på Folketingets tv:

Tv fra Folketinget / Folketinget (ft.dk)

´I krig for Danmark´ hedder et nyt program-tema, Danmarks Radio tager hul på fra i morgen søndag 22. september, og som i forskellige udgaver sendes på flere af kanalens platforme.

Her går de tæt på de menneskelige konsekvenser for de udsendte og de pårørende. De kigger også på den danske krigsindsats gennem de seneste 30 år frem til i dag, og taler med nogle af de mange, der var -og er en del af denne indats.

Programmerne vil forsøge at komme hele vejen rundt om dét, at være udsendt -og måske i krig for Danmark. Da det vil kunne udløse mange forskellige reaktioner, især måske fra nogle af dem, der selv har haft sådanne oplevelser, har Danmarks Veteraner, der selv er en af samarbejdspartnerne i projektet udsendt et åbent brev på forhånd, der påpeger nogle af de problematikker, der kan komme på tale:

• Dokumentaren vil vise krigens til tider usminkede og brutale realitet. Alle os, der har været udsendt ved også, at der altid er flere sider af en fortælling og stor forskel på såvel hold og missioner.
• I kender glæden ved at gøre en forskel, har evnen til at få tingene til at fungere under ekstreme forhold og en bevidsthed om at kunne agere fornuftigt også i krigens kaos. Med andre ord alt det, der har gjort jer til stærke og engagerede samfundsborgere.
• Jeg vil opfordre jer til, at I benytter lejligheden til at tale med familier, venner, kolleger og bekendte om jeres oplevelser og hvordan de har gjort jer til stærkere og mere helstøbte mennesker. Det er vigtigt, at vi er med til at nuancere fortællingen om det at være udsendt og om Danmarks deltagelse i internationale operationer.
• Det er en fælles opgave at understøtte et nuanceret billede af, hvad det vil sige at være udsendt, så vi undgår uheldige stereotype opfattelser af ”bløde og hårde missioner”. 

Ovenstående er nogle af de punkter, Danmarks Veteraner (DV) påpeger i brevet, der kan ses i sin helhed på DV´s egen hjemmeside.

Hovedhistorierne starter søndag med et dokumentarprogram, der vil køre over seks afsnit. Samtidig suppleres disse programmer med en række indslag fx i Aftenshowet og i radioen ’Formiddag på 4’eren´. Derudover vil blandt andet P1 Morgen, 21 søndag og Godmorgen på P3, levere aktuelle nyhedshistorier, som skal folde perspektiver og nye vinkler ud for danskerne.

På dr.dk/ikrigfordanmark bindes alt indhold sammen, hvor man også kan læse aktuelle interviews og nære fortællinger fra soldater og pårørende.

Skulle den megen opmærksomhed de næste mange uger give behov for en snak eller støtte og vejledning, er det altid muligt at træffe en rådgiver på Veterancentrets døgntelefon. Der er også en række veteranhjem landet over, hvor man kan møde andre veteraner i dagtimerne, og hos CS har vi en socialrådgiver, som man også som medlem kan henvende sig til i dagtimerne.

Fakta:

Centralforeningen for Stampersonel: 3690 8900 mellem kl. 09.00-15.00

Veterancentrets døgntelefon: 7281 9700

Veteranrådgivningen (DV) 8060 8030

www.danskeveteranhjem.dk (se under kontakt)

To af Forsvarsudvalgets medlemmer stiller et brandvarmt spørgsmål til deres kolleger, når der tirsdag 24. september er åbent samråd i udvalget på Christiansborg.

Emnet omfatter nemlig de militærfaglige og politiske konsekvenser af Forsvarskommandoens praksis med merplanlægning og overbudgettering i perioden 2022-2024, og det fremlægges af Carsten Bach (LA) og Anne Valentina Berthelsen (SF).

Forsvarsudvalget får i øvrigt en travl eftermiddag, for der er nemlig indkaldt til både udvalgsmøde med modtagelse af deputationer, og det åbne samråd.

Førstnævnte bliver modtagelsen af tre forskellige deputationer. Fra SikkerhedsBranchen vedrørende det kommende beredskabsforlig. Mens også HPRD, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark, møder op med et emne til de forsvarsforligsforhandlinger, der også præger efteråret.

HPRD vil gerne fortælle om hvordan ’man kan udnytte den militært uddannede del af den danske befolkning og arbejdsstyrke effektivt, så vi får mest muligt forsvar og beredskab for pengene’, som de udtrykker det i deres skriftlige henvendelse til forsvarsudvalget.

-Vi mener, at vores indsigt kan være af stor værdi for ordførerne i forhandlingerne, ikke mindst i forhold til at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne inden for forsvaret, men også for at sikre den brede folkelige opbakning til et styrket dansk forsvar og beredskab, hedder det videre i HPRD’s henvendelse.

På tirsdag vil formanden for HPRD derfor møde op og forelægge synspunkterne for forsvarsudvalget.

Inden da har SikkerhedsBranchens repræsentanter været inde og fortælle om deres anbefalinger til et styrket dansk beredskab. SikkerhedsBranchen er en interesseorganisation, der består af virksomheder, som arbejder professionelt med sikkerhed og sikring.

En tredje deputation kommer fra Finn Nørgaard foreningen, der gerne vil sætte fokus på et styrket offerberedskab. De skriver i deres henvendelse til forsvarsudvalget bl.a:

’Danmark har brug for en stærkere civilbeskyttelse i tilfælde af angreb på civile, især i forhold til NATO’s krav om resiliens, FN’s bestemmelser for terrorofre og EU’s direktiver. De nuværende forhold i Danmark opfylder ikke disse internationale standarder ’.

Klokken cirka 14.00 begynder så det åbne samråd, der transmitteres via Folketingets tv. Hvor konsekvenserne af overbudgetteringen skal kommenteres af forsvarsministeren. I sin helhed lyder spørgsmålet:

’Vil ministeren redegøre for de samlede nationale såvel som internationale militærfaglige og politiske konsekvenser af Forsvarskommandoens praksis med merplanlægning og overbudgettering i perioden 2022-2024.’

Næstformand i CS, Ronni Pedersen har sammen med faglig konsulent Arne Elvis Fuglsang været på en lille rundtur til et par af Hærens tjenestesteder den seneste uge.

Det gjaldt besøg hos CS-tillidsrepræsentanter og CS-medlemmer i Vordingborg og Oksbøl, hvor der begge steder blev lagt op til en god debat, og besvarelse af en række aktuelle spørgsmål.

Frustrationer over at der endnu ikke er tilflydt Forsvarets enheder penge fra det forlig, som tidligere i år blev indgået, og tydelige budgetbesparelser her og nu, var også tydelig på de to kaserner. Men også andre bekymringer og udfordringer trængte sig på.

I Vordingborg blev der talt en del om uddannelser, men også om manglende udvikling af M200-. Herunder hvad der skal til for at motivere og fastholde M200- i Forsvaret.

Det er en bekymring, som mange af tillidsrepræsentanterne gav udtryk for og spurgte ind til.

-Jeg forstår fuldt ud denne bekymring. Derfor er det også vigtigt, at hvis I har forslag og ideer til udviklingsområder på M200-, så må I meget gerne sende det ind til os, så vi kan inddrage det i vores politiske arbejde med uddannelse, opfordrede Ronni Pedersen.

Han kom også ind på den faglærte aftale, der åbner op for faglærte lønninger til erhvervsgodkendte uddannelser. Uddannelserne kan være taget via tekniske skoler men også fx AMU moduler.

-Vores faglærte aftale betyder, at den fra 1. april 2025 skaber mulighed for at rumme flere erhvervsgodkendte uddannelser. og vi ser noget rigtigt godt i den aftale, understregede Ronni Pedersen.

Aftalen er bygget op omkring erhvervsgodkendte uddannelser med ’livslang læring’ på niveau 4 og 5, tilføjede han.

CS har ikke indgået en aftale om ”operative tjenesterejser”, og det havde CS næstformand en klokkeklar kommentar til;

-Vi er stadig ikke et sted, hvor arbejdsgiver er villig til at betale det, vi mener der skal til. Derfor kan vi ikke underskrive aftalen, sagde han.

Forsvarsforlig

Forsvarsforliget var også et emne, man kom ind på, og her er det jo først og fremmest politikerne, der bestemmer udfaldet.

-Vi er ikke aftalepart. Men det betyder ikke, at vi ikke giver vores mening til kende. Vi har da også sendt vores input til forligskreds og minister, og sagt, hvad vi mener. Og det vil vi blive ved med, fastslår Ronni Pedersen.

Den nye HR strategi fik også nogle ord med på vejen, og her kunne næstformanden konstatere;

-HR-strategien er en start. Ikke en mirakelkur. Men den skal have en chance.

Og en form for tilbagekomst af CU -eller ’noget tilsvarende’, kunne næstformanden også kommentere.

-Det arbejder vi stærkt for, lød det fra næstformanden.

Der var også en del mere lokalt-drejede spørgsmål, som fx forslag om mere decentrale afprøvninger i forbindelse med videreuddannelser (HRU, Befalingsmand etc.), Funktionsbeskrivelser, Late Intry-muligheder og Oversergentuddannelsen på arbejdstidsneutrale vilkår.

Desuden blev der talt -og spurgt en del om Interflex og INTOPS.

CS formand: Spændende, men jeg vil gerne se konkrete forslag

Mette Frederiksen fremlagde på et pressemøde Socialdemokratiet holdt i forbindelse med deres sommermøde forleden, at det i år 2025 er sidste gang, at Socialdemokratiet vil stemme for, at pensionsalderen skal stige.

Det var i Velfærdsaftalen fra 2006, at det blev besluttet, at pensionsalderen skal stige i takt med levealderen. Men det blev dog også aftalt, at det skal stemmes igennem hvert femte år. Og det er det, som Mette Frederiksen i interviewet fortæller, at Socialdemokratiet vil gøre en sidste gang i 2025, hvor der skal stemmes igen. Det vil sige, at pensionsalderen, hvis det står til partiet, ikke vil stige til mere end 70 år.

Meddelelsen bragte hun som partiformand og ikke som statsminister eller med regeringen som afsender.

Hun fremlagde ikke en konkret plan, men sparkede diskussionen om pensionsalderen i gang, og det var et emne, der vandt genklang hos fagbevægelsen.

I et interview med Berlingske uddybede partiformanden yderligere Socialdemokratiets udspil.

-Der er flere veje, man kan gå, og det er jo den diskussion, vi nu skal have som samfund. Det centrale for mig er at sige, at næste år er sidste gang, vi stemmer for blindt at hæve pensionsalderen med et år, udtalte hun.

Da Berlingskes journalist så spurgte, om hun forestiller sig en ’form for differentieret pensionsalder, hvor man skelner mellem forskellige faggrupper?’ svarede hun;

-Havde jeg en konkret model, lagde jeg den frem. Jeg synes, det rigtige er, at jeg på vegne af Socialdemokratiet melder, hvad vores position er, og at der nu er god tid til at tænke over det.«

-Men det skal være mere lempeligt end i dag? spurgte Berlingske så og hertil var svaret kort og klart;

-Ja!

Da der ikke – endnu – er en fast plan eller konkretisering lagt på bordet, er det umuligt at sige, hvilken betydning det reelt vil få for CS medlemmer i Forsvaret.

Som CS formand Jesper Korsgaard Hansen udtrykker det; så aner vi ikke, hvad det reelt vil komme til at betyde.

-Mette Frederiksen udtaler sig som partiformand og ikke som regering. Hun taler til sine vælgere. Men det er interessant at tage diskussionen op. Det giver god mening at tage emnet op til debat, men vi vil gerne se noget meget mere konkret på bordet, før vi kommer med vores endelige holdning, tilføjer Jesper Korsgaard Hansen.

Besparelser i Forsvaret var emnet, da CS formand Jesper Korsgaard Hansen var gæst hos Danmarks Radio P1 i morges. Baggrunden var de seneste dages mange artikler i diverse nyhedsmedier, om aflysninger af store øvelser, og budgetoverskridelser.

-Det er så ærgerligt i en tid, hvor vi skal til at bygge Forsvaret op, at vi så kommer ind i en periode, hvor der skal spares. Men det er jo fordi, der er budgetteret forkert, vil jeg sige. Det er et ledelsessvigt, fastslog Jesper Korsgaard Hansen.

-Men det er der, vi står, og jeg tror ikke Forsvaret selv kan løse det her, der skal noget andet til, fortsatte han.

Da studieværten spurgte ind til reaktionen hos bl.a. CS medlemmer over for denne situation, svarede CS formanden;

-De reagerer på den måde, at de bliver opgivende. De har været i gang med at forberede sig til de her ting i meget lang tid, og så ret kort før det skal ske, bliver det så aflyst. Det har en konsekvens. Der er frustration, og der er også utilfredshed, og det ved Forsvarets ledelse også godt.

I interviewet kom studievært og formand også ind på de umiddelbare konsekvenser af situationen, men også hvilken betydning aflysningerne og det stramme budget har på længere sigt. Og selvom formanden er meget ærgerlig over aflysningerne, pointerede han også, at der ikke mangler opgaver.

-Der er godt gang i opgaverne, og man kan jo godt se, at der er penge på vej til Forsvaret i fremtiden, og så kan man se, at der kommer til at ske noget. Det er bare svært at forstå, det der sker lige nu, forklarede formanden.

Interviewet kan høres på Danmarks Radios P1 hjemmeside, for 16. august morgenfladen, og indslaget kommer cirka 01.37.00 inde i programmet.

P1 Morgen | DR LYD

Kan du få budskab, formål og målgruppens behov til at gå op i en højere enhed på forskellige digitale kanaler? Så er det måske dig, vi søger til en nyoprettet stilling som indholdsproducent i Forsvarets største fagforening: CS – Centralforeningen for Stampersonel.
I CS bliver din fornemmeste opgave at producere indhold til vores digitale kanaler. Vi er netop nu i gang med en stor digital transformation, og når du starter, er strategien og de vigtigste byggesten allerede på plads.
Du skal kunne skrive, så det vækker genklang, forståelse og er nemt at afkode, uanset hvad kanalen er. Vi prioriterer vores medlemmers behov, og det at være til gavn for dem som det vigtigste, når vi kommunikerer.
Vi forventer, at du er god til at arbejde selvstændigt, men også trives i samarbejde med kolleger med andre fagligheder end din egen. Du skal have lyst til at arbejde med indhold, som vi hele tiden måler effekten af, og vi forventer, at du har kendskab til SoMe-styringsværktøjer, og at du færdes hjemmevant i CMS-systemer.
Om dig og om teamet
Du har en relevant uddannelse inden for journalistik eller kommunikation. Du må gerne have et par års erhvervserfaring, men du kan også godt være relativt nyuddannet, have haft givende studiejob og bare have en god fornemmelse for godt indhold og effektiv kommunikation. Du har et naturligt, kreativt blik for, hvad der fanger en målgruppe og en solid værktøjskasse, hvad enten du udvikler tekst, lyd eller på sigt video. Det er en fordel, hvis du er på hjemmebane i nyhedsbreve, da det er vores primære kanal.
Du kommer til at indgå i et lille team med en journalist og i tæt samarbejde med vores politiske koordinator.
Om CS
CS er med sine 9.000 medlemmer den største fagforening i Forsvaret. CS organiserer både civilt og militært ansatte i Forsvaret og har forhandlingsretten for befalingsmænd i Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen, konstabler i Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen samt Forsvarets civile tjenestemænd.
CS er sat i verden for at give vores medlemmer sikkerhed, tryghed og en hjælpende hånd. Vores medlemmer skal kunne regne med os. Det er den mission, der driver os og en opgave, vi løser i fællesskab.

Praktisk
Stillingen er på 37 timer ugentligt og aflønnes med afsæt i erfaring og kvalifikationer. CS har adresse i Snorresgade 15, København.
Hvis du har spørgsmål til stillingens faglighed så kontakt Lasse Charley Pedersen, Sindri Consult på tlf. 22 35 77 15 / lasse@sindriconsult.dk
Hvis du har spørgsmål til CS og arbejdsforhold kontakt sekretariatschef Finn Bengtsen på finn@cs.dk
Send dit CV og en kort ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv og din motivation for at søge jobbet. Du må desuden meget gerne sende 1-3 bud på historier, som du mener vil fange vores medlemmer og hvorfor.
Vi ser også gerne, at du sender link til få tekster, som viser din evne til at formidle budskaber klart og effektivt. Det kan være artikler, blogindlæg, SoMe-opslag, eller noget helt fjerde.
CV og ansøgning skal sendes til sekretariatschef Finn Bengtsen på mail finn@cs.dk senest d. 30. august.
Vi forventer at afholde samtaler uge 38. I samtalerne vil vi bl.a. se nærmere på de eksempler, du selv har sendt med og evt. også gøre brug af en case knyttet til CS hverdag.

I denne måned sendes et større antal danske soldater igen til Letland, for at indgå i NATOs kollektive forsvar. Det er en bataljon fra 1. Brigade, sammensat af stab, et stabskompagni, et panserinfanterikompagni, et mekaniseret infanterikompagni, en kampvognseskadron og et ildstøtteelement.

Allerede sidste år besluttede politikerne, at der igen skulle sendes soldater til Letland, og den gang vurderede man et antal på mellem 700 og 1200 soldater skulle afsted. Det er så blevet til 800, der i de seneste måneder har forberedt sig på opgaven både herhjemme og ved øvelser i Tyskland.

Kampbataljonen suppleres desuden med logistik og føringsstøtte samt af et panseringeniørkompagni. Inden soldaterne sendes afsted er der en masse materiel, der skal sendes til Letland, og det sker denne gang fra havnen i Aalborg.

En stor del af havnen er derfor i denne uge omdannet til militært område, hvor der er spærret af for offentligheden. Normalt når der sendes større mængder militært materiel til Baltikum, sker det fra havne som Esbjerg eller Køge, men denne gang har man altså valgt Aalborg.

Kampbataljonen skal være i Letland de næste fire måneder. Danmark havde også soldater i Letland -nemlig en kampgruppe fra 2022 til foråret 2023, så sted og opgaver er ikke ukendte for de danske styrker. Også den gang var der cirka 800 soldater afsted.

Udsendelsen af det danske bidrag er en konsekvens af, at den sikkerhedspolitiske situation i Europa er alvorligt udfordret af Ruslands militære angreb mod Ukraine og omfattende troppeopbygning. Situationen har udviklet sig til en krise med potentielt store konsekvenser for NATO og Danmarks sikkerhed. NATOs tilstedeværelse i området er med til at styrke sikkerheden i Danmark, fordi Danmarks sikkerhed begynder i Baltikum og Polen, oplyser Forsvaret selv på deres hjemmeside.

Foto: Danske soldater i Estland i 2023

CS kontoret kører i ugerne 29 og 30 med begrænset bemanding.

Som mange andre i denne sommertid drosler CS også ned på aktiviteterne i de to sommeruger, og det betyder, at fra mandag 15. juli og til og med fredag 26. juli er det kun muligt at træffe CS telefonisk.

Der vil i denne periode være åbent telefonisk for henvendelser, men kun med en enkelt konsulent på vagt, så medmindre der er tale om en akut situation, så vent gerne til vi er flere tilbage igen fra uge 31.

Kontakt via telefon: 36 90 89 00 eller på CS hovedmail: cs@cs.dk

Vi er stærkt tilbage med almindelig åbningstid og betjening fra mandag d. 29.juli. Rigtig god sommer!