Julie Walton, skribent på CS

Posted on 11. februar 202519. februar 2025 by Julie Walton

Der er et helt særligt fællesskab blandt de ca. 20 danskere, herunder CS-medlemmet Simon, på NATO Air Base Geilenkirchen. De fleste danskere er besætningsmedlemmer på basens AWACS-fly, der dagligt bidrager til international sikkerhed. Simon fortæller om et stærkt bånd mellem danskerne og en arbejdsplads ud over det sædvanlige i 10 kilometers højde.

Derfor er det vigtigt: Danske soldater har mange muligheder for at blive udstationeret og bidrage med danske erfaringer i hele verden.
Det sker der nu: Lige nu er der ca. 20 danskere udstationeret på NATO Air Base Geilenkirchen.
Det betyder det for dig: Forsvaret har fokus på hele familien ved en udstationering. Der er hjælp og støtte til alt omkring flytning og etablering, så soldaten kan fokusere på den operative opgave.

Seniorsergent Simon viser rundt på sin arbejdsplads, der denne solrige februardag er parkeret i en stor hangar på NATO Air Base Geilenkirchen. Den modificerede Boeing 707 er knap 47 meter lang med et vingefang på 44.5 meter. AWACS-flyets karakteristiske radar på toppen har en diameter på lidt over 9 meter. En trappe fører op til flyets indre. I kabinen er der ingen vinduer. Et stort flyvende kontorlandskab, spækket med elektronik, der ikke er helt nyt. Her har 33-årige Simon sin arbejdsplads.

– Mit arbejde består bl.a. i at lave et Recognized Air Picture (RAP) – et situationsbillede af luftrummet, der viser alle kendte fly og luftaktiviteter i et givet område. Det er afgørende for militære operationer, da det hjælper med at skelne venlige, neutrale og fjendtlige enheder – og koordinerer indsatsen i luften, fortæller Simon, der har arbejdet hos NATO Airborne Early Warning i halvandet år.

Vil du hellere lytte? Lyt til podcasten og tag med Simon og CS ombord på et AWACS-fly. Hør den på Apple Podcasts her: CS’er løfter NATO’s mission fra 10 km højde eller søg på KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcasts.

Over verdens brændpunkter

De 14 AWACS-fly fra NATO Air Base Geilenkirchen har gennem mere end 40 år spillet en vigtig rolle for at sikre luftrummet over verdens brændpunkter. De er på højt beredskab, har hele verden som indsatsområde – og indsættes med kort varsel i NATOs operationer. Da World Trade Center blev angrebet i 2001, blev de europæiske NATO AWACS-fly involveret i jagten på terrorisme. De har patruljeret over Jugoslavien og fra basen i Mazar-e Sharif under dele af missionerne i Afghanistan. I alle årene har der være dansk personel med på flyene.

– Vi har været med fra det hele begyndte i Ukraine-konflikten. Vi har været til stede i den østlige del af Polen, hvor vi har kigget ind i Ukraine, for at se hvad russerne gør. Vi kan selvfølgelig ikke se det med et videokamera, hvad de gør, men vi kan se på vores radarbillede, hvor de flyver hen, nogle gange om de kaster bomber og alt muligt andet. Og det er jo superaktuelt, og det har vi jo gjort siden konflikten startede, fortæller Simon.

17 nationaliteter på arbejde

AWACS-flyene opererer normalt i en højde på omkring 10 km. Fra denne højde kan en enkelt E-3A konstant overvåge luftrummet ud til cirka 400 km. Tre fly, der opererer i overlappende, koordinerede baner, kan give ubrudt radardækning af hele Centraleuropa. For at kunne betjene det komplekse udstyr på en AWACS har flyet en besætning på minimum 15 personer med forskellige funktioner, som alle er grundigt uddannet i deres respektive roller. Den maksimale besætning, flyet kan rumme, er 33. Besætningen tæller 17 nationaliteter.

– Det er sindssygt interessant at arbejde med mange forskellige nationaliteter og personligheder. Og hele tiden have en opgave for øje, så det ikke bare er træning. Det betyder meget for mig, og min opfattelse er, at det betyder meget for dem, der er her, at vi har en opgave, der skal løses, fortæller Simon, der tidligere i karrieren også har arbejdet med luftrumsovervågning.

Emiraterne, USA og Tyskland

– Jeg har været i Forsvaret i 13 år og været udstationeret tre gange. Jeg har været i Emiraterne to gange i tre måneder. Og så har jeg været fire måneder i USA. Nu er jeg her. Og jeg har overhovedet ikke fortrudt beslutningen om at flytte til Geilenkirchen, fortæller Simon.

God hjælp fra Forsvaret

Han fremhæver især hjælpen fra sin danske arbejdsgiver til at flytte og etablere sig i et nyt land. Lige fra man sidder i Danmark til man ankommer til Tyskland, sikrer Forsvaret, at det er så nemt som muligt for hele familien at blive udstationeret. Der er hjælp til alt fra børnehave, skole, tandlæge. Og når de er her, så støttes de med at få lys, vand, varme og internet, bankforbindelse og meget mere. Det sørger det nationale støtteelement for, NSE.

Nye eventyr og rejser i lokalområdet

For Simon er der to sider af at være udstationeret. Den ene er, at ens privatliv ændrer sig markant. Det er væsentligt anderledes at bo i udlandet og væk fra familie, venner og netværk.

– Og så er der arbejdsdelen, som jo også er noget andet. Arbejdet finder du jo oftest ud af og tilpasser dig relativt hurtigt. Hvor det private er noget mere baseret på, at man skal skabe en ny hverdag med risiko for afsavn til familie og venner. Men det giver også mulighed for nye eventyr. Man kan ikke lige tage hjem og besøge venner eller familie. Der er for langt hjem. Så det giver en masse timer i døgnet til, at man kan se alle mulige andre ting. Investere sin egen tid i at rejse i lokalområdet, siger han.

NATO Air Base Geilenkirchen ligger vest for Köln tæt på grænsen til Holland, Belgien og Frankrig.

– Så der er mange andre ting, man så kan gøre. Og det er jo, hvis man er eventyrlysten og åben for nye oplevelser, så er det jo noget af det fedeste ved at være udstationeret. Det er de muligheder, man får foræret ved at bare være et andet sted. Som udgangspunkt giver folk udtryk for, at de synes, de har det godt hernede.

Venskaber i danskerkolonien

Som bekendt arbejder der ca. 20 danskere på basen, og alle bor enten på eller i nærområdet omkring basen. En del har familier med – koner, kærester og børn. Simon kalder det en danskerkoloni, hvor stærke venskaber opstår.

– Vi har hinanden, og der opstår jo nye venskaber. Man bliver bare adopteret ind i den her danske familie. Men man kan måske sammenligne det med at bo på en villavej. Vi har ikke valgt at være her sammen, men vi er her sammen. Og så kan man jo vælge at gå ned og låne sukker ved naboen, men det er ikke fordi, man er tvunget til at være en del af fællesskabet, men det er til rådighed, hvis man har brug for det. Så det er jo en gave, at du selv kan vælge. For det hårde er jo, at du ved, at det er for en begrænset periode. Så hvor meget skal jeg investere for en 3-4-5-årig periode? Min anbefaling er, at det skal man ikke tænke på. Det er bare at få oplevelsen og nyde det, mens man er her, mener Simon, der selv bor i området sammen med sin kone.

Familien får et tilhørsforhold til basen

– Nu er vi jo flest mænd her, men konerne ses jo også og er sociale i deres lille klub. Og så går mændene på arbejde. Det giver et godt liv på villavejen. At alle kender hinanden. Det er jo bare sjovere at være her, hvis du ikke er alene. Og så er der nogen, der har boet her længere tid, som har nogle erfaringer, de deler ud. Det er jo supergodt. Man gør en stor dyd ud af, at det er familien, der er udstationeret i Geilenkirchen, så de har også adgang til basen og kan komme ind og spise frokost og gå til sport herinde. Så det er ikke kun soldaten, der har tilhørsforhold til basen. Det har hele familien også.

– Der er en børnehave. Skolebussen kommer herind og henter børnene og kører dem til skole. Der er et lille indkøbscenter, der er et cafeteria, der er træningsfaciliteter, der er en swimmingpool, der er fodboldbaner. Det er der mange, der bruger, siger Simon.

Simon har halvandet år tilbage, og så skal han hjem til Danmark og påbegynde CU (Civiluddannelse).

Vil du vide mere om NATO Air Base Geilenkirchen, AWACS og Simon?

Lyt til podcasten og tag med Simon og CS ombord på et AWACS-fly.

Søg på KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcasts eller hør den på Apple Podcasts her: CS’er løfter NATO’s mission fra 10 km højde

Læs også om CS’ medlemsbesøg på flybasen: CS’er på NATO Air Base Geilenkirchen: Vi skal ikke sige ja til noget, vores fagforening siger nej til.

Posted on 10. februar 202511. februar 2025 by Julie Walton

Danskere på NATO Air Base Geilenkirchen arbejder under danske regler i et internationalt miljø. CS mødtes med danske medlemmer på basen for at diskutere løn, regler og operative tjenesterejser.

Derfor er det vigtigt: Som udstationeret er der meget at holde styr på. Her skal CS være en hjælpende hånd i forhold til løn, tillæg, arbejdsmiljø og arbejdstid.
Det sker der nu: CS næstformand Ronni Pedersen har sammen med medlemskonsulent Arne Elvis Fuglsang taget turen til Geilenkirchen for at møde de udstationerede CS-medlemmer.
Det betyder det for dig: CS bruger erfaringerne fra vores medlemmer i ind- og udland til bedre at kunne tale jeres sag og kæmpe for bedre arbejdsvilkår.

CS næstformand Ronni Pedersen har sammen med medlemskonsulent Arne Elvis Fuglsang taget turen til NATO Air Base Geilenkirchen for at møde udstationerede CS-medlemmer, der udgør halvdelen af flybasens dansker-koloni. De bliver mødt af seniorsergent Simon, der er tillidsrepræsentant og ligesom de fleste andre danskere arbejder som crew på basens 14 AWACS-fly.

– Vi er glade for at få besøg af CS. Der dukker altid nye problematikker op. For NATO er et komplekst sted med mange kulturer og regler. Det er godt at vende udfordringerne i øjenhøjde med Ronni og Elvis. Høre, hvad vi har krav på i de konkrete udfordringer, vi har. Og det er meget nemmere, når vi har muligheder for vise det fysisk, siger Simon.

Ronni og Elvis tager pulsen på medlemmerne

I et trelænget hus med militærgrønne mursten holder den nationale støtteenhed (NSE) til. Her er de danske CS-medlemmer samlet i den fælles kaffestue. Der er kaffe på kanden og snakken går.

– Besøget er en pulsmåling på, hvordan de har det. Og deres udfordringer er ofte noget andet, end dem man har hjemme i Danmark. Det er vigtigt, vi besøger dem og giver dem svar på de spørgsmål, de har, fortæller medlemskonsulent Arne Elvis Fuglsang

Ronni Pedersen giver eksempler:

– Der drejer sig især om løn og tillæg, f.eks. specielle ydelser man får, når man er udstationeret og forvaltningsmæssige problematikker, såsom udfordringer i forbindelse med andre nationers forvaltning ikke helt er ens med Danmarks.

Danske regler skal overholdes i udlandet

Når medlemmerne er udstationeret, så er nogle underlagt en dansk chef og andre en udenlandsk chef. I Geilenkirchen er flere underlagt udenlandske chefer, eller de har udenlandsk personel underlagt sig.

– Her skal man blandt andet være bevidst om, hvilke arbejdstidsregler der gælder for den enkelte nation, fordi det er den enkeltes nations regler der gælder på basen, forklarer Elvis Arne Fuglsang:

– Danskerne er meget restriktive med arbejdsmiljøregler og arbejdstidsregler, mere end f.eks. amerikanerne og tyrkerne. Nogle nationer ligger måske mere op danske regler og andre nationer har ikke et maksimum loft på arbejdstiden. Danskerne har 11 timers reglen, som også skal overholdes, når de er på en tjenesterejse. Og det kan jo clashe lidt nogle gange, fordi man arbejder sammen med forskellige nationaliteter.

Det er en problematik, som Simon kender til. Og han mener, at det er vigtigt at stå på sin ret.

– Jeg er ansat af det danske forsvar og derfor efter danske arbejdstidsregler. Og det er ufravigeligt. Men min eskadrillechef er fra Spanien, og han kan jo have en anden opfattelse af, hvad arbejdstid er, eller hvordan vi skal være til rådighed. Der kan opstå konflikter om, hvad de gør, og hvad vi som danskere gør, og i det her tilfælde i Spanien. Men nu har det her stået på hernede i 40 år, så man har efterhånden rundet kanterne af. Så man har forståelse for de forbehold, nationerne har. Men nogle gange kan der opstå situationer, hvor vi som danskere lige skal være opmærksomme på reglerne og ikke sige ja til noget, som vores fagforening siger nej til. Altså huske at gøre krav på det, vi har krav på og har ret til. Og det synes jeg, vi er gode til.

Støtte fra SNO

Simon mener, at det er vigtigt at være ansvarlige og sige fra over for de operative chefer, hvis de vil noget, der er i konflikt med de danske regler. Men, fortæller han, er der god hjælp og støtte i den danske chef på stedet, Senior National Officer, SNO.

– Det er jo ham, der har ansat os. Og han er supergod til at tale vores sag, hvis vi har brug for det. Det er ham vi går til. Og han sørger for, at alt i det danske regi, er i orden. For det er ham, der har det overordnede ansvar for os. Og hans opfattelse er, at der ikke findes dumme spørgsmål. Han vil hellere have, at vi spørger en gang for meget end en gang for lidt.

Operative tjenesterejser – en varm kartoffel

Et emne, der er lige så varmt som kaffen i kaffestuen blandt CS-medlemmerne i Geilenkirchen, er den manglende aftale om operative tjenesterejser. Det er noget, de udstationerede medlemmer gerne ser en afklaring på.

– Det er højaktuelt og noget, vi er ramt af. Det så vi gerne, at der kommer en god afklaring på. Det ville gøre det nemmere for os at være udstationerede og varetage nogle operative beredskabsopgaver. Det vil gøre det nemmere for os som medarbejdere at være af sted – og nemmere for vores chefer i forhold til arbejdstid, når vi er på beredskab. Så det er noget af det, vi ønsker, CS tager med hjem herfra. Men det har jo været højaktuelt i lang tid, og man vil jo ikke bare tage en aftale for at tage en aftale. Og det synes jeg heller ikke, man skal. Så jeg sidder ikke og tænker, at CS ikke vil. De vil bare gerne have, at aftalen er god nok. Og det har jeg stor respekt for, siger Simon.

En løsning på vej?

Næstformand i CS, Ronni Pedersen, lover at tage medlemmernes ønsker med videre, når han kommer hjem, så der kan findes en løsning.

– Udfordringen er jo, at HOD, Hovedorganisationen af Officerer, har underskrevet operativ tjenesterejse-aftalen, og det har vi ikke gjort. Og det giver selvfølgelig nogle udfordringer, når de er afsted sammen som besætning, hvor der både er officerer og vores befalingsmænd og konstabler, fordi der er forskellige aflønninger. Men vi må også bare erkende, at operativ tjenesterejse ikke er der, hvor vi tænker, at den er god nok for alle vores medlemmer endnu. Det kan godt være, at nogle få medlemmer synes, at den er god i deres tilfælde. Men der er rigtig mange andre, blandt andet hos Interflex, hvor den stadigvæk ikke er god nok. Det vi kan gøre nu, er at tage medlemmernes gode input med hjem til vores interne drøftelser i CS. Og så kan de være med til at kvalificere vores endelige beslutning om, hvad vi skal gøre ift. operative tjenesterejse-aftale, siger Ronni Pedersen.

På vej til Stettin

Efter masser af snakke, en del kaffe, god mad og en rundvisning på NATO Air Base Geilenkirchen har Ronni Pedersen og Arne Elvis Fuglsang fået indsigt i medlemmernes aktuelle udfordringer – og lidt hjemmearbejde. Ronni Pedersen er veltilfreds med besøget.

– Jeg synes, det gik rigtig godt med vores besøg i Geilenkirchen. De havde arrangeret en rigtig god dag for os, hvor vi kom rundt og se en masse ting. Vi fik en god briefing omkring, hvad Geilenkirchen egentlig er, hvad deres opgaver er, og også hvad deres udfordringer er. Så jeg synes faktisk, at det samlet set var en rigtig god dag. Og det er også min opfattelse, at de rent faktisk synes, at det var godt at se os. Jeg kunne se, at i forhold til vores forrige besøg, at der var faktisk knap så mange udfordringer denne her gang. Der var nogle af de ting, de nævnte første gang, vi var der, der var kommet i orden. Så det var meget positivt, siger Ronni Pedersen og pakker sammen, for nu går turen til Stettin, hvor der er aftalt besøg hos danske CS-medlemmer i NATOs regionale hovedkvarter.

– Det skal være det vigtigste budskab i forhold til en fagforening – og til CS – og til vores medlemmer. Det er jo helt klart, at uanset hvor de sidder, om det er på en flyvestation eller en flådestation herhjemme, eller om de sidder i USA, i Afghanistan eller i Tyskland, eller hvor det nu skulle være, så er vi her for at hjælpe dem. Det er vores vigtigste formål. Det er at hjælpe vores medlemmer med de udfordringer, de måtte have eller problemstillinger. Så geografisk placering er sådan set fuldstændig ligegyldigt.

Vil du vide mere om NATO Air Base Geilenkirchen, AWACS og Simon?

Tag med på et AWACS-fly! Mød CS-medlem Simon og bliv klogere på AWACS og arbejdslivet ombord på flyet med operationer over verdens brændpunkter.

Søg på KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcasts eller hør den på Apple Podcasts her: CS’er løfter NATO’s mission fra 10 km højde

Læs artiklen CS’er løfter NATO’s mission fra 10 km højde.

Posted on 30. januar 202530. januar 2025 by Julie Walton

Styrkelse af Forsvarets tilstedeværelse og aktivitetsniveauet i Grønland – og bedre vilkår til personellet. Det er blot noget af det, man kan læse i delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten under forsvarsforliget. CS mener, det er er god læsning.

Derfor er det vigtigt: Forsvaret og sikkerheden i Arktis og Nordatlanten skal styrkes.
Det sker der nu: Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten er landet.
Det betyder det for dig: Der er fokus på bedre vilkår for det udstationerede personel i Grønland.

– Det er en god aftale, der sætter en retning for det arktiske område. Det er godt, at der er fokus på at styrke Forsvarets kapacitet, aktivitetsniveau og tilstedeværelse af personel, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

– Jeg bemærker, at man vil undersøge vilkårene for det udstationerede personel i Grønland. Det har CS sagt i årevis er nødvendigt. Når vi sender personel til Grønland, så må vi også se på hvilke vilkår, de arbejder under, og hvordan vi kan gøre det bedre for dem. Det er vigtigt, hvis Forsvaret vil fastholde sine medarbejdere, siger Jesper Korsgaard Hansen og pointerer:

– Derfor er det vigtigt med en analyse af vilkårene for Forsvarets personel i Grønland: CS hilser den velkommen – og vi vil opfordre til, at man igangsætter den hurtigst muligt.

– CS er positive. Delaftalen er en god start, og det glæder mig, der kommer yderligere en aftale. Når det er sagt, er der også et men: Generelt går forligsimplementeringen for langsomt. Og der skal ske noget nu, siger formanden.

Læs delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten

Posted on 28. januar 202529. januar 2025 by Julie Walton

Derfor er det vigtigt: 1. juli 2024 blev arbejdsmiljølovgivningen skærpet. Derfor er det nødvendigt at ajourføre lokalaftalerne om tjeneste af 24 timers varighed, så de er i overensstemmelse med skærpelserne.
Det sker der nu: I efteråret 2024 forhandlede CS med FPS. Og 1. januar 2025 trådte de nye lokalaftaler om tjeneste af 24 timers varighed i kraft, inkl. underaftaler og forståelsespapirer.
Det betyder det for dig: Din kompenserende hvileperiode skal gives umiddelbart efter dit arbejde af 24 timers varighed.

De 3 vigtigste ting, du skal vide om lokalaftalerne

Du kan ikke længere gå på arbejde efter tjeneste af 24 timers varighed.
Du skal have stillet et enkeltværelse til rådighed.
Der kan ydes både honorering af 24 timers varighed og tilkaldevagttillæg i samme periode.

Posted on 27. januar 202523. januar 2025 by Julie Walton

Sommeren starter på lørdag. Her kan CS-medlemmer med favoritferieboliger i kikkerten indsende deres ønsker for højsæsonen. En af dem, der sidder klar ved tasterne 1. februar, er CS-medlem Ole Johnsen, der har lejet ferieboliger tre til fire gange om året siden 2011. Læs mere her og få inspiration til sommerferien.

Derfor er det vigtigt: Hvis du vil have en feriebolig i højsæsonen, kan du indsende dine ønsker fra 1. februar og inden 28. februar 2025.
Det sker der nu: Der trækkes lod blandt ønskerne 3. marts.
Det betyder det for dig: Du får mulighed for at leje sommerhuse i Danmark og udlandet på favorable medlemsvilkår og -priser.

CS har ferieboliger i Danmark, Spanien, Prag og Berlin. Ole Johnsen er en af de CS-medlemmer, der har haft meget glæde af ferieboligerne. Og han er særligt glad for at tage på ferie i det danske sommerland.

– Efter jeg blev hjemsendt i 2011, har jeg lejet sommerhuse i Danmark tre til fire gange om året. Vi nyder at komme helt tæt på naturen. Stilheden. Lange traveture og spille golf på de nærliggende golfbaner. Faktisk føles flere af stederne nærmest som ens eget. Derfor laver jeg også gerne småreparationer og slår græsset, når jeg er der, i samarbejde med huspasseren, fortæller 76-årige pensionist Ole Johnsen, der har været ansat i Flyvevåbnet i knap 41 år.

Han har mange gode minder fra CS Ferieboliger.

– Jeg har blandt andet været i Saltum, Lønstrup, Blåvand, Barsmark. Jeg har lejet sommerhuset i Saltum for 14. gang her i 2025. Det er et af de steder, vi startede med at holde ferier, da børnene var små. Og vi har også haft venner med. Så vi har mange gode minder derfra, siger Ole Johnsen.

Fra Lønstrup, hvor ferien går til for 6. gang, er der minder om flytningen af Rubjerg Knude Fyr og de mange solnedgange.

– Vi har et billede hængene herhjemme fra en af ferierne. Her sidder vi tre svogre og tre søstre og kigger på solnedgangen fra Lønstrup Redningsstation. Det har vi kigget på mange gange og sagt, ”Det var en god ferie.”

Fra 1. februar til den 28. februar kan man booke sine ønsker i højsæsonen på Bookhus. Der trækkes lod den 3. marts.

– Den dag CS frigiver udlejning af sommerhuse, sidder jeg klar ved computeren for at lægge et lod på familiens ønske: Vi vil gerne til Lønstrup i juli.

Ole Johnsen har et tip til dig:
– CS ferieboligerne har en Facebook-gruppe. Her bliver der lagt gode og positive inputs ind, så det er et godt sted at få inspiration.

Deltag i lodtrækningen om ferieboliger i højsæsonen

Giv dine ønsker i Bookhus i fra 1. februar og inden 28. februar 2025. Så er du med i lodtrækningen. Der er fire lodtrækninger.

Alle medlemmer har 10 lodder til en lodtrækning.

Danmark: Du har 10 lodder til højsæsonen.
Højsæsonen i 2025 er fra uge 26 til uge 32, begge uger inklusive.
Udlandet: Du har 10 lodder til højsæsonen.
Højsæsonen i 2025 er fra uge 20 til uge 43, begge uger inklusive.

Uanset hvornår i lodtrækningsperioden du placerer dine ønsker, har du lige stor chance for at få tildelt en feriebolig. Har du vundet lodtrækningen indenfor de seneste tre år, så har du dog en mindre chance for at vinde i lodtrækningen, hvis der er andre, der har samme ønsker som dig.

Det skal du gøre

Log på Bookhus via cs.bookhus.dk (brugernavn: 6 første cifre i dit cpr.nr., adgangskode: sidste 4 cifre i dit cpr.nr.).
Placer dine lodder på samme måde som ved en almindelig booking af en bolig.
Du kan placere alle 10 lodder på samme bolig, men ikke samme uge, i hver lodtrækning. Du kan også vælge den samme uge, men så skal du vælge 10 forskellige boliger.
Alle får resultatet af lodtrækningen på mail, så husk at tjekke hvilken mail du har oplyst på ”Mit CS”. Det er vigtigt, da du har to dage til at betale depositum og ”låse” din booking, når du får besked om, at du har vundet lodtrækningen. Og betaler du ikke inden fristen, går ferieboligen videre til en anden.

Det gør CS

Den 3. marts 2025 trækker CS lod blandt medlemmernes ønsker.
Den 5. marts kl. 15.00 frigives de resterende ledige perioder efter ”først til mølle” princippet.

Posted on 23. januar 202523. januar 2025 by Julie Walton

12-timers arbejdsdage, alle ugens syv dage, tre måneder i træk. Sådan så hverdagen ud for oversergent Signe, da hun var udsendt på mission til Letland. Selvom det blev påtalt på møder, kom der ingen hjælp fra ledelsen. CS kalder det kritisabelt.

Derfor er det vigtigt: Som udsendt er det vigtigt at have tid til at hvile, så man kan genoprette kampkraften.
Det sker der nu: Signe har delt sine erfaringer med CS, ligesom vi også taler med andre medlemmer om deres vilkår og oplevelser under udsendelse.
Det betyder det for dig: CS bruger jeres erfaringer fra både hverdag og udsendelser til at give jer bedre arbejdsvilkår.

Tre måneder uden fridage sammen med hundredvis af containere fyldt med materiel, mundering og reservedele. Det var vilkårene for oversergent Signe, da hun var udsendt på mission til Letland i fire måneder fra august til december 2024.

Skåret fra 65 til 22 mand

Nogle enheder, sektioner og funktioner har oplevet en højere arbejdsbelastning end andre i Letland. Flere CS’ere i Signes enhed oplevede en høj belastning.

– Når man er udsendt, får man løn for at være der 24 timer i døgnet, alle ugens 7 dage. Det er vilkårene. Og vi vidste godt, at vi skulle arbejde meget. For vores organisation var blevet skåret fra 65 til 22 mand i forhold til de tidligere hold i Letland, fortæller Signe.

Som udsendt soldat får man løn for at være til rådighed 24 timer i døgnet. Men Forsvaret tilstræber, at soldaterne holder en såkaldt ’Low Ops-dag’. En ugentlig hviledag, som skal bidrage til, at man kan genoprette kampkraften og undgå udmattelse.

– I vores enhed var det om søndagen. Her gør man rent og andet, man har lyst til. Jeg gjorde rent, og så blev jeg nødt til at arbejde, fordi der var så mange opgaver. I mange af vores funktioner, så er vi kun én mand dyb, forklarer Signe.

Det logistiske bindeled

Det nationale støttelement, NSE, er det logistiske bindeled mellem Danmark og de taktiske soldater i felten. Personellet sørger for, at de får mad, vand, sokker, ammunition og våben. Alt, de skal bruge for at løse deres opgave. De specialiserede medarbejdere har hele tiden overblik over, hvad de taktiske enheder bestiller, og hvad der er på lageret. Så der altid er, hvad der skal bruges. På rette tid og rette sted. Lastbiler fra Danmark forsyner depotet med nyt gods hver uge. Det er befalingsmænd, der sidder i de tunge specialiststillinger i enheden.

– Missionen i Letland er en fremskudt tilstedeværelse, hvor opgaven er afskrækkelse og ultimativt forsvar af Letland. Der er ikke krig, som vi kender det fra mange tidligere missioner, så de tilstedeværende soldater bruger tid på at træne og uddanne. Og netop træning og uddannelse er ressourcekrævende at understøtte logistisk. I krig skal soldaterne i princippet bruge mad, vand, ammunition og reservedele. Der går det nok, at man ikke lige har den nyeste kampstøvle, og der er ikke behov for uddannelsesmateriel i alverdens afskygninger. Jeg arbejdede alle ugens 7 dage. I hvert fald i de første tre måneder. 12 timer om dagen, fra klokken 8-20, forklarer Signe.

Signe og kollegerne bad om ekstra mandskab

Signe fortæller, at da arbejdsbelastningen blev for stor, så anmodede flere af hendes kollegaer om ekstra mandskab.

– Det har stået sort på hvidt, at NSE’et, grundet reducering i organisationen, havde mulighed for at få folk ned til at aflaste. Det påtalte vi over for chefen. På statusmøder gav jeg også udtryk for, at arbejdsbelastningen var tæt på at være alt for meget, siger Signe.

Som soldat er man stolt af sit erhverv. Derfor løser man opgaven.

– Hvis man er ærekær for sit erhverv som soldat, så løser man bare opgaven. Uden at blinke. Det har systemet opdraget en til. Og det synes jeg, at man udnytter ret hårdt. For vi løste jo opgaven, selvom det var hårdt og gav mange frustrationer, siger Signe.

Den høje arbejdsbelastning har sat sine spor hos Signe.

– Det kan mærkes. Jeg har fri hele januar, så jeg kan lade op igen. Og så har jeg taget en beslutning om, at jeg ikke skal arbejde i denne funktion mere. Jeg er egentlig optaget på Hærens Officersskole med opstart til februar, men jeg overvejer alle muligheder. Det er min tredje udsendelse inden for tre år. Jeg elsker at arbejde og have mange bolde i luften hele tiden, men på et tidspunkt bliver frustrationerne over systemet i sin helhed for meget, og det gjorde det på den her tur.

CS mener, det er kritisabelt

CS-formand Jesper Korsgaard Hansens holdning er klar.

– Jeg synes for det første, at det er kritisabelt, at man skærer mandskabet så meget ned, når man ved, at opgaven er så omfangsrig. At man så oveni giver lovning på, at der kan komme ekstra mandskab, men ikke giver det, når medarbejderne beder om hjælp, er slet ikke i orden, siger Jesper Korsgaard Hansen:
– Hvis Forsvaret vil fastholde og motivere sine medarbejdere, er det her tydeligvis den helt forkerte måde at gøre det på.

Kort om udsendelsen til Letland

Fra august til december 2024 udsendte Danmark en kampbataljon med støtteenheder - ca. 800 soldater - og også fra 2022 til foråret 2023 sendte Danmark en kampbataljon med støtteenheder til Letland.
Udsendelsen af soldater til Letland er en del af NATOs kollektive forsvar, der skal styrke den sikkerhedspolitiske situation.

Signes karriere i Forsvaret

Ingeniørregimentet, Skive i perioden 2018-2020
Trænregimentet, Vordingborg i perioden 2020 til nu
Forsyningsbefalingsmand, Estland, eFP-missionen hold 5, 2022
Forsyningsbefalingsmand, Kuwait/Irak, OIR hold 17, 2023
Indkøber, Letland, FLF hold 1, 2024

Posted on 22. januar 202527. januar 2025 by Julie Walton

Du har ret til tre ugers sammenhængende sommerferie i perioden 1. maj til 30. september. Hvis din chef planlægger tidspunktet for din ferie, skal du have besked minimum tre måneder før. Hvis du selv aftaler med din chef, hvornår du holder ferie, så er fristen kortere.

Det skal du vide:

Du kan holde tre ugers sammenhængende sommerferie.
Du kan også holde to ugers sammenhængende ferie og en uge på senere tidspunkt i perioden 1. maj til 30. september, hvis du aftaler det med din chef.
Din chef har ret til at fastlægge din sommerferie, men du skal have besked tre måneder inden. Enten ved et individuelt varsel, en stabsbefaling eller en aktivitetsoversigt. CS anbefaler, at et varsel er skriftligt og at et varsel indeholder en start- og slutdato.
Du kan selv give besked om og aftale ferie med dit lokale tjenestested med en kortere frist end tre måneder.
Hvis din chef ændrer tidspunktet for din ferie med kortere varsel end tre måneder, skal du have 1,8 timers feriekompensationsfrihed pr. omlagt feriedag.

Posted on 9. januar 202513. januar 2025 by Julie Walton

14. januar åbner Den Statslige Kompetencefond for ansøgninger til kompetenceudvikling. Der er åbent for ansøgninger i syv dage. Læs, hvad CS-medlem Niels Mølleskov fik penge til, og få gode råd til at søge.

Derfor er det vigtigt: Du har mulighed for at videreuddanne dig og styrke dine kompetencer.
Det sker der nu: Den Statslige Kompetencefond åbner for ansøgninger fra 14. januar kl. 10.00 indtil d. 20. januar kl. 17.00.
Det betyder det for dig: Du kan få op til 30.000 kr. i uddannelsesstøtte, hvis du er omfattet af en CO10-overenskomst. Det er CS-medlemmer.

De næste syv dage er der åbent for ansøgninger til kompetenceudvikling hos Den Statslige Kompetencefond. Tidligere var det efter først-til-mølle-princippet, men nu behandles alle ansøgninger i tilfældig rækkefølge efter ansøgningsfristen.

Niels Mølleskov er en af de CS-medlemmer, der tidligere har fået penge fra fonden.

– Jeg fik dækket alle kursusgebyrer og -bøger til en fleksibel diplomuddannelse i ledelse og kommunikation. Og så lavede jeg en aftale med regimentet om, at de gav mig fri til forberedelse og dækkede transportudgifterne, fortæller Niels Mølleskov, der er afdelingsformand og chefsergent ved 2. Kapacitetsafdeling, Danske Artilleriregiment.

Niels Mølleskov kommer med en opfordring.

– Søg endelig! Det er en rigtig god mulighed for at videreuddanne sig. Jeg bruger min uddannelse i ledelse og kommunikation dagligt. Jeg havde naturligvis ikke taget uddannelsen, hvis jeg ikke havde fået midlerne, da det er mange penge at betale selv, siger Niels Mølleskov, og tilføjer:

– Man skal selvfølgelig først have et ’ja’ fra sin chef. Jeg tog et møde med min chef og så lavede vi en udviklingskontrakt, hvor der stod, hvorfor det var en god idé, at jeg tog uddannelsen. Og så blev den vedlagt til ansøgningen.

Niels Mølleskov giver 5 gode råd

Forbered dig til en samtale med din chef
Hvilken forskel gør det, du får uddannelsen, og hvad koster den?
Aftal et møde med din chef
Få en godkendelse og en udviklingskontrakt på plads.
Undersøg, om du kan få hjælp til ansøgningen
Der er meget, der skal udfyldes og vedlægges. Derfor tilbyder administrationselementet i Niels Mølleskovs regiment at hjælpe med at lave ansøgningen, for at gøre det nemmere at søge. Undersøg, hvordan det er der, hvor du arbejder.
Husk, meld tilbage til fonden efter uddannelsen
Fonden sender en skrivelse, hvor du skal fortælle dem, hvad dit udbytte har været. Det er vigtigt at sende tilbagemeldingen.
Bare kom i gang!
Det er en god mulighed for at udvikle sine kompetencer.

Hvem kan søge?

Alle, der er omfattet af en CO10-overenskomst kan søge om op til 30.000 kr. gennem CO10-puljen, Den Statslige Kompetencefond. Som CS’er er man omfattet af en CO10-overenskomst.

Man kan søge om støtte fra fonden, når medarbejder og leder har indgået aftale om en konkret kompetenceudviklingsaktivitet.

Læs mere og ansøg her

Hvad kan du få støtte til?

Man kan få støtte til en række kompetenceudviklingsaktiviteter.

Akademimodul(er)
Diplommodul(er)
Mastermodul(er)
AMU-kurser (ej lovpligtige)
Fagspecifikke kurser
Realkompetencevurdering (RKV-/IKV-forløb)
Efteruddannelseskurser på uddannelsesinstitutioner, som også gennemfører akademiuddannelser, diplom- og masteruddannelser.
Moduler, som udbydes som enkeltfag på tompladsordning på bachelor- og kandidatuddannelser
Førleder- og lederuddannelse
Karriereafklaringskurser
Studieforberedende kurser

Man kan også søge om støtte til individuelle, supplerende aktiviteter og kurser, som har fokus på digitalisering og IT. Du kan læse mere om, hvad man kan søge til – og hvad man ikke kan på fondens hjemmeside.

Kilde: Den Statslige Kompetencefond

Posted on 7. januar 202513. januar 2025 by Julie Walton

83 danske soldater er på vej til England for at undervise ukrainske soldater i grundlæggende militær træning. En af dem er seniorsergent Daniel, der er af sted for anden gang. Håbet er at give ukrainerne militære færdigheder til at overleve mødet med fjenden.

Derfor er det vigtigt: Dine kollegaer gør en konkret forskel for hver ukrainsk soldat, der modtager træning. Det kan være forskellen på liv og død.
Det sker der nu: 83 danske soldater rejser i starten af januar til England for at undervise ukrainske rekrutter i, hvordan de overlever mødet med fjenden.
Det betyder det for dig: Det er bl.a. CS'ere, der står for træningen, og deres erfaringer kan skabe læring for hele Forsvaret.

Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine, og allerede i juni samme år oprettede England træningsoperationen INTERFLEX, hvor ukrainske soldater får en grundlæggende militær træning. En lang række lande bidrager til programmet med instruktører, herunder Canada, New Zealand, Sverige, Norge og altså Danmark, der i august 2022 lovede at bidrage med danske instruktører.

En af danskerne i projektet er seniorsergent Daniel, der nu skal af sted for anden gang.

– Forløbet på 35 dage ændres til 50 dage, for vi skal nå meget på den korte tid. Vi skal f.eks. give ukrainerne våben- og skydeuddannelse og undervise i bykamp, uddannelse i grundlæggende taktikker i felten og førstehjælp, fortæller Daniel, der er seniorsergent ved Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne.

Siden 2022 har mere end 45.000 ukrainske rekrutter været forbi den britisk-ledede træningsoperation, der er kaldt den største siden Anden Verdenskrig. I januar 2025 rejser 83 danske instruktører til England for at træne og uddanne de ukrainske soldater, hvoraf en stor del er uden tidligere militær erfaring.

Daniel oplever, at ukrainerne er klar til at kæmpe.

– Det kan godt være, at man hører i medierne, at ukrainerne er krigstrætte eller bliver hentet direkte ude på gaden, men når de er her, så vil 98 procent af dem gerne lære. Det oplevede jeg sidst, jeg var her. Jeg ser ikke kamptræthed, men møder soldater, der vil give den en over nakken og lære, så meget de kan. Kampgejsten er intakt.

Danske soldater føler et ansvar

Selv om Daniel har stor erfaring med at træne og uddanne soldater til operationer ved frontlinjen, kommer opgaven her tættere på end nogensinde før.

– Jeg har også trænet og uddannet irakiske og afghanske styrker. Men uddannelse af ukrainske soldater er en anden oplevelse. For det er en regulær krig. Man kigger på dem, og så ved man, at de bliver sendt tilbage til Ukraine. Og så ender de et sted ved frontlinjen. Så man vil gerne give dem de bedste forudsætninger for, at de kan overleve. Jeg tror ikke, der er nogen soldat, der underviser dem, der ikke føler et ansvar, siger han.

– Der er mange ting, man gerne vil lære de ukrainske soldater. Hvis jeg skal koge det ned, så er mit helt store håb, at de overlever første møde med fjenden. At de kan bruge den læring og de erfaringer, vi giver dem, så de overlever første ildkamp, fortæller Daniel.

Distance er nødvendigt, men svært

Visheden om at de ukrainske soldater skal hjem til frontlinjen, påvirker instruktørerne.

– Vi holder en professionel distance, så godt vi kan. For vi skal hjem til Danmark, og de skal i krig. Men jeg tror, uanset hvor meget vi siger, ’Lad nu være med at knytte jer for meget til dem og være for kollegiale’, så er det svært. Vi er jo mennesker. Og mennesker lærer nemmere af hinanden, hvis man har en relation, frem for at man står med armene over kors og fortæller, hvad de skal gøre, siger Daniel, og tilføjer:

– Det bliver også lidt rørstrømsk de sidste par dage. For her ved ukrainerne, hvor de skal hen, og om de skal helt ud til frontlinjen. Og så kommer de selvfølgelig også og fortæller os, hvor glade de er for det, vi har lært dem.

En vigtig opgave for Ukraine og Danmark

Daniel er klar til at gøre en forskel.

– Jeg kan godt lide at være ude i verden og gøre en forskel. Og jeg synes, det her er en meget vigtig opgave. Udover at stå med sine egne støvler i den ukrainske muld, så må det her nok være den vigtigste opgave: At træne og uddanne de ukrainske soldater, siger han. Det tror han også, danskerne kan forholde sig til:

– Det er jo relevant for Danmark. Ukraine er tæt på, så det har indvirkning på, hvad der sker herhjemme. Så selvom danskerne måske kan gå lidt med skyklapper på, og sige, ’Det her kommer aldrig til at ske i Danmark’, så er risikoen der, og den er blevet større de seneste par år. Derfor er det også en meget vigtig opgave, at træne og uddanne ukrainske soldater.

Om Daniels karriere i Forsvaret

Han har været i Forsvaret siden 2003, bl.a. i Livgarden i Høvelte, Jydske Dragonregiment i Holstebro, Føringsstøtteregimentet i Fredericia og som lærer ved Hærens Sergentskole i Sønderborg.
Nu er han seniorsergent ved Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne. Her har han været siden 2014.
Han har været i Kosovo, to gange i Irak, i Afghanistan og Kuwait - og nu for anden gang i England for at undervise ukrainere.

Posted on 16. december 202417. december 2024 by Julie Walton

I det nye år kan flere se frem til ekstra penge i lønningsposen, når aftalen om det nye faglærte tillæg træder i kraft. Logistikbefalingsmand Frederik Fog Iversen har kørt sig i stilling til mere i løn. Læs hvorfor og få tre gode råd.

Udfordringen: Frederik Fog Iversen var klar til at stoppe i Forsvaret og skifte til det civile, hvor lønnen er højere.
Udviklingen: Han fik mulighed for at tage en erhvervsfaglig uddannelse og med den nye aftale om et faglært tillæg, der træder i kraft 1. april 2025, så har han mulighed for at få et lønløft.
Udfaldet: En erhvervsfaglig uddannelse og muligheden for en højere løn har fastholdt Frederik Fog Iversen i Forsvaret.

– Sidste år var jeg klar til at smide støvlerne – nu bliver jeg. Jeg fik tilbudt en uddannelse som lager- og logistikoperatør. Og har lige fået mit svendebrev. Det har givet mig en motivation til at fortsætte i tjenesten, siger Frederik Fog Iversen, der arbejder på Høvelte Kaserne som logistikbefalingsmand ved I/Livgarden. Han håber på et lønløft i forbindelse med aftalen om det nye faglærte tillæg.

"Jeg er sikret både inde og ude for hegnet"

Frederik Fog Iversen tog uddannelsen som lager – og logistikoperatør fra august 2023 til november 2024. En erhvervsuddannelse, der normalt tager 3,5 år.

– Selvom jeg kun har en gymnasial uddannelse, så har jeg fået merit via min tjeneste i Forsvaret. Det har taget under halvandet år at tage uddannelsen. Det er fedt at få uddannelsespapirer så hurtigt. Og så er det en uddannelse, jeg også kan bruge i det civile. Jeg er sikret både inde og ude for hegnet, siger han.

Uddannelse og penge kan fastholde

Der er tre grunde til, at aftalen om det nye faglærte tillæg har fået Frederik Fog Iversen til at blive i Forsvaret.

Både mine kollegaer og jeg har en reel faglig uddannelse. Alle, der lander i stillingerne, får de samme grundsten, der gør, at vi har viden om det logistiske spil, supply chain, og hvordan verden fungerer.
Man får mulighed for at flere penge i lommen. Det betyder noget, når man ikke får verdens største løn.
Det faglærte arbejde anerkendes og belønnes. Vi har hele tiden følt, at vi udførte faglært arbejde. Så det her med at der måske kommer en skilling mere i lommen, der anerkender det, det er motiverende, siger han.

Frederik Fog Iversen samler op.

– Det er fastholdende. Jeg har i hvert faldt ikke travlt med at komme ud i det civile. For jeg er blevet motiveret til at fortsætte i tjenesten. Jeg tror også, at det bliver en gulerod for andre.

Hos CS glæder næstformand Ronni Pedersen sig over Frederik Fog Iversens historie:
– Frederik er et godt eksempel på, at uddannelse, anerkendelse og forhåbentlig mere i løn er med til at fastholde dygtige medarbejdere i Forsvaret. Det er noget, som vi i CS har kæmpet for i mange år – og det er fortsat et stort fokuspunkt for os, siger han.

3 gode råd, hvis du vil gå i Frederik Fog Iversen fodspor

Bliver din stilling til en faglært stilling? Og kunne du tænke dig at tage en erhvervsfaglig uddannelse? Så har CS tre gode råd til dig.

Gør det klart for din samtaleleder, at du ønsker at blive realkompetenceafklaret mhp. at få en erhvervsfaglig uddannelse på niveau 4 eller 5 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring. Det kan være til en udviklingssamtale.
Bliv realkompetenceafklaret og find ud af, hvad du kan få merit for i forbindelse med den erhvervsfaglige uddannelse, som du ønsker.
Tag den erhvervsfaglige uddannelse. Hvis du tager uddannelsen og sidder i en faglært stilling, så bliver du berettiget til det faglærte tillæg. Hvis du sidder i en stilling, der ikke umiddelbart bliver vurderet til at være en faglært stilling, så kan du bruge uddannelsen til at forhandle et funktions- eller kvalifikationstillæg lokalt.

Kort om aftalen, der træder i kraft 1. april 2025

Aftalen om det nye faglærte tillæg er en af resultaterne fra OK24.
Aftalen er blevet fornyet og forbedret på flere punkter: Kriterierne for at få det faglige tillæg er blevet forenklet, så tillægget fremover kan gives til ansatte med en godkendt erhvervsuddannelse på kvalifikationsniveau 4 eller 5, der har en faglært stilling.
Det betyder også, at den faglærte aftale går fra at handle om specifikke uddannelser til erhvervsfaglige uddannelser. Det gør, at man ikke risikerer at miste sit tillæg for en specifik uddannelse, hvis f.eks. uddannelsen bliver ændret og får ny betegnelse.
Med den nye aftale skal der ikke længere forhandles et funktionstillæg lokalt for at honorere uddannelsen.
Hvis ens stilling bliver klassificeret som faglært, og man har taget en erhvervsfaglig uddannelse på niveau 4 eller 5 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring, så er man berettiget til et fagligt tillæg. Det er arbejdsgiver, der identificerer stillinger, der kan omklassificeres til faglærte stillinger.
Hvis man har en anden erhvervsfaglig uddannelse, og ens arbejdsgiver vurderer, man kan løfte det faglige arbejde i en faglært stilling, så kan man også få tillægget.

Over verdens brændpunkter

17 nationaliteter på arbejde

Emiraterne, USA og Tyskland

God hjælp fra Forsvaret

Nye eventyr og rejser i lokalområdet

Venskaber i danskerkolonien

Familien får et tilhørsforhold til basen

Vil du vide mere om NATO Air Base Geilenkirchen, AWACS og Simon?

Ronni og Elvis tager pulsen på medlemmerne

Danske regler skal overholdes i udlandet

Støtte fra SNO

Operative tjenesterejser – en varm kartoffel

En løsning på vej?

På vej til Stettin

Vil du vide mere om NATO Air Base Geilenkirchen, AWACS og Simon?

De 3 vigtigste ting, du skal vide om lokalaftalerne

Deltag i lodtrækningen om ferieboliger i højsæsonen

Skåret fra 65 til 22 mand

Det logistiske bindeled

Signe og kollegerne bad om ekstra mandskab

CS mener, det er kritisabelt

Niels Mølleskov giver 5 gode råd​

Hvem kan søge?

Danske soldater føler et ansvar

Distance er nødvendigt, men svært

En vigtig opgave for Ukraine og Danmark

"Jeg er sikret både inde og ude for hegnet"

Uddannelse og penge kan fastholde

3 gode råd, hvis du vil gå i Frederik Fog Iversen fodspor

Kort om aftalen, der træder i kraft 1. april 2025

Kontakt CS

Find os

Kontakt CS Pension

Følg os

Få hjælp

Har du spørgsmål? Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefontid

Find os

Åbningstider

Kontakt CS

Kontakt CS Pension

Følg os

Få hjælp

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Niels Mølleskov giver 5 gode råd

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice