Forfatter: Julie Walton

Posted on by Julie Walton

De fleste veteraner har det godt og lever almindelige liv. Selv blandt de omkring 10 %, der får PTSD er en stor del i arbejde. Alligevel hænger billedet af den ødelagte og isolerede krigsveteran ved. Det vil CS være med til at lave om på.

  • Derfor er det vigtigt: Mennesker er forskellige - det er veteraner også. Derfor skal begrebet rumme alle.

  • Det sker der nu: CS bidrager til at udbrede en mere nuanceret fortælling om veteraner.

  • Hvad betyder det for dig? Du kan være med til at nuancere billedet.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts):

Mød Jan, der har været udsendt fire gange og i dag lever med PTSD. Han deler sin personlige historie. Om vejen tilbage til et fleksjob på Skive Kaserne og hvordan han bruger sine erfaringer til at hjælpe andre veteraner med PTSD som peer-støtte. Du møder også CS formand Jesper Korsgaard Hansen og socialrådgiver Henriette Moors. De fortæller, hvorfor det er vigtigt med et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være veteran. 

Myten om den ødelagte veteran holder ikke

Der er over 40.000 registrerede veteraner i Danmark. I følge Sundhed.dk får omkring 8-10 % soldater, der har været i krig, PTSD. Og ud af dem er 9 ud af 10 i arbejde. Men veteraner kan stadig blive mødt med fordomme. Og det er især én forestilling, som fylder:

– Fra mit perspektiv er den største misforståelse, at en veteran er en mand, der er flygtet ud i skoven – væk fra sine dæmoner og det almindelige fællesskab. Men det at være veteran rummer meget mere, siger CS socialrådgiver Henriette Moors.

Henriette Moors oplever i sit arbejde, at mange glemmer, hvor bredt veteranbegrebet spænder:

– Det kan i princippet være din nabo. Det er mænd, det er kvinder. Det er velfungerende veteraner, der stadig bidrager i Forsvaret eller på det civile arbejdsmarked. Men ja, der er selvfølgelig også nogle, der har det rigtig skidt og er på en forsørgelsesydelse, siger hun.

Selv blandt de veteraner, der har en PTSD-diagnose, ser billedet anderledes ud, end mange tror.

– Tal fra 2024 viser, at over 90 % af de veteraner, vi ved har en PTSD-diagnose, faktisk er i arbejde. Hvis vi sammenligner med resten af befolkningen med samme diagnose, så er det kun omkring 24 %, der er i beskæftigelse. Så selvom nogle veteraner har udfordringer, har de en rigtig høj beskæftigelsesgrad – og et stort ønske om at bidrage, forklarer Henriette Moors.

Kort sagt, veteraner er forskellige, det er deres arbejdssituation også. Nogle arbejder fuldtid, andre har fleksjob og nogle arbejder ikke.

Vi skal tale veteraner op

Veteraner er dem, der har været udsendt i Danmarks tjeneste – også CS formand Jesper Korsgaard Hansen, har selv været udsendt flere gange. Og ifølge ham er der brug for at ændre den dominerende fortælling.

– Vi skal have en mere nuanceret tilgang til det at være veteran. Der har været rigtig mange udsendte gennem tiden, og jeg synes, det er tydeligt, at de veteraner med særlige behov fylder meget i debatten, fortæller Jesper Korsgaard Hansen.

Han fortæller om en ung kvinde, der fravalgte at skrive i sit CV, at hun er veteran – af frygt for, at arbejdsgivere ville tro, der var “noget galt med hende”.

– Det er jo helt skævt. Der er masser af ressourcestærke veteraner derude – også blandt dem med PTSD. Derfor skal vi tale veteraner op. Vi skal have en anden fortælling, så det ikke bliver noget, man skjuler, men noget, man står ved, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Jesper Korsgaard Hansen understreger, at en mere nuanceret tilgang ikke betyder, at man skal ignorere de udfordringer, nogle veteraner står med, men at man skal rumme begge virkeligheder:

– Nogle veteraner har særlige behov og skal have hjælp. Det skal vi kunne håndtere. Men vi skal også håndtere de mange, der ikke har det svært – så de ikke skal skjule deres erfaringer. Det at være veteran er faktisk en ressource. Og det er vi nødt til at begynde at italesætte.

CS arbejder for en ny fortælling

CS har allerede taget hul på samtalen – blandt andet i dialog med Veterancentret, fortæller formanden.

– Jeg har talt med chefen for Veterancentret om det her. De arbejder også med at synliggøre, at veteraner er en styrke for samfundet. Ja, det kan give ar på krop og sjæl at være udsendt – men det kan også give erfaringer og styrke.
Og netop derfor vil CS arbejde for, at begrebet veteran bliver bredere og mere retvisende.

– Vi kaster os ind i kampen for at nuancere veteranbegrebet. Det handler ikke om at opdele folk, men om at give plads til både dem, der har brug for støtte, og dem, der kan sole sig i at være veteran og ressource for deres arbejdsgiver. Det vil vi arbejde for – og bruge tid på.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts):

Mød Jan, der har været udsendt fire gange og i dag lever med PTSD. Han deler sin personlige historie. Om vejen tilbage til et fleksjob på Skive Kaserne og hvordan han bruger sine erfaringer til at hjælpe andre veteraner med PTSD som peer-støtte. Du møder også CS formand Jesper Korsgaard Hansen og socialrådgiver Henriette Moors. De fortæller, hvorfor det er vigtigt med et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være veteran.  

Du kan også lytte til podcasten på CS’ podcastkanal KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcast. 

Læs også

Posted on by Julie Walton

Sankthansaften 1980 trådte 17-årige Jens Michael ind i Forsvaret for første gang. 45 år senere er han her stadig – nu som næstkommanderende i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Frederikshavn. Læs hans historie og hør, hvorfor han aldrig har haft lyst til at søge væk.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret har brug for at fastholde dygtige folk med erfaring – og det kræver meningsfulde jobs og udviklingsmuligheder.

  • Hvad sker der nu: Jens Michael har gjort 45 års tjeneste og fortæller, hvorfor han stadig brænder for arbejdet.

  • Hvad betyder det for dig? Forsvaret kan sagtens være en karrierevej gennem et langt arbejdsliv – også som civil.

En ung mand med en billet til Holmen

Forestil dig en varm Sankthansdag i 1980. Jens Michael er kun 17 år og har netop taget en erhvervsfaglig grunduddannelse. Nu har han pakket sin taske og taget toget fra Frederikshavn til København – og videre med kystbanen og bus til Frederiksværk. Klar til at starte som elev i Forsvaret.

– Jeg husker tydeligt, jeg undrede mig over, at der ikke var noget Sankt Hans-bål. Men jeg var spændt. Jeg var lige kommet hjemmefra. Og pludselig var jeg i gang, mindes Jens Michael

Når teknikken spiller – og hårene rejser sig

Jens Michael startede som elektronikmekaniker og kom hurtigt ud at sejle og arbejde med radarstationer. Han blev tilbudt job på en NATO-station og rejste mellem Danmark, Norge og Færøerne – og fik også 10 ugers uddannelse i USA.

– Det var sindssygt spændende. Jeg var i starten af 20’erne og blev sendt rundt i verden med ansvaret for avanceret teknologi. Det gav mig en faglig ballast, jeg har brugt resten af mit arbejdsliv, siger Jens Michael.
I dag er Jens Michael næstkommanderende i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Frederikshavn. Han er med til at planlægge, prioritere, løse problemer og sikre, at opgaverne bliver løst med de rette kompetencer.

– Jeg er som en dirigent. Når vi har fået alt til at spille – de rette folk, det rette udstyr, den rette timing – og systemerne bare fungerer: Så rejser hårene sig. Det er en fed følelse, siger han.

Fællesskab, faglighed og frihed

Selvom han har fået mange tilbud fra det civile, har Jens Michael aldrig haft lyst til at skifte.

– Det kan godt være, lønnen er højere uden for hegnet. Men stabiliteten, friheden og det faglige indhold – det har de ikke kunnet matche. Og fællesskabet herinde betyder meget for mig, forklarer Jens Michael og tilføjer:

– Vi har én fælles opgave: At få de grå dampere ud af havnen. Og det er komplekst – så samarbejdet og netværket er altafgørende. Det motiverer mig hver dag.

Civile og militære i symbiose

Selvom Jens Michael er civil, ser han ingen modsætning mellem de civile og militære medarbejdere.

– Vi er afhængige af hinanden. Hvis ikke jeg var her, skulle der sidde en militærmand i min stilling – og det ville betyde færre folk ude på skibene. Vi skal fungere som en symbiose.

Og Jens Michael har ikke planer om at stoppe – tværtimod.

– Jeg siger lidt for sjov, at jeg kan true med at blive. Jeg har ikke en tvungen afgangsalder – og jeg har ingen intentioner om at gå foreløbig. Jeg elsker mit arbejde. Og jeg kan slet ikke forestille mig at være andre steder end i Forsvaret.

Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT) og værkstederne i Frederikshavn

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT) er en landsdækkende enhed med ca. 1.900 ansatte. De vedligeholder og reparerer Forsvarets materiel – fra våben og radarer til køretøjer og skibe.
I Frederikshavn er ca. 190 medarbejdere tilknyttet – de fleste civile – og dækker alt fra skibsmontører til teknikere og planlæggere. Her holder man flåden sejlende og sikrer, at Forsvarets materiel er klar til indsats.

Læs også

Posted on by Julie Walton

Den 6. maj åbner Den Statslige Kompetencefond for ansøgninger til uddannelsesstøtte, i syv dage. Læs, hvad CS-medlem og chefsergent Kenny fik penge til. Og få gode råd til at søge.

  • Derfor er det vigtigt: Du har mulighed for at videreuddanne dig og styrke dine kompetencer.

  • Det sker der nu: Den Statslige Kompetencefond åbner for ansøgninger fra 6. maj kl. 10.00 indtil 12. maj kl. 17.00. Alle ansøgninger behandles i tilfældig rækkefølge efter ansøgningsfristen.

  • Det betyder det for dig: Du kan få op til 30.000 kr. i uddannelsesstøtte, hvis du er omfattet af en CO10-overenskomst. Det er alle CS-medlemmer.

Chefsergent Kenny har arbejdet i mere end 10 år ved Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse i Tinglev. Han har søgt midler i Den Statslige Kompetencefond flere gange – et modul ad gangen. Nogle moduler har han fået midler til, andre har hans arbejdsgiver betalt.

– Jeg vil gerne udvikle og udfordre mig selv. Jeg har blandt andet taget en akademiuddannelse i ledelse – og er snart færdig med diplomuddannelsen i ledelse. Det eneste, jeg selv har betalt, er forplejning, siger Kenny.

Selv om han ikke har ledelsesansvar i sin daglige stilling, har uddannelsen haft stor betydning for hans arbejde – og hans karriere:

– Jeg underviser i ledelse på både indsatsleder- og holdlederuddannelsen. Jeg har kunne inddrage teorier fra uddannelsen direkte i undervisningen. Det har gjort mig stærkere som underviser. Og har derudover bidraget til, at jeg er rykket fra seniorsergent til chefsergent. Det har også betydet en lønstigning.

Værdien stopper ikke der:

– Jeg har nu en uddannelse, jeg også kan bruge i det civile. Hvis jeg en dag ikke skal være i Beredskabsstyrelsen eller Forsvaret, så stiller det mig bedre. Så jeg er rigtig glad for, at jeg har haft muligheden.

Kennys råd: Hav en plan og vær opmærksom på frister

Kenny fra Beredskabsstyrelsen

Kenny opfordrer alle, der overvejer at søge, til at komme i gang – men også til at tænke strategisk:

– Lav en helt klar plan fra starten: Hvilke moduler vil du tage, og hvornår? Skriv det hele ind i ansøgningen – med datoer og det hele. Så viser du, at du har tænkt det hele igennem. Det gør det lettere for fonden at vurdere din ansøgning – og for din leder at godkende den, fortæller Kenny.

Han understreger også vigtigheden af at følge op og tage ansvar for processen:

– Husk selv de vigtige datoer, og giv din leder besked i god tid. Måske skal din leder sidde klar ved computeren for at godkende noget. Det er dit ansvar at holde styr på det.

Gør brug af muligheden

For Kenny er budskabet klart:

– Fonden er til for os. Hvis man vil dygtiggøre sig, så skal man søge. Det er en chance for at få en masse kompetencer med i rygsækken. Det er vigtigt, at vi gør brug af muligheden – ellers er den jo spildt. Så det er bare med at komme i gang.

Guide: Sådan søger du fondsstøtte

Få inspiration: Det kan du søge til

Man kan få støtte til en række kompetenceudviklingsaktiviteter.

  • Akademimodul(er)
  • Diplommodul(er) 
  • Mastermodul(er) 
  • AMU-kurser (ej lovpligtige)
  • Fagspecifikke kurser
  • Realkompetencevurdering (RKV-/IKV-forløb)
  • Efteruddannelseskurser på uddannelsesinstitutioner, som også gennemfører akademiuddannelser, diplom- og masteruddannelser.
  • Moduler, som udbydes som enkeltfag på tompladsordning på bachelor- og kandidatuddannelser
  • Førleder- og lederuddannelse
  • Karriereafklaringskurser
  • Studieforberedende kurser

Man kan også søge om støtte til individuelle, supplerende aktiviteter og kurser, som har fokus på digitalisering og IT.

Posted on by Julie Walton

Thomas troede ikke, Forsvaret var noget for ham. Nu har han en medalje på brystet for sine 25 års tjeneste. Læs, hvad der ændrede sig, og hvorfor han ser en lang fremtid foran sig i uniform.

  • Hvorfor er det vigtigt: Forsvaret har brug for at fastholde erfarne og dygtige medarbejdere.

  • Hvad sker nu: Thomas fejrer 25 år i tjeneste.

  • Hvad betyder det for dig: Der er mange udviklingsmuligheder i Forsvaret – også når du har været der længe.

Fra Fodregimentet til flymekaniker – og til leder

Da sergent Thomas blev indkaldt som værnepligtig i Hæren i 1999, troede han kun, det var et midlertidigt ophold i Forsvaret. Han havde en civil uddannelse som elektronikmekaniker og regnede med at vende tilbage. Men så skete der noget.

– Min delingsfører tog fat i mig og sagde, at jeg burde søge flymekanikeruddannelsen. Jeg havde aldrig selv tænkt tanken, men det lød spændende – og det var det, fortæller Thomas.

Siden da er det gået slag i slag. Fra F-16 i Skrydstrup til Hercules på Flyvestation Aalborg som flyvende tekniker. Og i dag er han assisterende leder i CAMO (Continuing Airworthiness Management Organization), hvor han arbejder med luftdygtighed og dokumentation på flyene.

Han er glad for, at han fik opfordringen.

– Jeg tror ikke, at jeg havde været i Forsvaret i dag, hvis ikke min delingsfører havde prikket til mig i sin tid. Hæren var en fed oplevelse, men det var ikke rigtig mig. Selvfølgelig er jeg soldat, men jeg ser lidt mere mig selv som en specialist. Så det gav mening, at jeg kom i Flyvåben-regi, siger han.

Det giver mening – også i svære situationer

Gennem årene har Thomas været udsendt med både F-16 og Hercules. Noget af det, der har gjort størst indtryk, var de missioner, hvor man fløj faldne kolleger hjem fra Afghanistan.

– Vi fløj frem og tilbage for at hente kisterne. Det var et sort kapitel. Det var unge soldater, og det ramte mig. Det er ikke noget, man bare glemmer, siger han.

Thomas mindes særlige stunder. Som da han var med til – på rekordtid – at flyve nødhjælp til en oversvømmet bygd i Grønland.

– Den dag havde jeg vagt. Normalt har vi et beredskab, der hedder 24-48 timer, før vi kan stille med en flyver. Men da bygden blev oversvømmet, fik vi samlet et hold i løbet af en halv dag – og så var vi på vingerne. Og hjalp de borgere, hvis landsby nærmest var helt væk. Der er et af de øjeblikke, hvor man mærker, at jobbet giver mening. At vi gør en forskel – ikke bare i krig, men også når folk virkelig har brug for hjælp, fortæller Thomas.

Derfor er han her stadig: Mulighederne

Thomas er glad for sit job – og for mulighederne, det giver.
– Det bedste ved Forsvaret er fællesskabet, og mulighederne for at udvikle sig. Da jeg fik lyst til at arbejde mere med mennesker og prøve kræfter med ledelse tilbød min leder mig stillingen her i CAMO, og så startede jeg på sergentskole i 2021, fortæller han og smiler:

– Det tror jeg faktisk er grunden til, at jeg stadig er her. Og nu har jeg fået min medalje for 25 års tjeneste. Jeg tror også, jeg er her, når jeg når pensionsalderen. Og jeg er sikker på, at vi kommer til at mangle folk, så mon ikke, jeg kan få mulighed for at blive endnu længere. 

Blå bog: Thomas, 25 år i Forsvaret
  • Startede i Hæren i 1999 (Slesvigske Fodregiment)
  • Blev flymekaniker i 2000 (F-16 og senere Hercules)
  • Har været udsendt flere gange og deltaget i nødhjælpsmissioner
  • Skiftede til CAMO og tog sergentuddannelse i 2021
  • Fik sin 25-års medalje i 2025
Posted on by Julie Walton

I Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg har man gjort det, mange andre tjenestesteder nu kigger mod: Omklassificeret omkring 30 ufaglærte stillinger til faglærte. Det styrker både rekruttering og fastholdelse – og sender et klart signal om, at uddannelse betaler sig. Både for den enkelte, for arbejdspladsen og for Forsvaret.

  • Hvorfor er det vigtigt? Forsvaret skal rekruttere og fastholde medarbejdere – og faglærte stillinger er en del af løsningen.

  • Hvad sker der nu? Flere værn er i gang med at identificere og ændre ufaglærte stillinger til faglærte stillinger.

  • Hvad betyder det for dig? Der er mulighed for både lønløft og anerkendelse.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts): Vil du høre CS-medlem Morten fortælle sin historie om at gå fra ufaglært til faglært og hvad det betyder for hans hverdag, kolleger og fremtid? Og vil du have indblik i, hvordan CS sammen med ledere i Forsvaret arbejder for, at flere får papir på deres kompetencer? Lyt til podcasten og mød Morten, CS-medlem og flytankoperatør, Ronni Pedersen, næstformand i CS og Carsten Butler, eskadrillechef på Flyvestation Aalborg.

CS: Uddannelse er nøglen

Hos Centralforeningen for Stampersonel er uddannelse et strategisk fokus. Ikke bare for at udvikle medlemmerne – men også for at sikre, at de får papir på deres kompetencer, og at Forsvaret kan matche det civile arbejdsmarked.

– Når man får en uddannelse, som også gælder uden for hegnet, så bliver man længere i Forsvaret. Man står ikke stille – man får noget med sig, mener næstformand Ronni Pedersen.

Projektet ”fra ufaglært til faglært”, har fokus på Forsvaret skal identificere ufaglærte stillinger, der i praksis rummer nok fagligt indhold til at blive anerkendt som faglærte stillinger – med tilhørende fagligt tillæg.

Flyvestation Aalborg viser vejen

Et af de steder, hvor projektet allerede er rullet ud, er i Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg, hvor omkring 30 stillinger er blevet omklassificeret til faglærte stillinger. I den logistiske støtteeskadrille har eskadrillechef Carsten Butler omklassificeret 20 stillinger.

– Det har været en sund og god proces. Vi har kigget på vores Cargo-afdeling og SUN-værksted, og vi kunne se, at mange medarbejdere allerede havde kompetencer svarende til store dele af en faglært uddannelse gennem arbejdet, fortæller han.

I tæt samarbejde med den lokale uddannelsesinstitution (AMU-Centeret) er medarbejderne blevet kompetenceafklaret, og uddannelsesforløb er blevet tilrettelagt – trinvist og fleksibelt.

Godkendelse som praktiksted er nøglen

En af de store opgaver var at få eskadrillens værksteder godkendt som praktikpladser. Det ville nemlig gøre det muligt for medarbejderne at tage praktikdelen af deres uddannelse på stedet – uden at forlade driften.

– Det krævede en del benarbejde – og en god dialog med skolen. Men nu har vi fået det hele på plads, og det gør en stor forskel, siger Carsten Butler.

En investering, der betaler sig

De nye faglærte stillinger giver medarbejderne mulighed for et lønløft – men det handler om mere end kroner og øre.

– Det betyder, at vi kan rekruttere nemmere – og at vi kan fastholde medarbejdere. Og så giver det mening, at det faglige niveau nu også bliver aflønnet derefter, siger Carsten Butler.

Gode råd fra Butler

Carsten Butler opfordrer andre til at komme i gang – og deler tre råd:

  • Start med at identificere fagligt indhold i stillingerne.
  • Få jeres enhed godkendt som praktikplads – det gør hele processen nemmere.
  • Forbered jer på at hjælpe skolerne med at forstå de militære uddannelser og kurser.

 – Man skal være klar på, at uddannelsesinstitutionerne ikke nødvendigvis forstår indholdet i vores militære kurser. Men med lidt hjælp og forklaring kan man nå rigtig langt, siger han.

CS: Det her er kun begyndelsen

I CS håber næstformanden, at succesen i Aalborg spreder sig som ringe i vandet.

– Flyvestation Aalborg er lidt af en prøveballon. Nu håber vi, det her bliver en bold, der ruller sig større i resten af Forsvaret, siger Ronni Pedersen.

Han peger på, at Hæren og Søværnet også er godt i gang med at kortlægge fagligt indhold i stillinger – og at der er stort potentiale for at omklassificere endnu flere funktioner.

Fakta: Fra ufaglært til faglært
  • Aftalen om det nye faglærte tillæg er et af resultaterne fra OK24 og trådte i kraft 1. april 2025.
  • Det faglærte tillæg er på 6.062,72 kr. på trin 1 og 4.110,32 kroner på trin 2.
  • Aftalen er blevet fornyet og forbedret på flere punkter: Kriterierne for at få det faglige tillæg er blevet forenklet, så tillægget fremover kan gives til ansatte med en godkendt erhvervsuddannelse på kvalifikationsniveau 4 eller 5, der besidder en faglært stilling.
  • Det betyder også, at den faglærte aftale går fra at handle om specifikke faglærte betegnelser til erhvervsgodkendte uddannelsesniveauer. Det gør, at man ikke risikerer at miste sit tillæg for en specifik uddannelse, hvis f.eks. uddannelsen bliver ændret og får ny betegnelse.
  • Med den nye aftale skal der ikke længere forhandles et funktionstillæg lokalt for at honorere uddannelsen.
  • Hvis ens stilling bliver klassificeret som faglært, og man har taget en erhvervsgodkendt uddannelse på niveau 4 eller 5 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring, så er man berettiget til et fagligt tillæg.
  • Det er arbejdsgiver, der identificerer stillinger, og beslutter om de kan omklassificeres til faglærte stillinger.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts): Vil du høre CS-medlem Morten fortælle sin historie om at gå fra ufaglært til faglært og hvad det betyder for hans hverdag, kolleger og fremtid? Og vil du have indblik i, hvordan CS sammen med ledere i Forsvaret arbejder for, at flere får papir på deres kompetencer? Lyt til podcasten og mød Morten, CS-medlem og flytankoperatør, Ronni Pedersen, næstformand i CS og Carsten Butler, eskadrillechef på Flyvestation Aalborg.

Du kan også lytte til podcasten på CS’ podcastkanal KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcast. 

Læs også

Posted on by Julie Walton

Morten, der er flytankoperatør på Flyvestation Aalborg, har fået en erhvervsuddannelse – og det har forandret både hans hverdag, arbejdsglæde og lønseddel. Nu bliver han og flere af hans kollegers stillinger gjort faglærte, og det giver hele enheden et løft – de har fået ja-hatten på igen.

  • Hvorfor er det vigtigt? Uddannelse er en genvej til anerkendelse, fastholdelse – og et lønløft.

  • Hvad sker der nu? Flere ufaglærte stillinger i Forsvaret bliver gjort til faglærte stillinger – det giver nye muligheder for ansatte.

  • Hvad betyder det for dig? Har du en faglært stilling og en erhvervsgodkendt uddannelse på niv 4 eller 5, kan du få op til 6.000 kr. ekstra om måneden.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts): Vil du høre CS-medlem Morten fortælle sin historie om at gå fra ufaglært til faglært og hvad det betyder for hans hverdag, kolleger og fremtid? Og vil du have indblik i, hvordan CS sammen med ledere i Forsvaret arbejder for, at flere får papir på deres kompetencer? Lyt til podcasten og mød Morten, CS-medlem og flytankoperatør, Ronni Pedersen, næstformand i CS og Carsten Butler, eskadrillechef på Flyvestation Aalborg.

Morten fik papir på sine kompetencer

Morten er 51 år og arbejder i Flytank på Flyvestation Aalborg. Efter 30 år i Forsvaret har han netop afsluttet en chaufføruddannelse – og hans stilling bliver gjort til en faglært stilling. Det betyder, at han nu får det faglærte tillæg, der blev en realitet 1. april 2025.

– Jeg har en masse erfaring og fik derfor merit. Jeg kunne tage uddannelsen på under et år. Det har været en fantastisk mulighed, fortæller Morten.

Stillingen som flytankoperatør blev tidligere betragtet som ufaglært – men det faglige indhold er stort. Derfor bliver stillingen gjort til en faglært stilling, hvilket udløser det nye tillæg.

Et arbejde med ansvar – og nu også anerkendelse

Morten og hans kolleger står for tankning af både danske og udenlandske fly og helikoptere. Opgaverne spænder fra vagter i forbindelse med SAR-helikopteren til pludselige opgaver med NATO-fly midt om natten. Og jobbet kræver både erfaring, viden og fleksibilitet.

– Jeg synes, det er vildt spændende, for det er dig, der skal tage ansvar. Det er et fantastisk job, og nu føler vi også, at vi bliver anerkendt for det, siger han.

Ny energi i enheden

Siden de fik mulighed for uddannelse og udsigt til at gå fra ufaglærte til faglærte stillinger, så er stemningen i enheden vendt markant. Flere er allerede uddannet, én er i gang – og flere følger efter.

– Folk har fået ja-hatten på. Vi har gået og været lidt matte, men nu sker der noget. Det giver motivation – og det betyder noget, at vi får anerkendelse i form af en højere løn, siger Morten.

Fremtidssikring og rekruttering

Uddannelsen er ikke kun en fordel for Morten nu – det er også en investering i fremtiden.

– Hvis jeg på et tidspunkt ikke vil være i Forsvaret, så har jeg nu en uddannelse, jeg kan bruge civilt. Det er en kæmpe fordel, siger han.

Han tror, muligheden for at blive faglært vil få stor betydning for rekruttering:

– De unge kigger på løn og muligheder. Det her er en gulerod – og det gør en forskel, understreger han.

CS’ næstformand glæder sig over at høre historier som Mortens

- Når vores medlemmer får mulighed for at blive faglærte, så er det både en anerkendelse og en investering i deres fremtid – og det styrker Forsvaret som en mere attraktiv arbejdsplads, siger CS næstformand Ronni Pedersen.

Fakta: Fra ufaglært til faglært

  • Aftalen om det nye faglærte tillæg er et af resultaterne fra OK24 og trådte i kraft 1. april 2025.
  • Det faglærte tillæg er 6.062,72 kr. på trin 1 og 4.110,32 kroner på trin 2.
  • Aftalen er blevet fornyet og forbedret på flere punkter: Kriterierne for at få det faglige tillæg er blevet forenklet, så tillægget fremover kan gives til ansatte med en godkendt erhvervsuddannelse på kvalifikationsniveau 4 eller 5, der besidder en faglært stilling.
  • Det betyder også, at den faglærte aftale går fra at handle om specifikke faglærte betegnelser til erhvervsgodkendte uddannelsesniveauer. Det gør, at man ikke risikerer at miste sit tillæg for en specifik uddannelse, hvis f.eks. uddannelsen bliver ændret og får ny betegnelse.
  • Med den nye aftale skal der ikke længere forhandles et funktionstillæg lokalt for at honorere uddannelsen.
  • Hvis ens stilling bliver klassificeret som faglært, og man har taget en erhvervsgodkendt uddannelse på niveau 4 eller 5 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring, så er man berettiget til et fagligt tillæg. Det er arbejdsgiver, der identificerer stillinger, og beslutter om de kan omklassificeres til faglærte stillinger.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts): Vil du høre CS-medlem Morten fortælle sin historie om at gå fra ufaglært til faglært og hvad betyder det for hans hverdag, kolleger og fremtid? Og vil du have indblik i, hvordan CS sammen med ledere i Forsvaret arbejder for, at flere får papir på deres kompetencer? Lyt til podcasten og mød Morten, CS-medlem og flytankoperatør, Ronni Pedersen, næstformand i CS og Carsten Butler, eskadrillechef på Flyvestation Aalborg.

Du kan også lytte til podcasten på CS’ podcastkanal KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcast. 

Læs også

Posted on by Julie Walton

I Brand og Redning på Flyvestation Aalborg løfter over halvdelen af de fremmødte hænder sig, da spørgsmålet om hvor mange der har bijob bliver stillet. For både unge og erfarne ansatte i Forsvaret er én løn ikke altid nok til at få hverdagen til at hænge sammen. Nogle vil spare op, andre skal have råd til familielivet – fælles er behovet for en ekstra indtægt.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret har udfordringer med at fastholde personel. Der tilføres milliarder til Forsvaret, men ingen penge til mere i løn. CS mener, lønnen er en vigtigt fastholdende faktor.

  • Hvad sker der nu: CS har søsat kampagnen #forsvarligløn. Hvis ikke lønnen stiger i Forsvaret, kan man ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked og fastholde sine medarbejdere.

  • Hvad betyder det for dig: CS kæmper for, at medlemmerne skal have flere penge i lønposen og kommer med konkrete løsningsmuligheder til politikerne.

CS er på besøg på Flyvestation Aalborg. I en stor garage i Brand og Redning er der opsat en hestesko af plastikborde og klapskole. Her sidder over 30 medarbejdere til møde. Foran dem står deres tillidsrepræsentant Jan. Emnet er løn. Jeg spørger, “Hvor mange af jer har et bijob?”. Jeg bliver mødt af en skov af hænder. En af dem sidder på Jan, manden der netop har talt. Han er brandmand og har arbejdet i Forsvaret i 10 år.

Placeholder Image 1
Photo credit: Julie Walton

– Jeg arbejder også på et bosted for anbragte. Det gør jeg for at spæde ekstra til min løn. Jeg er glad for mit job i Forsvaret, for jeg har en varieret hverdag, men jeg vil også gerne have råd til ferier og den slags med min familie. Det har jeg ikke uden et bijob, fortæller Jan og forklarer, hvordan det er muligt at have et bijob, når han arbejder fuldtid:

– I Brand og Redning arbejder vi i rul. Det er nemmest at sige, at vi har 12-timers vagter, hvor de samme fem personer løser opgaverne sammen. Så vi arbejder lige så meget som alle andre, men den kontinuerlige tjeneste gør, at jeg har mulighed for at tage døgnvagter på bostedet på fridage. Man kan sige, at os i Brand og Redning har mulighed for et bijob, men vi gør det ikke, fordi det er en mulighed, men fordi vi har brug for at tjene ekstra penge, siger Jan og supplerer:

– Der er jo kollegaer i andre enheder, som arbejder fra mandag til fredag. De arbejder 37 timer ligesom os. De har ikke mulighed for bijobs på samme måde, da de ikke har kontinuerlig tjeneste. Så hvis de skal have et ekstra job, så skal det være aften- eller weekendarbejde.

Én løn rækker ikke – også unge i Forsvaret tager ekstra jobs

Placeholder Image 1
Photo credit: Julie Walton

Ung, ældre – forskellige steder i livet, men med samme udfordring: Én løn er ikke nok. Mange mener, det er nødvendigt med et bijob. 21-årige Clara blev ansat i december 2023 som konstabel, og hun har blandt andet taget brandgrunduddannelsen.

– Jeg har et bijob som omstiller i en virksomhed, hvor jeg stiller folk videre, når de ringer. Det er muligt, da jeg arbejder i vagtrul med 2-3 dages arbejde om ugen. Jeg har et ekstra job, da jeg er aktiv, og kan godt lide at lave en masse, men også fordi jeg ønsker at spare op til større ting. For det er der ikke råd til med min løn, forklarer Clara.

Lønnen i Forsvaret er ifølge Clara en okay startløn, men den strækker ikke, når man bliver ældre.

– Jeg er ung, bor alene og lejer en lejlighed. Så jeg har jo ikke de største udgifter. Og i forhold til nogle af mine veninder, som holder sabbatår og har ufaglærte jobs, f.eks., på en kaffebar, så har jeg flere penge. Men jeg kan se, at de af mine kolleger, der er klar til at få en familie og købe hus og den slags, de har svært ved at få det til at hænge sammen. Så jeg er i en heldig situation, hvor jeg kun skal sørge for mig selv og tjener ekstra penge, så der også er råd til sjove ting. Jeg kan overhovedet ikke forstå, hvordan mine kolleger, der er et andet sted i livet, kan få lønnen til at hænge sammen med hus og børn, fortæller Clara.

Lønnen skal hæves

Jan er glad for sit arbejde som flyverspecialist, men mener at basislønnen skal hæves, så den svarer til kompetencer og erfaring.

– Jeg har været her i 10 år og selvom jeg er blevet mere erfaren, så kan jeg ikke stige mere i løn. Hvis jeg fik mere i løn i Forsvaret, så ville jeg helt sikkert skære ned på mit bijob, siger Jan og knytter en ekstra kommentar:

– Den lave løn gør også, at vi f.eks. har ansøgere, som siger nej, fordi de kommer fra den anden side af hegnet og ikke vil gå 10.000 kroner ned i løn om måneden. Og der er også folk, der netop søger til det civile for at tjene mere. Det kan f.eks. være unge, der bliver afvist i banken, og derfor finder et job, hvor de tjener mere.

Jan samler op i en sætning:

– Det kræver en lønstigning hele vejen rundt.

Hæv soldaternes løn

Soldaternes løn skal op – og det haster, hvis man vil sikre sig, at vi kan fastholde og rekruttere til den historiske oprustning, vi er i gang med. Hvordan det skal ske, er ikke afgørende for CS. Det optimale vil være at løfte basislønnen, men kan det ikke lade sig gøre, er der også andre veje. F.eks. ved at gøre vores tillæg mere tidssvarende. Jeg er åben for alle løsninger, der kan give CS medlemmer mere i lønposen. Det vigtigste er, at der sker noget, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.  

Læs flere historier om forsvarlig løn
Posted on by Julie Walton

En ny korporaluddannelse skal klæde CS-medlemmer i Søværnet og Flyvevåbnet på til at forstå kulturen og arbejdsopgaverne på tjenestestederne. Dan og Simon er to af Forsvarets nye mentorer. Læs hvorfor de synes, at andre erfarne medlemmer skal følge i deres fodspor.

Solen skinner på Flyvestation Aalborg. Der bliver holdt taler for 21 glade ansigter, der er samlet i parolesalen. Første taler er CS næstformand Ronni Pedersen. Han efterfølges af chefsergent i Søværnet Jesper Larsen og chefsergent i Flyvevåbnet Kristian Venø. Det er nemlig en fejringsdag. Flyvevåbnet og Søværnet har fået 21 nye mentorer. En af dem er Dan, der er Weapons Assistant i Flyvevåbnet.

Dan, en af de nye mentorer. Foto: Julie Walton

– Jeg fungerer som instruktør og supervisor. Og nu skal jeg være mentor for nye kolleger i min gruppe. Det er typisk folk med en anden operativ baggrund i Flyvevåbnet. De får en uddannelse, og jeg står for den praktiske oplæring. Jeg skal guide dem og give feedback på deres præstationer, fortæller Dan, der arbejder i Air Control Wing i Karup. Han har været ansat snart 25 år i Flyvevåbenet.

– Vi er i et miljø, hvor man kan føle sig lille og glemt. Jeg tror og håber på, at mentorer kan være med til at fastholde flere og give dem arbejdsglæde. Gøre det sjovt at være her og sikre, at folk føler sig hørt, set og forstået.

Dan har fokus på unge nye kolleger.

– Hvis nogen er 20 år yngre end mig, så er jeg nødt til at forholde mig til, hvordan man skal kommunikere og fastholde dem. For der er nok andre ting, der fylder hos en 20-årig end hos en 45-årig, forklarer Dan og tilføjer:

– Uddannelsen har bekræftet mig i, at jeg allerede gør nogle af de rigtige ting, men jeg har fået nye værktøjer og jeg vil forsøge – mere end jeg nok har gjort tidligere – at sætte mig i deres sted. 

Fra idé til virkelighed

Korporaluddannelsen er for erfarne medarbejdere i Flyvevåbnet og Søværnet. Og nu er første hold mentorer klar til at tage den nye viden og redskaber med tilbage på tjenestestederne.

- Forrige år var jeg til karriedagene for konstabler i Søværnet, og her var det et stort ønske og behov for mere uddannelse. Det gav mig tanken: Kan vi tilbyde vores medlemmer at få en mentor? En mentoruddannelse for konstabler. Efter karrieredagene tog vi fat i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og jeg præsenterede ideen for chefen i Søværnet og chefen i Flyvevåbnet - og så tog det fart. Nu har vi en korporaluddannelse, en mentoruddannelse. Og det glæder mig, at jeg nu kan sige tillykke til de første 21 mentorer, siger CS næstformand Ronni Pedersen

En skræddersyet uddannelse

Simon har arbejdet knap 8 år som tekniker i Søværnet på fregatten Esbern Snare. Med sit nye diplom i hånden, kan han også kalde sig mentor. Han mener, at uddannelsens indhold stemmer godt overens med den virkelighed, han arbejder i.

– Jeg har hørt om korporaluddannelsen for Hæren. Den lyder mere instruktøragtig, hvor du skal lære at give folk kommandoer og 5-punktsbefalinger. Det ville ikke passe til os, for vi skal ikke instruere en deling. Vi får en ny mand ind, som vi skal tage med ud og lære om en motor eller et system på skibet. Sidemandsoplæring og en langsigtet mentorordning, hvor man følger en person, og sørger for, at de kommer fornuftigt ind i tingene, systemerne og kulturen, forklarer Simon.

Et tilpasset kursus. Og et godt læringsrum.

– Underviserne har skabt et godt læringsrum. På holdet er der både erfarne og uerfarne, yngre og ældre og det er min oplevelse, at undervisningen har fanget over hele linjen, og at folk har fundet det interessant og sjovt. Og det skyldes vores lærere, Henrik og Gerd. Det var en virkelig god undervisning, siger Simon.

Underviserne MIchael og Gerd
Underviserne Henrik og Gerd. Foto: Julie Walton

Gode erfaringer og historier

Der var 21 kursister. 11 fra Flyvevåbnet og 10 fra Søværnet.

– De har helt andre fokuspunkter i Søværnet, end vi har i Flyvevåbnet. Men vi har samme rang, så vi har nogenlunde samme ståsted. Derfor var der mange gode historier og dilemmaer, som vi kunne dele med hinanden, fortæller Dan, og det er Simon enig i:

– Det gav mulighed for at få indsigt i andre grene af Forsvaret. Der er meget at lære af hinanden. For der er f.eks. også stor forskel på et en fregat og et miljøskib. Så et blandet hold gav rigtig god mening.

Jo flere der får uddannelsen, jo bedre

Både Dan og Simon er glade for, de har taget uddannelsen.

– Jeg vil bare sige til andre CS-medlemmer: Gør det! Du kan bruge det både i dit arbejde og privatliv. Uddannelsen gør dig klogere på dig selv, siger Dan, og Simon tilslutter sig anbefalingen:

– Jeg havde ikke regnet med at få så meget ud af det, for jeg vidste faktisk ikke, hvad jeg gik ind til. Jeg har fået redskaber, jeg kan bruge både i jobbet og privat. Så er det egentlig bare en stor anbefaling herfra. Jeg synes, at mange flere skulle tage uddannelsen. Så man kan få en fælles forståelse for, hvad det handler om. Jeg kunne godt at have brugt en mentor, da jeg startede. For jeg kom fra det civile og det var en stor omvæltning. En ting er alt det faglige, og en anden ting er hele kulturen. Derfor giver en mentor god mening, siger Simon

Om korporaluddannelsen

Hvem kan tage uddannelse? 
Uddannelsen er for erfarne medarbejdere i Søværnet og Flyvevåbnet.

Hvad lærer man på uddannelsen? 
Uddannelsen fokuserer på at forberede dig til rollen som mentor, vejleder og formidler. Du lærer coachingteknikker, kommunikation, konfliktløsning, adfærdspsykologi og mere. Målet er at styrke dig både fagligt og personligt.

Hvordan er forløbet?
Der er 15 dage med undervisning og 2 ugers praktik.

Hvilket niveau er uddannelsen på?
Uddannelsen kombinerer efter- og videreuddannelse på både AMU- og akademiniveau. Kurset giver 10 ECTS-point.

Hvem står bag uddannelsen
Uddannelsen er et samarbejde mellem CS, Flyvevåbnet, Søværnet og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (Kontaktperson hos UCL er  Chefkonsulent Marie Nørgaard Laursen)

Posted on by Julie Walton

Fra 1. april 2025 træder flere af OK24-aftalerne i kraft. Her får du et overblik.

  • Derfor er det vigtigt: OK24-forhandlingerne resulterede i forbedrede vilkår for CS-medlemmer.

  • Det sker der nu: 1. april 2025 træder flere af OK24-resultater i kraft.

  • Det betyder det for dig: Du får mere i løn og pension. Du kan også vælge at få pension udbetalt eller indsætte mere på pensionsopsparingen. Og meget mere.

Du stiger i løn

Du får mere i løn.

Du får de generelle lønstigninger, der gælder for alle i staten og lønstigninger, som resultat af de lokale overenskomstforhandlinger mellem Centralforeningen for Stampersonel og Personelkommandoen (under OK24 Forsvarets Personalestyrelse).

Den samlede lønstigning lander på 0,41 %. Ved overenskomstforhandlingerne (OK24) blev der aftalt en lønstigning på 1,31 %, men da reguleringsordningen udmønter sig negativt med -0,78 %, lander den samlede lønstigning kun på de 0.41 %.

Derudover bliver din basislønnen hævet. For de militære grupper stiger den 0,5 % og den stiger 0,7 % for de civile grupper.

Basislønnen for militære grupper hæves med 0,5 %. Basislønnen for civile grupper hæves med 0,7 %.
Se lønfolderen fra 1. april 2025 - 31. okt. 2025

Så meget stiger din pension

Pensionen stiger. Se, hvor meget på billedet.

Infografik pensionsstigninger
I CO10, som er den forhandlingsfælleskab, som CS hører under, har man forhandlet følgende pensionsstigninger fra 1. april 2025.

Du kan få flere penge udbetalt eller mere i pension

Fra 1. april har du mulighed for at få noget af din pension (alt over 15 %) udbetalt som løn. Du kan også vælge at indbetale noget af din løn som ekstra pension. Det er et valg, du selv skal træffe. 

Vær opmærksom på, at ordningen gælder per 1. april 2025, men det er endnu ikke muligt at få udbetalt noget af din pension pga. tekniske årsager. Personelkommandoen har informeret om forsinkelserne på HR-portalen og skriver, at de også vil informere om det, når man kan forvalte efter aftalerne. Har du spørgsmål, skal du henvende dig til Personelkommandoen.

Specialoperationstillæg

Tillægget er nu ensrettet på tværs af organisationer. Det betyder, at CS medlemmer der ansættes i en stilling, hvor specialoperationsstyrkeuddannelsen er påkrævet, vil få tillægget efter endt uddannelse.

Faglært tillæg

Aftalen er blevet fornyet og forbedret på flere punkter: Kriterierne for at få det faglige tillæg er blevet forenklet, så tillægget fremover kan gives til ansatte med en godkendt erhvervsuddannelse på kvalifikationsniveau 4 eller 5, der sidder i en faglært stilling.

Medarbejdere, der får fagligt tillæg på trin 2 løftes til trin 1. Medarbejdere, der får fagligt tillæg på trin 3 (kontoruddannede) kan også se frem til et løft, idet trin 3 løftes til en ny sats 2. 

Vær opmærksom på at det ikke kan ses på lønsedlen endnu, men aftalen gælder per 1. april 2025. Personelkommandoen har informeret om forsinkelserne på HR-portalen og skriver, at de også vil informere om det, når man kan forvalte efter aftalerne. Har du spørgsmål, skal du henvende dig til Personelkommandoen.

Beredskabsstyrelsen

  • Fagtillæg til konstabler med en håndværksmæssig uddannelse, der er en forudsætning for at varetage stillingen. 
  • Skoletillæg til konstabler på Beredskabsstyrelsens skoler, som ikke modtager faglært tillæg.
  • Basisløft til konstabler i basisløngruppe 1 sats 2 løftes.

Det er godt at vide

  • På institutioner, der er placeret på geografisk spredte lokaliteter, eller hvor antallet af medarbejdere i en medarbejdergruppe er større end 100, er det aftalt, at der er pligt til at optage forhandling om TR-strukturen, herunder antallet af TR pr. medarbejdergruppe, hvis en af parterne anmoder om det.

  • Skolekursus-aftalen opsiges – Her kan du læse, hvad det betyder for dig.

  • Civile: Uddannelsesaftalerne A-D udgår af  organisationsaftalen og dispensationsmuligheden udvides, så det efter aftale mellem FPS og CS bliver muligt at dispensere fra erhvervsuddannelseskravet i de tilfælde, hvor længerevarende relevant erfaring og kvalifikationer anses som kvalificerende ift. ansættelse.

Læs mere om OK24-resultater
Se lønfolderen fra 1. april 2025 - 31. okt. 2025
Derfor kan du ikke se OK24-ændringer på lønsedlen

CS har kontaktet Personelkommandoen (tidligere FPS) for at høre, hvorfor ændringerne ikke er med. Forklaringen er, at man ikke har kunnet forvalte efter de aftalte ændringer, før aftaleparterne har givet deres endelige godkendelse af overenskomsterne eller implementering af de enkelte overenskomster. Udmøntningen vil naturligvis ske med tilbagevirkende kraft, når de er klar.

Personelkommandoen har informeret om forsinkelserne på HR-portalen og skriver, at de også vil informere om det, når man kan forvalte efter aftalerne. Har du spørgsmål, skal du henvende dig til Personelkommandoen.

Posted on by Julie Walton

Milliarderne strømmer til Forsvaret, men soldaterne får ikke mere i løn. Og det giver anledning til spørgsmål: Hvad er status på hele lønspørgsmålet? Hvad med oprustning af personel? Hvem skal betjene al det materiel, der skal købes ind? Og burde soldaterne ikke få mere i løn? Det tager vi en snak med CS formand Jesper Korsgaard Hansen om.

Milliardtilførslerne overrasker ikke formanden. Men han mener, det er vigtigt med fokus på personel og løn:

– Der har været stor fokus på kapaciteter og indkøb af materiel. Og mindre fokus på det, som for mig, er det vigtigste, og det er den personelmæssige ressource. Der er behov for at give soldaterne mere i løn. Grunden til at soldater søger ud af Forsvaret, det er, at lønnen er for dårlig. Så det er der, man skal tage fat. Det handler ikke om at være lønførende. Det handler om en forsvarlig løn.

Lyt med! Det giver podcasten dig indblik i:

  • De seneste politiske udmeldinger om oprustning og økonomiske midler til Forsvaret.
  • CS’ fokus på oprustning af personel og forsvarlig løn.
  • Rekruttering og fastholdelse: Hvorfor er lønnen afgørende?
  • Formandens bekymringer om rekruttering og fastholdelse af soldater.
  • Konkrete løsningsforslag fra CS til politikerne for at forbedre lønnen hos medlemmerne.

Podcasten varer ca. 12 minutter.

#forsvarligløn

Lyt til podcasten her

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Man-tor: 9:00-15:00
Fre: 9:30-14:00

Mail: cs@cs.dk


Find os

Gammel Kongevej 60, 12. sal
1850 Frederiksberg C


Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Man-tor: 9:30-11:30 & 12:30-15:00
Fre: 9:30-11:30 & 12:30-14:00

Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefon: 36 90 89 00
Email: cs@cs.dk

Telefontid

Man-tor: kl. 09 – 15
Fre: 09:30 – 14

Find os

Snorresgade 15, 2.sal
2300 København S

Åbningstider

Man-tor: 9:00-15:00
Fredag: 9:30-14:00
Lør – søn & helligdage:
Lukket

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Mail: cs@cs.dk

Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke