I CS vil vi levere bedre og mere relevant kommunikation til jer medlemmer. Derfor bliver kommunikationen nu digital, og I får et helt nyt nyhedsbrev, der erstatter CS Bladet.

  • Derfor er det vigtigt: CS digitaliserer medlemskommunikationen, så vi kan være endnu mere relevante.
  • Det sker der nu: Et nyt nyhedsbrev, skabt ud fra medlemmernes egne ønsker og præferencer.
  • Det betyder det for dig: Du får nu relevante artikler, service- og medlemsinformation direkte i din indbakke.

CS skruer nu op for medlemskommunikationen, som skal være endnu mere relevant og brugbar. Det betyder, at der nu lanceres et helt nyt nyhedsbrev, som udkommer ca. to gange om måneden.

Formand i CS, Jesper Korsgaard Hansen, siger:

– Jeg har høje forventninger og håber, at I tager godt imod nyhedsbrevet. Har du ris, ros eller gode inputs til nyhedsbrevet, så tag endelig fat i mig.”

Medlemmernes ønsker

Det nye nyhedsbrev erstatter CS Bladet og kommer efter, at der i foråret blev udarbejdet en række analyser og undersøgelser.

De viste bl.a., at CS-medlemmer efterlyste viden, information og nyheder i kortere og mere overskuelige, digitale formater.

Fremover er nyhedsbrevet stedet, hvor brugbar og konkret viden og information serveres på en kort og præcis måde.

Det sker i formater, som er lette at navigere i og som giver hurtigt overblik, mens især emner som løn, forsvarets udvikling, arbejdsforhold, uddannelse og det moderne arbejdsliv vil være i fokus.

Det kan du forvente

Mere konkret vil nyhedsbrevet bestå af:

  • Nyheder:
    • Vi fortæller dig, når noget har betydning for din karriere og dit arbejdsliv.
    • Vi klæder dig på, så du ved det, der er fagligt vigtigt at vide.
    • Vi guider og fortæller medlemmers historier.
  • Leder:
    • CS’ formand Jesper Korsgaard Hansen fortæller dig og resten af Danmark, hvad CS mener om aktuelle emner.
  • Medlemsfordele og servicestof:
    • Vi fortæller dig løbende om dine medlemsfordele Det kan fx være rabatter, medlemstilbud og andre tips og tricks, der kan gøre dit arbejdsliv nemmere og bedre.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Vi anbefaler, at du tilmelder dig nyhedsbrevet med din private e-mail. Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du tilmelde dig her.

Hvem står bag nyhedsbrevet?

I CS Kommunikation arbejder Julie Walton og Stine Lintrup, begge er kommunikationsuddannede og glæder sig til at holde jer velorienterede om jeres arbejdsliv.

Har du en god historie? Et emne du gerne vil vide mere om? Eller vil du dele noget fra dit arbejdsliv? Så hører vi meget gerne fra dig. Kontakt CS Kommunikation på kommunikation@cs.dk

CS Pensionsfond skifter navn til CS Pension.

  • Derfor er det vigtigt: Der sker ikke ændringer i din service, men her kan du læse om baggrunden for navneskiftet.
  • Det sker der nu: Navneskiftet sker officielt 1. januar 2025.
  • Det betyder det for dig: Der er alene tale om et navneskifte. Du skal ikke gøre noget.

Navneskiftet er stemt igennem på repræsentantskabsmødet og sker, fordi tilsynet med pensionen skifter fra Forsvarsministeriet til Finanstilsynet.

Siden 1972 har Forsvarsministeriet ført tilsyn med CS Pensionsfond. I mange år har det givet god mening, både fordi pensionen var i en overskuelig størrelse, og fordi der har været en tæt relation mellem ministeriet og jer medlemmer.

Men at føre tilsyn med en pensionsfond er jo ikke en kerneopgave for Forsvarsministeriet, og samtidig er jeres pensionsformuer vokset. Derfor skifter tilsynet.

– Det overordnede formål for CS Pension vil, også efter navneskiftet, være at arbejde for en tryg økonomisk pensionstilværelse for stampersonel, Rune K. Larsen, direktør i CS Pension.

Navneskiftet betyder ikke noget for dig, det er en ren formssag. CS Pension vil stadig yde den samme gode service og have den nære kontakt med jer medlemmer.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget står bag en ny veteranaftale, som ændrer reglerne, så flere veteraner kan få anerkendt PTSD som en arbejdsskade. Der er afsat 2,4 milliarder kroner til aftalen.

Derfor er det vigtigt
Bevisbyrden er vendt 180 grader.

”I årevis har vi råbt op om bedre vilkår for vores veteraner. Derfor glæder det mig, at der nu kommer en politisk aftale, som ændrer bevisbyrden,” siger formand for CS Jesper Korsgaard Hansen

Hvad sker der nu?
Den nye aftale indeholder det, man kalder for en formodningsregel. Det betyder, at myndighederne som udgangspunkt skal formode, at en soldats PTSD skyldes udsendelsen med mindre særligt tungtvejende grunde taler imod. Det vil fortsat være en forudsætning, at en uafhængig speciallæge i psykiatri har stillet diagnosen PTSD som følge af udsendelsen.

Det betyder det for dig
Hvis du er veteran og er blevet syg af din udsendelse, bliver det nu nemmere at få anerkendt PTSD som en arbejdsskade. Formodningsreglen betyder også, at de veteraner, der tidligere har fået afvist PTSD som arbejdsskade, kan få genprøvet deres sag.

Det skal du gøre:
Hvis du er medlem af CS og har fået PTSD som følge en udsendelse, skal du:

Tage fat CSs advokat Mette Lind-Hansen ved at kontakte CS på vores hovednummer
36 90 89 00 eller denne mail: cs@cs.dk.

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke