Bliver du overdraget fra ISS til FES?

Her kan du få svar på dine spørgsmål

I juni 2021 blev Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) og ISS enige om vilkårene for at bringe kontrakten om levering af facility management-ydelser til forsvaret til ophør.

FES er så småt begyndt at overtage kontraktens serviceområder, og i den forbindelse er medarbejdere, der tidligere har løst opgaven med arealpleje, overdraget fra ISS til FES.

I forbindelse med overdragelsen, er der en del af jer, der har nogle praktiske spørgsmål. Her kan du få svar på de mest almindelige spørgsmål.

I forbindelse med overdragelsen bliver en række medarbejdere ansat på CS-civil overenskomst. Det afhænger af din stilling, hvilken ansættelse du får efter overdragelsen. Du modtager besked i din e-Boks inden ansættelsen.

Du kan læse hele CS overenskomst for civile her.

Overdragelse af opgaver – og dermed også flytningen af medarbejdere sker gradvist i tre faser. Næste fase omhandler etablissementsservice og skydeområder, og overdragelsen sættes i gang 1. februar 2022. Derefter bliver områderne rengøring og forplejning og bygninger, teknik og administration og ledelse overdraget.

Ja. du får samme løn- og ansættelsesvilkår som inden overdragelsen, så ingen stilles dårligere ved overdragelse til FES

Som ansat på CS-civil overenskomst er du omfattet de bestemmelser om pension, der er gældende for LC/CO10. Det betyder på nuværende tidspunkt, at pensionsbidraget udgør 18 procent, som indbetales til CO10 Pension i PFA, hvoraf en tredjedel anses som dit eget bidrag. Dette vil også fremgå af din lønseddel.

Hvis du selv søger en stilling, er det de generelle vilkår fra CS civil overenskomst, der er gældende.

Som medlem af CS får du forskellige fordele. Blandt andet en god forsikringsordning, mulighed for at leje en af vores ferieboliger og en række andre fordele. Du har også mulighed for at melde dig ind i Forsvarets A-kasse, som er en del af FTF-A. Du kan finde informationer om det hele her på vores hjemmeside, og du er naturligvis også velkommen til at kontakte medlemsservice på 36908989 eller medlem@cs.dk.

Har du yderligere spørgsmål vedrørende løn og ansættelse som CS’er er du velkommen til at kontakte medlemskonsulent Torben Bratved på 36908933 eller tb@cs.dk.