Hærens konstabler har fået en ny uddannelse, der i første omgang lanceres i kamptropperne. Uddannelsen, der til dagligt kaldes EKU – Erhvervsrettet Konstabeluddannelse, har blandt andet til formål at give soldaterne papir på deres kompetencer, så de fremover bliver faglærte soldater.

EKU er en uddannelse, der er lavet specifikt til Hærens konstabler – men hvad så med konstablerne i Søværnet og Flyvevåbnet? Hvad skal de forvente i forhold til kompetencegivende uddannelse? CS formand Jesper Korsgaard Hansen forklarer her, hvad man arbejder med for konstablerne på CS’ område.

– I CS har vi nøje fulgt arbejdet med at forme den nye uddannelse for Hærens konstabler, og vi evaluerer også løbende på den og ser på, om der er noget af indholdet, der kunne være relevant for vores medlemmer i konstabelgruppen, siger han og forklarer, at CS arbejder i et lidt anderledes spor:

– Konstablerne i Søværnet og Flyvevåbnet er ofte mere fagligt funderede, og derfor ser CS også lidt anderledes på uddannelse af konstabelgruppen. Vi ser gerne, at de uddannelser, som vores konstabler får, kan overføres mere eller mindre 1:1 til det civile system, så eksempelvis en chauffør i Forsvaret kan gå direkte ud og tage et chaufførjob i det civile, den dag vedkommende er færdig med at være i Forsvaret. Det kan for eksempel ske ved en mere effektiv og intelligent brug af AMU-systemet, forklarer Jesper Korsgaard Hansen.

Effektiv brug af AMU

For CS handler det om, at forsvaret bør anvende det civile uddannelsessystem, hvor det giver mening. Både i forhold til, hvordan systemet anvendes på det øvrige arbejdsmarked, men også i forhold til den enkelte medarbejders opgaver og tjenesteforløb.

CS har i samarbejde med Forsvarskommandoen, UCL Erhvervsakademi, Professionshøjskoles Kompetencesekretariat og HKKF kortlagt, hvordan AMU-uddannelserne kan anvendes mere effektivt for forsvarets medarbejdere. Projektet hedder HR-initiativ B4 Effektiv anvendelse af AMU i Forsvaret, og det har allerede kørt hos en række enheder i Forsvaret.

– Forsvaret kan lige så godt benytte de muligheder, der allerede eksisterer i forhold til at opkvalificere medarbejdere. Det kan for eksempel være indenfor fragt, transport eller vagttjeneste. Fordelen ved AMU-systemet er, at det allerede fungerer og er anerkendt på det øvrige arbejdsmarked, siger CS formand.

I projektet udarbejdes der en række uddannelsespakker, som kan udvikle og styrke medarbejderne i deres nuværende funktioner og øge medarbejdernes muligheder for overgang til civilt job. Projektet har blandt andet kørt på Bornholm og i Korsør.

Læs mere om projektet her.

Nye muligheder for sejlende

CS har også lavet et samarbejde med CO-Søfart, Danske Rederier og Søfartsstyrelsen, der gør det muligt for sejlende medlemmer at få anerkendt sejltiden i søværnets skibe. Det betyder, at medlemmer med Søværnets Basisuddannelse og sejlads i søværnets enheder fremover vil kunne sejle som ubefaren eller befaren skibsassistent eller som styrmand med en kyst- eller sætteskippereksamen i handelsskibe.

Formålet med aftalen var at få løftet kompetencerne hos de medlemmer, der står uden faglært uddannelse, men ordningen åbner også muligheder for, at sejlende medlemmer af CS kan få adgang til job i handelsflåden og adgang til maritime uddannelser. Søværnet kan som arbejdsgiver også bruge ordningen konstruktivt, idet det nu er muligt og mere smidigt at løfte en marinekonstabel til skibsfører og officer.

Det arbejde kan du læse mere om her.

Det er netop den slags muligheder, som CS formand gerne vil have flere af til medlemmerne.

– Det er forhåbentligt noget, vi kommer til at lave meget mere af fremover. Uddannelse bliver mere og mere vigtig, og det giver den enkelte medarbejder større karrieremuligheder, hvis man har bevis på sine kompetencer. Både i Forsvaret, men i særdeleshed også på det øvrige arbejdsmarked, siger han.

Ønskes: CU-lignende ordning

AMU og kompetencegivende uddannelse under ens ansættelse er et af de spor, som CS arbejder for. På den lange bane håber CS formand dog på, at man kan lave en ordning, der for alvor kan gøre en forskel på de fastholdelsesproblemer, man oplever i Forsvaret.

– I CS har vi stadig den holdning, at vil Forsvaret for alvor fastholde medlemmerne og give dem noget, de kan komme videre med, i eller udenfor Forsvaret, skal man lave en civil uddannelsesordning igen. En ordning, hvor den enkelte optjener mulighed for civil uddannelse efter X antal år i forsvaret.

– Så man fik AMU-certifikater eller anden kompetencegivende uddannelse, mens man var i forsvaret og samtidig optjente civil uddannelse til den dag, man forlader Forsvaret.

– Det vil fortsat være CS’s prioritet nummer et – og dermed vores budskab til politikerne når de sætter sig til bordet og forhandler nyt forsvarsforlig.

Der er masser af gode argumenter for ligestillet værnepligt, så politikerne bør komme i gang med at lave de nødvendige ændringer, mener CS formand.

På Folkemødet i juni argumenterede Værnepligtsrådet blandt andet for at gøre kvinders værneret til værnepligt på samme vilkår som for mænd. Siden har debatten blusset op hen over sommeren og senest i forsvarsmediet OLFI, hvor kaptajnløjtnant Johan Fritzen i et debatoplæg opfordrer til at man fra politisk side får ligestillet værnepligten til gavn for både forsvaret og samfundet.

CS mener også, at det er på tide at ligestille værnepligten, så der er lige vilkår for mænd og kvinder.

– Vi bakker 100 procent op. Det giver først og fremmest forsvaret et større rekrutteringsgrundlag, når man indkalder begge køn, men det vil også gavne forsvaret som helhed, hvis der er lige vilkår, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Som lovgivningen er nu, kan kvinder på værnepligtslignende vilkår sige op med to ugers varsel i de første to måneder af kontraktperioden (resten af perioden er der en måneds varsel). Det er der op mod 20 procent af de kvindelige værnepligtige, der benytter sig af. Det kan gøre det vanskeligt at få et vagtskema til at gå op, hvis der pludselig er en stor andel af de værnepligtige, der forlader tjenesten. Noget, man blandt andet har udfordringer med hos Den Kongelige Livgarde.

Men forskellen i ansættelsesvilkårene risikerer også at give en skævvridning i forhold til fællesskabet, mener CS formand.

– Med den nuværende værneret inviterer man kvinderne ind i forsvaret, men på nogle andre vilkår end deres mandlige kollegaer. Det vil sige, at der allerede fra dag ét er en forskelsbehandling. Selv om kvindernes vilkår umiddelbart virker mere fordelagtige, tror jeg faktisk, at det har den modsatte effekt i forhold til at blive en del af fællesskabet, siger han.

De kvindelige værnepligtige peger også på, at forskelsbehandlingen har betydning for, hvordan de bliver set på blandt kollegaerne.

Både Norge og Sverige har ligestillet værnepligt mellem kønnene, og blandt den danske befolkning virker der også til at være opbakning til at gøre noget lignende herhjemme. Men på trods af, at der efterhånden er meget langt mellem argumenterne imod, er politikerne ikke klar til at lave en fuld ligestilling.

Forsvarsminister Trine Bramsen har dog udtalt, at hun er villig til at ændre i lovgivningen i forhold til kvindernes ansættelseskontrakter, så de har samme vilkår som mændene i forhold til opsigelse. Jesper Korsgaard Hansen mener, at man lige så godt kan gå hele vejen og lave en fuld ligestilling.

– Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle lave fuld ligestilling på området. Det vil give forsvaret et større rekrutteringsgrundlag, en bedre opgaveløsning og et bedre fællesskab blandt de værnepligtige. Der er bred opbakning til at ændre det, så det er bare at komme i gang, lyder opfordringen fra CS formand.

’Forsvarets a-kasse – en del af FTFa’ er navnet på en ny platform, som CS og FTFa har lanceret, og som skal give CS medlemmer en samlet indgang til både fagforening og a-kasse.

FTFa er en fagligt afgrænset og partipolitisk neutral a-kasse. A-kassen har medlemmer fra 58 faglige organisationer, herunder også CS, og arbejder tæt sammen med sekretariatet i CS for at kunne give medlemmerne den bedst mulige rådgivning. CS sidder også med i FTFa’s hovedbestyrelse.

Hvad omfatter den nye a-kasse?

Forsvarets a-kasse vil helt konkret bestå af en række nye løsninger, som bl.a. er: 

• A-kasse på cs.midlertidigt.site: A-kassen får et selvstændigt site på CS’s hjemmeside med information om Forsvarets A-kasse – en del af FTFa, herunder adgang til selvbetjeningsmodulet Tast Selv, hvor du kan se al korrespondance med FTFa.

• Fælles indmeldelse: Kommende medlemmer kan melde sig ind i CS og i Forsvarets a-kasse fra cs.midlertidigt.site.

• Eget telefonnummer til FTFa: Medlemmer kan ringe til Forsvarets A-kasse på telefonnummer 89 38 39 73.. Når du ringer på dette nummer, bliver du budt velkommen til Forsvarets A-kasse – en del af FTFa.

• Fælles omstilling: CS kan stille direkte om til Forsvarets a-kasse, hvis et medlem har ringet forkert. FTFa kan også stille direkte om til CS.

• Breve fra FTFa: Alle breve – både fysiske og digitale – fra FTFa til CS’ medlemmer vil være udstyret med både FTFa’s og CS’ logo.

Er Forsvarets A-kasse en ny a-kasse?

Nej. Forsvarets A-kasse – en del af FTFa er ikke en ny selvstændig a-kasse. Det er fortsat FTFa inde bagved, som det er i dag og med alle de muligheder, tilbud og rettigheder, som du har i dag. Forsvarets a-kasse består i, at vi viser, at FTFa og CS har et stærkt og vigtigt samarbejde.

Hvad betyder den nye a-kasse for mig, der er medlem af FTFa?

Hvis du er medlem af FTFa, er du allerede medlem af Forsvarets a-kasse, som netop er en del af FTFa. Du bevarer alle dine optjente rettigheder og anciennitet, som de hele tiden har været, og du skal heller ikke foretage dig noget i anledning af lanceringen af Forsvarets A-kasse.

CS har fået et ansigtsløft i form af en opdateret hjemmeside og et nyt logo. Samtidig lancerer vi platformen Forsvarets a-kasse – en del af FTFa, som er en styrkelse af samarbejdet mellem CS og a-kassen FTFa.

CS har valgt at skifte logo, så nu kan vi have alle vores ”afdelinger” under samme symbol: Fagforening, pensionsfond, a-kasse og forsikringer har nu samme udseende.

CS nye logo består af syv neutrale våbenskjolde, som sammen danner en stjerne i midten. Våbenskjoldene er et kendt symbol i Forsvaret, og i CS’ nye logo symboliserer skjoldene, at vi beskytter medlemmet i centrum. Skjoldene skifter farve og placering ved skifte imellem afdelingerne. Fagforeningen har et rødt skjold, pensionsfonden et blåt, a-kassen et orange og forsikringerne har et grønt.

Forsvarets A-kasse – en del af FTF-a
CS har gennem flere år haft et tæt samarbejde med a-kassen FTFa. Nu styrker vi samarbejdet og lancerer ’Forsvarets a-kasse – en del af FTFa’. En ny platform, som skal give CS medlemmer en samlet indgang til både fagforening og a-kasse.

Forsvarets a-kasse rummer blandt andet en fælles telefonomstilling, en fælles digital indmeldelse og adgang til a-kassen fra cs.midlertidigt.site. Det er ikke en ny a-kasse, for det er stadig FTFa inde bagved, som det er i dag og med alle de muligheder, tilbud og rettigheder, som du har i dag.

Hvis du er medlem af FTFa, bliver du automatisk medlem af Forsvarets a-kasse. Du bevarer alle dine optjente rettigheder og anciennitet, som de hele tiden har været, og du skal heller ikke foretage dig noget i anledning af lanceringen af Forsvarets a-kasse.

Læs mere om Forsvarets a-kasse – En del af FTFa, her.

Mere overskuelig hjemmeside
I arbejdet med at skifte logo, har vi også valgt at lave en gevaldig oprydning på CS’ hjemmeside. Det opmærksomme medlem vil måske bemærke, at det ikke er længe siden, CS skiftede hjemmeside-design. Dengang var det dog kun designet, der blev ændret. Indholdet på hjemmesiden var det samme, og det var – mildest talt – en smule rodet og svært at navigere i. Derudover var der meget tekst, der ikke blev opdateret, så man kunne som medlem risikere at få vejledning, der var forældet.

Det har vi nu taget konsekvensen af og lavet en mere overskuelig og enkel hjemmeside, som gerne skulle gøre det nemmere for medlemmet at finde den hjælp, de har brug for.

Mit CS, – hvor man som medlem kan logge ind og se sine forsikringer og personlige oplysninger, får også flere muligheder, så man bedre selv kan tilrettelægge sit medlemskab og sine forsikringer.

Vores slogan – Sammenhold Styrker, ændres der til gengæld ikke på!

Af: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Marie Nørgaard Laursen

Flådestationen Korsør er som en del af Forsvaret en arbejdsplads, der flere steder adskiller sig fra et almindeligt 8-16 job, men på en række områder også har samme udfordringer som det øvrige arbejdsmarked.  Det er for eksempel også vigtigt for Forsvaret at være et attraktivt sted at arbejde, så det er muligt at fastholde nuværende medarbejdere og tiltrække nye.

Et af midlerne til det er at tilbyde kompetenceudvikling og efteruddannelse og formelle beviser på de mange brugbare kompetencer, man erhverver sig i Forsvaret. Derfor har CS i samarbejde med HKKF, Forsvarskommandoen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles Kompetencesekretariat kortlagt, hvordan AMU-uddannelserne kan hjælpe med den del. Projektet hedder HR-initiativ B4 Effektiv anvendelse af AMU i Forsvaret.

Effektiv brug af AMU i forsvaret

Flådestation Korsør herunder 2. og 3. Eskadre er sammen med syv andre enheder udvalgt til at være en del af projektet med at bane vejen for effektiv brug af AMU i Forsvaret. Det sker ved at kortlægge, hvordan AMU-uddannelser kan styrke og effektivisere konstablers, korporalers og sergenters muligheder for uddannelses- og kompetenceudvikling. 

Konkret udarbejdes der en række uddannelsespakker, som hjælper til at skabe overblik over uddannelsesmuligheder, som dels kan udvikle og styrke medarbejderne i deres nuværende funktioner og dels øge medarbejdernes muligheder for overgang til civilt job – såkaldt employability.

Supplerende uddannelsesbevis

Marinespecialist Kim Barasinski, 47 år, har været ansat i Forsvaret siden 1998 og på Flådestation Korsør i snart to år, hvor han har funktion af våbentekniker. Kim havde en uddannelse som maskinarbejder med sig, da han i sin tid søgte en stilling som våbenmekaniker i Forsvaret.

Kim er i gang med et supplerende uddannelsesbevis i automatik/automatiktekniker, som består af en række AMU-kurser fordelt på cirka 20 uger. Han sætter stor pris på muligheden for efteruddannelse og kompetenceudvikling.

– Konkret har jeg brug for uddannelsesbeviset for at kunne udfylde min funktion som våbentekniker, og så er det en god ting formelt at have papir på de kompetencer, jeg faktisk har i forhold til den funktion, jeg bestrider. Det er også vigtigt, hvis du som ansat i Forsvaret gerne vil søge arbejde et andet sted på et tidspunkt, siger Kim Barasinski, der dog understreger, at det ikke er aktuelt for hans vedkommende, da han er meget tilfreds med sit nuværende job. 

Kompetencer der også gælder civilt

Mikkel Kristian Damlund Hyldig, 33 år, følger samme uddannelsesforløb som Kim Barasinski. Mikkel aftjente sin værnepligt direkte efter HTX og arbejdede derefter halvandet år som sælger i en elektronikafdeling i BILKA, inden turen i 2009 gik tilbage til Forsvaret som konstabel i Livgarden med udstationering i Afghanistan som en del af de danske kamptropper.

Hjemme igen valgte Mikkel at fortsætte i Forsvaret som elektronik-fagtekniker, hvor han med svendebrev fra Søværnets Tekniske Skole søger ind til Søværnet, da forsvarets nye fregatter tilbyder en bred vifte af elektronisk udstyr.

– Jeg blev opmærksom på den fysiske belastning under udsendelsen, og at jeg formentlig ville være slidt ned før pensionsalderen, hvis jeg skulle forsætte som panserinfanterist. Med mangel på elektronik-fagteknikere i forsvaret og min interesse for elektronik, virkede det naturligt for mig at vælge den uddannelse, siger Mikkel Kristian Damlund Hyldig.

I dag er Mikkel fungerende mentor på Fregatten Peter Willemoes F362 med ansvar for lærlinge og andre nyansatte i våben- og elektronikdivisionen.

Bedre forståelse for fagligheden

– En automatik-fagtekniker og en elektronik-fagtekniker løser opgaver fra hver sin vinkel af den elektriske verden. Jeg vil gerne kunne forstå begge vinkler, og derfor talte jeg med min leder om at gennemføre AMU-forløbet, hvor du erhverver det supplerende uddannelsesbevis i automatik/automatiktekniker. Personligt er jeg meget glad for forløbet, da det giver en mærkbar bredere forståelse for de områder og de funktioner, jeg varetager i dag. Og jeg kan tilbyde en bedre vejledning af de nye i vores division.

For Mikkel er det et klart plus at få muligheden for at supplere sin faglighed med AMU-kurser. Han kan også godt se fordelen ved, at Forsvarets personel får papir på deres kompetencer, som formelt tæller på det øvrige arbejdsmarked.

– Men jeg tror, det vigtigste ved AMU-kurserne er, at du giver Forsvarets personel mulighed for at udvikle sig i sin nuværende funktion i Forsvaret. Det er med til at fastholde mange, da det bliver en bedre arbejdsplads for den enkelte.

Rød tråd i uddannelsesaktiviteter

Seniorsergent Steffen Tauno Lindholm Kristensson, er ansat i Søværnets Center for Administration med ansvar for personale og uddannelse og aktiv deltagende i projektet HR-initiativ B4 Effektiv anvendelse af AMU i Forsvaret. 

– Det, der giver værdi for enhederne i Søværnet, når det handler om uddannelse, er overblik og den røde tråd. Vi bruger rigtig meget krudt på at tilmelde vores medarbejdere AMU-kurser, så derfor er det vigtigt at få skabt overblik og sammenhænge i uddannelsesforløbene. Det er værdifuldt for både den enkelte medarbejder, enheden og Flådestationen at kunne se den røde tråd og på den måde kunne arbejde strategisk med kompetenceudvikling, siger Steffen Tauno Lindholm Kristensson.

Der er især meget vundet ved at kunne planlægge uddannelsesforløbene mere optimalt, da Søværnet i sagens natur indeholder en del dage, hvor medarbejderne sejler og derfor ikke har mulighed for at deltage på lange læringsforløb.

Brug for løbende udvikling

– På den måde passer AMU-systemet også godt til os, da det kan bruges meget fleksibelt. Fx kan en medarbejder tage kurser og forløb fleksibelt i AMU regi, som i nogle tilfælde direkte kan meriteres på længere erhvervsfaglige uddannelser. Det passer også til, at vi er en arbejdsplads, der har brug for at udvikle medarbejderne løbende, da vores materiel og systemer hele tiden udvikler sig. Uddannelse af medarbejdere indeholder i nogle situationer derfor også et sikkerhedsaspekt.

Steffen Tauno Lindholm Kristensson er enig i, at uddannelse er med til at fastholde medarbejdere i Søværnet.

– Det betyder selvfølgelig meget, at et AMU-bevis er et formelt bevis på kvalifikationer, der også har værdi i det civile, men det vi kan se i Søværnet er, at det har en endnu større værdi i forhold til fastholdelse, at medarbejdere kan udvikle deres kompetencer løbende og fleksibelt. Forsvaret har gode muligheder for kompetenceudvikling af deres medarbejderne, og det skal vi fortsat fastholde og udvikle igennem for eksempel projektet her.

CS formand: Forsvaret bør bruge AMU systemet mere

Formand i CS, Jesper Korsgaard Hansen, er yderst positiv overfor brugen af AMU systemet i Forsvaret.

– Jeg er meget glad for at se, at projektet med bedre brug af AMU-systemet er blevet taget godt imod i Korsør. Det er forhåbentligt noget, vi kommer til at se meget mere af fremover. Uddannelse bliver mere og mere vigtig, og det giver den enkelte medarbejder større karrieremuligheder, hvis man har bevis på sine kompetencer. Både i Forsvaret, men i særdeleshed også på det øvrige arbejdsmarked, siger han og tilføjer.

– For CS handler det om, at Forsvaret bør anvende AMU-systemet, hvor det giver mening. Det kunne for eksempel være indenfor vagttjeneste, fragt og transport. Det skal naturligvis være tilpasset i forhold til, hvordan systemet anvendes på det øvrige arbejdsmarked, men også i forhold til den enkelte medarbejders opgaver og tjenesteforløb. Forsvaret kan lige så godt bruge de muligheder, der allerede er. Alt andet ville være helt tosset. Ved at benytte AMU-systemet giver man uddannelse til den enkelte medarbejder til gavn for både medarbejderen og Forsvaret, i et system, der fungerer, og som er kendt af det øvrige arbejdsmarked.

– Det betyder måske, at man som medarbejder skal investere noget af sin tid, men hvis det er planlagt, og man i øvrigt bliver kompenseret for den fritid, man evt. bruger på sin uddannelse, tror jeg, at det kan blive en succes.

Vil du vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte projektansvarlig Marie Nørgaard Laursen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole på mail: mnla@ucl.dk eller på tlf. 4022 8748.

Forsvarets nye seniorpolitik blev præsenteret på et pressemøde på Høvelte Kaserne torsdag. Den nye seniorpolitik er blevet til i et tæt samarbejde mellem Forsvarsministeriet og de faglige organisationer, der repræsenterer både militære og civilt ansatte.

Politikken tager udgangspunkt i, at medarbejderne på området er meget forskellige og har forskellige ønsker til deres senkarriere. Ved at begynde at planlægge senkarrieren tidligere, er målet at fastholde de erfarne kollegaer, der kan og vil blive i Forsvaret. Karriereplanlægningen vil indeholde muligheder for alt fra uddannelse, nye arbejdsfunktioner, ændrede arbejdsvilkår eller et egentligt brancheskifte.

– Jeg er glad for, at vi nu har en politik, der giver erfarne kollegaer bedre mulighed for at planlægge deres senkarriere i Forsvaret. Aftalen er et produkt af det samarbejde, vi har mellem fagforeningerne og arbejdsgiver, og den er et bevis på, at samarbejdet mellem parterne fungerer, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Den nye seniorpolitik bygger på fem ”grundsten”, hvoraf den første er seniorsamtaler. Den nærmeste leder/chef skal tilbyde medarbejdere en seniorsamtale fra det år, de fylder 55 år. Det er frivilligt, om medarbejderen ønsker samtalen. Fra det år medarbejderen fylder 60 år, bliver seniorsamtalen obligatorisk for begge parter.

Formålet med samtalerne er at sikre medarbejderne mulighed for at drøfte ønsker og behov i senkarrieren med henblik på at øge muligheden for fastholdelse og udvikling.

– Det er vigtigt, at forsvaret tager hånd om alle medarbejdere, og medarbejdersamtaler – i dette tilfælde seniorsamtaler – er et rigtig godt værktøj til det. siger Jesper Korsgaard Hansen og understreger, at seniorsamtalen i bund og grund er en medarbejderudviklingssamtale på linje med alle andre, hvor forskellen blot er, at medarbejderen er et andet sted i karrieren.

– Seniorsamtalen er ikke vigtigere end andre medarbejdersamtaler, som man har i løbet af sit arbejdsliv. Her taler man bare om nogle andre ting. Vi skal også sørge for, at der er kvalitet i samtalerne med de yngre kollegaer, dem der lige har fået børn, osv.

Seniorpolitikken skal nu stå sin prøve ved at blive implementeret ude ved tjenestestederne, og CS’ formand ser frem til at høre tilbagemeldingerne fra medlemmer og tillidsvalgte.

– Næste skridt er jo at få politikken til at fungere ude i virkeligheden, og det ansvar ligger på alle parter. Ledelsen skal prioritere det, og seniorerne skal selvfølgelig gribe de muligheder, der ligger i politikken. Derudover skal de lokale tillidsrepræsentanter selvfølgelig også tage et medansvar for at understøtte seniorsamtalerne, så de får det rigtige indhold og kvalitet, siger han.

Her er de fem grundsten i den nye seniorpolitik

Årlige seniorsamtaler for ansatte over 55 år, som skal afdække medarbejderens ønsker og muligheder.

Tilbud om seniorudviklingsplan, som skal imødekomme individuelle ønsker.

Central rådgivningsfunktion for ledere og chefer.

Vejledninger der afspejler seniorpolitik og statslige regler.

Arbejdsulykker og sygefravær skal mindskes ved øget monitorering af arbejdsmiljø.

Vi får rigtigt mange spørgsmål om feriegodtgørelse i disse dage. De fleste oplever nemlig, at deres feriegodtgørelse er mindre, end den plejer at være.

Årsagen er den nye ferielov. Ved overgangen til den nye ferielov i 2019 blev 1 procent af de i alt 1,5 procent særlig feriegodtgørelse indefrosset for perioden 1. september 2019 til den 31. december 2019.

Den feriegodtgørelse, der blev udbetalt ultimo april sidste år bestod derfor af 1,5 procent optjent i perioden den 1. januar 2019 og frem til 31. august 2019 samt 0,5 procent optjent i perioden den 1. september 2019 til den 31. december 2019.

Ultimo april 2021 har I fået udbetalt den resterende 0,5 indefrosne procent. Og herfra ændres udbetalingstidspunkterne, så de nu falder to gange om året.

Efter den nye ferielov vil særlig feriegodtgørelse for perioden 1. september – 31. maj blive udbetalt sammen med lønnen for maj måned. Særlig feriegodtgørelse for perioden 1. juni – 31. august vil blive udbetalt med lønnen for august måned.

Udbetalingerne vil fremadrettet se sådan ud:

Udbetalt ultimo april 2021
0,5 % af den ferieberettigede løn optjent i overgangsperioden til den nye ferielov (indefrysningsperioden) 1. januar 2020 – 31. august 2020.

Udbetales ultimo maj 2021, 2022 etc.
1,5 % af den ferieberettigede løn optjent under ny ferielov og ferieaftale i perioden optjent 1. september 2020 – 31. maj 2021.

Udbetales ultimo august 2021, 2022 etc.
1,5 % af den ferieberettigede løn optjent under ny ferielov og ferieaftale i perioden optjent 1. juni 2021 – 31. august 2021.

Årets første måneder har været en rodet affære i den politiske del af Forsvaret. Vi er vant til, at der er nogenlunde politisk ro om Forsvaret – i hvert fald i perioderne mellem forsvarsforligene. Der plejer at være ro til, at I kan løse jeres opgaver og ro til, at de ting, der er aftalt i forsvarsforliget, kan blive implementeret uden al for megen indblanding fra politikerne på Christiansborg. Politikerne sætter rammerne i forliget, og det er derefter op til os at få det til at ske.

Den tid virker til at være slut. Politikerne og deres rådgivere er efterhånden inde over alle beslutninger og tiltag i Forsvaret, og der er snart ikke den sag, der ikke er stor nok til, at man kan holde et samråd om den. Imens er dem, der har viden og kompetencer – soldaterne og deres militære chefer – skøjtet ud på et sidespor.

Før jeg bliver skudt i skoene, at jeg – eller CS for den sags skyld – støtter det ene eller det andet parti eller politiker, skal jeg skynde mig at sige, at min kritik sådan set er rettet bredt mod samtlige politikere, der har med Forsvaret at gøre. Jeg synes ærlig talt, at der er ved at være en lidt barnagtig tilgang til noget, der er så vigtigt som det danske forsvar og dermed også danskernes sikkerhed.

Samarbejde fremfor slagsmål

Danske soldater sætter hver dag deres liv ind på at skabe sikkerhed for den enkelte dansker, samt i internationale missioner i hele verden, men selv svigtes de igennem besparelse på besparelse, indenrigspolitisk fnidder/fnadder, bureaukrati og kassetænkning. Vi er i en situation, hvor Forsvaret mangler både mandskab, materiel og uddannelse, men vores politikere har mere travlt med at pege fingre ad hinanden og positionere sig selv.

Det er ganske simpelt ikke rimeligt, så her kommer en opsang til vores politikere på tværs af fløjene:  Tag fat på at finde løsninger på Forsvarets mange problemer, fremfor at fortsætte jeres evindelige ligegyldige slagsmål.

Forsvarets massive problemer med at fastholde medarbejdere kunne jo være et godt sted at starte. Det er et emne, der har været fokus på i årevis, og selvom, at der er forskellige opfattelser af, hvad der kan løse problemet én gang for alle, er der et ret tydeligt mønster:  Medarbejderne vil have noget ud af de år, de bruger i Forsvaret. Hvad end det er uddannelse, løn eller andre former for anerkendelse af, at man bruger X antal år på at tjene sit fædreland. Og da intet jo som bekendt er gratis, er det kun vores folkevalgte politikere, der for alvor kan gå ind og ændre på, om der skal laves nye kontraktformer, bedre uddannelser, lønsystemer eller andre initiativer, der kan sikre, at vores soldater ikke er ude af døren igen kort efter, de er kommet ind.

En politisk vilje til at løse problemerne 

CS kommer gerne med vores holdning til, hvad vi mener kan vende udviklingen – men hvis problemet skal løses, skal der være en politisk vilje til at sikre den enkelte soldat med ordentlige arbejdsforhold. Herunder ikke mindst uddannelse, der er så hamrende nødvendig for at kunne løse de mange risikofyldte opgaver.

Ønsker man at bevare dygtige soldater, duer det ikke, at man samtidig laver nedgraderinger af officers- og sergentuddannelser og i stedet satser på sidemandsoplæring og “on the job training”, for de to tiltag virker som bekendt kun, hvis der er ressourcer til stede på tjenestestederne, hvilket det halter alvorligt med i Forsvaret pt. Mest af alt fordi, der er for travlt med at løse alle de opgaver, som politikerne har givet til Forsvaret i de seneste år. Opgaver, som der i øvrigt ikke er mandskab nok til at løse – måske på grund af ovenstående.

Det kræver ikke en doktorgrad at regne ud, at manglende mandskab, ringere uddannelse og flere opgaver giver et dårligt udgangspunkt for fastholdelsen. Og så har vi ikke engang talt om, hvilke konsekvenser det vil have for sikkerheden, hvis vores forsvar ikke fungerer. Men så længe vores politikere har travlt med at føre politik på sociale medier og kalde hinanden i samråd i tide og utide, vender de ryggen til de rigtige problemer.

Efter CFU-forliget kom på plads, var det CS’ tur til at forhandle med FPS om vilkårene for vores medlemmer. Forhandlingerne var delt op i to: Civile samt Militær og Beredskabsstyrelsen.

Ved denne overenskomst var der ikke været afsat puljer til organisationsforhandlinger, hvilket betyder, at der ikke var nogle penge at gøre godt med. Alligevel lykkedes det at komme i mål med nogle forbedringer. Her er en oversigt over de mest væsentlige resultater

Militært ansatte samt Beredskabsstyrelsen

  • I Beredskabsstyrelsen indføres konstabelstillinger, der indplaceres svarende til sergentelev-niveauet i organisationsaftalen. Konstablerne følger herefter vilkårene for konstabler i organisationsaftalen, således at de overgår til sats 2 for konstabler efter 48 måneders ansættelse, og at de efterfølgende kan udnævnes til korporaler.
  • Pensionsprocenten for basisløn og tillæg hæves pr. 1. april 2022 med 0,3 pct. fra 16,6 til 16,9 pct. for PKAT 0268 (OK-ansatte efter 1. april 2015)
  • Pensionsprocenten for basisløn og tillæg hæves pr. 1. april 2022 med 0,3 pct. fra 15,4 til 15,7 pct. for PKAT 0276 (OK-ansatte før 1. april 2015)
  • Pensionsprocenten for pensionsgivende tillæg hæves pr. 1. april 2022 med 0,3 pct. fra 15,4 til 15,7 for PKAT 0208, 0217 og 0220 (tjenestemænd)
  • Pensionsprocenten af basisløn og tillæg hæves fra 1. april 2022 1,5 pct. fra 15,4 til 16,9 for PKAT 0681 (Beredskabsstyrelsen)

Pensionsprocenten blev hævet ved en omlægning af midler fra OK11, hvor der blev afsat en pulje til særligt pensionsbidrag til tjenestemandsansat personel, der blev berørt af, at den pligtige afgangsalder blev hævet til 62. Ved OK11 blev det aftalt, at puljen skulle regenereres pr. 1 april 2022.

For så vidt angår Beredskabsstyrelsen, er den hævede pensionsprocent også finansieret via indførelsen af et manuelt niveau.

Ud over ovenstående er der aftalt en række periodeprojekter om særligt beredskab, arbejdstid, faglært tillæg samt redaktionelle ændringer af det samlede aftalekompleks.

På det civile område er det lykkedes at lave en aftale for de stillinger, der er grænsedragende til CS, således at civilt tjenestemandlignende ansatte overføres til overenskomst med uændrede løn- og pensionsvilkår.

De seneste uger har CS forhandlet overenskomstaftale med FPS. Forhandlingerne er delt op i to: én aftale for civilt ansatte CS’ere og en anden for militært ansatte samt ansatte i beredskabsstyrelsen.

Aftalen for militært ansatte og ansatte i Beredskabsstyrelsen er nu kommet på plads, og på trods af, at der ved denne overenskomst ikke var afsat puljer til organisationsforhandlingerne, hvilket kort sagt betyder, at der ikke var nogle penge at gøre godt med, er det alligevel lykkes at komme i mål med nogle forbedringer. Her er en oversigt over de mest væsentlige resultater:

  • I Beredskabsstyrelsen indføres konstabelstillinger, der indplaceres svarende til sergentelev-niveauet i organisationsaftalen. Konstablerne følger herefter vilkårene for konstabler i organisationsaftalen, således at de overgår til sats 2 for konstabler efter 48 måneders ansættelse, og at de efterfølgende kan udnævnes til korporaler.
  • Pensionsprocenten for basisløn og tillæg hæves pr. 1. april 2022 med 0,3 pct. fra 16,6 til 16,9 pct. for PKAT 0268 (OK-ansatte efter 1. april 2015)
  • Pensionsprocenten for basisløn og tillæg hæves pr. 1. april 2022 med 0,3 pct. fra 15,4 til 15,7 pct. for PKAT 0276 (OK-ansatte før 1. april 2015)
  • Pensionsprocenten for pensionsgivende tillæg hæves pr. 1. april 2022 med 0,3 pct. fra 15,4 til 15,7 for PKAT 0208, 0217 og 0220 (tjenestemænd)
  • Pensionsprocenten af basisløn og tillæg hæves fra 1. april 2022 1,5 pct. fra 15,4 til 16,9 for PKAT 0681 (Beredskabsstyrelsen)

Pensionsprocenten blev hævet ved en omlægning af midler fra OK11, hvor der blev afsat en pulje til særligt pensionsbidrag til tjenestemandsansat personel, der blev berørt af, at den pligtige afgangsalder blev hævet til 62. Ved OK11 blev det aftalt, at puljen skulle regenereres pr. 1 april 2022.

For så vidt angår Beredskabsstyrelsen, er den hævede pensionsprocent også finansieret via indførelsen af et manuelt niveau.

Ud over ovenstående er der aftalt en række periodeprojekter om særligt beredskab, arbejdstid, faglært tillæg samt redaktionelle ændringer af det samlede aftalekompleks.

Der forventes at være en aftale på plads for de civilt ansatte en af de nærmeste dage.

Skal vi stemme om resultatet?
Måske har du bemærket, at mange andre organisationer har urafstemning af overenskomstaftalerne. Det har vi ikke i CS, og det skyldes ganske enkelt, at vi som ansatte i forsvaret ikke har mulighed for at gå i konflikt og strejke, hvilket jo er den yderste konsekvens, hvis der bliver stemt nej til en overenskomstaftale.

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke