Sådan siger 20-årige Lea Winther, der skiftede drømmen om en karriere i Forsvaret på hest ved Gardehusarerne ud med et tæt makkerskab med hundene på Flyvestation Skrydstrup. Læs hvorfor og få gode råd til, hvordan du kan blive hundefører.

  • Derfor er det vigtigt: Der er mange forskellige karrieremuligheder i Forsvaret. Læs om en af de måske mere ukendte her.

  • Det sker der nu: Følg Lea Winther, der er under uddannelse som hundefører på Flyvestation Skrydstrup

  • Det betyder det for dig: Hvis du overvejer at blive hundefører, kan du her læse, om det måske kunne være noget for dig.

Placeholder Image 1
Placeholder Image 2

Lea Winther er ved at opfylde sin helt store drøm om at blive hundefører i Forsvaret. Derfor følger hun de dygtige hundeførere, der arbejder på Flyvestation Skrydstrup.

“Jeg synes, det er megaspændende at arbejde med hunde i Forsvaret. Det er en mulighed, mange i det civile måske ikke tænker over, man kan, men det er så fedt. Du følger forskellige hunde, ser deres udvikling og får øjnene op for hver hunds potentiale.”

Lea Winther, kommende hundefører

Som føl, følger Lea de erfarne hundeførere på flyvestationen i Skrydstrup.

Her fungerer hun som figurant, hvor hun bliver brugt til at patruljere hundene, gå spor og ikke mindst være den, der skal bides i, det kalder man også at være bidfigurant.

Og sidste opgave er ikke en nem en af slagsen. Hver hund bider forskelligt, og er Lea uheldig, kan hundene få forkert fat, og det sætter spor. I bogstaveligste forstand. Det er ikke usædvanligt, at Lea kommer hjem med en hævet arm og blå mærker.

Specielt makkerskab

Når Lea om er færdig som føl, kan hun se frem til at få sin egen hund.

– Jeg glæder mig mest af alt til at få min egen hund. Afprøve alt det, jeg har lært. Og knytte bånd til min helt egen hund.

De fleste kender til at have et særligt bånd med en kollega, hvor man har et helt tæt makkerskab, men for Lea Winther vil det helt tætte makkerskab være mellem hende og hendes kommende hund.

“Det er måske specielt at danne makker med en hund. Men tanken om at have en makker, jeg ved, jeg altid kan stole på, er rar. Med hunden får jeg en makker, jeg kender bedre end nogen anden.”

lea winther, kommende hundefører

– Jeg glæder mig virkelig meget til at kunne gå i dybden med min egen hund. Løse problemer og se, hvor vi starter og ender.

Man bruger virkelig meget tid på hundene

Undervejs i sin uddannelse, har det overrasket Lea Winther, hvor meget tid der bliver brugt på hundene. De har en virkelig stor indflydelse på arbejdet.

– Næsten det hele går ud på hundene. De, er de vigtige i vagten.

“Når man siger ja til at være hundefører, siger man også ja til en livsstil. Man tager hunden med hjem og har den 24/7. 365 dage om året. Dine venner og familie skal vænne sig til, at man har en hund, der er uddannet til at slå ihjel.”

lea winther, kommende hundefører

Hvordan finder man den rigtige hund?

Det er typisk en erfaren hundefører, som vælger hunden til den nye hundefører. Valget af hund bliver truffet på baggrund af en lang række observationer om temperament og personlighed – hos både hund og fører. Derudover bliver praktiske ting, som den kommende hundeførers livssituation også gennemgået.

– Hvis der er børn derhjemme, er det noget, vi tager hensyn til, når vi skal finde det rigtige match mellem hund og fører, siger Bjarne Thomsen, der er dressurleder på flyvestation Skrydstrup. Ligesom ansøgers boligforhold kan have betydning.

– Nogle hunde trives fint i en lille lejlighed, mens andre hunde har brug for mere plads og en have.

“Søg endelig. Folk står med åbne arme for at hjælpe dig i gang.”

Lea winther, kommende hundefører

Vil du også være hundefører?

Hvis du gerne vil være hundefører, skal du:

  • være mindst 18 år
  • have folkeskolens afgangsprøve med mindst to i dansk, engelsk og matematik
  • kunne sikkerhedsgodkendes
  • have et gyldigt kørekort til kategori B
  • have gennemført din værnepligt
  • søge bevogtningsassistentuddannelsen 
  • gennemføre en helbredsundersøgelse, løbetest, styrketest og samtaler med en psykolog.


Læs mere om uddannelsen under karriere på Forsvarets hjemmeside.

Kilde: Forsvarets Rekruttering

Som medlemskonsulent bliver du en del af CS’ faglige sekretariat, hvor du arbejder tæt sammen med 22 engagerede kolleger, der arbejder for medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår og bistår den politiske ledelse.

Som medlemskonsulent har du dagligt kontakt med medlemmerne. Dine opgaverne bliver bl.a.:

  • Telefonisk rådgivning og vejledning af medlemmer indenfor alle områder af Forsvaret.

  • Indsigt i administrative forhold/aftaler og gældende overenskomster i Forsvaret og Staten.

  • Håndtering og støtte af medlemmer, der har udfordringer i arbejdslivet.

  • At besøge medlemmer på tjenestestederne for at få indblik i de krav og vilkår, de arbejder under.

Du får to vigtige sagsområder:

  • Arbejdsmiljø

  • Faglig kontaktperson for medlemmer i Flyvevåbnet

Hvem er du?
Vi forventer, at du har en bred faglig viden indenfor Forsvaret.  Det er en fordel, men ikke et krav, at du har særlig erfaring fra Flyvevåbnet, da du skal samarbejde med medlemskonsulenter med erfaring fra Hæren og Søværnet. Det er også en fordel, hvis du kender til arbejdet som tillidsvalgt i CS.

Du

  • Har lyst til medlemskontakt, og kan lide at lytte til og tale med mennesker.

  • Mestrer at formulere dig mundtligt og skriftligt i et klart, forståeligt sprog.

  • Kan begå dig på de forskellige niveauer i Forsvaret.

  • Har evnen til at vurdere sager og viderebringe dem til CS-husets øvrige specialister.

  • Kan være bisidder i mange forskellige situationer.

  • Har lyst til at arbejde i en faglig organisation.

  • Har mod på en del rejseaktivitet, både i Danmark og udlandet.

Det praktiske

  • Start: 1. april 2025 eller hurtigst derefter.

  • Arbejdssted: Islands Brygge, København.

  • Ansættelse: 37 timer pr. uge

  • Udvikling: Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling

  • Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til CS-overenskomst med relevant faglig organisation.

Hvem er CS?
CS er med sine 9.000 medlemmer den største fagforening i forsvaret. Vi har et højt fagligt niveau og arbejder hver dag for at give den bedst mulige medlemsservice. Vi er et hus med en uhøjtidelig omgangstone med plads til smil og latter.

Send din ansøgning

  • Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt sekretariatschef Finn Bengtsen på telefon 36 90 89 31.

  • Send din ansøgning til sekretariatschef Finn Bengtsen på finn@cs.dk senest den 31. januar 2025 kl. 12.00.

  • CS opfordrer til, at man søger uanset køn alder eller etnisk baggrund.

Der er mange ting, der er anderledes, når man arbejder i Grønland. Og gør du tjeneste i Grønland, har du højst sandsynligt stiftet bekendtskab med Grønlandsaftalen.

Hvad omfatter Grønlandsaftalen?

Grønlandsaftalen omfatter godtgørelse af udgifter til kost og logi under udstationering til AKO, på inspektionskutterne mv.

CS har længe presset på for at få Grønlandsaftalen genforhandlet, da den ikke længere er tidssvarende. Men vi venter stadig på en invitation.

Øvrige problematikker

Når man arbejder i Grønland, er der mange andre problemstillinger, der gør sig gældende.

Det kan dreje sig om grønlandsk skattelovgivning, pasningsgaranti, det grønlandske skole- og sundhedssystem. Det er alle områder, der falder udenfor Grønlandsaftalens dækningsområde, og som CS ikke har nogen direkte indflydelse på. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke har en mening om tingene. Men vi kan alene påvirke disse problemstillinger politisk, hvilket formanden også gør i alle de sammenhænge i Forsvaret og med folketingspolitikere, hvor han har mulighed for det.

2024 går på hæld. Vi har derfor sat formand i CS, Jesper Korsgaard Hansen, i stævne til en snak om alt fra årets overenskomst, overraskelserne og opturene i løbet af 2024.

Ny overenskomst: OK24

– I foråret landede vi en ny overenskomst, som gav jer og de øvrige medarbejdere i staten en lønstigning på 7,4 %, siger Jesper Korsgaard Hansen, formand i CS.

De fleste af pengene fik I til udbetaling allerede i maj i år.

Hvad er der ellers med i overenskomsten?
Overenskomsten indeholder flere gode initiativer. Mange af dem træder i kraft i foråret 2025. Herunder blandt andet en forhøjelse af pensionsprocenten samt valgfrihed mellem pension og løn. Læs mere om overenskomsten her.

I slutningen af næste år ligger der også en såkaldt ultimo-forhandling.

– Her skal vi sætte os til bordet og se på, om vi er landet det rigtige sted i forhold til det private arbejdsmarked og den generelle prisudvikling, siger Jesper Korsgaard Hansen og fortsætter:

– Hvis det viser sig, at der er et efterslæb, og at vi som offentligt ansatte halter bagefter, er der jo noget at hente ved en sådan forhandling. Omvendt kan vi risikere, at udviklingen ikke er gået så godt som forventet, og så ser det straks mere vanskeligt ud.

Overraskelserne

En af årets største overraskelser var, at der slet ikke var nogle lønmæssige forbedringer at finde i forsvarsforligets første to delforlig.

– Tilbage i 2023 afleverede vi en række forslag til forsvarsministeren med forskellige fastholdende tiltag. Herunder en række forslag til at forbedre jeres løn og tillæg, siger Jesper Korsgaard Hansen

Også hele diskussionen om økonomien i Forsvaret har været noget af en overraskelse i 2024.

Opture- og forventninger til 2025

I forsvarsforligets to første delforlig er der et par ting, som CS formand særligt fremhæver som positive. Det er blandt andet lykkedes at få indført en ansættelsesform med uddannelsesordning igen.

– Det er noget, vi i CS har brugt virkelig lang tid på at overbevise politikerne om, og nu er der sat 2,1 milliarder af til det i forsvarsforliget. Det er vi rigtigt glade for. Og jeg forventer, at vi kan forhandle os frem til noget, der kan virke fastholdende for både nye og erfarne kollegaer, siger Jesper Korsgaard Hansen.

– I første delaftale blev det også muligt at ansætte ufaglært personel fra konstabel- og sergentgruppen som militære lærlinge med løn. Vi har efterfølgende lavet en god aftale, der gør, at man beholder sin grad og sin løn, hvis man bliver lærling efter 12 måneders ansættelse. Det er en aftale, der både efterkommer vores behov og ønsker, såvel som forsvarets.

– Vi er lykkedes med at afsat 2,1 milliarder kroner til den nye ansættelsesform med uddannelsesordningen.

– Også HR-strategien for Forsvaret kan vi være stolte af. Med strategien tager Forsvaret ansvar for medarbejderne og drager den omsorg, I har krav på med karriereplaner, strategier for fastholdelse og udvikling, siger Jesper Korsgaard Hansen og tilføjer:

– Af samme grund er jeg også positiv i forhold til det nye bemandingssystem. Her tager man hensyn til medarbejdernes ønsker og drager omsorg for den enkelte. Det er det, som CS hele tiden har sagt, er vigtigt, hvis man vil holde lidt længere på folk.

 I forbindelse med forsvarsforliget er der også nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på arbejdsvilkår og incitamenter. Bl.a. med fokus på løn. CS deltager i arbejdsgruppen, og skal dermed være med til at fastslå de steder, hvor man med fordel kan lave forbedringer.

Formanden slutter sin julehilsen af at med at ønske alle jer medlemmer en rigtig god jul og et godt nytår og se frem mod næste år. Og spørgsmålet er her, hvad det vigtigste fokus bliver for CS og medlemmerne?

Bliver du lagt ned af feber eller det, der er værre, så behøver hele ferien ikke at være tabt til sengen. Læs hvorfor her.

Derfor er det vigtigt: Snyd ikke dig selv, hvis du skulle være så uheldig at blive syg i ferien.
Hvad sker der?: Vi giver dig overblik og indblik i regler – og dine rettigheder.
Det betyder det for dig: Du kan få erstatningsferie, hvis du er syg i mere end fem dage i alt.

– Der er flere ting, som du bør være opmærksom på, hvis du bliver ramt af sygdom i din ferie. Det forklarer Jesper Østergaard, der er faglig konsulent hos CS.

Jesper oplyser, at de første fem sygedage er såkaldte karensdage. Det betyder, at du selv betaler for dagene. 

Til gengæld behøver karensperioden ikke at være fem sammenhængende dage, og perioden dækker hele ferieåret, som løber fra 1. september til 31. august.

Syg lige inden ferien?

Hvis du bliver syg, inden din ferie går i gang, gælder der andre regler. Her skal du melde dig syg til din arbejdsgiver, inden din ferie begynder og oplyse, at du ikke ønsker at holde ferie. 

Du skal også kontakte din læge for at få dokumentation, hvis din arbejdsgiver kræver det.

Hvis din sygdom begynder ’lige inden’ ferien – f.eks. mandag morgen klokken 8, hvor din arbejdsdag normalt starter – skal du melde dig syg inden dette tidspunkt.

I dette tilfælde er det arbejdsgiveren, der betaler for lægeerklæringen.

5 OBS-punkter

CS bliver medlem af Faglige Seniorer, der er fagbevægelsens organisation for seniormedlemmer. Medlemskabet giver seniormedlemmer en række fordele – se dem her.  

Det sker der:  

  • 1. januar 2025 bliver CS medlem af Faglige Seniorer, som har mere end 260.000 medlemmer i 600 seniorklubber og foreninger over hele landet. 
  • 23 andre fagforeninger og forbund er allerede medlem af organisationen, der blev stiftet i 1980.

CS-formand Jesper Korsgaard Hansen forklarer:

  • Vi har valgt at blive medlem af Faglige seniorer for at give vores seniormedlemmer endnu flere tilbud og rabatter. Samtidig er Faglige Seniorer en markant stemme i seniordebatten. Og det vil vi gerne støtte op om.

Hvad betyder det for dig? 

  • CS betaler medlemmernes kontingent til Faglige Seniorer.
  • Seniormedlemmer i CS, der er 60 år eller mere, får nu adgang til fordele og tilbud, herunder rejser, rabat på sommerhuse, rabat på attraktioner, oplevelser og meget mere.
  • Faglige Seniorer oplyser, at der i løbet af et år afholdes mere end 10.000 forskellige arrangementer i klubberne. 
  • Du kan også få et gratis pensionstjek eller udarbejdet en fremtidsfuldmagt til halv pris.
  • Læs mere og se alle fordelene på fagligsenior.dk

Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blevet enige om et forsvarsforlig for de næste 10 år, som giver over 195 milliarder kroner til det danske forsvar. Et svimlende beløb, men ude på tjenestederne spørger mange af jer, hvor de mange penge bliver af.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret bliver i disse år tilført rigtig mange penge, men mange medlemmer oplever ikke, at pengene når ud på deres arbejdspladser.
  • Det sker der nu: I venter stadig på, at de de 195 milliarder kroner kan gøre en forskel hos jer.
  • Det betyder det for dig: Mange medlemmer arbejder i slidte bygninger, mangler penge til øvelser eller kan ikke få det nødvendige udstyr. Hvis det også er din oplevelse, må du gerne tippe os på kommunikation@cs.dk

Forsvarsforliget: Dengang og nu

  • Tidligere løb forsvarsforliget over en 4-årig periode. Det var defineret på forhånd, hvad pengene skulle bruges til, fx til vedligehold, materiel osv.
  • Nu løber forsvarsforliger over en 10-årig periode. Når der skal bruges penge, skal partierne bag forliget forhandle om, hvordan de skal bruges.

Besøg på Høvelte Kaserne

I dag er vi taget til Cyber Divisionen på Høvelte Kaserne til en snak med Chefsergent Gerth Sloth Berthelsen for at høre, om han og teamet har set noget til de mange ekstra milliarder.

Gaffatape og tandstikkere kan redde meget

– Vi mangler alt. Stort set. Vi har ikke en ledig computer, ekstra mus eller usb-stik på lager, siger Gerth og slår opgivende ud med armene og fortæller en historie om en kollega, der havde brug for et usb-stik. En umiddelbar simpel opgave for en it-afdeling. Alligevel kan det tage flere måneder, fordi der ikke er et eneste usb-stik på lager. Løsningen i dette tilfælde blev derfor at finde et gammelt stik frem, rense det i et døgn, og først dagen efter kunne kollegaen hente usb-stikket. – Får vi ansat en ny medarbejder i organisationen, kan vi heller ikke udlevere en ny computer til vedkommende, konstaterer Gerth.

– Det spilder folks tid og giver en masse frustrationer, siger Gerth og fortæller, hvordan gaffatape og tandstikkere har reddet indtil flere computere.

– Vi har lige sendt et hold kollegaer til Interflex i England for at undervise ukrainere. Og der var der ikke nogle computere, de kunne tage med, fortæller Gerth. Derfor brugte Gerth og hans kollegaer en masse tid på at ringe rundt i et forsøg på at skaffe det nødvendige udstyr.

– Det er bestemt ikke latest og greatest udstyr, vi sender folk ud med, siger Gerth og forklarer, at hvis man påtager sig så vigtig en opgave som at uddanne ukrainere, så har man også et ansvar for at gøre det ordentligt. Og det synes Gerth desværre ikke er tilfældet.

Som situationen er nu, så sender man folk afsted med gammelt og slidt udstyr, som er i stor risiko for at bryde sammen.

– Det har stor betydning. Hvis du ikke har en computer, der virker, så kan du heller ikke få materiel over. Og hvad hvis det er uniformer, vores kollegaer mangler? Spørger Gerth hovedrystende over situationen.

Klenodier fra hylderne på Cyber Divisionen

Gammelt udstyr fra gemmerne på Høvelte Kaserne. Heldigvis bruges hverken mus eller telefoner.

I CS vil vi levere bedre og mere relevant kommunikation til jer medlemmer. Derfor bliver kommunikationen nu digital, og I får et helt nyt nyhedsbrev, der erstatter CS Bladet.

  • Derfor er det vigtigt: CS digitaliserer medlemskommunikationen, så vi kan være endnu mere relevante.
  • Det sker der nu: Et nyt nyhedsbrev, skabt ud fra medlemmernes egne ønsker og præferencer.
  • Det betyder det for dig: Du får nu relevante artikler, service- og medlemsinformation direkte i din indbakke.

CS skruer nu op for medlemskommunikationen, som skal være endnu mere relevant og brugbar. Det betyder, at der nu lanceres et helt nyt nyhedsbrev, som udkommer ca. to gange om måneden.

Formand i CS, Jesper Korsgaard Hansen, siger:

– Jeg har høje forventninger og håber, at I tager godt imod nyhedsbrevet. Har du ris, ros eller gode inputs til nyhedsbrevet, så tag endelig fat i mig.”

Medlemmernes ønsker

Det nye nyhedsbrev erstatter CS Bladet og kommer efter, at der i foråret blev udarbejdet en række analyser og undersøgelser.

De viste bl.a., at CS-medlemmer efterlyste viden, information og nyheder i kortere og mere overskuelige, digitale formater.

Fremover er nyhedsbrevet stedet, hvor brugbar og konkret viden og information serveres på en kort og præcis måde.

Det sker i formater, som er lette at navigere i og som giver hurtigt overblik, mens især emner som løn, forsvarets udvikling, arbejdsforhold, uddannelse og det moderne arbejdsliv vil være i fokus.

Det kan du forvente

Mere konkret vil nyhedsbrevet bestå af:

  • Nyheder:
    • Vi fortæller dig, når noget har betydning for din karriere og dit arbejdsliv.
    • Vi klæder dig på, så du ved det, der er fagligt vigtigt at vide.
    • Vi guider og fortæller medlemmers historier.
  • Leder:
    • CS’ formand Jesper Korsgaard Hansen fortæller dig og resten af Danmark, hvad CS mener om aktuelle emner.
  • Medlemsfordele og servicestof:
    • Vi fortæller dig løbende om dine medlemsfordele Det kan fx være rabatter, medlemstilbud og andre tips og tricks, der kan gøre dit arbejdsliv nemmere og bedre.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Vi anbefaler, at du tilmelder dig nyhedsbrevet med din private e-mail. Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du tilmelde dig her.

Hvem står bag nyhedsbrevet?

I CS Kommunikation arbejder Julie Walton og Stine Lintrup, begge er kommunikationsuddannede og glæder sig til at holde jer velorienterede om jeres arbejdsliv.

Har du en god historie? Et emne du gerne vil vide mere om? Eller vil du dele noget fra dit arbejdsliv? Så hører vi meget gerne fra dig. Kontakt CS Kommunikation på kommunikation@cs.dk

CS Pensionsfond skifter navn til CS Pension.

  • Derfor er det vigtigt: Der sker ikke ændringer i din service, men her kan du læse om baggrunden for navneskiftet.
  • Det sker der nu: Navneskiftet sker officielt 1. januar 2025.
  • Det betyder det for dig: Der er alene tale om et navneskifte. Du skal ikke gøre noget.

Navneskiftet er stemt igennem på repræsentantskabsmødet og sker, fordi tilsynet med pensionen skifter fra Forsvarsministeriet til Finanstilsynet.

Siden 1972 har Forsvarsministeriet ført tilsyn med CS Pensionsfond. I mange år har det givet god mening, både fordi pensionen var i en overskuelig størrelse, og fordi der har været en tæt relation mellem ministeriet og jer medlemmer.

Men at føre tilsyn med en pensionsfond er jo ikke en kerneopgave for Forsvarsministeriet, og samtidig er jeres pensionsformuer vokset. Derfor skifter tilsynet.

– Det overordnede formål for CS Pension vil, også efter navneskiftet, være at arbejde for en tryg økonomisk pensionstilværelse for stampersonel, Rune K. Larsen, direktør i CS Pension.

Navneskiftet betyder ikke noget for dig, det er en ren formssag. CS Pension vil stadig yde den samme gode service og have den nære kontakt med jer medlemmer.

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke