Forfatter: Julie Walton

Posted on by Julie Walton

Henrik har været i Forsvaret siden 1991 – men i 2023 rammer PTSD-symptomerne så hårdt, at han mister kontrollen. Han rækker ud til CS og bliver grebet af CS’ socialrådgiver. Her fortæller Henrik om vendepunktet – og om det sikkerhedsnet, der blev spændt ud under ham.

Lyt til podcasten her - og få hele henriks historie (apple podcasts)

  • Udfordringen: Henrik, der har været i Forsvaret siden 1991, lever med PTSD og når i 2023 et punkt, hvor han i affekt er tæt på at opgive – langt væk hjemmefra på en ferie i Spanien.

  • Udviklingen: Henrik rækker ud efter hjælp, og det bliver starten på et over to år langt forløb med CS og Veterancentret.

  • Udfaldet: Henrik er i dag tilkendt førtidspension og afventer de sidste formalia – og har fået ro til at øve sig i et nyt liv, hvor han bare er Henrik.

CS møder Henrik i en baggård på Frederiksberg.

Henrik er 54 år og har været i Forsvaret siden 1991 – både til søs og i militærpolitiet. I dag lever han med PTSD. Meget af sin tid bruger han i et kælderrum på Frederiksberg, der er blevet til et lille cykelværksted.

I kælderen hænger værktøj på væggen. Italienske racerstel. Kasser med bremsedele, gear og små skruer – sirligt sorteret. Der er radio i baggrunden. Kaffe. Et billede af Henriks far på sin racercykel. Og minder fra Søværnet.

Og der er en grund til, at vi mødes netop her: Henrik har PTSD. Og cyklerne gør noget helt særligt for ham.

De bedste år fik en pris: Oplevelser, der har sat sig i kroppen

– Mine bedste år har jeg haft i Søværnet. Det vil jeg ikke bytte for noget som helst. Selvom jeg sidder her nu, siger Henrik.

– Det er hernede bruger jeg det meste af min dag, afhængigt af hvordan jeg har det.

Når han skiller italienske racercykler ad og bygger dem op igen, falder tankerne til ro. Tankerne er ikke i Irak. Ikke i Jugoslavien. De er lige her.

Henrik fortæller, hvordan han på sin første udsendelse i starten af 90’erne til får en oplevelse, der sætter sig i kroppen. Da han kommer hjem, sidder han alene med et hoved fyldt af indtryk.

– Jeg kunne sagtens tale med andre mennesker om oplevelsen, men ikke med nogen, der forstod, hvad det her egentlig handlede om. Men så fandt jeg nogen, som jeg følte forstod mig. Jeg kunne være en del af et fællesskab, som anerkendte mig. Men det var et dårligt miljø, hvor alkohol var omdrejningspunktet, siger han.

Henrik lægger oplevelsen bag sig og går videre med tjenesten. Men prisen er høj. Søvnproblemer, lydfølsomhed og aggressivitet bliver en del af hverdagen, og alkohol bliver en måde at lukke af på.

– Det var en slags selvmedicinering, som fungerede godt. Og som jeg var god til at skjule.

Vendepunktet i Spanien

I 2023 har Henrik netop fået sit drømmejob som maskinbefalingsmand på et af Søværnets skolefartøjer. Han er på ferie i Spanien, da symptomerne rammer ham voldsomt. Lydene fra poolen i ferielejligheden – barnegråd, råb og larm – bliver for meget.

– Jeg prøvede at lukke det ude. Men på et tidspunkt eksploderede det bare inde i mit hoved. Så jeg går ud på altanen og kigger ned på de her mennesker – og råber, nu må I kraftedeme holde jeres kæft. Og så svinger jeg mit ben ud over altangelænderet og siger, ellers så hopper jeg fandme ned heroppefra. Så gider jeg ikke at være her længere.

Midt i situationen ringer hans telefon. Det er hans storebror.

– Hvad så, lillebror, er alt vel? Lige der går det op for mig, at der er andre, der faktisk har fået øje på, hvor skidt jeg har det. Jeg svarer ham, det går jo ikke helt så godt.

Storebroren foreslår Veterancentret. Samtidig reagerer Henrik i affekt og får skrevet en opsigelse. Og så gør han noget mere: Han skriver en mail til CS.

Kort efter ringer et nummer, Henrik ikke kender.

– Så siger hun, det er Henriette Moors fra CS. Og så knækker filmen. Jeg bryder fuldstændig sammen.

Og ligesom han tydeligt husker sin storebrors ord, husker han også meget klart, hvad Henriette siger i telefonen:

– Hun siger til mig: Hvad fanden er det, der foregår her? Det glemmer jeg aldrig nogensinde. Og så siger hun: Nu laver vi to en aftale om, at du holder dig i live, indtil du kommer hjem. Og så overtager vi herfra. Det var, som om der blev spændt et net ud under mig. Nu havde jeg min fagforening bag mig, og jeg havde også min storebror.

Henriks forløb

CS’ socialrådgiver Henriette Moors har fungeret som tovholder og har været en fast støtte, som Henrik kunne række ud til, når det har været svært.

Forløbet:

  • Kontakt til CS og Veterancentret, visitation, behandling og kommunal opfølgning
  • Et praktikforsøg, der måtte stoppes igen, fordi det forværrede Henriks tilstand
  • Indstillet til og tilkendt førtidspension

Bare Henrik - og cyklerne

I dag er Henrik tilkendt førtidspension og afventer de sidste formalia. Han har været igennem et behandlingskrævende forløb og er fortsat i behandling.

– Jeg skal øve mig i at leve et andet liv, end jeg har levet hidtil. Hvor jeg måske har levet et slags dobbeltliv – Henrik i tjeneste og Henrik med fri. Og nu er jeg bare Henrik.

Han har tæt kontakt med sin far og sin storebror og holder fast i cyklerne og træningen som faste holdepunkter i hverdagen.

– De cykelprojekter, jeg laver her i kælderen, giver mig rigtig meget i forhold til at komme ned i gear og slippe fra den stress, jeg har været så plaget af i mange år. Cyklerne er fast inventar i mit liv nu.

Blå bog: Henrik
  • Uddannelse: Mekaniker, maskinist, oversergent
  • Forsvaret: Siden 1991 bl.a. som MP’er og maskinbefalingsmand
  • Udsendelser: Jugoslavien i 1991 og Irak i 2004
  • I dag: Lever med PTSD, tilkendt førtidspension og afventer sidste formalia

Lyt til podcasten - og mød Henrik

Hør hele Henriks historie i podcasten-versionen. Og husk, du kan følge CS’ podcastkanal, der hvor du lytter til podcast.

Søg på KLART SIGNAL.

Eller find direkte link her:

Hardu brug for hjælp?

Husk du altid kan række ud til CS, hvis du har brug for hjælp. 

Ring på telefon 36 90 89 00 eller skriv til cs@cs.dk.

Posted on by Julie Walton

Sergent Sonni blev overrasket over, hvor mange muligheder opkvalificeringspuljen rummer. Når han kommer hjem fra Kosovo, vil han søge midler til uddannelsen som anlægsstruktør – en uddannelse, der både matcher hans arbejde og styrker hans fremtid i Forsvaret.

  • Udfordringen: Sonni kendte ikke til, hvor omfattende opkvalificeringspuljen er.

  • Udviklingen: Efter besøg fra CS fik han et konkret overblik over mulighederne med opkvalificeringspuljen og uddannelsessitet.

  • Udfaldet: Nu vil han søge puljen og drømmer om en uddannelse som anlægsstruktør, der kan styrke hans karriere i Forsvaret.

Sonni har været i Forsvaret, siden han var 18 år. Han blev uddannet konstabel, røg videre på en afkortet sergentuddannelse og har siden arbejdet i Konstruktionskompagniet med alt fra maskiner og rør til større anlæg og opbygning af infrastruktur i lejrene. I dag er han udsendt til Kosovo – og selvom fokus lige nu er på missionen, fylder tankerne om fremtiden.

Under et besøg fra CS næstformand Ronni Pedersen og medlemskonsulent Claus Løgstrup blev Sonni for første gang klar over mulighederne i opkvalificeringspuljen.

– Jeg vidste ikke, at der var 900 mio. kr. i puljen – eller at den også kan dække det eventuelle merarbejde, som mine kollegaer bliver pålagt på baggrund af mit fravær i forbindelse med uddannelsen, siger han.

Camp Novo Selo, Kosovo: CS næstformand Ronni Pedersen og medlemskonsulent Claus Løgstrup er på besøg hos Sonni og de andre CS-medlemmer i Kosovo.

Anlægsstruktør: En uddannelse, der matcher opgaverne i kompagniet

Sonnis drøm er at uddanne sig til anlægsstruktør. Det er en uddannelse, der giver både rørlæggerkompetencer og erfaring med større anlægsarbejder – det, som han arbejder med til daglig i kompagniet.

– Det passer perfekt til det, vi laver. Jeg vil gerne have en faglig overhøjde og kunne stå endnu stærkere i opgaveløsningen. Som fører betyder det også meget, at man kan give noget videre til kollegaerne – og jeg vil gerne lære fra mig, siger han.

Samtidig ser Sonni muligheden som et sikkerhedsnet.

– Jeg har ingen anden uddannelse end min mellemlederuddannelse som sergent. Så hvis jeg kan tage en uddannelse gennem puljen, giver det mig også noget at falde tilbage på civilt. Det ville være en tryghed at vide, at man faktisk har en reel uddannelse i rygsækken.

Merit og vejledning gør vejen kortere

En anden ting, der har gjort indtryk, er muligheden for at få en realkompetencevurdering (RKV).

– Ronni og Claus fortalte også om uddannelsessitet. Det er virkelig smart, at man kan booke en vejleder og gennemgå, hvad man har med sig fra Forsvaret – og hvad det kan give af merit. Det kan gøre uddannelsesforløbet mere overskueligt, og jeg kan få et klart billede af, hvad jeg konkret skal gøre for at komme videre, siger han.

Og nu har Sonni en plan.

– Jeg vil i gang så hurtigt som muligt. Jeg har tænkt mig at tage de første skridt i december, når jeg er hjemme i Danmark igen. Her vil jeg booke en vejleder via uddannelsessitet for at få et overblik over mine kompetencer, så jeg kan forberede en samtale med min chef – så vi kan lægge en plan, og jeg kan søge puljen. Jeg gad godt at starte på uddannelsen allerede i løbet af næste år.

En fremtid i Forsvaret

Sonni havde faktisk overvejet, om han skulle tage en uddannelse i det civile.

– Det behøver jeg ikke nu med denne mulighed. Hvis jeg kan tage en uddannelse som anlægsstruktør gennem opkvalificeringspuljen, ser jeg ingen grund til at forlade Forsvaret. For jeg har altid tænkt, at Forsvaret var det rette for mig. Og jeg tror, der er mange som mig, der har et ønske om, at de godt kunne tænke sig en uddannelse. Denne mulighed tror jeg er med til, at flere vælger at blive i Forsvaret. Så det giver mening både for den enkelte og for Forsvaret, at man får mulighed for at udvikle sig.

Opkvalificeringspuljen - Det er godt at vide

Hvad er det?
En pulje på 900 mio. kr., som giver ansatte i Forsvaret mulighed for civilt kompetencegivende uddannelse – fra hf-enkeltfag til erhvervs-, akademi-, diplom- og masteruddannelser.

Hvem kan søge?
Overenskomstansatte i Forsvaret før 1. januar 2025, som ikke har haft K35-kontrakt med CU eller tjenestemandsansættelse – og som ikke er ansat på den nye ansættelsesform K10.

Hvad får du?
Du får løn under uddannelse og dækket uddannelsesudgifter.

Sådan kommer du i gang:
Tal med din chef, brug vejledningen og skemaet på Forsvarets HR-portal.

Uddannelsessitet - få et overblik og papir på det du kan

Her kan du:

  • Få overblik over uddannelser.
  • Blive realkompetencevurderet (RKV).
  • Booke en vejleder.
  • Forberede samtalen med chefen.
  • Søge videre direkte, når din plan er klar.
  • Besøg uddannelsessitet her
Posted on by Julie Walton

Den 13. januar åbner Den Statslige Kompetencefond for ansøgninger i syv dage. Som CS-medlem søger du uddannelsesstøtte gennem CO10-fondspuljen.

  • Derfor er det vigtigt: Du har mulighed for at videreuddanne dig og styrke dine kompetencer.

  • Det sker der nu: Der åbnes for ansøgninger 13. januar 2026 kl. 10.00 til 19. januar 2026 kl. 17.00. Alle ansøgninger behandles i tilfældig rækkefølge efter ansøgningsfristen.

  • Det betyder det for dig: Du kan få op til 30.000 kr. i uddannelsesstøtte, hvis du er omfattet af en CO10-overenskomst. Det er alle CS-medlemmer.

Den Statslige Kompetencefond åbner igen 13. januar 2026 kl. 10.00, hvor du som CS-medlem kan søge støtte gennem CO10-puljen. Du kan få støtte til bl.a. akademi- og diplommoduler, AMU-kurser, lederuddannelser og realkompetencevurderinger.

Du kan se retningslinjerne her:

Få inspiration og gode råd fra andre CS-medlemmer

Bemærk, at...

De to nedenstående cases er fra tidligere ansøgningsrunder, så fristerne der gælder ikke længere. Det er fristerne i denne artikel, du skal følge.

Sådan brugte Kenny Kompetencefonden

Han søgte støtte til moduler inden for ledelse og udvikling – og brugte mulighederne til at styrke både sit arbejde og Forsvaret.

Læs historien: Søg nu: Få op til 30.000 kr. til at udvikle dine kompetencer

Niels fik støtte til diplom i ledelse og kommunikation

Med midler fra fonden fik Niels dækket kursusgebyrer og bøger – og aftalte samtidig arbejdstid til forberedelse.

Læs historien: Søg nu: Sådan kan du få op til 30.000 kr. til at udvikle dine kompetencer 

Posted on by Julie Walton

CS har lavet fem korte explainer-videoer, der gør lønanalysen lettere at forstå. På 2–3 minutter får du overblik over døgntjeneste, timeløn, lønspænd, ny løn – og personaleomsætningen i Forsvaret.

Lønanalysen har været længe ventet – og nu kan du hurtigt få overblik over de vigtigste nedslagspunkter. Vi har nemlig lavet fem korte videoer, der hver på 2–3 minutter gennemgår et nedslagspunkt i analysen. Videoerne giver et klart billede af, hvad analysen viser om løn og vilkår for militært ansatte.

Explainer 1: Døgntjeneste – hvad betyder det egentlig?

I denne video ser vi nærmere på et vigtigt nedslagspunkt i lønanalysen: døgntjeneste. Det er et af de arbejdsvilkår, der gør militært arbejde helt særligt i forhold til andre offentligt ansatte. Men hvor meget er man egentlig væk – og hvad betyder det i hverdagen?

Explainer 2: Derfor giver timeløn ikke mening i Forsvaret

“Hvad får militært ansatte egentlig i timeløn?” Svaret er: Det er svært at beregne en retvisende timeløn for militært ansatte.

I denne video ser vi på fast løn vs. udbetalt løn, og hvorfor det ikke altid giver mening at regne med en timeløn for militært ansatte.

Explainer 3: Lønspænd – Spændene er små

I denne video får du et nedslag i et af hovedpunkterne fra lønanalysen: lønspænd.

Lønspændene er en af de største udfordringer — især på de nederste trin i vores gradstruktur.

Explainer 4: Ny løn – tanken vs. virkeligheden

I denne video får du et nedslag i et af hovedpunkterne fra lønanalysen. Ny løn.

Ny løn blev indført for at skabe fleksibilitet og belønne kvalifikationer, kompetencer og en ekstra indsats.

Explainer 5: Personaleomsætning – hvorfor er det et problem?

I denne video får du en forklaring på et vigtigt nedslagspunkt i lønanalysen: personaleomsætningen. Personaleomsætningen er et udtryk for, hvor mange, der forlader en virksomhed om året.

Analysen viser, at alt for mange stopper i Forsvaret for tidligt – og det giver huller i strukturen.

Posted on by Julie Walton

Fra næste år skal værnepligten forlænges til 11 måneder, og Aalborg Kaserne er blandt de steder, der allerede er i fuld gang med at forberede sig. Sergent Malika glæder sig til mere uddannelse og faglighed – men efterlyser klar kommunikation om, hvad der konkret skal ske for hende og kollegerne.

  • Derfor er det vigtigt: Den udvidede værnepligt ændrer struktur, opgaver og karriereveje for både værnepligtige og sergenter.

  • Det sker der nu: På Aalborg Kaserne forbereder de sig på nye 11-måneders hold værnepligtige – mens de faste befalingsmænd stadig venter på en konkret plan for stillinger, uddannelse og opgaver efter nytår.

  • Det betyder det for dig: Manglende klarhed om opgaver kan mærkes i hverdagen – og påvirke både motivation og fastholdelse.

Klar til nye opgaver – men uden klar plan

På Aalborg Kaserne har sergenterne Malika og Morten netop deres andet hold værnepligtige. De ved, at hverdagen snart bliver anderledes, når den udvidede værnepligt rulles ud – men de ved ikke helt hvordan.

– Vi går i en fast struktur nu, som har været der længe. Lige om lidt bliver vi alle splittet og sendt ud på hver vores opgaver. Jeg ved, at jeg skal arbejde med den nye værnepligt, men jeg ved stadig ikke præcis, hvad jeg skal efter jul og nytår, siger Malika.

Fremover skal de nye værnepligtige gennem en længere funktionsuddannelse med mere tid til opbygning af færdigheder og robusthed.

– Det bliver spændende at gå fra den klassiske værnepligt, som man selv har været igennem, til at uddanne nogen i et længere forløb. Jeg ser det som en mulighed for at blive dygtigere og få endnu mere faglig overhøjde, siger hun.

Uvished kan udfordre motivation og fastholdelse

Manglen på samlet struktur og langsigtet overblik fylder i hverdagen.

– Vores nærmeste ledelse har meldt den viden ud, de har. Og informerer om, at der bliver udarbejdet et kursus- og uddannelseskatalog til os, der skal videre i uddannelsen, og at der er en plan for opstartsforløbet på trapperne. Så jeg håber, vi får den snart, for det har vi brug for.  Jeg vil gerne vide, hvad jeg skal – også bare i den første uge i det nye år, siger Malika.

Kollegaen Morten oplever samme uvished blandt dem, der skal ind i den nye struktur – selv om hans egen vej foreløbig følger den velkendte rytme med hold af værnepligtige, konstabelelever og derefter stående styrke. Han kan også se andre udfordringer.

– For dem, der skal over til den nye værnepligt, er det sværere at se, hvad de kommer tilbage til. Vi skal stadig hverve til sergentskolen, men det er svært at motivere folk, når vi ikke kan sige præcist, hvad deres funktion bliver, når de kommer tilbage, siger han.

Begge peger på, at fællesskabet i kompagniet er stærkt, og at mange netop har valgt at fortsætte, tage uddannelse og udvikle sig i Forsvaret. Men uden mere klarhed frygter de, at nogle vil se mod en mere forudsigelig civil karriere.

– Jeg tror, den største risiko er, at nogle vælger noget andet. For jo mindre man får at vide, jo mere uklart bliver det, om man kan se sig selv her på sigt. Vi er klar på opgaven – men vi har brug for en plan, siger Malika.

Den nye værnepligt er positiv

Selvom der er uvished, er Malika og Morten ikke i tvivl om, at de ser positivt på den udvidede værnepligt.

– Når vi ser mod lande som Sverige og Finland, hvor der er længere værnepligt, så har det givet rigtig gode erfaringer, siger Morten.

De forventer, at de ekstra måneder kan give en mere gennemarbejdet uddannelse, øget robusthed hos de værnepligtige og et stærkere fundament for dem, der vælger at fortsætte i Forsvaret.

– Jeg tror, det bliver rigtig sundt for mange af de unge, der kommer ind. De får mere tid til at udvikle sig, stå på egne ben og blive en del af et stærkt fællesskab. Og vi får bedre mulighed for at gøre dem fagligt dygtige – ikke kun på kort sigt, men også på længere sigt, siger Malika.

Selv om tempoet er højt, og der mangler svar, er de sikre på, at strukturen nok skal lande.

– Vi skal nok blive klar, og der skal nok komme sergenter nok til at varetage den udvidede værnepligt. Når først det første hold er kørt igennem, begynder brikkerne at falde på plads – vi venter bare på at få resten af rammen på plads, siger hun.

Ledelsen skal sikre klarhed for medarbejderne

CS formand Jesper Korsgaard Hansen glæder sig over, at der nu er en plan på vej – og understreger, at tydelig information om opgaven er afgørende for medarbejderne:

– Det er positivt at høre, at der er en plan på trapperne. For det er enhedens chefs ansvar og pligt at sikre, at medarbejderne får den information til rådighed, de har brug for, for at løse opgaven – og har chefen ikke svarene, må de skaffes. Usikkerhed omkring opgaven skal, så vidt det er muligt, undgås, så der bliver meldt klart ud om ledelsens rammer og forventninger. Medarbejderne skal vide, hvad de går ind til, når de møder ind i det nye år.

Kort om den udvidede værnepligt
  • Værnepligten varer i dag fire måneder.
  • Fra 2026 forlænges den til 11 måneder.
  • Samtidig indføres fuld ligestilling i værnepligten mellem mænd og kvinder.
  • De første hold med 11 måneders værnepligt starter efter planen på Aalborg Kaserne i august 2026.
Posted on by Julie Walton

Danske soldater står for vagten i NATO-lejren i Kosovo – døgnet rundt, året rundt. Oversergent Christian er vagtbefalingsmand på det første hold, hvor Hæren igen selv bemander vagtopgaven, som Hjemmeværnet i perioder har løst. Christian er netop blevet kåret til månedens befalingsmand i NATO-missionen.

Telefonen vibrerer på natbordet. Christian vågner brat. Klokken er lidt over tre om natten i Camp Novo Selo i Kosovo. I vagten sidder danske soldater foran skærme, der normalt viser live-billeder fra kameraerne rundt om hele lejren. Nu er skærmene pludselig helt sorte.

– Vagtpersonellet ringer og siger, at de ikke kan få kamerasystemet op at køre. Jeg bliver nødt til at være skarp med det samme. Vi ved jo ikke, om det er en teknisk fejl eller sabotage, siger Christian.

Christian er vagtbefalingsmand for den danske vagtstyrke i Camp Novo Selo. Danskerne står for vagten i NATO-lejren – og dermed for at opdage og håndtere alt fra tekniske nedbrud til potentielle angreb. Det er et ansvar, der hviler på få skuldre, men som har betydning for hele lejren.

Mens vagtfolkene forsøger at genstarte kamerasystemet, vækker Christian gruppeføreren for den gruppe, der er på quick reaction force (QRF).

– Jeg får ham hurtigt sat ind i situationen. Han skal tage en soldat, en bil og køre patrulje rundt om lejren. Samtidig sidder jeg selv og bladrer manualer igennem og får ringet til IT-support, fortæller han.

Efter omtrent en time er kameraerne oppe at køre igen. Det viser sig at være en teknisk fejl – ikke sabotage.

– Sådan en nat er ikke hverdag. Men det viser, hvad opgaven i KFOR grundlæggende handler om: at være klar, når noget pludselig ændrer sig. Det er en del af ansvaret, når danskerne har vagten for 1.200 mennesker, siger Christian.

Hærens soldater tilbage i vagten

Christian har været i Forsvaret i 11 år og har tidligere været udsendt til blandt andet Afghanistan og Irak. Denne gang er han vagtbefalingsmand på det første hold, hvor Hæren igen selv løser vagtopgaven i KFOR, som Hjemmeværnet i perioder har bistået med.

– Vi er i Kosovo som en del af NATO, hvor vores opgave er at være med til at opretholde fred og tryghed i et land med en ret uhyggelig historie. Her i Camp Novo Selo er vores primære opgave bevogtning. Vi står for vagten, ligesom man kender det fra andre regimenter – bare i en NATO-lejr, siger han.

Denne udsendelse har været en mulighed for at arbejde intensivt med det helt grundlæggende soldaterhåndværk.

– Det her er min fjerde udsendelse, og det er en mere rolig mission end Afghanistan og Irak. Det har været spændende at arbejde så koncentreret med det helt grundlæggende: bevogtning. Det er noget af det første, man lærer som soldat, og her får vi lov til at gøre det intensivt i fire måneder – og vi står til rådighed 24 timer i døgnet, siger Christian.

Danskerne holder vagt – og får croissanter

I Camp Novo Selo bor omkring 1.200 soldater fra 16 nationer. De danske soldater er få – men synlige.

– Vi er 36 danskere i alt, og 29 af os er i den her lejr. Danskerne har et rigtig godt ry hernede for at være superprofessionelle og nemme at samarbejde med. Det kan vi også mærke i hverdagen, siger Christian.

De andre nationer ved, hvem der holder vagt.

– Nogle gange har andre nationer været forbi en bager, og så svinger de forbi vagten med croissanter eller andet lækkert. De ved, at det er os, der sørger for, at de kan sove trygt om natten. Det sætter de pris på, fortæller han.

27 timer uden søvn – og månedens befalingsmand

Midt i en i forvejen krævende opgave bliver vagtstyrken ramt af massiv sygdom. Dårlig mave og opkast lægger en tredjedel af lejren ned – også blandt danskerne.

– Vi var nede på smertegrænsen for, hvor mange vi kunne have syge og stadig besætte vagten. Jeg var en af de få, der ikke blev ramt. Jeg passede mit daglige arbejde med rapporter og stod samtidig i vagten og søgte gående personel, der kom ind. På et tidspunkt sov jeg ikke i 27 timer, fordi jeg prøvede at få det hele til at hænge sammen, fortæller Christian.

Den ekstra indsats er en del af forklaringen på, at han blev indstillet til og valgt som månedens befalingsmand i KFOR.

– Det var en særlig oplevelse at få den anerkendelse. Og det betyder meget, fordi det er de andre nationer, der stemmer – man må ikke stemme på sine egne, siger han.

Ceremonien foregår foran hele forsamlingen på missionens ugemøde.

– Command sergeant major læser indstillingen op, og vi får overrakt diplom og mønter fra både ham og Commander KFOR. Det er nogle af de ting, man kan tage frem senere. Det var en stor oplevelse, siger Christian.

En mission, der let bliver glemt

Selvom danske soldater har været i Kosovo siden 1999, fylder missionen ikke meget i offentligheden. Det mærker soldaterne.

– Det kan godt føles som en lidt glemt mission. Det er meget Letland, der er i fokus. Det forstår vi godt. Men det gør også, at mange knap nok ved, at der stadig er danske soldater i Kosovo, siger Christian.

Også blandt civile.

– Når man fortæller, at man skal udsendes, er reaktionen tit: “Er der stadig soldater i Kosovo?” Ja, det er der – og Danmark har faktisk været her siden 1999, siger han.

CS på besøg i Kosovo

Christian og de øvrige CS-medlemmer i Camp Novo Selo har haft besøg af CS og derudover var CS også på et kort besøg hos medlemmerne i Film City, Pristina.

– Vi ville gerne vise dem, hvad vores hverdag går ud på, og hvad vi laver hernede. Det kunne også være, der dukkede noget op undervejs, som vi havde brug for at vende, fortæller Christian.

For ham gjorde det en forskel, at CS næstformand Ronni Pedersen og medlemskonsulent Claus Løgstrup tog turen til Kosovo.

– De havde forberedt sig på at fortælle om løn, opkvalificeringspuljen og det nye CS uddannelsessite – og give en opdatering på, hvad der rør sig derhjemme. Tidspunktet var perfekt, fordi CS konferencen lige var blevet holdt, siger Christian.

Samtidig blev der talt meget konkret om arbejdsmiljøet – blandt andet de kontorstole, vagtpersonellet sidder i mange timer hver dag.

– Vi sidder i lokale, ret simple kontorstole, som vi har slidt flere af i stykker. Vi spurgte til, om man kunne få noget bedre støtte. Claus var god til at vejlede og fik lavet aftaler, mens de var her, så vi kan få nogle bedre stole herned – og måske aflastningsmåtter til dem, der står op mange timer, siger Christian.

For ham var besøget også en påmindelse om, at fagforeningen er med – også når man er langt væk hjemmefra.

– Vi er kun otte CS-medlemmer i Kosovo lige nu, så det betyder meget, at de kommer, selvom vi er få. Det får os til at føle os set og hørt.

KFOR og Danmarks bidrag

KFOR – NATO i Kosovo:

  • KFOR (Kosovo Force) er NATO’s fredsstøttende styrke i Kosovo og har været til stede siden 1999.
  • Da missionen startede, var der omkring 50.000 NATO-soldater, heraf 875 danskere.
  • I dag er styrken reduceret til omkring 4.700 soldater. Danmark bidrager med ca. 35.


Det danske bidrag i Camp Novo Selo og Film City:

  • Danske soldater bemander vagten i Camp Novo Selo i Kosovo.
  • Vagtstyrken består af tre grupper af otte soldater, der kører faste 24-timers rul: hovedvagt, QRF/reaction force og tre timers beredskab.
  • Danskerne fungerer også som first responders i lejren.
  • I Film City, Pristina, gør danske soldater tjeneste i stabs- og støttefunktioner.
Posted on by Julie Walton

Overvejer du at videreuddanne dig? Du er sandsynligvis længere, end du tror. En realkompetencevurdering kan afkorte vejen markant og åbne døre – til gavn for både dig, Forsvaret og din lønseddel. Franks historie viser, hvordan du gør.

  • Udfordringen: Frank udskød videreuddannelse i årevis, fordi hverdagen trykkede – og fordi han undervurderede værdien af sine mange års erfaring.

  • Udviklingen: En realkompetencevurdering afslørede, at han allerede havde merit til to niveau-5-uddannelser. Det blev springbrættet til et stærkere CV og nye opgaver.

  • Udfaldet: I dag bruger Frank sin historie til at få kollegaer til at gribe uddannelsesmulighederne – både for deres egen skyld og for at styrke Forsvaret.

Der er stadig summen i salen på CS’ konference, da chefsergent Frank rejser sig. Budskabet er enkelt og kontant: Lad være med at vente. Tag uddannelse nu – også når kalenderen er tæt, og du har travlt med opgaver, familie og alt det andet, livet altid byder på. For du er sandsynligvis allerede længere, end du tror.

Frank ved, hvad han taler om.

– Jeg skubbede uddannelse foran mig i årevis. Arbejdet fyldte, og jeg havde tusind undskyldninger. Men da jeg endelig fik en realkompetencevurdering, viste det sig, at jeg havde merit nok til to erhvervsakademiuddannelser på niveau 5 – i HR og i ledelse, siger Frank.

Han beskriver erkendelsen som både en lettelse og en øjenåbner: Mange i Forsvaret undervurderer den værdi, de allerede har opbygget gennem uddannelser, kurser og år i uniformen. Når den værdi bliver synlig – på papir – åbner der sig nye veje.

– Jo mere viden du får, jo flere døre åbner sig. Det kan være andre funktioner, nye opgaver, måske højere grad – og ja, også mere i løn. Men du skal selv tage første skridt. Spørg, undersøg, og få dine kompetencer afklaret, siger han.

Uddannelsesværktøj: Få overblik – og papir på det, du kan

CS og UCL har lanceret et nyt uddannelsessite, som samler de civile uddannelsesmuligheder et sted. Brug evt. sitet før din udviklingssamtale. Det gør snakken med chefen konkret.

Her kan du:

“Du er mere værd, end du tror”

Efter sin sidste Afghanistan-udsendelse i 2016 valgte Frank at blive lærer på kampskolen. Han fik nye faglige spor: køre- og panserinstruktør, bjærgningslærer, interne kurser og forløb på EUC Vest. Siden skiftede han til Hjemmeværnet – og derfra til Hærkommandoen, hvor han i dag sidder som sagsbehandler i G7. Stresssymptomer tvang ham til at stoppe op og gentænke kursen.

– Jeg traf faktisk beslutningen om ikke at læse videre. Men så kom ledelsen på banen: “Med alt det, du har i rygsækken, skal du realkompetencevurderes.” Kort tid efter havde jeg uddannelsesbeviset i hånden. Det var vildt, hvor meget jeg kunne meriteres for, siger han.

Det blev vendepunktet. Med papir på kompetencerne kom nye muligheder til syne – også internt. Den erfaring har Frank taget med tilbage i Hærkommandoen, hvor han ønsker at synliggøre mulighederne over for kollegaer – blandt andet ved at invitere CS næstformand Ronni Pedersen forbi for at fortælle om uddannelsesveje og muligheder.

– Det her er også fastholdelse. Når folk kan se en vej og få tid og opbakning, så bliver lysten og motivationen til at blive i systemet større, siger han.

Franks 5 råd: Sådan kommer du i gang med uddannelse

1. Spørg rundt. Tag fat i kollegaer, din TR, HR-partner – og CS – og tal om mulighederne.
2. Brug uddannelsessitet. Få overblik over veje og forløb - få et hurtigt overblik og book en vejleder.
3. Få en RKV. Vedhæft kursusbeviser, uddannelser og relevante opgaver. En RKV kan afkorte et uddannelsesforløb – især hvis du har haft mange år i uniformen.
4. Tal med chefen tidligt. Vær åben om dine planer, så det kan planlægges.
5. Søg og start. Der er aldrig det “helt” rette tidspunkt i livet. Gør det alligevel.

Det handler også om fastholdelse

Frank er tydelig: Uddannelse er ikke kun en personlig gevinst. Det styrker enhederne og gør det lettere at holde på dygtige folk.

– Når ledelsen bakker op med tid og planlægning, bliver vi både dygtigere og mere loyale. Det gør en forskel i hverdagen – for opgaveløsningen, arbejdsglæden og for kollegaerne, siger han.

Han peger på, at mulighederne er blevet bedre, fx i forbindelse med MAU-forløb, og at både Den Statslige Kompetencefond, Omstillingsfonden og opkvalificeringspuljen kan være med til at finansiere vejen. Det afgørende er, at man tager fat og får en samtale i gang.

– Mange tror, de skal tage en fireårig uddannelse på deltid. Men ofte er det kun få ECTS-point, der mangler, siger Frank.

Blå bog - Frank
  • Chefsergent, Hærkommandoens G7
  • Frank har været konstabel i 16 år, blev derefter befalingsmand og er i dag chefsergent i Hærkommandoens G7 med uddannelse som kerneområde. Undervejs har han både undervist på Kampskolen, haft udsendelser til Bosnien, Kosovo og Afghanistan.
Posted on by Julie Walton

Som administrativ befalingsmand på Fregatten Absalon ser Christian store muligheder i opkvalificeringspuljen. For ham handler det om at bruge mulighederne i puljen til at udvikle sine kompetencer – og bidrage til udviklingen af Forsvaret.

  • Udfordringen: Da opkvalificeringspuljen blev lanceret, troede Christian først, at det kun handlede om korte kurser.

  • Udviklingen: Efter Christian hørte et oplæg om puljen, blev han klar over, hvor mange muligheder puljen rummer – og han besluttede at undersøge, hvordan han kunne bruge den.

  • Udfaldet: Nu planlægger Christian at søge midler til en uddannelse, der kan bringe kreativitet ind i administrationen i Forsvaret og bidrage til hans kompetenceudvikling.

Christian er 30 år og arbejder som administrativ befalingsmand på Fregatten Absalon. Første gang han hørte om opkvalificeringspuljen, var han skeptisk.

– Jeg troede ikke helt på det. Men da jeg fandt ud af, at det faktisk blev til noget – og at adgangen til pengene var sikret – så begyndte jeg at kigge nærmere på det, siger han.

Først senere gik det op for ham, hvor bred puljen egentlig er.

– Jeg troede først, det bare var en kursuspulje. Jeg vidste ikke, at man også kunne tage længere uddannelser. Da det gik op for mig, kunne jeg se, hvor mange muligheder der faktisk er i puljen.

Kreativitet som en del af Forsvarets udvikling

Christian beskriver sig selv som et kreativt menneske i en meget administrativ hverdag.

– Jeg vil gerne bruge puljen til at udvikle mine personlige kvalifikationer. Jeg ønsker at tage en uddannelse inden for design. Jeg tror faktisk, Forsvaret kunne få meget ud af et mere kreativt mindset – også i det administrative arbejde, siger han.

Han peger på, at kreativitet og nytænkning også er en del af Forsvarets udvikling.

– Forsvaret er en moderne arbejdsplads, men også en meget gammel organisation. Der er stadig traditioner og processer, som kunne nytænkes og effektiviseres. Det vil jeg gerne være en del af.

Det betyder noget at kunne udvikle sig

Efter ti år i Forsvaret betyder det meget for Christian at kunne uddanne sig, uden at det går ud over økonomien.

– Jeg valgte Forsvaret, fordi jeg ville have oplevelser, fællesskab og mening. Så det, at jeg kan tage en uddannelse – uden at skulle leve af SU – synes jeg er virkelig fedt.

Han har allerede talt med sin samtaleleder og planlægger nu at søge inden for kort tid.

– Jeg har valgt at være helt åben om det. Det giver både mig og chefen mulighed for at planlægge i god tid, og det viser, at man tager sin egen udvikling seriøst. Nu skal jeg bare have en udviklingssamtale med min leder, inden processen går i gang.

Puljen skal ud at leve

Christian oplever, at kollegerne langsomt begynder at få øjnene op for og interesserer sig for puljen.

– Jeg har allerede haft flere forbi i denne uge, der spørger, hvordan man søger. Jeg tror, der sker noget nu – men vi skal være tydelige om, hvad man faktisk kan bruge den til.

Til andre medlemmer har han en klar opfordring.

– Det her er en gylden mulighed. Du kan tage en uddannelse uden at gå på SU eller gå på kompromis med familieliv og økonomi. Brug chancen – og husk, at det ikke kun handler om Forsvaret, men også om dig selv. Vi skal have de 900 mio. kr. ud at leve.

Opkvalificeringspuljen: Det er godt at vide

Hvad er det?
En pulje på 900 mio. kr., som giver ansatte i Forsvaret mulighed for civilt kompetencegivende uddannelse – fra hf-enkeltfag til erhvervs-, akademi-, diplom- og masteruddannelser.

Hvem kan søge?
Overenskomstansatte i Forsvaret før 1. januar 2025, som ikke har haft K35-kontrakt med CU eller tjenestemandsansættelse – og som ikke er ansat på den nye ansættelsesform K10.

Hvad får du?
Du får løn under uddannelse og dækket uddannelsesudgifter. Puljen giver dig mulighed for at udvikle dig – både personligt og fagligt – uden at gå ned i indkomst.

Sådan kommer du i gang
Tal med din chef, brug vejledningen og skemaet på Forsvarets HR-portal. Her kan du planlægge dit uddannelsesforløb og søge midler fra puljen.

Uddannelsesværktøj: Få overblik – og papir på det, du kan

CS og UCL har lanceret et nyt uddannelsessite, som samler de civile uddannelsesmuligheder et sted. Brug evt. sitet før din udviklingssamtale. Det gør snakken med chefen konkret.

Her kan du:

Fik du læst?

Posted on by Julie Walton

Forsvaret har brug for alle mand ombord. På Flyvestation Karup fortæller to unge teknikere, at de trives i arbejdet og fællesskabet – men at løn og manglende udviklingsmuligheder får flere til at søge væk, før de egentlig har lyst.

  • Derfor er det vigtigt: Uden teknikere på gulvet står flyene stille – derfor er fastholdelse helt afgørende.

  • Det sker nu: Flere nyuddannede teknikere forlader Forsvaret kort efter endt uddannelse – på grund af løn og karrieremuligheder.

  • Det betyder det for dig: Der mangler teknikerhænder i hverdagen på flyvestationerne.

Fastholdelse starter med anerkendelse

Flyverspecialist Kristian

På Flyvestation Karup uddannes der dygtige teknikere – men alt for mange søger væk kort efter endt uddannelse.

Flyverspecialist Kristian ser udviklingen tæt på i Karup:

– Teknikerne i Flyvevåbnet holder os operative – de holder os i luften. De har en enorm faglighed og specialviden. Det gør dem attraktive på den anden side af hegnet – og derfor har vi kronisk mangel på teknikere i alle funktioner.

Han peger på, at fastholdelse kræver både økonomisk og faglig anerkendelse:

– Mange unge vil gerne blive, men de kan se, at lønnen og udviklingsmulighederne flader ud, når de er færdiguddannede. Vi skal anerkende deres faglighed og have et målrettet fokus på, hvordan vi kan fastholde flere. I Karup har vi for eksempel set afgang blandt færdiguddannede på både holdene Javelin og Peacemaker – to ud af fem på Javelin og 2 ud af 8 på Peacemaker, siger Kristian.

“Vi ser kollegaer, der stopper, fordi de står stille”

Tekniker Christian
Tekniker Christian

26-årige Christian har været flymekaniker siden 2022 og arbejder i dag på SEAHAWK-helikopteren.

– Jeg elsker mit arbejde. Det er teknisk krævende, og man får lov til at bruge sine hænder og sit hoved hver dag. Men når du først er færdiguddannet, rammer du hurtigt sidste løntrin – og så står du stille, siger han.

Han oplever, at det får mange til at søge nye veje:

– Vi ser jo kolleger, der stopper, fordi de føler, at de står stille. Når du er i mål som flymekaniker, mangler der et næste skridt – nye kurser, roller eller videreuddannelser, så man kan blive ved med at udvikle sig.

Christian er selv begyndt at gå befalingsmandsvejen:

– Det giver lidt mere løn og nye opgaver. For jeg vil faktisk helst blive i Forsvaret.

Løn og stabilitet betyder noget – men forskellen mærkes

David
Tekniker David

David, der kom til Forsvaret i 2025, deler billedet:

– Jeg har verdens fedeste job. Jeg har fx været en måned på skib og set Grønland, Færøerne og Island. Når man sidder der og tænker, at man får løn for det, så er man ret glad, siger han.

Men lønnen spiller en rolle:

– Flere af dem, jeg har været uddannet med, er allerede smuttet. De kunne få bedre løn og lidt mere frihed i det civile. Jeg forstår det godt – men jeg håber, at vi kan gøre det mere attraktivt at blive.

Han fremhæver, at stabiliteten trods alt tæller:

– Min bank sagde, at lønnen ikke er høj, men stabil. Det betyder faktisk meget. Man bliver ikke bare fyret, og det giver tryghed, når man skal købe hus eller stifte familie.

Fællesskabet og opgaverne trækker – men det er ikke nok alene

Tekniker Allan

For den erfarne tekniker Allan betød et kort stop fra Forsvaret, at han hurtigt mærkede, hvad der trak ham tilbage. Efter tre måneder uden for hegnet savnede han både kollegerne og de operative opgaver.

– Jeg savnede det operative arbejde og sammenholdet. Det trak mig tilbage. Man finder ud af, at kollegaskabet herinde er noget helt særligt, siger han.

Allan oplever, at Forsvaret er en god arbejdsplads – men der er plads til forbedring:

– Jeg er glad for at være tilbage bag hegnet, men hvis Forsvaret skal fastholde folk som mig, skal der skrues på vilkår og opgaver. Arbejdet og fællesskabet kan meget – men det kan ikke stå alene, siger han.

Han peger særligt på, at erfarne teknikere mister motivationen, når de tages ud af de operative opgaver.

– Vi er en gruppe teknikere, der nu bliver taget ud af nogle af de operative opgaver. Det er ærgerligt, for det var en af de ting, der trak mig tilbage. Hvis man vil fastholde erfarne som mig, skal jeg kunne bruge min erfaring der, hvor den gør en forskel, siger Allan.

Fastholdelse starter med løn og uddannelse

Jesper Korsgaard Hansen, formand:

– Fastholdelse kræver, at vi får lønnen op på et niveau, hvor man kan blive i Forsvaret – også når man stifter familie. Det gælder alle medarbejdere og er helt afgørende, hvis Forsvaret skal løse den kæmpe opgave, der ligger i fremtiden.

Ronni Pedersen, næstformand:

– Uddannelse er også vigtigt, når vi taler fastholdelse. Medlemmerne skal kunne se, at der er udviklingsmuligheder – og at de uddannelser, de tager, også er anerkendt uden for Forsvaret. Så vil flere blive.

Posted on by Julie Walton

Nu bliver det lettere at tage næste skridt i din karriere. På CS’ konference præsenterer UCL et nyt site, der samler alle de civile uddannelsesmuligheder for ansatte i Forsvaret. Her kan du få overblik over dine muligheder, få afklaret dine kompetencer og booke en vejleder – uanset hvordan du er ansat.

  • Derfor er det vigtigt: Uddannelse udvikler dig, giver flere muligheder – både i og uden for Forsvaret – og er med til at fastholde kollegaer.

  • Det sker der nu: CS og UCL lancerer et nyt site, der samler alt uddannelse et sted og gør det nemt at blive inspireret og komme i gang.

  • Det betyder det for dig: Du får overblik, kan tale dine muligheder igennem med en vejleder og bliver klar til at tage næste skridt – fx når du taler uddannelse med chefen til din næste udviklingssamtale.

Der summer af snak på Comwell Kolding, hvor CS’ tillidsvalgte, hovedbestyrelse, politiske ledelse og ansatte er samlet til årets konference. På scenen præsenteres et samarbejde mellem CS og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL), der skal gøre det lettere for Forsvarets ansatte at udvikle sig og tage uddannelse.

Alt samlet et sted – fra idé til ansøgning

Samarbejdet mellem CS og UCL bygger på et i forvejen stærkt partnerskab. UCL har tidligere samarbejdet med CS om blandt andet korporaluddannelsen (mentoruddannelsen) – og derfor var det naturligt, at CS rakte ud til UCL, da ønsket om et samlet uddannelsessite opstod.

– Vi har gode erfaringer med at arbejde sammen med CS og kender målgruppen. Derfor gav det rigtig god mening at udvikle et værktøj, der kan inspirere og guide ansatte i Forsvaret til at finde vej i de civile uddannelsesmuligheder, fortæller Marie Nørgaard Laursen, chefkonsulent ved UCL.

Sitet giver et samlet overblik over fire uddannelsesveje – AMU-kurser, akademiuddannelser, diplomuddannelser og masteruddannelser – og gør det nemt at finde både korte og længere forløb.

– Vi har lagt vægt på, at sitet skal være enkelt og nemt at bruge. Her kan man blive inspireret, få afklaret sine kompetencer, få vejledning, planlægge et uddannelsesforløb og få overblik over alt det praktiske. Sitet guider dig skridt for skridt – fra idé til ansøgning, siger Marie Nørgaard Laursen.

Tjek sitet ud og se, hvordan du kan tage næste skridt i din karriere

Uddannelsessitet – kort fortalt

1. Få overblik over dine uddannelsesmuligheder

Sitet samler fire uddannelsesindgange:

  • AMU-kurser – korte, erhvervsrettede kurser for faglærte og ufaglærte.
  • Akademiuddannelser – korte, erhvervsrettede videregående uddannelser for voksne med erhvervserfaring.
  • Diplomuddannelser – videregående efteruddannelser, der bygger oven på en akademiuddannelse eller på relevant erhvervs- og ledelseserfaring.
  • Masteruddannelser – videre- og efteruddannelser på kandidatniveau for erfarne medarbejdere.

Du kan søge uddannelser over hele landet – se på kortet på sitet, hvor de udbydes.

2. Få afklaret dine kompetencer

Mange i Forsvaret har uddannelse, erfaringer og kompetencer, der kan give merit eller adgang til civile uddannelser. På sitet kan du hurtigt søge om at blive realkompetencevurderet (RKV) og få papir på, hvad du allerede kan. Vejlederne hos UCL er uddannede til at vurdere dine erfaringer og omsætte værdien af det, du har i rygsækken, til civile kvalifikationer.

3. Book en vejleder – og forbered dig til samtalen med chefen

Du kan booke en vejleder direkte i kalenderen og få en personlig samtale om dine muligheder.

Vejlederen hjælper dig med at få styr på retning, adgangskrav, ansøgning m.m. – alt det, du skal bruge for at være klar til at tale uddannelse med din chef og lægge din karriereplan.

4. Søg nemt

Når du har lagt en karriereplan sammen med din chef, kan du gå videre og søge uddannelsen.

Sitet guider dig videre til det rigtige sted.

Næstformanden: Tag næste skridt – og brug de muligheder, der er

CS næstformand Ronni Pedersen kalder det nye værktøj et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre uddannelse mere tilgængelig for ansatte i Forsvaret.

– Løn og uddannelse er CS’ vigtigste fokusområder. Uddannelse er vigtigt for at udvikle sig fagligt og til at fastholde kollegaer i Forsvaret – og derfor er sitet et vigtigt værktøj. Det glæder mig, at vi i dag kan lancere værktøjer, som gør uddannelsesmulighederne tilgængelige og overskuelige – og som gør det nemmere for vores medlemmer at tage næste skridt i deres karriereplaner, siger Ronni Pedersen.

Han understreger også, at sitet kan være med til at få de eksisterende uddannelsesmidler ud at leve.

– Vi har flere muligheder, som kan støtte uddannelse – blandt andet Den Statslige Kompetencefond, Omstillingsfonden og opkvalificeringspuljen, hvor vi skal have 900 millioner kroner ud og leve. Det er vigtigt for CS at sikre, at de midler, der er afsat, faktisk bliver brugt, siger næstformanden og kommer med en opfordring til medlemmerne:

– Gør brug af dine uddannelsesmuligheder. Besøg sitet og se, hvordan du kan udvikle dine kompetencer og tage uddannelse – det styrker dine muligheder, både i og uden for Forsvaret.

Fik du læst?

Vil du vide mere om dine muligheder for uddannelse i Forsvaret?
Så læs også:

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Man-tor: 9:00-15:00
Fre: 9:30-14:00

Mail: cs@cs.dk


Find os

Gammel Kongevej 60, 12. sal
1850 Frederiksberg C


Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Man-tor: 9:30-11:30 & 12:30-15:00
Fre: 9:30-11:30 & 12:30-14:00

Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefon: 36 90 89 00
Email: cs@cs.dk

Telefontid

Man-tor: kl. 09 – 15
Fre: 09:30 – 14

Find os

Snorresgade 15, 2.sal
2300 København S

Åbningstider

Man-tor: 9:00-15:00
Fredag: 9:30-14:00
Lør – søn & helligdage:
Lukket

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Mail: cs@cs.dk

Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke