Alt om OK24 resultatet

Få overblik over resultatet

 

Her kan du få et overblik over, hvornår de forskellige elementer i OK24-forliget på statens område træder i kraft: 

Spørgsmål og svar om OK24

Ved overenskomstforhandlingerne aftaler parterne den økonomiske ramme og dermed også hvilke lønstigninger, der skal være over den kommende periode. Derudover aftaler man arbejdstid, ferie, barsel, kompetenceudvikling osv.

Der forhandles på hhv. statens område, det regionale område og det kommunale.

Her kan du se en tidslinje over processen for de statslige forhandlinger. 

Ved statens forhandlinger forhandles der mellem Finansministeren og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som er arbejdsgiversiden mens Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne, som begge repræsenterer medarbejdersiden på statens område. Det kaldes også “Det store bord”.

Her kan du se en illustration over, hvem der forhandler Overenskomstforhandlinger (centralt)

CFU-samarbejdet består af Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (CO10 og LC – CS er en del af CO10) samt Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). CS formand Jesper Korsgaard Hansen er formand for CO10 og er dermed også med ved forhandlingerne.

Her kan du se en illustration over Forhandlingsfællesskabet

Når de generelle spørgsmål er forhandlet, og parterne er nået til enighed, underskrives forhandlingsresultatet (forliget).

Efter CFU-forliget er der et fire-ugers vindue, hvori de enkelte organisationer forhandler med arbejdsgiver om såkaldt specielle krav. Det vil sige, at CS f.eks. forhandler med FPS i de fire uger. Der forhandles om krav, der kun omhandler CS’ område.

Her kan du se en illustration over, hvem der forhandler decentralt

I foråret 2023 blev alle CS afdelinger bedt om at indsende krav til overenskomstforhandlinger. Da kravene kom ind, blev de behandlet af CS hovedbestyrelse. Der var mere end 100 krav, der blev samlet, bearbejdet og ”fordelt” i henholdsvis generelle eller specielle krav. Det resulterede i seks generelle krav og 21 specielle krav.

De generelle krav omfatter hele statens område, mens de specielle krav kun vil omfatte CS’ område.

Først forhandler man de generelle krav for hele staten. Det kan for eksempel være krav om seniorer, kompetenceudvikling mv. Herefter er der fire uger, hvor organisationerne kan forhandle specielle krav med arbejdsgiver.

Her kan du se en forklaring af de forskellige typer af Forhandlingskrav.

Efter CS hovedbestyrelse havde færdigbehandlet kravene, blev de sendt videre til centralorganisationen CO10. Her behandles de generelle krav, som CS har sendt med de øvrige organisationers generelle krav. Når kravene er blevet godkendt på CO10’s repræsentantskabsmøde i efteråret, sendes de videre. Først til Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) og derefter videre til Centralorganisationernes Fællesudvalg – CFU.

I CFU bliver de generelle krav endnu engang behandlet sammen med kravene fra den anden centralorganisation OAO. Efter den behandling står statens forhandlere klar med en række generelle krav, som de kan tage med videre til overenskomstforhandlingerne med Finansministeren og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Der udveksles krav den 14. december 2023, hvorefter forhandlingerne startes op.

CS’ specielle krav forhandles direkte med FPS. Det sker i det såkaldte fire-ugers vindue, som forgår efter, der er lavet en aftale på statens område.
Det er vigtigt at understrege, at særligt de mere omkostningstunge krav fra CS til arbejdsgiver er dybt afhængige af, at der er nogle midler at forhandle med. De midler skal komme fra forhandlingerne mellem CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i form af puljer. Er der ikke puljemidler med fra Statens aftale, kan det blive svært at komme i mål med de krav, der for alvor koster i budgettet.

I nogle af de andre fagforeninger stemmer medlemmerne ja eller nej til overenskomstforliget ved en urafstemning. Stemmes der nej ved urafstemningen kan det ende med konflikt og strejke. Hverken tjenestemænd eller overenskomstansat militært personel kan strejke eller lockoutes, så derfor vil vi være afhængige af, at der er andre fag, der vil kaste sig ind i en konflikt og strejke på vores vegne, hvis det skulle komme så vidt.

Øvrige nyheder

Demokratiets fødselsdag

5. juni 1849 sluttede knap 200 års enevælde og Danmark fik en ny forfatning, kendt som Grundloven. Mens voldsomme revolutioner rasede i andre europæiske lande

Læs mere »

Kursen er sat mod nye krigsskibe

En række maritime organisationer er gået sammen med Forsvaret i et ’Nationalt Partnerskab’, der her til morgen kunne offentliggøre anbefalinger, der indeholder analyser og en

Læs mere »
Søg