CS Pensionsfond skifter navn til CS Pension.

  • Derfor er det vigtigt: Der sker ikke ændringer i din service, men her kan du læse om baggrunden for navneskiftet.
  • Det sker der nu: Navneskiftet sker officielt 1. januar 2025.
  • Det betyder det for dig: Der er alene tale om et navneskifte. Du skal ikke gøre noget.

Navneskiftet er stemt igennem på repræsentantskabsmødet og sker, fordi tilsynet med pensionen skifter fra Forsvarsministeriet til Finanstilsynet.

Siden 1972 har Forsvarsministeriet ført tilsyn med CS Pensionsfond. I mange år har det givet god mening, både fordi pensionen var i en overskuelig størrelse, og fordi der har været en tæt relation mellem ministeriet og jer medlemmer.

Men at føre tilsyn med en pensionsfond er jo ikke en kerneopgave for Forsvarsministeriet, og samtidig er jeres pensionsformuer vokset. Derfor skifter tilsynet.

– Det overordnede formål for CS Pension vil, også efter navneskiftet, være at arbejde for en tryg økonomisk pensionstilværelse for stampersonel, Rune K. Larsen, direktør i CS Pension.

Navneskiftet betyder ikke noget for dig, det er en ren formssag. CS Pension vil stadig yde den samme gode service og have den nære kontakt med jer medlemmer.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget står bag en ny veteranaftale, som ændrer reglerne, så flere veteraner kan få anerkendt PTSD som en arbejdsskade. Der er afsat 2,4 milliarder kroner til aftalen.

Derfor er det vigtigt
Bevisbyrden er vendt 180 grader.

”I årevis har vi råbt op om bedre vilkår for vores veteraner. Derfor glæder det mig, at der nu kommer en politisk aftale, som ændrer bevisbyrden,” siger formand for CS Jesper Korsgaard Hansen

Hvad sker der nu?
Den nye aftale indeholder det, man kalder for en formodningsregel. Det betyder, at myndighederne som udgangspunkt skal formode, at en soldats PTSD skyldes udsendelsen med mindre særligt tungtvejende grunde taler imod. Det vil fortsat være en forudsætning, at en uafhængig speciallæge i psykiatri har stillet diagnosen PTSD som følge af udsendelsen.

Det betyder det for dig
Hvis du er veteran og er blevet syg af din udsendelse, bliver det nu nemmere at få anerkendt PTSD som en arbejdsskade. Formodningsreglen betyder også, at de veteraner, der tidligere har fået afvist PTSD som arbejdsskade, kan få genprøvet deres sag.

Det skal du gøre:
Hvis du er medlem af CS og har fået PTSD som følge en udsendelse, skal du:

Tage fat CSs advokat Mette Lind-Hansen ved at kontakte CS på vores hovednummer
36 90 89 00 eller denne mail: cs@cs.dk.

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke