Stine Lintrup, skribent på CS

Posted on 11. april 202516. december 2025 by Stine Lintrup

CS søger en administrative/servicemedarbejder? til vores sekretariat i Snorresgade i København. Stillingen er på 37 timer om ugen, og mange af dine opgaver vil du løse sammen med vores studentermedhjælper.

Dine nye arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

Tage imod besøgende
Være en del af et team på fire medarbejdere, der på skift svarer på CS’ hovednummer og stiller telefonen videre
Stå for pakker og post
Sørge for, at der er kaffe på lager, købt gaver til mærkedage og andre ad hoc-opgaver
Være den, der gør klar, dækker op og rydder af efter møder
Booke hoteller

Hvem er du?

Som administrative/servicemedarbejder vil du møde mange af de besøgende til CS. Derfor er det vigtigt, at du får medlemmerne til at føle sig velkomne.

Det praktiske

Ansøgningsfrist: 5. maj 2025
Start: 1. august 2025 eller efter aftale
Arbejdssted: Islands Brygge, København
Ansættelse: 37 timer om ugen, inkl. Betalt frokostpause
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst

Send din ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt sekretariatschef Finn Bengtsen på telefon
36 90 89 31
Send din ansøgning til sekretariatschef Finn Bengtsen på finn@cs.dk senest den 5. maj kl. 12.00
Vi opfordrer til, at man søger uanset køn alder eller etnisk baggrund

Posted on 10. april 202516. december 2025 by Stine Lintrup

USA’s præsident Donald Trump lancerer nye toldsatser, som giver markante fald på de finansielle markeder. Og det påvirker din pensionsopsparing. Læs, hvad CS Pension gør for at mindske faldet – og hvad du selv kan stille op.

– Lige nu falder aktiekurserne, og det har indflydelse på værdien af medlemmernes pensionsopsparing. Selvfølgelig skaber det nervøsitet. For går medlemmerne en fremtid i møde som fattig pensionist?

Hertil har jeg to gode råd.

To råd

1. Ændr ikke i dine investeringsvalg
Allerførst er det vigtigt at huske, at pension er en langsigtet opsparing.

Det er ikke helt så usædvanligt, som man måske skulle tro, at aktier det ene år giver 20 % i afkast, mens de året efter falder tilsvarende. Noget lignende, så vi for eksempel i 2020 og 2022 under henholdsvis Corona-krisen og inflationskrisen. De medlemmer, som ikke ændrer deres investeringsprofiler ved disse op-og-nedture, er også dem, der hurtigst får indhentet et eventuel tab fra et dårligt afkastår.

2. Undgå panik
Hvis der er mange år, til du skal på pension, er din opsparing formentlig relativ beskeden, hvorfor et tab på 20% ikke har den store betydning og der er god tid til at få din opsparing tilbage på rette kurs.

Hvis du derimod nærmer dig pensionsalderen, så har CS Pension reduceret andelen af aktier i din investeringsprofil. Er du for eksempel ældre end 60 år, så vil din opsparing kun består af 25% aktier. Derfor påvirker uroen på aktiemarkedet kun i mindre grad din opsparing.

Kilde: CS Pension

Vores bedste råd er derfor, at du skal holde hoved koldt i disse urolige tider. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 33 85 41 41.

Læs mere om din pension og udviklingen på aktiemarkedet her.

Posted on 4. april 202516. december 2025 by Stine Lintrup

Næsten som aldrig før, bliver milliarder af kroner tildelt Forsvaret. Men hvordan oplever I det ude på jeres tjenestesteder. Har I de kolleger, I har brug for? Det materiel, som opgaverne kræver? Og bygninger, som I kan holde ud at arbejde I? Eller kigger I langt efter de mange milliarder? Kom med rundt på Almegårds Kaserne på Bornholm og se, hvordan kasernen tager sig ud.

Vinduesrammerne har set bedre dage.

Malingen er skallet af bygningerne.

Muggen stortrives.

Vil man lufte ud, kræver det noget i spænd, som fx en 1,5 liters sodavandsflaske.

Indvendigt på kasernen trænger væggene til noget af en overhaling.

Rådne vindueskarme, som på ingen måde kan holde kold vinterluft ude.

Når det regner, danner der sig en sø af vand på gulvet. Billedet her er taget fra et værelse, hvor soldaterne bor.

Flere steder er der så store huller i træværket, at skadedyr kan trænge ind.

Punkterede vinduer gør det svært at kigge ud.

Hvad gør CS?

- Vi kan selvfølgelig ikke acceptere, at vores medlemmer, arbejder i nedslidte bygninger, hvor det regner ind, og skimmelsvampen stortrives, siger Ronni Pedersen, næstformand i CS.

Derfor er CS gået sammen med en række fagforbund for at råbe politikerne op. Og det er der i den grad brug for.
Sammen med forbundene har CS netop afleveret brochuren: 'Arbejdsmiljøudfordringer truer Forsvaret' på Christiansborg. Her kommer vi med:

forslag til permanente og bæredygtige løsninger
eksempler på, hvordan faciliteterne på tjenestestederne skal opgraderes
argumentation for, hvorfor en udvidelse af Forsvaret kræver handling. Nu

Arbejdsmiljøudfordringerne er blevet værre

Over 400 indberetninger i Forsvarets Arbejdsmiljødatabase (FAD) fra 2022-2024 om indeklima, skimmelsvamp, faldulykker, belysning og støj
Problemer med indeklima er steget fra 28,4% til 31,9% fra 2021-2023
Problemer med skimmelsvamp er steget fra 5,4% til 8,2% fra 2021-2023
Hver fjerde af de medarbejdere, der arbejder med farlige stoffer oplever en utilstrækkelig ventilation
Arbejdstilsynets reaktioner er steget fra 40 til 63 fra 2022-2023. Ulykkesrisiko, indeklima og kemi som de tre hyppigste årsager til reaktionerne

Kilder: Indberetninger modtaget fra FES, Psykisk og fysisk APV 2023: Forsvarsministeriets koncern, Arbejdsmiljøregnskab 2023: Forsvarsministeriets Koncern

Tip os

I CS vil vi meget gerne høre fra jer, hvis I mangler penge til øvelser, ikke har de kolleger I har brug for, eller I arbejder i bygninger, hvor der er problemer med fugt, træk osv.

Skriv til kommunikation@cs.dk

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Posted on 3. april 202516. december 2025 by Stine Lintrup

Sølle 700 kroner før skat er forskellen på 63-årige Jørgens og 27-åriges Martin månedsløn. Jørgen og Martins løn viser ét af de helt store problemer med lønnen i Forsvaret; at den kun udvikler sig minimalt over tid.

Derfor er det vigtigt: Forsvaret har udfordringer med at fastholde personel. Der tilføres milliarder til Forsvaret, men ingen penge til mere i løn. CS mener, lønnen er en vigtigt fastholdende faktor.
Hvad sker der nu?: CS har søsat kampagnen #forsvarligløn. Hvis ikke lønnen stiger i Forsvaret, kan man ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked og fastholde sine medarbejdere.
Hvad betyder det for dig: CS kæmper for, at medlemmerne skal have flere penge i lønposen og kommer med konkrete løsningsmuligheder til politikerne.

De fleste kommer ind i Forsvaret, når de er helt unge. Senere i livet stiger de økonomiske forpligtigelser, og lønnen kan blive afgørende for fastholdelse. Men som ansat i Forsvaret, stiger man ikke ret meget i løn, fra man starter, til man går på pension. Og det er et problem. For hvis man som soldat kan se, at man gennem det meste af karrieren har udsigt til at få den samme løn, som man fik, da man var 20 år, er det pludselig ikke så attraktivt.

Det kan Jørgen på 67 år nikke genkendende til.

– Er man ansat som ung i 20’erne, er lønnen måske ok. I den alder har man typisk en lille lejlighed og skal bare sørge for sig selv. Men har man tre børn og et hus, skal på ferie, holde konfirmation eller have et barn på efterskole, så er det svært at følge med, siger han.

Jørgen har været ansat som flyverspecialist i Flyvevåbnet på Flyvestation Aalborg i 35 år. Og over alle de år, har hans løn ikke rigtig udviklet sig. Jørgen mener at huske, at der efter omkring 15 års ansættelse stod på hans lønseddel: ’ Ingen oprykning mulig’. Og det presser ham på økonomien.

For 2,5 år siden kom Martin til som ny kollega. Selvom Martin mangler 30 års erhvervserfaring sammenlignet med Jørgen, er det kun 700 kroner om måneden før skat, der udgør forskellen i deres grundløn.

-Heldigvis købte jeg hus, inden jeg startede i Forsvaret. Banken var aldrig gået med til et huskøb med den løn, jeg tjener nu, siger Martin.

Martin har flere kolleger, som er nødt til at tage et ekstra arbejde for at supplere indtægten, ellers kan økonomien simpelthen ikke løbe rundt.

-Den dag, jeg kun ønsker at arbejde 37 timer om ugen og ikke have ekstra jobs ved siden af, der stopper jeg i Forsvaret.

Hæv soldaternes basisløn og tillæg

CS mener man skal hæve basislønnen og har derudover givet politikerne flere løsningsforslag i forhold til, hvordan man kan give soldaterne mere i løn.

- Hvis man ikke er villig til at hæve basislønnen, er der mange andre muligheder. CS har foreslået at hæve nogle af vores tillæg, som pt. hverken er tidssvarende eller matcher tilsvarende tillæg på andre af statens områder. Det kunne for eksempel være at hæve militærtillægget eller man kan vælge at forhøje natpenge og weekendtillæg. Der er masser af muligheder indenfor rammerne af det eksisterende lov- og aftalekompleks, og det kan gøres med et fingerknips, hvis politikerne ønsker det, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen

Tip os

Vil du fortælle din historie og dit arbejde og løn i Forsvaret? Så hører CS meget gerne fra dig.

Skriv til: kommunikation@cs.dk

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Posted on 28. marts 202531. marts 2025 by Stine Lintrup

Hvis du har timer i overskud, vil du sikkert gerne vide, hvordan du får dine timer udbetalt eller afspadseret. Det forklarer vi her.

Derfor er det vigtigt: Hvis du har arbejdet for meget, har du krav på at få dine timer udbetalt eller afspadseret.
Det sker der nu: Ved udgangen af hvert kvartal bliver dine timer opgjort. Deadline er:
Første kvartal: 31. marts
Andet kvartal: 30. juni
Tredje kvartal: 30. september
Fjerde kvartal: 31. december
Det betyder det for dig: Opsparede timer kan betyde mere i lønningsposen eller en ekstra ferie.

Jesper Østergaard, CS faglig konsulent forklarer:

– For militært personel opgører man dine tjenesteomlægningstimer i slutningen af hvert kvartal, og laver dem om til merarbejdstimer.

Omlægning af tjenesten betyder, at din chef kan beordre dig hjem uden varsel på de timer, du har i tjenesteomlægning. Skal du derimod afspadsere merarbejde, skal du have et varsel på mindst 80 timer. Her tæller alle timer i døgnet med, så du har krav på et varsel på mindst tre døgn.

Eksempel 1

I første kvartal af 2025
Fra den 1. januar til den 31. marts, har medlem X arbejdet 35 timer mere, end vedkommende er ansat til.

Andet kvartal 2025
De 35 timer skal forsøges afspadseret fra den 1. april til den 30. juni.

Udgangen af andet kvartal
Er de 35 timer ikke blevet afspadseret, har medlem X nu disse fire muligheder:

Konverterede opsparingsdage
Timerne kan afspadseres efter aftale med chefen. Vigtigt er det, at din chef ikke kan beordre timerne afviklet. Det skal altså ske i et samarbejde med dig. Du kan max have 162 ,8 timer stående, eller det der svarer til en måneds afspadsering.
Fridøgnsbank
Du kan lave en aftale med din arbejdsomgiver om det, der hedder fridøgnsbank. Her kan du spare op til 820 timer op, det svarer til et halvt års fuldtidsarbejde. Du har op til tre år til at afvikle timerne i fridøgnsbanken. Du kan bruge timerne, hvis du ønsker orlov, fri i en længere periode eller til andre store ting.
Senere afvikling
Senere afvikling betyder her, at timerne skal afvikles inden for et år efter aftale med din chef. Vælger du denne mulighed, anbefaler CS, at du laver en skriftlig aftale med din chef om, hvornår timerne skal afvikles.
Kontant godtgørelse
Betyder, at du kan få udbetalt de timer, du har arbejdet for meget. Regnestykket er: Din grundløn, fraregnet militærtillæg og pension x med 1,5.

Eksempel 2

I første kvartal af 2025
Fra den 1. januar til den 31. marts, har medlem X arbejdet 35 timer mere, end vedkommende er ansat til.

Andet kvartal 2025
20 af de 35 timer bliver afspadseret fra den 1. april til den 30. juni.

Udgangen af andet kvartal
Der er nu kun 15 timers merarbejde, altså under 20 timer. Og det betragtes som under bagatelgrænsen. De 15 timer kan videreføres til tredje kvartal, eller du kan vælge én af de tre aftalemuligheder i eksempel 1. Du har ikke krav på at få udbetalt timerne, hvis det drejer sig om mindre end 20 timer.

Posted on 20. marts 202516. december 2025 by Stine Lintrup

I mere end 14 år arbejdede Nicolai i Forsvaret, og han ville aldrig have været tiden foruden. Han elskede at forsvare sit land, og han er stolt over at have gjort tjeneste i Forsvaret. Alligevel valgte han at sige farvel og tak til Forsvaret. Lønnen var afgørende.

Derfor er det vigtigt: Forsvaret har udfordringer med at fastholde personel. Der tilføres milliarder til Forsvaret, men ingen penge til mere i løn. CS mener, lønnen er en vigtigt fastholdende faktor.
Hvad sker der nu: CS har søsat kampagnen #forsvarligløn. Hvis ikke lønnen stiger i Forsvaret, kan man ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked og fastholde sine medarbejdere.
Hvad betyder det for dig: CS kæmper for, at medlemmerne skal have flere penge i lønposen og kommer med konkrete løsningsmuligheder til politikerne.

En lang karriere i Forsvaret blev for et par år siden fortid for Nicolai .

– Jeg undrede mig over, at mine venner købte hus og snakkede om nye biler. Jeg tænkte altid, hvor får de pengene fra? Fortæller Nicolai, der bl.a. har arbejdet som forsyningsbefalingsmand på Vordingborg Kaserne, været gruppefører og sektionsleder på Hærens Sergentskole. I alt tæller hans karriere i Forsvaret mere end 14 år.

– Det er et smukt ideal, at man arbejder for at forsvare sit land. Men i praksis hænger det ikke sammen, i hvert fald ikke for mig, siger Nicolai. Han er far til to, og det har været svært at få lønnen til at række som familiefar. I en gennemsnitsmåned fik han omkring 19.000 kroner udbetalt som oversergent og med ansvar for 25 medarbejdere.

– Jeg begyndte at læse en diplom i ledelse, og det satte en masse tanker i gang. I første omgang forsøgte Nicolai sig med en lønforhandling. Men mulighederne var begrænset af et tillæg på 500 til 1.000 kroner om måneden, og det føltes mest af alt som at gå tiggergang.

Løsningen blev derfor at lede efter et nyt job, væk fra Forsvaret. Nicolai fik en stilling som logistikchef i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Uden at skulle forhandle om løn og ansættelsesvilkår, fik han hos Politiet et job med mindre ansvar og hele 9.000 kroner mere udbetalt om måneden. Og der var der, at Nicolai begyndte at føle sig til grin for sin løn i Forsvaret.

Soldater er jo ikke dumme

– Jeg vidste godt, at man ikke er lønførende i Forsvaret. Men at lønforskellen mellem f.eks. Forsvaret og Politiet er så stor, det overraskede mig. Forsvaret er vel lige så meget en statslig organisation som Politiet, så hvorfor er lønforskellen så stor? Spørger Nicolai.

-Soldater er jo ikke dumme, uddyber Nicolai. Ifølge ham, skal politikerne handle nu og sikre bedre løn og ansættelsesvilkår, hvis Danmark ikke skal stå med et affolket forsvar – alene på grund af lønnen.

Nicolai understreger, at han på ingen måde fortryder sin tid i Forsvaret, den var rig på oplevelser, men desværre ikke også på lønnen. Og netop den lave løn blev udslagsgivende for hans beslutning om at forlade Forsvaret.

Hæv soldaternes tillæg

CS mener man skal hæve basislønnen og har derudover givet politikerne flere løsningsforslag i forhold til, hvordan man kan give soldaterne mere i løn.

Tip os

Vil du fortælle din historie om dit arbejde i Forsvaret og din løn? Så hører CS meget gerne fra dig.
Skriv til kommunikation@cs.dk

Kilde: CS

Posted on 20. marts 202516. december 2025 by Stine Lintrup

For små 10 år siden startede en ung 21-årig Mathias i Forsvaret. Dengang rakte lønnen til et ungdomsliv med øl, byture og en lille lejlighed. Nu 10 år senere er virkeligheden en anden. Han er ansvarlig for fire kompagnier, og privat har han fået en datter og et hus – men hans løn er ikke fulgt med. Og det er et problem.

Derfor er det vigtigt: Forsvaret har udfordringer med at fastholde personel. Der tilføres milliarder til Forsvaret, men ingen penge til mere i løn. CS mener, lønnen er en vigtigt fastholdende faktor.
Hvad sker der nu: CS har søsat kampagnen #forsvarligløn. Hvis ikke lønnen stiger i Forsvaret, kan man ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked og fastholde sine medarbejdere.
Hvad betyder det for dig: CS kæmper for, at medlemmerne skal have flere penge i lønposen og kommer med konkrete løsningsmuligheder til politikerne.

– Forsvaret er en fantastisk arbejdsplads. Sammenholdet. Kammeratskabet. Jeg tror simpelthen ikke på, at det fås bedre’, siger Mathias, da han skal fortælle om sin arbejdsplads.

Mathias er sergent ved Gardehusarregimentet i Slagelse – og han elsker det. Men én ting frustrerer ham. Og det er lønnen.

-Jeg siger ikke, at Forsvaret skal være lønførende. Men som lønnen er nu, er det problematisk. Her i regimentet får vi i omkring 10 opsigelser om måneden – alene på grund af lønnen.

En gammel kollega ledte f.eks. efter et hus, og beskeden fra banken var, at han skulle finde et andet job med mere i løn, hvis drømmehuset skulle blive deres.

– Han skiftede uniformen ud, blev skraldemand, og fik 3.000 kroner mere i løn om måneden. Og først der kunne han få bankens godkendelse til huskøbet.

Situationer som dem møder Mathias mange af, og han genkender dem også fra sin egen hverdag.

-Da min datter ville starte til gymnastik, måtte jeg kigge på, hvad vi kunne skære fra, så vi havde penge til at betale. Sådan gider jeg ikke blive ved med at leve.

Opråb til politikerne

Mathias håber, at der i kølvandet på den store politiske bevågenhed på Forsvaret, også sker noget med lønnen. Ellers er det ikke sikkert, at Mathias bliver ved med at være ansat. Han har simpelthen ikke råd.

-Politikerne bliver nødt til at gøre noget med lønnen til Forsvarets ansatte. Ellers ender vi i en situation, hvor der ikke er nogle medarbejdere til at betjene alt det nye materiel, man køber ind.

Hæv soldaternes tillæg

CS mener man skal hæve basislønnen og har derudover givet politikerne flere løsningsforslag i forhold til, hvordan man kan give soldaterne mere i løn.

Tip os

Vil du fortælle din historie om dit arbejde i Forsvaret og din løn? Så hører CS meget gerne fra dig. Skriv til kommunikation@cs.dk

Posted on 10. marts 202516. december 2025 by Stine Lintrup

René Fallesen Jørgensen, seniorsergent på Skive Kaserne.

-Jeg synes, det lyder rigtig godt. Jeg kan virkelig se en værdi i aftalen.

René har selv gjort brug af den gamle uddannelsesordning, hvor han har taget akademifag, og han har tidligere søgt Statens Kompetencefond til at tage en diplomuddannelse.

-Jeg har oplevet at søge og få nej hos Statens Kompetencefond til efteruddannelse. I den nye ordning er der mange flere penge og muligheder, som vi medarbejdere i Forsvaret kan drage nytte af. Jeg vil opfordre til, at så mange som muligt gør brug af aftalen.

Peter Brandt, 2. Eskadre, Flådestation Frederikshavn.

-Genialt. Med aftalen kan jeg f.eks. tage mere uddannelse og på den måde få en stilling, der vil give mig mere i løn.

Peter Brandt mener også, at det nu bliver nemmere at rekruttere og fastholde nye medarbejdere – nu de kan tage en uddannelse og samtidig beholde deres løn i Forsvaret.

Posted on 4. februar 202516. december 2025 by Stine Lintrup

I mere end 30 år har Karsten Hjortshøj loyalt tjent Søværnet. Han har været kampinformationsgast, sejlet inspektionsskibe, undervist på Søværnets Basis Uddannelse og meget, meget mere. Lige indtil den dag i november 2022, hvor han kom til Skagen i dårligt vejr og blev invalideret i sådan en grad, at han som kun 53-årig er tvunget til sin rollator.

– Og så gik det galt, siger Karsten Hjortshøj og henviser til den dag, han blev ramt af en arbejdsulykke, og alting ændrede sig.

Karstens besætning var kommet til Skagen i dårligt vejr. Og midt i uvejret falder Karsten bagover og rammer en metalstang.

Udfordringen: Er du fyret?

Karsten er efterfølgende sygemeldt med massive rygskader.

Til hans store forundring hører Karsten intet fra sit tjenestested eller det skib, han har sejlet med. Det overrasker Karsten, at ingen besøger ham, sender en blomst og ønsker god bedring eller blot ringer for at høre, hvordan han har det.

– Søværnet har altid proklameret, at de tager hånd om de ansatte, men det er slet ikke min oplevelse.
Karsten Hjortshøj, Søværnet

Men pludselig begynder flere gamle kolleger at kontakte Karsten for at høre, hvad der sker. For ganske overraskende er Karstens stilling pludselig opslået som ledig – uden Karsten føler, at han har fået ordentlig besked. Karsten er ikke fyret, men fjernet fra sin stilling.

Udviklingen: Det har du ret til

Karsten kontakter derfor CS og får kontakt til socialrådgiver, Henriette Moors.

-Der er en masse spørgsmål, når man havner i sådan en situation. Hvad gør jeg? Hvad har jeg ret til? Og hvordan sikrer jeg mig en indtægt? Fortæller Karsten Hjortshøj.

Og her har Henriette gjort en kæmpe forskel. Henriette har både støttet, når det har været svært, men har også via sin socialrådgiveruddannelse kunne vejlede Karsten om, hvad han har af rettigheder, guidet ham gennem al papirarbejdet og været med som bisidder til møder med kommunen.

– En medarbejder, der bliver invalid af en arbejdsulykke i en sådan grad, at han er stærkt smerteplaget og må gå med rollator som kun 53-årig. Dem, synes jeg, man har et ansvar for at hjælpe videre, siger Henriette Moors, socialrådgiver CS.

Udfaldet: CS er med til det sidste

“Tag fat i CS. Jo før, jo bedre”

Karsten Hjortshøj, medlem cs

-Jeg har virkelig fået en kæmpe hjælp, hvor jeg er blevet fulgt tæt. Bare se på i dag, siger Karsten og refererer til, at han i januar 2025 har været til det afsluttende møde med kommunen for at blive indstillet til en førtidspension på grund af hans mange smerter. Og her var Henriette Moors med til at støtte Karsten og argumentere hans sag for kommunen.

* Ved udgivelsen af denne historie har det ikke været muligt at få en kommentar fra Søværnet.

Karsten Hjortshøjs karriere i Forsvaret

1989: Marieelev KU Auderød & Magretheholmen
1990-1991: Officersmessegast/KI F348 Hvidbjørnen & F357 Thetis
1991-1997: Civil
1997-1998: Marinekonstabel KI Auderød/FLS FRH AIS / N82 Minelægger Møen
1998-1999: Marinekonstabel/Overkonstabel KI F356
1999-2000: Marineoverkonstabel KI NLO CAOC 7 Finderup
2000-2015: Marineoverkonstabel/Specialist KI Konsoloperatør Søværnets Operative Kommando (SOK)
2015-2020: Marinespecialist KI/VB P525 ROTA / GSU uddannelse
2020-2022: SG VB Delingsinstruktør Søværnets Basis Uddannelse (SBU)
2022: SG VB Kystskipper Uddannelse MARTC Skagen
2022: SG VB Navigationsbefalingsmand P520 Diana
11. november 2022: Kommer til skade, bliver sygemeldt
31. december 2024: Afskediget fra Forsvaret pga. sygdom

Posted on 3. februar 202516. december 2025 by Stine Lintrup

Ved overenskomstforhandlingerne sidste år blev der aftalt en lønstigning på 1,27 pct. pr. 1. april 2025, og yderligere var forventningen, at reguleringsordningen ville udmønte 0,04 pct. Det vil sige at forventningen, på det tidspunkt var, at den generelle lønstigning og reguleringsordning pr. 1. april 2025 ville udgøre 1,31 pct.

Reguleringsordningen viser sig imidlertid at være negativ og udmønter denne gang med -0,78 pct., hvilket derfor resulterer i en samlet stigning alene på 0,41 pct.

Grunden til, at reguleringsordningen udmønter negativt, og dermed mindre end forventet er, at Danmarks statistik ikke har alle dele af den private løndannelse med i deres beregninger. At det denne gang har en stor indflydelse på beregningen af reguleringsordningen skyldes, at der er frivalgsordninger ved nogle af Danmarks store virksomheder, der ikke er med i beregningen.

Det er en teknikalitet, der for øjeblikket bliver kigget på. Men som får den konsekvens, at reguleringsordningen ikke regulerer som forventet ved forhandlingerne sidste år.

Det er dog forventningen, at den reelle beregning ved Danmarks Statistik bliver rettet. Og, at en evt. efterregulering sker sidst på året i forbindelse med de ultimo-forhandlinger, der er aftalt i forliget.

Reguleringen af din løn sker automatisk pr. 1. april 2025.

Fakta: Reguleringsordningen

Reguleringsordningen er en ordning, der skaber parallelitet mellem lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked og lønudviklingen på det private arbejdsmarked.
Det betyder, at hvis der er højere lønudvikling på det private arbejdsmarked end i det offentlige, sørger reguleringsordningen for, at de offentligt ansatte, ligeledes får en stigning.
Reguleringsordningen regulerer kun lønudviklingen og ikke selve lønnen. Det vil sige den procentuelle stigning.
Reguleringsordningen går begge veje. Hvis der er en lavere lønudvikling på det private arbejdsmarked end på det offentlige arbejdsmarked, betyder reguleringsordningen, at de offentlige lønninger nedjusteres. Man kan derfor som offentligt ansat godt risikere, at der bliver taget fra de lønstigninger, der allerede er aftalt gennem overenskomsten.
Historisk set er reguleringsordningen næsten altid positiv, men senest i 2021 oplevede ansatte i den offentlige sektor, at reguleringsordningen var negativ. Her havde vi nemlig en nedgang i den private lønudvikling pga. corona-pandemien.
Danmarks Statistik leverer de tal, der ligger til grund for beregningen af reguleringsordningen.

Forfatter: Stine Lintrup

Dine nye arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

Hvem er du?

Det praktiske

Send din ansøgning

Eksempel 1

Eksempel 2

Soldater er jo ikke dumme

Opråb til politikerne

Tip os

Udfordringen: Er du fyret?

Udviklingen: Det har du ret til

Udfaldet: CS er med til det sidste

Kontakt CS

Find os

Kontakt CS Pension

Følg os

Få hjælp

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefontid

Find os

Åbningstider

Kontakt CS

Kontakt CS Pension

Følg os

Få hjælp

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Dine nye arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

Hvem er du?

Det praktiske

Send din ansøgning

Eksempel 1

Eksempel 2

Soldater er jo ikke dumme

Opråb til politikerne

Tip os

Udfordringen: Er du fyret?

Udviklingen: Det har du ret til

Udfaldet: CS er med til det sidste

Kontakt CS

Find os

Kontakt CS Pension

Følg os

Få hjælp

Har du spørgsmål? Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefontid

Find os

Åbningstider

Kontakt CS

Kontakt CS Pension

Følg os

Få hjælp

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice