Julie Walton, skribent på CS

Posted on 17. marts 202618. marts 2026 by Julie Walton

Vi står midt i en valgkamp. Men hvordan vil politikerne prioritere Forsvaret – og lønnen? Det sætter CS formand Jesper Korsgaard Hansen fokus på i podcasten KLART SIGNAL – Samtalen, hvor han taler med politikere. Samtalerne bliver løbende tilføjet i artiklen.

Derfor er det vigtigt: Løn er afgørende, hvis Forsvaret skal fastholde erfarne medarbejdere.
Det sker der nu: Jesper Korsgaard Hansen har inviteret politikere fra alle partier til at tale om Forsvaret.
Det betyder det for dig: Samtalerne handler om de politiske prioriteringer – herunder din løn og arbejdsvilkår i Forsvaret.

Lyt til formandens samtaler med politikerne

Sebastian Mylsted (Danmarksdemokraterne)

Lyt til samtalen med Sebastian Mylsted

Alex Ahrendtsen (Dansk Folkeparti)

Lyt til Samtalen med Alex Ahrendtsen

Jan E. Jørgensen (Venstre)

Lyt til samtalen med Jan E. Jørgensen

Nikolaj Bøgh (Det Konservative Folkeparti)

Lyt til samtalen med Nikolaj Bøgh

Frederik Rosberg (Radikale Venstre)

Lyt til samtalen med Frederik Rosberg

Husk, du kan følge CS’ podcast-kanal KLART SIGNAL, der hvor du lytter til pocast.

Samtaler med politikerne

I forbindelse med valgkampen taler CS formand Jesper Korsgaard Hansen med politikere fra forskellige partier om Forsvaret. Samtalerne handler blandt andet om bemanding, fastholdelse og løn i Forsvaret – og om hvordan politikerne vil prioritere Forsvarets medarbejdere.

CS er partipolitisk neutral. Alle partier er derfor blevet inviteret til at deltage i podcastserien, men ikke alle har valgt at være med.

Samtalerne offentliggøres løbende med de kandidater, der har haft mulighed for at medvirke.

Posted on 11. marts 202611. marts 2026 by Julie Walton

Et CS-medlem skal ikke betale penge tilbage, efter fejl i Forsvarets nye tidsregistreringssystem førte til, at han fik udbetalt for meget i løn. Det fastslår en dom i en principiel sag, hvor CS har ført tre sager om tilbagebetalingskrav.

Derfor er det vigtigt: Medlemmer skal ikke betale for fejl, som arbejdsgiver selv har skabt.
Det sker der nu: Retten har afgjort tre sager om krav om tilbagebetaling efter forkerte lønudbetalinger.
Det betyder det for dig: Dommen viser, at ansatte ikke altid kan forventes at gennemskue fejl i komplekse lønsedler.

Sagen begyndte, da Forsvaret indførte et nyt tidsregistreringssystem. Fejl i systemet førte til forkerte lønudbetalinger – nogle ansatte fik for lidt i løn, mens andre fik for meget. I alt blev 87 medlemmer berørt.

Seks sager blev udtaget til retssag. Tre endte i forlig, mens de sidste tre nu er blevet afgjort i retten.

– Det her handler om et helt grundlæggende princip: Vores medlemmer skal kunne stole på, at den løn, de får udbetalt, er korrekt. Når arbejdsgiver indfører et nyt system, der ikke fungerer fra starten, skal medarbejderne ikke automatisk stå med regningen bagefter, siger CS’ advokat Mette Lind-Hansen.

Kort om sagens omfang

Oprindeligt blev 87 medlemmer ramt af forkerte lønudbetalinger.
CS hjalp medlemmerne med partshøringer og dialog med arbejdsgiver.
Seks sager blev senere udtaget til retssag.
Der blev indgået forlig i tre sager – og de sidste tre blev nu afgjort i retten.

Vidner forklarede lønsystemets kompleksitet

Kompleksiteten i Forsvarets lønsystem var et centralt tema under retssagen. Her afgav CS’ specialkonsulent Ken Granskov Madsen vidneforklaring om, hvor mange forskellige løndele der kan indgå i en lønseddel.

– Ken gennemgik de mange forskellige tillæg og løndele, der kan indgå i lønnen. Det gav et billede af, hvor svært det kan være at gennemskue, hvordan lønnen er sammensat, siger CS’ advokat Mette Lind-Hansen.

Hun peger på, at det er en situation, mange ansatte i Forsvaret vil kunne genkende.

– Mange af vores medlemmer har lønsedler på flere sider med en lang række tillæg, koder og forskellige løndele. Når lønnen samtidig kan variere fra måned til måned, kan det være meget svært at gennemskue, om noget er forkert.

Retten vurderede sagerne enkeltvis

Retten har vurderet de tre sager hver for sig. I den ene sag fandt retten det ikke bevist, at medlemmet burde have opdaget, at der var udbetalt for meget i løn. Derfor skal medlemmet ikke betale pengene tilbage.

– Retten lagde blandt andet vægt på, at det var uklart, hvor lang hans sejlende tjeneste havde været, og hvornår tillæggene var udbetalt. Samtidig havde han endnu ikke modtaget de tidsinfolister, der kunne give overblik. Derfor var det ikke bevist, at han burde have opdaget fejlen, siger Mette Lind-Hansen.

For to af medlemmerne nåede retten frem til et andet resultat. Her vurderede retten, at der var tilstrækkelige oplysninger til, at de burde have opdaget, at de havde fået udbetalt for meget i løn.

En af dem er Thomas.

– Det har været et langt forløb, så jeg er selvfølgelig lidt skuffet over dommen. Men det har betydet meget for mig, at CS har haft min ryg og taget sagen i retten. Det var jo det, jeg ønskede – at få afklaret, om det var rigtigt eller forkert, siger han.

Det handler om et princip

Fejl i det nye tidsregistreringssystem førte til forkerte lønudbetalinger.

– CS’ specialkonsulent Jesper Østergaard gav også vidneforklaring om systemets opbygning. Han har tidligere arbejdet i Personelkommandoen og var med til at teste systemet. Han kunne forklare, hvordan systemet blev indført og fungerede. Det var vigtigt for at forstå baggrunden for hele sagen, siger Mette Lind-Hansen, og understreger, at sagen handler om et princip:

– Arbejdsgiver har indført et nyt system. Når vi tager de her sager i retten, er det fordi vi mener, det er vigtigt at sætte en grænse. Vores medlemmer skal ikke betale for fejl, som arbejdsgiver selv har skabt, siger Mette Lind-Hansen.

Samtidig peger hun på, at dommen kan få betydning i andre sager.

– Når retten i den ene sag slår fast, at det ikke kan forventes, at medarbejderen gennemskuer fejl i en kompleks lønseddel, er det noget, vi kan bruge til at løfte andre sager fremover, siger hun.

Sådan foregik retssagen

Mandag: De tre medlemmer afgav partsforklaring.
Onsdag: Vidner blev afhørt – bl.a. CS’ specialkonsulenter Ken Granskov Madsen og Jesper Østergaard.
Fredag: Advokaterne fremlagde deres afsluttende argumenter.
Den 10. marts: Der faldt dom.

Posted on 4. marts 202610. marts 2026 by Julie Walton

Der er udskrevet folketingsvalg midt i OK26. Forhandlingerne er sat på pause – men valgkampen giver dig en konkret mulighed for at lægge pres på politikerne. I podcasten i KLART SIGNAL – Samtalen forklarer CS formand Jesper Korsgaard Hansen og særlig rådgiver Jane Munk, hvad valget betyder – og hvad du kan gøre nu.

LYT TIL PODCASTEN: KLART SIGNAL - Samtalen: valg & ok26

Derfor er det vigtigt: I CFU-forliget er der 275 mio. kr. til soldaternes løn i OK26 – men spørgsmålet er, om det er nok til at fastholde soldater.
Det sker der nu: Forhandlingerne er sat på pause på grund af folketingsvalget. Politikerne er i valgkamp – og lytter.
Det betyder det for dig: Du kan stille spørgsmål. Lægge pres. Og være med til at sætte løn og fastholdelse på dagsordenen.

OK26 er sat på pause – men prioriteringerne afgøres nu

Rammen for OK26 blev lagt i februar, og der er afsat penge – herunder til lønstigninger til soldater. Men hvem der sidder i regering efter valget – og hvor højt Forsvaret og personel prioriteres – får betydning fremadrettet.

Jane Munk har læst partiernes valgprogrammer:

– Faktisk er der kun tre partier, der har Forsvaret med i deres valgprogram. Det er ikke ligefrem soldaternes vilkår, der fylder mest i valgkampen, siger hun.

Derfor er det netop nu, medlemmernes stemme skal høres.

Kan politikerne finde flere penge?

Ja.

– Det er jo politikerne, der beslutter, hvad der skal afsættes. Vi har ikke pengene. Det er politikerne, der har dem. Hvis jeg havde pengene, så lå de jo allerede ude ved medlemmerne, siger formanden.

Derfor handler det nu om at påvirke dem, der træffer beslutningerne. Sammen.

– Gør vi ikke noget, så sker der helt sikkert ikke noget. Vi skal lave en koordineret indsats sammen med jer medlemmer, siger han.

Det kan du helt konkret gøre

Valgkampen er den periode, hvor politikerne er mest tilgængelige.

Mød dem fysisk: På torvet, til debatmøde, ved vælgermøder. Stil dine spørgsmål direkte.
Skriv til dem: Kommentér på deres opslag, send en direkte besked på sociale medier, lav et opslag og tag dem, skriv et læserbrev.

Det er nu, du kan stille spørgsmål – og være med til at sætte soldaterløn på den politiske dagsorden.

Hvad ville Jesper Korsgaard Hansen selv spørge politikerne om?

Synes du, at de 275 mio. kr., der er lagt frem nu, er tilstrækkelige?
Er du villig til at arbejde for at øge puljen – eller presse på internt i dit parti for at løfte den?

Det handler ikke kun om holdninger.
Det handler om, hvad de konkret vil gøre i deres parti.

Du kan også spørge:

Mener du, at det nuværende lønløft er nok til at fastholde soldater?
Vil du prioritere flere midler til personel – ikke kun materiel?
Hvad vil du konkret gøre for at løfte soldaternes løn?

Del også CS’ og andres opslag

– Hvis vi f.eks. er 8.500 medlemmer, og 8.500 liker og deler, så bliver det hørt, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Sådan kan du gøre på sociale medier

1. Stil et konkret spørgsmål til en kandidat.

2. Tag et billede – evt. en selfie.

3. Del det på sociale medier.

4. Tag kandidaten, partiet – og gerne CS.

5. Brug hashtagget #forsvarligløn

Eksempel: I dag spurgte jeg [navn], hvad han/hun konkret vil gøre for at løfte soldaternes løn.
[Kort svar] #forsvarligløn

Jo flere der stiller spørgsmål – jo større politisk pres.

Brug din stemme

– Hvis du går og er frustreret over de politiske prioriteringer, så er det nu, du skal give din mening til kende, siger Jane Munk.

Det gælder i debatten.
På sociale medier.
I læserbreve.
Og i stemmeboksen.

CS er partipolitisk neutrale og anbefaler ikke partier eller kandidater.
Men vi opfordrer alle medlemmer til at:

Stille spørgsmål.
Holde politikerne ansvarlige.
Sætte deres kryds den 24. marts.

Hvad gør CS?

CS kommer til at:

Sætte de ansatte og fastholdelse tydeligt på dagsordenen
Skrive til partiledere og kræve svar
Arbejde koordineret med tillidsrepræsentanter
Aktivere medlemmer lokalt
Skabe synlighed på sociale medier

Lyt til podcasten

Lyt til podcasten: KLART SIGNAL – Samtalen: Valg & OK26 – Hvad betyder det for dig? Du kan lytte, der hvor du lytter til podcast. Apple Podcasts, Spotify, Podimo m.fl. Lyt med!

Lyt til podcasten: KLART SIGNAL - Samtalen: Valg & OK26

Posted on 20. februar 202623. februar 2026 by Julie Walton

I uge 8 er den normale hverdag ved Danske Artilleriregiment sat på pause. I stedet er en hel uge afsat til kompetenceudvikling, hvor medarbejdere kan tage alt fra akademifag i ledelse til AMU-kurser i Excel, friluftsliv og højderedning – i arbejdstiden.

Der var god stemning på kasernen, da CS lagde vejen forbi kompetenceugen. Klasselokalerne var fyldt, og 339 medarbejdere deltager i ugen – 75 procent har fået deres førstevalg.

To kollegaer fortæller her, hvorfor muligheden for at udvikle sig betyder noget for deres motivation – og for lysten til at blive i Forsvaret.

Oversergent Mathias om generationsledelse: Bedre ledelse på tværs af generationer

Hvad laver du til daglig – og hvor længe har du været i Forsvaret?
Jeg er oversergent ved Danske Artilleriregiment, og har været i forsvaret siden august 2017. Til hverdag arbejder jeg med vejledning og udførelse af luftstøtte og ildstøtte. Derudover er jeg faglærer inden for en række fagemner, som kræver koordinering med andre udførende led, og har samtidig det ledelsesmæssige ansvar for min gruppe på op til 9 mand.

Hvilket fag deltager du i under kompetenceugen?
Jeg deltager i generationsledelse. Det er et akademifag, som bygger videre på projektledelse, jeg tog sidste år som led i en akademiuddannelse i ledelse.

Hvad kan du bruge faget til i din hverdag i enheden?
Faget giver mig en bedre forståelse for de medarbejdere, jeg leder. Vi har både yngre og mere erfarne kollegaer, som motiveres forskelligt og forstår opgaver på forskellige måder. Med viden om generationsledelse bliver jeg bedre til at tilrettelægge min ledelse, så opgaverne giver mening for den enkelte – og så vi får det bedste ud af hinanden.

Hvad betyder det for dig, at du får mulighed for at tage uddannelse – og at det foregår i arbejdstiden?
Det betyder rigtig meget. Jeg går meget op i at udvikle mig fagligt, og hvis jeg oplever, at jeg stagnerer, begynder jeg også at overveje, hvad jeg ellers skal lave. At jeg kan tage uddannelse inden for arbejdstiden gør, at jeg kan fortsætte med det arbejde, jeg trives i, samtidig med at jeg udvikler mig.

Hvordan passer faget ind i dine tanker om fremtiden i Forsvaret – og har det betydning for, om du har lyst til at blive?
Ja, det har det. Muligheden for at tage både akademifag og AMU-kurser øger klart min lyst til at blive, fordi jeg ved, at jeg kan udvikle mig løbende – også inden for kompetencer, der har værdi uden for Forsvaret.

Sergent Rikke om projektledelse: Struktur og overblik i undervisningen

Hvad laver du til daglig – og hvor længe har du været i Forsvaret?
Jeg er sergent og har været i Forsvaret i tre år. Til daglig arbejder jeg med planlægning og undervisning i flere fag, blandt andet sanitetsuddannelse. Derudover har jeg en operativ stilling, hvor jeg deltager i øvelser og træner mit arbejde med radio og systemer til ildstøtte.

Hvilket fag deltager du i under kompetenceugen?
Jeg deltager i projektledelse.

Hvad kan du bruge faget til i din hverdag i enheden?
En stor del af mit arbejde handler om at planlægge og tilrettelægge undervisning. Jeg håber, at projektledelse kan give mig redskaber til at strukturere større undervisningsforløb bedre og skabe mere overblik – både for mig selv og for dem, jeg underviser.

Hvad betyder det for dig, at du får mulighed for at tage uddannelse – og at det foregår i arbejdstiden?
Det betyder meget. Kompetenceugen er et sundt afbræk fra en travl og ofte fysisk krævende hverdag. Det er rart at få mulighed for at fordybe sig i noget andet og udvikle nye kompetencer – uden at det ligger oven i arbejdstiden.

Hvordan passer faget ind i dine tanker om fremtiden i Forsvaret – og har det betydning for, om du har lyst til at blive?
Faget alene afgør ikke, om jeg bliver, men det betyder noget, at der er plads til udvikling. Som mellemleder kan presset hurtigt bygge sig op, og her giver kompetenceugen et boost. At få lov til selv at udvikle mig – og ikke kun undervise andre – giver motivation og energi i hverdagen. Og lige nu synes jeg, det er sjovt at være i Forsvaret, og så længe det er tilfældet, har jeg lyst til at blive.

Sådan er kompetenceudviklingsugen gået

Kompetenceugen er gået rigtig godt. Folk har været meget positive og fleksible, og det har fungeret rigtig godt hele vejen rundt. Overordnet set har vi en masse glade soldater, som har fået mulighed for at prøve en række spændende og forskellige kurser. Samtidig skal der lyde en stor tak og ros til skolerne og de dygtige undervisere, vi har arbejdet sammen med omkring kompetenceugen. Det har været et rigtig godt samarbejde. Alt i alt har kompetenceugen været en stor succes.

– Marlene Winther Thrane, HR-partner

Sådan foregår kompetenceugen

En samlet uge med kompetenceudvikling (uge 8 i 2026).
Deltagelse er frivillig – ellers normal tjeneste/afspadsering.
Undervisningen foregår primært på kasernen, enkelte fag på uddannelsessteder.
Både militært og civilt ansatte kan deltage.

Tag med til nogle af kurserne

Eksempler

Akademifag (UCL)

AI i praksis
Coaching og konflikthåndtering
Generationsledelse
Friluftsliv: Pædagogik og lejrliv
Projektledelse
Stress i organisationen
Grafisk facilitering/visuel kommunikation
Ledelse i praksis

AMU-kurser (Tietgen m.fl.)

Dørmandsuddannelse
Outlook og Excel (basis og udvidet)
Grundlæggende lederuddannelse, del 2 og 3
Højderedning/faldsikring
Fitness, øvede
Kystredning
Gaffeltruck

Posted on 10. februar 202617. februar 2026 by Julie Walton

Onsdag den 18. februar kl. 10.00 åbner CS for booking af vores feriebolig Villa Mela i Vinci.

Rettelse: Ferieboligen kan udlejes fra 2. maj 2026 - og ikke den 4. april, som skrevet i nyhedsbrevet.

Villa Mela er en feriebolig med plads til hele familien eller flere kollegaer og ligger i skønne, toscanske omgivelser.

Kort om ferieboligen:

Plads til 8 personer i to etager
Opholdsrum
4 soveværelser
4 badeværelser samt 1 toilet
Pool (deles med to andre ferieboliger)
Vaskefaciliteter (deles med to andre ferieboliger)

Pris pr. uge:

Lavsæson: 4.000 kr.
Højsæson: 7.000 kr.

Buon viaggio.

Book via Bookhus

Posted on 9. februar 20269. februar 2026 by Julie Walton

Mange CS-medlemmer har allerede brugt CS’ uddannelsessite, som er lavet i samarbejde med UCL. Se, hvad de første erfaringer viser, og hvad du selv kan få ud af at tage kontakt til UCL-vejlederne.

Derfor er det vigtigt: Uddannelse udvikler dig, giver flere muligheder, både i Forsvaret og på længere sigt, og er med til at fastholde kollegaer.
Det sker der nu: Siden lanceringen af uddannelsessitet i oktober 2025 har omkring 60 CS-medlemmer fået vejledning.
Det betyder det for dig: Du kan få konkret vejledning om civil uddannelse.

Siden CS lancerede uddannelsessitet i samarbejde med UCL i efteråret 2025, har en række medlemmer allerede grebet muligheden for at få uddannelsesvejledning. Ifølge uddannelsesvejleder og uddannelsesleder fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Jesper Ussing Hjort viser de første erfaringer, at behovet for vejledning er bredt – og at medlemmerne bruger sitet på forskellige måder.

Uddannelsesvejleder Jesper Ussing Hjort har samlet de seks situationer, hvor CS-medlemmer typisk bruger uddannelsessitet. Læs listen og se, hvad vejlederne konkret kan hjælpe dig med.

1. Når du allerede har en uddannelse i tankerne

Mange af de medlemmer, der tager kontakt til UCL og får uddannelsesvejledning, har allerede gjort sig klare overvejelser om, hvad de gerne vil. Flere har sat sig ind i opkvalificeringspuljen på 900 mio. kr. og ser puljen som en konkret mulighed for at komme videre med uddannelse.

Mange er meget veloplyste og konkrete i deres tilgang. De ved, hvad de vil, men mangler hjælp til at tage næste skridt. Henvendelserne kommer fra alle værn og fra både konstabel- og sergentgruppen.

Blandt andet har flere medlemmer taget kontakt med ønsket om at søge akademi i ledelse. Her hjælper vejlederne med at afklare adgangskrav, formelle krav og næste skridt i processen.

Hvis du allerede har en uddannelse i tankerne, kan vejledningen hjælpe dig med at afklare, hvordan du konkret kommer videre, og hvilke muligheder der passer til din situation.

2. Når du overvejer en grunduddannelse

Noget af det, der har overrasket vejlederne, er, hvor mange medlemmer der overvejer en grunduddannelse eller fuldtidsuddannelse.

Der har været flere, som har ønsket at uddanne sig til for eksempel maskinmester eller bygningskonstruktør. Det er grunduddannelser, og her møder mange flere benspænd end forventet.

Udfordringen handler både om merit og om uddannelsernes opbygning. Grunduddannelser er ofte ikke modulopbyggede, hvilket gør dem svære at kombinere med tjenesten. Samtidig er der generelt begrænsede muligheder for merit gennem realkompetencevurdering på fuldtidsstudier.

Vejlederne kan hjælpe med at afklare adgangskrav og give et realistisk billede af mulighederne, men for mange grunduddannelser er rammerne snævre.

Hvis du overvejer en grunduddannelse, kan vejledningen hjælpe dig med at afklare, om den er realistisk i forhold til din situation – og om der findes andre veje til samme mål.

3. Når du er i tvivl og har brug for overblik

Ikke alle medlemmer, der tager kontakt, har en klar plan. Nogle er mere uafklarede og har brug for hjælp til at finde ud af, hvilke muligheder der overhovedet findes.

Nogle spørger helt grundlæggende: Hvordan kan jeg komme videre herfra? Her handler vejledningen om at skabe overblik og stille de rigtige spørgsmål.

Det er centralt at tage udgangspunkt i, hvad medlemmet gerne vil arbejde med – ikke nødvendigvis hvilken uddannelse, de først nævner. Ofte findes der flere veje til samme mål.

Hvis du er i tvivl om dine muligheder, kan vejlederne hjælpe dig med at få overblik og se flere mulige veje frem.

4. Når uddannelsen skal tages ved siden af tjenesten

Det er vigtigt at overveje, hvordan uddannelse kan kombineres med tjenesten i Forsvaret. For eksempel hvis man vil søge midler i opkvalificeringspuljen.

En udbredt misforståelse er, at opkvalificeringspuljen er en erstatning for det tidligere CU-system. Det er det ikke. Der er tale om et andet tilbud, hvor uddannelse som udgangspunkt skal foregå ved siden af tjenesten – med mulighed for dækning af vikararbejde eller merarbejde genereret i den periode, hvor en kollega er fraværende på grund af uddannelse.

Det kan gøre fuldtidsuddannelser vanskelige at kombinere med arbejdet, især fordi mange ikke er modulopbyggede. UCL kan give overblik og vejledning, men det er arbejdsgiver, der træffer beslutning om, hvilke muligheder der er i forhold til tjenesten.

Hvis du overvejer uddannelse, kan vejlederne hjælpe dig med at få et realistisk billede af, hvad der kan lade sig gøre i forhold til uddannelse.

5. Når du vil finde alternative veje til det, du gerne vil arbejde med

I nogle tilfælde viser vejledningen, at den uddannelse, medlemmet først har i tankerne, ikke er den mest realistiske vej – i hvert fald ikke her og nu.

Her hjælper vejlederne med at se på alternative uddannelser, fagmoduler eller deltidsforløb, som kan bringe medlemmet tættere på det ønskede arbejdsområde. Ofte kan erhvervserfaring kombineret med enkelte fag eller moduler føre samme sted hen på længere sigt.

Det kan også være, at et mindre uddannelsesforløb giver mulighed for senere videreuddannelse eller merit.

Hvis din første idé ikke kan lade sig gøre, kan vejlederne hjælpe dig med at finde andre veje, der stadig bringer dig i den rigtige retning.

6. Når erfaring fra Forsvaret skal omsættes

Mange af de medlemmer, der kontakter vejledningen, er glade for at arbejde i Forsvaret og ønsker uddannelse, der kan bruges i deres nuværende job. Samtidig vil de gerne stå stærkere, hvis de en dag skal videre.

Her spiller realkompetencevurdering – en RKV – en vigtig rolle, især i forhold til videreuddannelse, hvor det ofte er lettere at få merit for tidligere erfaring.

En vigtig del af vejledningen handler derfor om at synliggøre værdien af den erfaring og de kompetencer, medlemmerne har opnået gennem deres arbejde i Forsvaret.

Hvis du vil vide, hvad din erfaring fra Forsvaret kan bruges til i det civile uddannelsessystem, kan vejlederne hjælpe dig med en RKV.

CS næstformand: Medlemmerne har taget godt imod uddannelsessitet

Løn er afgørende, hvis vi vil fastholde dygtige medarbejdere i Forsvaret – men uddannelse er også et vigtigt redskab. CS kan se, at medlemmerne bruger sitet meget konkret til at komme videre med deres uddannelsesovervejelser, og det er positivt. Nu handler det om at få tilbuddet endnu bredere ud, så flere medlemmer kan få glæde af det. Derudover er vi glade for samarbejdet med PKOM, som tager positivt imod uddannelsessitet og har kendskab til det, når de taler med vores medlemmer, siger CS næstformand Ronni Pedersen.

Uddannelsessitet - få et overblik og papir på det du kan

På CS’ uddannelsessite kan du få overblik over uddannelsesmuligheder, booke vejledning og få vurderet dine kompetencer gennem en RKV.

Når du bruger sitet, booker du selv en tid direkte i vejledernes online kalender. Du vælger en ledig tid, der passer dig, og vejlederen kontakter dig på det aftalte tidspunkt.

Vejledningen tager udgangspunkt i dine overvejelser og din situation. Du behøver ikke have besluttet dig på forhånd. Men det kan være en fordel at have tænkt over, hvad du gerne vil arbejde med, og hvilke uddannelsesmuligheder du allerede har kigget på.

Besøg uddannelsessitet her

Læs også

Posted on 6. februar 20266. februar 2026 by Julie Walton

I uge 7 har medlemsservice lukket.
Torsdag og fredag holder sekretariatet internt møde, og der vil derfor ikke være medarbejdere at træffe.

Posted on 30. januar 202630. januar 2026 by Julie Walton

Som sergent i Søværnet har Julie fået øjnene op for, at hun kan bruge opkvalificeringspuljen til at ruste sig til fremtiden. Hun vil læse kemi som enkeltfag – et første skridt mod en uddannelse inden for sundhed og sanitet, som hun kan bruge både i Forsvaret og civilt.

Udfordringen: Julie manglede naturvidenskabelige fag og et klart billede af, hvordan hun kunne bruge opkvalificeringspuljen.
Udviklingen: Hun satte sig ind i mulighederne, læste på CS’ hjemmeside og tog dialogen med sin leder.
Udfaldet: I dag er ansøgningen sendt – og Julie opfordrer andre til at tænke langsigtet og bruge puljen aktivt.

Julie Madsen er sergent i Søværnet og arbejder som delingsinstruktør på Søværnets Basisuddannelse i Frederikshavn, hvor hun underviser værnepligtige. Hun er oprindeligt uddannet fra handelsskolen.

– Jeg havde gået med tanken om, at jeg gerne ville læse et naturvidenskabeligt fag. I Forsvaret har jeg nemlig fået en større interesse for det sundhedsfaglige – jeg er blevet nysgerrig på sanitet. Derfor vil jeg bruge opkvalificeringspuljen til at læse kemi C. Kemi er en grundstamme i forhold til at forstå kroppen, celler og de processer, vi arbejder med, forklarer Julie.

Noget at falde tilbage på

For Julie handler opkvalificeringspuljen ikke kun om hendes nuværende job – men om at skabe tryghed på længere sigt.

– Man ved jo ikke, hvor langt ens karriere rækker, eller hvad livet byder på. For mig giver det en stor tryghed at vide, at man kan gå nogle forskellige veje, uden at det begrænser det, man laver lige nu, siger hun og fortsætter:

– Uanset om jeg bliver i Forsvaret eller ej, så giver det mig noget viden og nogle færdigheder. Det udvider min horisont og giver mig noget, jeg kan bruge både i Forsvaret og civilt.

Hun peger på, at netop den dobbelte anvendelighed er afgørende.

– Det bliver et aktivt valg at blive i Forsvaret, når man ved, at man ikke er låst. At man har muligheder – og selv vælger dem til.

Sammen med lederen – uden facitliste

Julie er nu nået langt i processen. Ansøgningen er udfyldt og sendt, og dialogen med ledelsen er taget.

– Jeg har udfyldt ansøgningen og talt med min leder, som har sendt den videre til min chef. Så jeg er egentlig klar til at starte, så snart det hele er godkendt, siger hun.

Processen har dog også vist, at opkvalificeringspuljen stadig er ny for mange.

– Ingen af mine ledere har prøvet det her før. Min chef er helt ny i det, men vi har fundet ud af det sammen, siger Julie.

Et råd til både kolleger og ledere

Julie har sparret med kolleger, som også er berettiget til puljen, og hun oplever, at manglende overblik kan bremse mange.

– Noget af det, der kan forhindre folk i at søge, er, at det virker uoverskueligt. Man ved ikke helt, hvem man skal gå til, eller hvordan man konkret gør. Og så bliver det nemt noget, man udskyder, siger hun.

Derfor har hun en klar opfordring.

– Mit råd er helt sikkert: Søg puljen. Tag fat i din leder eller en CS-repræsentant og få vejledning. Det administrative må ikke være det, der stopper folk.

Hun peger samtidig på, at der også er et potentiale hos ledelsen.

– Det kunne være en stor hjælp, hvis daglige ledere blev klædt bedre på til at håndtere de her sager. Bare et lille kursus i, hvordan man søger midlerne, og hvordan man støtter medarbejderne i processen, ville gøre en stor forskel.

En helgardering af fremtiden

For Julie handler opkvalificeringspuljen i sidste ende om at tage ansvar for sin egen fremtid.

– Jeg er 26 år, og der er mange i min generation, der bliver mødt af spørgsmålet: Skal det her være for evigt? Mange skifter karriere undervejs i livet, og i Forsvaret kan det føles utrygt, hvis man ikke har en uddannelse, man kan bruge civilt, fortæller hun.

Derfor ser hun puljen som et sikkerhedsnet.

– Det er en helgardering af ens egen karriere. Man skaber tryghed for sig selv – og så kan man faktisk hvile mere i det job, man har. Man ved, at man har muligheder, og at man vælger Forsvaret til, fordi man vil. Ikke fordi man er bange for at gå glip af noget andet.

Opkvalificeringspuljen: Det er godt at vide

Hvad er det?
En pulje på 900 mio. kr., som giver ansatte i Forsvaret mulighed for civilt kompetencegivende uddannelse – fra hf-enkeltfag til erhvervs-, akademi-, diplom- og masteruddannelser.

Hvem kan søge?
Overenskomstansatte i Forsvaret før 1. januar 2025, som ikke har haft K35-kontrakt med CU eller tjenestemandsansættelse – og som ikke er ansat på den nye ansættelsesform K10.

Hvad får du?
Du får mulighed for uddannelse med løn, som planlægges i sammenhæng med tjenesten, og du får dækket uddannelsesudgifter.

Sådan kommer du i gang:
Tal med din chef og brug vejledningen og ansøgningsskemaet på Forsvarets HR-portal.

Fik du læst?

Posted on 21. januar 20263. februar 2026 by Julie Walton

Danske Artilleriregiment har gjort uddannelse til et fælles projekt for hele kasernen. En uge om året er skemaet stort set ryddet til kompetenceudvikling, hvor medarbejderne kan tage alt fra akademifag i AI til AMU-kurser i højderedning – med løn. Det giver konkrete kompetencer, nye netværk og motivation til at blive længere i Forsvaret.

Derfor er det vigtigt: Uddannelse er afgørende for den enkeltes mulighed for at udvikle sig - og for at fastholde dygtige medarbejdere i Forsvaret.
Det sker der nu: DAR gennemfører kompetenceudviklingsuge i uge 8 2026 med en lang række akademifag og AMU-kurser målrettet både militært og civilt ansatte.
Det betyder det for dig: Uddannelse gør det lettere at fastholde kollegaer – og giver en stærkere enhed.

Kompetenceugen ved Danske Artilleriregiment startede med inspiration fra andre dele af Hæren.

– Vi hørte om et projekt ved Livgarden og et andet på Bornholm, hvor man samlede uddannelse i en uge. HR-partneren derfra fortalte om erfaringerne på et fælles møde for regimenterne, og både vores HR-partner og jeg kunne hurtigt se, at det ville være en kæmpe mulighed for vores medarbejdere, Lone Gram-Nielsen, chef for S1 ved Danske Artilleriregiment.

Forslaget blev taget videre til regimentets samarbejdsudvalg (SU). Her skulle både økonomi, planlægning og organisationernes opbakning på plads.

– Vi var meget tydelige på, at det her kræver både tid og penge. Men hele SU var enige om, at det var en god investering i medarbejderne, og at det ville styrke os som arbejdsplads og vores ambition om at være en attraktiv arbejdsplads. Og vi kørte den første kompetenceuge i uge 34 sidste år, fortæller Lone Gram-Nielsen.

Frivillig – men seriøs – uddannelse i arbejdstiden

En vigtig beslutning var, at kompetenceugen skulle være frivillig – men også tages alvorligt.

– Vi har fra start sagt, at ingen bliver tvunget på kursus. Deltager du ikke i kompetenceugen, så er du i normal tjeneste eller afspadserer. Det handler både om respekt for underviserne og om at sikre, at pladserne går til dem, der faktisk har lyst til at lære noget, siger Maria Gene Schreiber Larsen, karrierevejleder ved Danske Artilleriregiment.

For regimentet er det afgørende, at kompetenceudvikling ikke er noget, man selv må finde tid og penge. Hvis du fx læser et akademifag eller deltager på fag med lange dage for at nå hele pensum, så skal man selv have de nødvendige timer godkendt af nærmeste chef.

– Når vi siger: “Nu får du en hel uge til at uddanne dig – betalt af os”, så sender vi et ret tydeligt signal om, at vi mener det seriøst. Det er et løft af den enkelte, men også et signal om, at vi vil være en attraktiv arbejdsplads, siger Lone Gram-Nielsen.

Gevinst for den enkelte og Forsvaret

Fagene spænder fra akademimoduler i projektledelse, generationsledelse og AI til AMU-kurser i fx højderedning, kystredning, gaffeltruck og grundlæggende lederuddannelse. Både militært og civilt ansatte kan deltage.

– Medarbejderne får kompetencer, de både kan bruge civilt og i Forsvaret. Det kan være alt fra at blive skarpere på ledelse og stress i organisationen til helt konkrete certifikater. Og de kan bygge videre ved at søge kompetencemidler til næste fag uden for selve ugen. På den måde kan kompetenceugen blive et springbræt, forklarer Maria Gene Schreiber Larsen, og tilføjer:

– Et kompetenceløft styrker også opgaveløsningen, og vi kan se, at motivationen i hverdagen og lysten til at blive stiger, når medarbejderne får mulighed for at udvikle sig.

En af de mest positive effekter er alt det, der sker mellem undervisningstimerne.

– På holdene sidder folk blandet på kryds og tværs: forskellige grader, aldre, køn og funktioner. Du kan sidde med en kollega fra staben, en fra en operativ enhed og en civil medarbejder. Efter en uge sammen har du et helt andet kendskab til regimentet. Og vi hører igen og igen, at medarbejderne kommer tilbage med et stærkere netværk, fortæller Lone Gram-Nielsen.

Fastholdelse: En uge, der gør det lettere at blive

Kompetenceugen handler ikke kun om at sende folk på kursus.

– Når medarbejdere oplever, at der er reelle muligheder for udvikling, og at de kan få papir på deres kompetencer, bliver det mere attraktivt at blive. Mange bruger fagene som det første skridt mod en akademiuddannelse eller en længere uddannelsesplan. Det giver perspektiv på karrieren – både i og efter Forsvaret, siger Lone Gram-Nielsen.

Maria Gene Schreiber Larsen oplever det samme på holdene.

– Der sker noget, når du møder folk den første dag og ser dem igen sidst på ugen. Der er et helt andet lys i øjnene. De har fået nye redskaber, har rykket sig personligt og fagligt – og de taler allerede om, hvilke kurser de vil tage til næste år. Og det betyder jo, at de kan se en vej videre i Forsvaret, siger hun.

Danske Artilleriregiments kompetenceudviklingsuge

Udvikler medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer – både militære og civile.
Styrker fagligheden i Forsvaret og deres mulighederne civilt.
Understøtter fastholdelse og gør regimentet til en attraktiv arbejdsplads.

Sådan foregår det

En samlet uge med kompetenceudvikling (uge 8 i 2026).
Deltagelse er frivillig – ellers normal tjeneste/afspadsering.
Undervisningen foregår primært på kasernen, enkelte fag på uddannelsessteder.
Både militært og civilt ansatte kan deltage.
Man kan bygge videre ved at søge kompetencemidler til ekstra fag mellem kompetenceugerne.

Råd til andre regimenter: Kast jer ud i det

At gennemføre en hel kompetenceuge kræver både planlægning og økonomisk overblik.

– Vi brugte meget energi på at forstå økonomien: Hvilke puljer kan vi søge, hvordan fungerer omstillingsfonden, SVU-midler og hvad skal medarbejderne selv søge? Her har vores samarbejdspartnere – UCL og Tietgen – virkelig været gode. De har hjulpet os igennem processerne, siger Lone Gram-Nielsen.

Efter første år står regimentet stærkere.

– Nu ved vi, hvad der virker, og hvor vi skal være tydelige. Vi kan guide medarbejderne bedre, og vi er allerede i dialog med andre regimenter, om at dele vores erfaringer. Vi vil gerne hjælpe andre i gang, siger Maria Gene Schreiber Larsen.

Danske Artilleriregiment blev selv inspireret – og inspirerer nu videre.

– Vores klare råd til andre er: Kast jer ud i det. Start med en uge, find relevante fag, og brug skolerne aktivt – de vil gerne hjælpe. Giv soldater og civile medarbejdere den her mulighed. Det skaber både faglighed og stærkere tilknytning til regimentet, siger Lone Gram-Nielsen.

Eksempler

Akademifag (UCL)

AI i praksis
Coaching og konflikthåndtering
Generationsledelse
Friluftsliv: Pædagogik og lejrliv
Projektledelse
Stress i organisationen
Grafisk facilitering/visuel kommunikation
Ledelse i praksis

AMU-kurser (Tietgen m.fl.)

Dørmandsuddannelse
Outlook og Excel (basis og udvidet)
Grundlæggende lederuddannelse, del 2 og 3
Højderedning/faldsikring
Fitness, øvede
Kystredning
Gaffeltruck

Posted on 14. januar 20264. marts 2026 by Julie Walton

Henrik har været i Forsvaret siden 1991 – men i 2023 rammer PTSD-symptomerne så hårdt, at han mister kontrollen. Han rækker ud til CS og bliver grebet af CS’ socialrådgiver. Her fortæller Henrik om vendepunktet – og om det sikkerhedsnet, der blev spændt ud under ham.

Lyt til podcasten her - og få hele henriks historie (apple podcasts)

Udfordringen: Henrik, der har været i Forsvaret siden 1991, lever med PTSD og når i 2023 et punkt, hvor han i affekt er tæt på at opgive – langt væk hjemmefra på en ferie i Spanien.
Udviklingen: Henrik rækker ud efter hjælp, og det bliver starten på et over to år langt forløb med CS og Veterancentret.
Udfaldet: Henrik er i dag tilkendt førtidspension og afventer de sidste formalia – og har fået ro til at øve sig i et nyt liv, hvor han bare er Henrik.

CS møder Henrik i en baggård på Frederiksberg.

Henrik er 54 år og har været i Forsvaret siden 1991 – både til søs og i militærpolitiet. I dag lever han med PTSD. Meget af sin tid bruger han i et kælderrum på Frederiksberg, der er blevet til et lille cykelværksted.

I kælderen hænger værktøj på væggen. Italienske racerstel. Kasser med bremsedele, gear og små skruer – sirligt sorteret. Der er radio i baggrunden. Kaffe. Et billede af Henriks far på sin racercykel. Og minder fra Søværnet.

Og der er en grund til, at vi mødes netop her: Henrik har PTSD. Og cyklerne gør noget helt særligt for ham.

De bedste år fik en pris: Oplevelser, der har sat sig i kroppen

– Mine bedste år har jeg haft i Søværnet. Det vil jeg ikke bytte for noget som helst. Selvom jeg sidder her nu, siger Henrik.

– Det er hernede bruger jeg det meste af min dag, afhængigt af hvordan jeg har det.

Når han skiller italienske racercykler ad og bygger dem op igen, falder tankerne til ro. Tankerne er ikke i Irak. Ikke i Jugoslavien. De er lige her.

Henrik fortæller, hvordan han på sin første udsendelse i starten af 90’erne til får en oplevelse, der sætter sig i kroppen. Da han kommer hjem, sidder han alene med et hoved fyldt af indtryk.

– Jeg kunne sagtens tale med andre mennesker om oplevelsen, men ikke med nogen, der forstod, hvad det her egentlig handlede om. Men så fandt jeg nogen, som jeg følte forstod mig. Jeg kunne være en del af et fællesskab, som anerkendte mig. Men det var et dårligt miljø, hvor alkohol var omdrejningspunktet, siger han.

Henrik lægger oplevelsen bag sig og går videre med tjenesten. Men prisen er høj. Søvnproblemer, lydfølsomhed og aggressivitet bliver en del af hverdagen, og alkohol bliver en måde at lukke af på.

– Det var en slags selvmedicinering, som fungerede godt. Og som jeg var god til at skjule.

Vendepunktet i Spanien

I 2023 har Henrik netop fået sit drømmejob som maskinbefalingsmand på et af Søværnets skolefartøjer. Han er på ferie i Spanien, da symptomerne rammer ham voldsomt. Lydene fra poolen i ferielejligheden – barnegråd, råb og larm – bliver for meget.

– Jeg prøvede at lukke det ude. Men på et tidspunkt eksploderede det bare inde i mit hoved. Så jeg går ud på altanen og kigger ned på de her mennesker – og råber, nu må I kraftedeme holde jeres kæft. Og så svinger jeg mit ben ud over altangelænderet og siger, ellers så hopper jeg fandme ned heroppefra. Så gider jeg ikke at være her længere.

Midt i situationen ringer hans telefon. Det er hans storebror.

– Hvad så, lillebror, er alt vel? Lige der går det op for mig, at der er andre, der faktisk har fået øje på, hvor skidt jeg har det. Jeg svarer ham, det går jo ikke helt så godt.

Storebroren foreslår Veterancentret. Samtidig reagerer Henrik i affekt og får skrevet en opsigelse. Og så gør han noget mere: Han skriver en mail til CS.

Kort efter ringer et nummer, Henrik ikke kender.

– Så siger hun, det er Henriette Moors fra CS. Og så knækker filmen. Jeg bryder fuldstændig sammen.

Og ligesom han tydeligt husker sin storebrors ord, husker han også meget klart, hvad Henriette siger i telefonen:

– Hun siger til mig: Hvad fanden er det, der foregår her? Det glemmer jeg aldrig nogensinde. Og så siger hun: Nu laver vi to en aftale om, at du holder dig i live, indtil du kommer hjem. Og så overtager vi herfra. Det var, som om der blev spændt et net ud under mig. Nu havde jeg min fagforening bag mig, og jeg havde også min storebror.

Henriks forløb

CS’ socialrådgiver Henriette Moors har fungeret som tovholder og har været en fast støtte, som Henrik kunne række ud til, når det har været svært.

Forløbet:

Kontakt til CS og Veterancentret, visitation, behandling og kommunal opfølgning
Et praktikforsøg, der måtte stoppes igen, fordi det forværrede Henriks tilstand
Indstillet til og tilkendt førtidspension

Bare Henrik - og cyklerne

I dag er Henrik tilkendt førtidspension og afventer de sidste formalia. Han har været igennem et behandlingskrævende forløb og er fortsat i behandling.

– Jeg skal øve mig i at leve et andet liv, end jeg har levet hidtil. Hvor jeg måske har levet et slags dobbeltliv – Henrik i tjeneste og Henrik med fri. Og nu er jeg bare Henrik.

Han har tæt kontakt med sin far og sin storebror og holder fast i cyklerne og træningen som faste holdepunkter i hverdagen.

– De cykelprojekter, jeg laver her i kælderen, giver mig rigtig meget i forhold til at komme ned i gear og slippe fra den stress, jeg har været så plaget af i mange år. Cyklerne er fast inventar i mit liv nu.

Blå bog: Henrik

Uddannelse: Mekaniker, maskinist, oversergent
Forsvaret: Siden 1991 bl.a. som MP’er og maskinbefalingsmand
Udsendelser: Jugoslavien i 1991 og Irak i 2004
I dag: Lever med PTSD, tilkendt førtidspension og afventer sidste formalia

Lyt til podcasten - og mød Henrik

Hør hele Henriks historie i podcasten-versionen. Og husk, du kan følge CS’ podcastkanal, der hvor du lytter til podcast.

Søg på KLART SIGNAL.

Eller find direkte link her:

Har du brug for hjælp?

Husk du altid kan række ud til CS, hvis du har brug for hjælp.

Ring på telefon 36 90 89 00 eller skriv til cs@cs.dk.