Julie Walton, skribent på CS

Posted on 7. april 20267. april 2026 by Julie Walton

Overenskomstforhandlingerne for de mere end 7.000 militære medarbejdere, der er organiseret inden for Centralforeningen for Stampersonels (CS) forhandlingsområde er brudt sammen. Det gælder konstabler, specialister og korporaler i Søværnet og Flyvevåbnet samt alle befalingsmænd i hele Forsvaret, herunder Hæren. Aftalen vil ifølge CS ødelægge lønstrukturen og balancen i Forsvaret og det kan vi ikke acceptere.

CS har loyalt forhandlet med udgangspunkt i CFU-forliget, hvor det militære personel er prioriteret på grund af den alvorlige sikkerhedspolitiske situation og behovet for at styrke det danske forsvar. De 275 mio. kr., der er afsat, skal netop understøtte rekruttering og fastholdelse af militært personel med udgangspunkt i ”Forsvarsministeriets lønanalyse for militært ansatte”.

Aftale skaber skævvridning på tværs af Forsvaret

– Vi har haft et intensivt, og langt hen ad vejen konstruktivt forhandlingsforløb. I 11. time stod det klart, at arbejdsgiver – Personelkommandoen (PKOM) – havde underskrevet resultatpapirer med de øvrige militære organisationer. De aftaler skaber en helt uacceptabel skævvridning af hele lønstrukturen og balancen i Forsvaret, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen:

– Det betyder, at konstabler og korporaler får en forskellig basisløn på tværs af værnene, og at en stor del af befalingsmændene, dvs. sergenter, oversergenter og til dels seniorsergenter, vil blive dårligere aflønnet end konstabler og korporaler i Hæren. Det kan vi ikke acceptere og derfor måtte vi stoppe forhandlingerne.

Advarsel: Mindre incitament til ansvar og videreuddannelse

Det fremgår af Forsvarsministeriets lønanalyse, at der er begrænset forskel i løn mellem niveauerne i Forsvaret. Derfor er det svært at hæve basislønningerne for bestemte grupper, uden at det har en afsmittende effekt på de øvrige niveauer. Alligevel er der nu lavet en aftale, som betyder, at menige i Hæren i de fleste tilfælde vil få en højere overenskomstfastsat løn end befalingsmændene.

Jesper Korsgaard Hansen udtaler:

– Det kan hverken jeg eller Forsvaret leve med. Vi kan ikke acceptere en negativ lønstruktur, hvor det ikke kan betale sig at tage mere ansvar og videreuddanne sig til næste niveau. Selvfølgelig skal der være en lønfremgang ved udnævnelse til næste niveau. Derfor har jeg sat foden ned og stoppet forhandlingerne uden resultat. Jeg synes simpelthen det er uanstændigt. Der skal være en fremgang i lønnen i takt med, at man stiger til et højere funktionsniveau.

CS stopper forhandlingerne

Forhandlingerne sendes nu retur til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

Posted on 7. april 20267. april 2026 by Julie Walton

CS-medlem Jesper har været afsted 16 gange med det danske FRONTEX-bidrag til den italienske ø Lampedusa i Middelhavet. Her redder han liv – og står i situationer med alt fra underafkølede børn til dødsfald. I dag får han og kollegaerne debriefing og støtte gennem Veterancentret.

Derfor er det vigtigt: Opgaven er både uforudsigelig og krævende.
Det er sket: I 2025 blev det anerkendt, at bidraget skal have adgang til veteranpakken med debriefing og psykologhjælp.
Det betyder det for dig: Bedre støtte efter turene.

Lyt til podcasten

I podcasten får du hele Jespers historie – om hans arbejde i FRONTEX-bidraget – fra de første meldinger på radaren til debriefingen, når han kommer hjem.

En hverdag med store kontraster

Lampedusa er både en turistdestination med glade feriegæster og et af Europas mest intense hotspots for migration.

– Det er kontrasternes verden. Du kan gå direkte fra at bjærge druknede migranter til at gå op i byen og spise en is. Og så sidder du bare og tænker: Hvad fanden foregår der egentlig her? siger CS-medlem Jesper, der har været afsted 16 gange, typisk fem uger ad gangen.

Når besætningen ser et “vindhul” i vejrudsigten – et døgn med roligt vand – ved de, at der kan komme mange både. Nogle med 60-100 mennesker. Andre med over 250.

– Panikken er vores fjende nummer et. Hvis alle rejser sig, vipper bådene, og så synker de. Så handler det om ro og kontrol og om at få de sårbare ombord først, fortæller Jesper.

“Det værste er, når de kommer i forskellige størrelser”

Jesper fortæller om en nylig episode. De var på vej ud til en båd med omkring 55 kæntrede. Nogle kollegaer havde allerede samlet 26 omkomne op.

– Det værste er, når de kommer ind i forskellige størrelser bodybags. Så ved man godt, det er en blandet landhandel, siger Jesper.

Kort efter skiftede opgaven karakter – fra døde til liv, der stadig kunne reddes.

– Vi forbereder os mentalt på at samle døde mennesker op. Og så kommer der en melding om en anden båd, der er ved at synke – råben, skrigen, panik. Det skift skal man kunne håndtere, siger han.

Når man kommer hjem, kan man mærke det

Jesper beskriver den mentale belastning som et batteri, der langsomt tømmes.

– Når jeg tager afsted, er batteriet på 100 procent. Når jeg kommer hjem efter fem uger, kan det være på 15 procent. Og når man stempler ud, sænker skuldrene sig og så kan man mærke det hele, siger han.

Derfor betyder debriefing og støtte meget. I dag er det blevet fast, at besætningen får debriefing og samtaler med en psykolog på Veterancentret efter hver tur, både fælles og individuelle samtaler.

Det er menneskerne, der gør forskellen

Jesper tager afsted igen og igen. For det er en opgave, der giver mening. Og det er det, der driver ham.

– Det er mennesker, der er endt et virkelig dumt sted. Der er ingen vej ud for dem lige der, hvor de er havnet. Og der er du det rigtige tandhjul. Den brik, der skal til for at hjælpe dem over et sted, hvor de er på sikker grund igen. Og det giver meget mening for mig. Det er derfor, jeg bliver ved, siger Jesper.

Kort om FRONTEX – og Jespers arbejde på havet

FRONTEX er EU’s grænseagentur, hvor medlemslandene samarbejder om at overvåge og beskytte EU’s ydre grænser – til lands, i luften og til søs. I Middelhavet handler opgaven ikke kun om grænsekontrol, men også om søredning.

I det danske bidrag sejler Jesper og kollegaerne blandt andet ud til både, der:

er hjemmebyggede glasfiber- eller stålbåde, som kan synke hurtigt
kan have alt fra en person til over 250 ombord
har mennesker i meget forskellig tilstand – fra dehydrering og underafkøling til panik og i værste fald døde
arbejder efter faste procedurer for at skabe ro, få overblik, tage de sårbare først og få mennesker sikkert ind til land

Lyt podcastversionen - og få hele historien

I podcasten får du hele Jespers historie – om hans arbejde i FRONTEX-bidraget – fra de første meldinger på radaren til debriefingen, når han kommer hjem.

Du hører blandt andet:

hvordan en almindelig sommerdag kan betyde fire både og over 250 mennesker på dækket på otte timer
hvilke typer både og migranter de møder – fra en mand i en jolle til overfyldte både
hvordan besætningen arbejder med faste procedurer for at skabe ro og undgå panik
konkrete hændelser fra Jespers hverdag – herunder redningsaktioner
hvad det gør ved en at komme hjem med “batteriet på 15 procent”
hvordan debriefing og støtte gør en forskel efter udsendelserne

Hør den her eller søg på KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcast.

Posted on 26. marts 202626. marts 2026 by Julie Walton

Det kan blive virkeligheden for nogle i Søværnet. Et forslag om at fjerne jakkeuniformen for menigt personel, der ikke er tjenestemænd, har skabt debat. Efter henvendelser fra medlemmer har CS’ afdelingsformand, fællestillidsrepræsentant og hovedbestyrelsesmedlem Anders Johnsen taget sagen op.

Derfor er det vigtigt: Uniformen viser din funktion og din erfaring.
Det sker der nu: Sagen er blevet rejst i Søværnets Koordinerende Samarbejdsudvalg.
Det betyder det for dig: Noget, der viser dit tilhørsforhold og din erfaring, kan blive fjernet.

Et forslag om, at menigt personel, der ikke er tjenestemænd, skal aflevere deres jakkeuniform, har skabt debat i Søværnet. Sagen blev taget op på et møde i Søværnets Koordinerende Samarbejdsudvalg af Anders Johnsen, der er afdelingsformand i CS, fællestillidsrepræsentant og medlem af CS’ hovedbestyrelse.

Han har rejst sagen på baggrund af henvendelser fra medlemmer.

– Jeg har talt med en gruppe medarbejdere, som har været her i mange år. For dem er det ikke bare en jakke. For mange er den et symbol på erfaring og faglig udvikling. Det er noget, man arbejder hen imod – et mål i karrieren, siger Anders Johnsen.

Jakkeuniformen er knyttet til marinespecialistniveauet og bliver af mange set som et synligt tegn på erfaring og kompetence.

– Hvis man tager uniformen fra dem, kan det opleves som et skridt tilbage, og det kan påvirke både stolthed og motivation. Derfor har jeg taget det videre til samarbejdsudvalget, fordi jeg mener, medarbejderne burde have været inddraget i processen, siger han.

Anders Johnsen har taget sagen op i samarbejdsudvalget. Herefter har admiralen sat den på bero, og den bliver behandlet igen på næste møde i midten af juni, hvor der skal træffes en beslutning.

Sammen - Stærkere - For hinanden

Sagen er et eksempel på, hvordan medlemmer kan bruge deres tillidsvalgte i CS. Når medlemmer går til deres tillidsrepræsentant med en udfordring, kan den blive løftet ind i samarbejdssystemet og taget op med ledelsen – så vi kan forbedre vilkår og sikre, at medlemmernes stemme bliver hørt.

Posted on 23. marts 202623. marts 2026 by Julie Walton

CS har sat fokus på løn i valgkampen blandt andet i podcasten Klart Signal – Samtalen. Nu samler formand Jesper Korsgaard Hansen op: Hvad har vi hørt – og hvad gør CS herfra?

Derfor er det vigtigt: Løn er afgørende for at fastholde og tiltrække kolleger i Forsvaret og det er politikerne, der beslutter, om der kommer flere penge.
Det sker der nu: CS har sat løn på dagsordenen i valgkampen blandt andet i podcasten Klart Signal – Samtalen, hvor formanden har talt med politikere.
Det betyder det for dig: Der er politisk vilje flere steder, men dette er kun begyndelsen, og CS fortsætter arbejdet efter valget.

Lyt til podcasten: Formanden samler op

Op til valget har CS arbejdet målrettet for at få politikerne i tale om løn og vilkår i Forsvaret. Det er sket gennem podcasten Klart Signal – Samtalen, artikler, opslag på sociale medier og et åbent brev til partilederne.

– Vi har ikke fået sat Forsvaret på dagsordenen i den overordnede valgdebat. Men vi har fået tilkendegivelser fra politikere om løn – og det er det, vi har kæmpet for i den her periode. Ved at tale med kandidater, der faktisk har noget på hjerte for Forsvaret, har vi også været med til at synliggøre, at det her i sidste ende er politisk. Det er politikerne, der beslutter, om der skal flere penge til soldaternes løn. Og det er den forståelse, vi har været med til at skabe, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Det vigtigste, vi har hørt fra politikerne

På tværs af de samtaler, CS har haft, tegner der sig et samlet billede:

Der er stigende forståelse for, at løn er en udfordring.
Flere politikere viser vilje til at finde løsninger.
Men de mest toneangivende politikere mangler stadig at melde klart ud.

– Jeg synes faktisk, der har været en velvilje hos dem, vi har talt med. Og jeg kan se, at flere partier begynder at melde noget ud. Det tager jeg positivt. For det vigtigste er, at nogen har fået øjnene op for det, fortæller Jesper Korsgaard Hansen.

Medlemmerne har også spillet en rolle

En vigtig del af indsatsen er kommet fra medlemmerne, tillidsrepræsentanter og afdelingsformænd i CS. Delinger på sociale medier og engagement har været med til at løfte dagsordenen.

– Vi er jo ikke andet end det, medlemmerne vil have os til at være. Hvis ikke medlemmerne er med, så opnår vi ikke noget. Derfor er det supervigtigt, at medlemmerne har delt, engageret sig og bakket op. Det er noget, vi gør i fællesskab, siger formanden.

OK26: Det her er kun starten, så hvad nu?

Det stopper ikke her.

– Det her slutter ikke, når vi har haft valg. Når der skal dannes regering, kommer vi til at bide dem i haserne og minde dem om, at vi er her, og at de er nødt til at tage løn alvorligt, siger Jesper Korsgaard Hansen.

CS er i gang med at forhandle de penge, der er afsat, men det er langt fra nok.

– CS har fået 126 millioner, som vi er i gang med at forhandle på plads og få ud til medlemmerne. Men det er ikke nok. Derfor kæmper vi videre for flere penge. Det her er kun starten, fastslår formanden.

Brug din stemme

Afslutningsvis sender CS formand Jesper Korsgaard Hansen en klar opfordring til medlemmerne:

– Nu har vi gjort, hvad vi kunne for at få politikerne i tale og synliggøre, hvor de står. Lyt til podcastene og læs artiklerne, så du kan danne dig et overblik. Og brug din stemme – og husk at sætte dit kryds den 24. marts.

Lyt podcasten med formandens opsamling og dan dig dit eget overblik

Lyt til formandens samtaler med politikerne

Lyt her: CS formand spørger politikerne i podcast: Er soldaternes løn god nok til at fastholde medarbejdere?

Posted on 23. marts 202623. marts 2026 by Julie Walton

Efter seks år i Forsvaret har oversergent Johannes valgt at sige op. Han vil gerne kunne købe hus og stifte familie – og da han så lønløftet på 275 mio. kr. i CFU-forliget ved OK26, blev beslutningen nem. Til april starter han i sit nye job.

Derfor er det vigtigt: Forsvaret mangler personel, og løn spiller en afgørende rolle for fastholdelse.
Det sker der nu: Oversergent Johannes har sagt op og skifter til et civilt job med bedre løn.
Det betyder det for dig: Løn kan være afgørende for, om erfarne kollegaer bliver i Forsvaret.

Johannes er oversergent og taktisk kommunikationsbefalingsmand. I seks år har han arbejdet med blandt andet IT, radio, sikkerhed og krypto i Forsvaret. Han havde egentlig forestillet sig at blive i Forsvaret længere. Men da han så lønløftet i CFU-forliget i forbindelse med OK26, ændrede det hans planer.

– Da jeg så, at der var afsat 275 mio. kr., syntes jeg, det var så langt fra, hvad der er behov for. Derfor begyndte jeg at søge efter et andet job. Og det gik stærkt. Jeg starter allerede på mit nye job til april, hvor jeg også skal arbejde med it-sikkerhed, siger han.

Johannes forstår ikke, at politikerne ikke kan se, at løn er afgørende, hvis man vil fastholde soldater og deres kompetencer i Forsvaret.

– Politikerne har endelig fået øjnene op for, at Forsvaret er i en elendig stand. De investerer i alt fra bygninger til materiel, men glemmer det vigtigste – de mennesker, der skal stå for genopbygningen. Soldaterne skal have mere end anerkendelse og fædrelandskærlighed. Ingen af delene kan bruges til at betale hos købmanden eller låne i banken. Der skal tales løn, og der skal gøres noget markant på området, fortæller Johannes og tilføjer:

– Hvis man tager en ny soldat ind, vil det tage mindst fem år, før vedkommende kan det samme som mig. Der er uddannelse, kurser og erfaring, der skal opbygges. Det skal politikerne også være opmærksomme på.

3.000 kr. mere om måneden giver mulighed for hus og familie

Johannes og hans kæreste, Inger, drømmer om hus og familie.

– Hvis vi skal ud og indfri nogle af de drømme, vi har om et lille hus på landet og børn, så skal vi kunne låne penge i banken. Det er svært med min løn i Forsvaret. Hvis jeg bliver, bliver vi nødt til at udskyde vores drømme, siger han.

Hans kæreste bakker op om beslutningen.

– Økonomien hænger ikke sammen med den tid, Johannes er væk hjemmefra. Hvis vi vil stifte familie, giver det bedst mening, at han finder et job, hvor økonomien følger med ansvaret, siger Inger.

I sit nye job får Johannes omkring 3.000 kr. mere udbetalt om måneden efter skat og mulighed for at stige i løn med anciennitet på arbejdspladsen.

CS: Politikerne har ansvaret

Hos CS genkender formand Jesper Korsgaard Hansen problemstillingen.

– Jeg hører igen og igen, at vores medlemmer, oplever de 275 mio. kr., der er afsat i CFU-forliget, som et honninghjerte. Hvis politikerne vil fastholde erfarne medarbejdere i Forsvaret, så kræver det et markant større lønløft. Ellers risikerer vi, at flere gør som Johannes og søger væk, siger han.

Om Johannes

Oversergent og taktisk kommunikationsbefalingsmand
Ansat i Forsvaret i seks år
Arbejder med IT, radio, sikkerhed og krypto
Får funktionstillæg og IKVAL
Næste mulige grad er seniorsergent. Johannes vurderer, at den samlede bruttolønstigning ved gradsskifte vil være ca. 2.000 kr. – men han skal genforhandle sine tillæg, hvilket betyder, at han kan risikere at få mere ansvar uden nødvendigvis at stige i løn.

Posted on 17. marts 202623. marts 2026 by Julie Walton

Vi står midt i en valgkamp. Men hvordan vil politikerne prioritere Forsvaret – og lønnen? Det sætter CS formand Jesper Korsgaard Hansen fokus på i podcasten KLART SIGNAL – Samtalen, hvor han taler med politikere.

Derfor er det vigtigt: Løn er afgørende, hvis Forsvaret skal fastholde erfarne medarbejdere.
Det sker der nu: Jesper Korsgaard Hansen har inviteret politikere fra alle partier til at tale om Forsvaret.
Det betyder det for dig: Samtalerne handler om de politiske prioriteringer – herunder din løn og arbejdsvilkår i Forsvaret.

Lyt til formandens samtaler med politikerne

Samtalen: Formanden & Sebastian Mylsted

Samtalen: Formanden & Alex Ahrendtsen

Samtalen: Formanden & Jan E. Jørgensen

Samtalen: Formanden & Nikolaj Bøgh

Samtalen: Formanden & Frederik Rosberg

Husk, du kan følge CS’ podcast-kanal KLART SIGNAL, der hvor du lytter til pocast.

Formanden samler op: Løn på dagsordenen - og hvad sker nu

CS har sat fokus på løn i valgkampen gennem podcasten Klart Signal – Samtalen. Nu samler formand Jesper Korsgaard Hansen op: Hvad har vi hørt – og hvad gør CS herfra?

Samtaler med politikerne

I forbindelse med valgkampen taler CS formand Jesper Korsgaard Hansen med politikere fra forskellige partier om Forsvaret. Samtalerne handler blandt andet om bemanding, fastholdelse og løn i Forsvaret – og om hvordan politikerne vil prioritere Forsvarets medarbejdere.

CS er partipolitisk neutral. Alle partier er derfor blevet inviteret til at deltage i podcastserien, men ikke alle har valgt at være med.

Posted on 11. marts 202611. marts 2026 by Julie Walton

Et CS-medlem skal ikke betale penge tilbage, efter fejl i Forsvarets nye tidsregistreringssystem førte til, at han fik udbetalt for meget i løn. Det fastslår en dom i en principiel sag, hvor CS har ført tre sager om tilbagebetalingskrav.

Derfor er det vigtigt: Medlemmer skal ikke betale for fejl, som arbejdsgiver selv har skabt.
Det sker der nu: Retten har afgjort tre sager om krav om tilbagebetaling efter forkerte lønudbetalinger.
Det betyder det for dig: Dommen viser, at ansatte ikke altid kan forventes at gennemskue fejl i komplekse lønsedler.

Sagen begyndte, da Forsvaret indførte et nyt tidsregistreringssystem. Fejl i systemet førte til forkerte lønudbetalinger – nogle ansatte fik for lidt i løn, mens andre fik for meget. I alt blev 87 medlemmer berørt.

Seks sager blev udtaget til retssag. Tre endte i forlig, mens de sidste tre nu er blevet afgjort i retten.

– Det her handler om et helt grundlæggende princip: Vores medlemmer skal kunne stole på, at den løn, de får udbetalt, er korrekt. Når arbejdsgiver indfører et nyt system, der ikke fungerer fra starten, skal medarbejderne ikke automatisk stå med regningen bagefter, siger CS’ advokat Mette Lind-Hansen.

Kort om sagens omfang

Oprindeligt blev 87 medlemmer ramt af forkerte lønudbetalinger.
CS hjalp medlemmerne med partshøringer og dialog med arbejdsgiver.
Seks sager blev senere udtaget til retssag.
Der blev indgået forlig i tre sager – og de sidste tre blev nu afgjort i retten.

Vidner forklarede lønsystemets kompleksitet

Kompleksiteten i Forsvarets lønsystem var et centralt tema under retssagen. Her afgav CS’ specialkonsulent Ken Granskov Madsen vidneforklaring om, hvor mange forskellige løndele der kan indgå i en lønseddel.

– Ken gennemgik de mange forskellige tillæg og løndele, der kan indgå i lønnen. Det gav et billede af, hvor svært det kan være at gennemskue, hvordan lønnen er sammensat, siger CS’ advokat Mette Lind-Hansen.

Hun peger på, at det er en situation, mange ansatte i Forsvaret vil kunne genkende.

– Mange af vores medlemmer har lønsedler på flere sider med en lang række tillæg, koder og forskellige løndele. Når lønnen samtidig kan variere fra måned til måned, kan det være meget svært at gennemskue, om noget er forkert.

Retten vurderede sagerne enkeltvis

Retten har vurderet de tre sager hver for sig. I den ene sag fandt retten det ikke bevist, at medlemmet burde have opdaget, at der var udbetalt for meget i løn. Derfor skal medlemmet ikke betale pengene tilbage.

– Retten lagde blandt andet vægt på, at det var uklart, hvor lang hans sejlende tjeneste havde været, og hvornår tillæggene var udbetalt. Samtidig havde han endnu ikke modtaget de tidsinfolister, der kunne give overblik. Derfor var det ikke bevist, at han burde have opdaget fejlen, siger Mette Lind-Hansen.

For to af medlemmerne nåede retten frem til et andet resultat. Her vurderede retten, at der var tilstrækkelige oplysninger til, at de burde have opdaget, at de havde fået udbetalt for meget i løn.

En af dem er Thomas.

– Det har været et langt forløb, så jeg er selvfølgelig lidt skuffet over dommen. Men det har betydet meget for mig, at CS har haft min ryg og taget sagen i retten. Det var jo det, jeg ønskede – at få afklaret, om det var rigtigt eller forkert, siger han.

Det handler om et princip

Fejl i det nye tidsregistreringssystem førte til forkerte lønudbetalinger.

– CS’ specialkonsulent Jesper Østergaard gav også vidneforklaring om systemets opbygning. Han har tidligere arbejdet i Personelkommandoen og var med til at teste systemet. Han kunne forklare, hvordan systemet blev indført og fungerede. Det var vigtigt for at forstå baggrunden for hele sagen, siger Mette Lind-Hansen, og understreger, at sagen handler om et princip:

– Arbejdsgiver har indført et nyt system. Når vi tager de her sager i retten, er det fordi vi mener, det er vigtigt at sætte en grænse. Vores medlemmer skal ikke betale for fejl, som arbejdsgiver selv har skabt, siger Mette Lind-Hansen.

Samtidig peger hun på, at dommen kan få betydning i andre sager.

– Når retten i den ene sag slår fast, at det ikke kan forventes, at medarbejderen gennemskuer fejl i en kompleks lønseddel, er det noget, vi kan bruge til at løfte andre sager fremover, siger hun.

Sådan foregik retssagen

Mandag: De tre medlemmer afgav partsforklaring.
Onsdag: Vidner blev afhørt – bl.a. CS’ specialkonsulenter Ken Granskov Madsen og Jesper Østergaard.
Fredag: Advokaterne fremlagde deres afsluttende argumenter.
Den 10. marts: Der faldt dom.

Posted on 4. marts 202620. marts 2026 by Julie Walton

Der er udskrevet folketingsvalg midt i OK26. Forhandlingerne er sat på pause – men valgkampen giver dig en konkret mulighed for at lægge pres på politikerne. I podcasten i KLART SIGNAL – Samtalen forklarer CS formand Jesper Korsgaard Hansen og særlig rådgiver Jane Munk, hvad valget betyder – og hvad du kan gøre nu.

LYT TIL PODCASTEN: KLART SIGNAL - Samtalen: valg & ok26

Derfor er det vigtigt: I CFU-forliget er der 275 mio. kr. til soldaternes løn i OK26 – men spørgsmålet er, om det er nok til at fastholde soldater.
Det sker der nu: Forhandlingerne er sat på pause på grund af folketingsvalget. Politikerne er i valgkamp – og lytter.
Det betyder det for dig: Du kan stille spørgsmål. Lægge pres. Og være med til at sætte løn og fastholdelse på dagsordenen.

OK26 er sat på pause – men prioriteringerne afgøres nu

Rammen for OK26 blev lagt i februar, og der er afsat penge – herunder til lønstigninger til soldater. Men hvem der sidder i regering efter valget – og hvor højt Forsvaret og personel prioriteres – får betydning fremadrettet.

Jane Munk har læst partiernes valgprogrammer:

– Faktisk er der kun tre partier, der har Forsvaret med i deres valgprogram. Det er ikke ligefrem soldaternes vilkår, der fylder mest i valgkampen, siger hun.

Derfor er det netop nu, medlemmernes stemme skal høres.

Kan politikerne finde flere penge?

Ja.

– Det er jo politikerne, der beslutter, hvad der skal afsættes. Vi har ikke pengene. Det er politikerne, der har dem. Hvis jeg havde pengene, så lå de jo allerede ude ved medlemmerne, siger formanden.

Derfor handler det nu om at påvirke dem, der træffer beslutningerne. Sammen.

– Gør vi ikke noget, så sker der helt sikkert ikke noget. Vi skal lave en koordineret indsats sammen med jer medlemmer, siger han.

Det kan du helt konkret gøre

Valgkampen er den periode, hvor politikerne er mest tilgængelige.

Mød dem fysisk: På torvet, til debatmøde, ved vælgermøder. Stil dine spørgsmål direkte.
Skriv til dem: Kommentér på deres opslag, send en direkte besked på sociale medier, lav et opslag og tag dem, skriv et læserbrev.

Det er nu, du kan stille spørgsmål – og være med til at sætte soldaterløn på den politiske dagsorden.

Hvad ville Jesper Korsgaard Hansen selv spørge politikerne om?

Synes du, at de 275 mio. kr., der er lagt frem nu, er tilstrækkelige?
Er du villig til at arbejde for at øge puljen – eller presse på internt i dit parti for at løfte den?

Det handler ikke kun om holdninger.
Det handler om, hvad de konkret vil gøre i deres parti.

Du kan også spørge:

Mener du, at det nuværende lønløft er nok til at fastholde soldater?
Vil du prioritere flere midler til personel – ikke kun materiel?
Hvad vil du konkret gøre for at løfte soldaternes løn?

Del også CS’ og andres opslag

– Hvis vi f.eks. er 8.500 medlemmer, og 8.500 liker og deler, så bliver det hørt, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Sådan kan du gøre på sociale medier

1. Stil et konkret spørgsmål til en kandidat.

2. Tag et billede – evt. en selfie.

3. Del det på sociale medier.

4. Tag kandidaten, partiet – og gerne CS.

5. Brug hashtagget #forsvarligløn

Eksempel: I dag spurgte jeg [navn], hvad han/hun konkret vil gøre for at løfte soldaternes løn.
[Kort svar] #forsvarligløn

Jo flere der stiller spørgsmål – jo større politisk pres.

Brug din stemme

– Hvis du går og er frustreret over de politiske prioriteringer, så er det nu, du skal give din mening til kende, siger Jane Munk.

Det gælder i debatten.
På sociale medier.
I læserbreve.
Og i stemmeboksen.

CS er partipolitisk neutrale og anbefaler ikke partier eller kandidater.
Men vi opfordrer alle medlemmer til at:

Stille spørgsmål.
Holde politikerne ansvarlige.
Sætte deres kryds den 24. marts.

Hvad gør CS?

CS kommer til at:

Sætte de ansatte og fastholdelse tydeligt på dagsordenen
Skrive til partiledere og kræve svar
Arbejde koordineret med tillidsrepræsentanter
Aktivere medlemmer lokalt
Skabe synlighed på sociale medier

Lyt til podcasten

Lyt til podcasten: KLART SIGNAL – Samtalen: Valg & OK26 – Hvad betyder det for dig? Du kan lytte, der hvor du lytter til podcast. Apple Podcasts, Spotify, Podimo m.fl. Lyt med!

Posted on 20. februar 202623. februar 2026 by Julie Walton

I uge 8 er den normale hverdag ved Danske Artilleriregiment sat på pause. I stedet er en hel uge afsat til kompetenceudvikling, hvor medarbejdere kan tage alt fra akademifag i ledelse til AMU-kurser i Excel, friluftsliv og højderedning – i arbejdstiden.

Der var god stemning på kasernen, da CS lagde vejen forbi kompetenceugen. Klasselokalerne var fyldt, og 339 medarbejdere deltager i ugen – 75 procent har fået deres førstevalg.

To kollegaer fortæller her, hvorfor muligheden for at udvikle sig betyder noget for deres motivation – og for lysten til at blive i Forsvaret.

Oversergent Mathias om generationsledelse: Bedre ledelse på tværs af generationer

Hvad laver du til daglig – og hvor længe har du været i Forsvaret?
Jeg er oversergent ved Danske Artilleriregiment, og har været i forsvaret siden august 2017. Til hverdag arbejder jeg med vejledning og udførelse af luftstøtte og ildstøtte. Derudover er jeg faglærer inden for en række fagemner, som kræver koordinering med andre udførende led, og har samtidig det ledelsesmæssige ansvar for min gruppe på op til 9 mand.

Hvilket fag deltager du i under kompetenceugen?
Jeg deltager i generationsledelse. Det er et akademifag, som bygger videre på projektledelse, jeg tog sidste år som led i en akademiuddannelse i ledelse.

Hvad kan du bruge faget til i din hverdag i enheden?
Faget giver mig en bedre forståelse for de medarbejdere, jeg leder. Vi har både yngre og mere erfarne kollegaer, som motiveres forskelligt og forstår opgaver på forskellige måder. Med viden om generationsledelse bliver jeg bedre til at tilrettelægge min ledelse, så opgaverne giver mening for den enkelte – og så vi får det bedste ud af hinanden.

Hvad betyder det for dig, at du får mulighed for at tage uddannelse – og at det foregår i arbejdstiden?
Det betyder rigtig meget. Jeg går meget op i at udvikle mig fagligt, og hvis jeg oplever, at jeg stagnerer, begynder jeg også at overveje, hvad jeg ellers skal lave. At jeg kan tage uddannelse inden for arbejdstiden gør, at jeg kan fortsætte med det arbejde, jeg trives i, samtidig med at jeg udvikler mig.

Hvordan passer faget ind i dine tanker om fremtiden i Forsvaret – og har det betydning for, om du har lyst til at blive?
Ja, det har det. Muligheden for at tage både akademifag og AMU-kurser øger klart min lyst til at blive, fordi jeg ved, at jeg kan udvikle mig løbende – også inden for kompetencer, der har værdi uden for Forsvaret.

Sergent Rikke om projektledelse: Struktur og overblik i undervisningen

Hvad laver du til daglig – og hvor længe har du været i Forsvaret?
Jeg er sergent og har været i Forsvaret i tre år. Til daglig arbejder jeg med planlægning og undervisning i flere fag, blandt andet sanitetsuddannelse. Derudover har jeg en operativ stilling, hvor jeg deltager i øvelser og træner mit arbejde med radio og systemer til ildstøtte.

Hvilket fag deltager du i under kompetenceugen?
Jeg deltager i projektledelse.

Hvad kan du bruge faget til i din hverdag i enheden?
En stor del af mit arbejde handler om at planlægge og tilrettelægge undervisning. Jeg håber, at projektledelse kan give mig redskaber til at strukturere større undervisningsforløb bedre og skabe mere overblik – både for mig selv og for dem, jeg underviser.

Hvad betyder det for dig, at du får mulighed for at tage uddannelse – og at det foregår i arbejdstiden?
Det betyder meget. Kompetenceugen er et sundt afbræk fra en travl og ofte fysisk krævende hverdag. Det er rart at få mulighed for at fordybe sig i noget andet og udvikle nye kompetencer – uden at det ligger oven i arbejdstiden.

Hvordan passer faget ind i dine tanker om fremtiden i Forsvaret – og har det betydning for, om du har lyst til at blive?
Faget alene afgør ikke, om jeg bliver, men det betyder noget, at der er plads til udvikling. Som mellemleder kan presset hurtigt bygge sig op, og her giver kompetenceugen et boost. At få lov til selv at udvikle mig – og ikke kun undervise andre – giver motivation og energi i hverdagen. Og lige nu synes jeg, det er sjovt at være i Forsvaret, og så længe det er tilfældet, har jeg lyst til at blive.

Sådan er kompetenceudviklingsugen gået

Kompetenceugen er gået rigtig godt. Folk har været meget positive og fleksible, og det har fungeret rigtig godt hele vejen rundt. Overordnet set har vi en masse glade soldater, som har fået mulighed for at prøve en række spændende og forskellige kurser. Samtidig skal der lyde en stor tak og ros til skolerne og de dygtige undervisere, vi har arbejdet sammen med omkring kompetenceugen. Det har været et rigtig godt samarbejde. Alt i alt har kompetenceugen været en stor succes.

– Marlene Winther Thrane, HR-partner

Sådan foregår kompetenceugen