Forfatter: Jane Munk

Folketinget har bedt et forskerhold om at lave en udredning af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan. Udredningen skal sikre, at Danmark lærer af erfaringerne fra krigen, men tre af nøglepersonerne deltager ikke.

• Derfor er det vigtigt: Det har konsekvenser, når man sender mennesker i krig. Derfor er det vigtigt, at man efterfølgende evaluerer og lærer af erfaringerne efter en udsendelse.
• Det sker der nu: Tre af nøglepersonerne bag Danmarks indsats i Afghanistan har ikke villet deltage i den efterfølgende udredning af indsatsen. Det er at flygte fra virkeligheden, mener CS formand.
• Det betyder det for dig: Udredningen af Danmarks indsats i Afghanistan kan være med til at forme de danske indsatser fremadrettet.

Den 20 år lange danske indsats i Afghanistan har på den ene eller anden måde påvirket CS medlemmer. Hvad enten man selv været udsendt, eller har kollegaer, der har fortalt om deres udsendelser på godt og ondt. Måske var det grunden til at man i sin tid startede – eller stoppede i Forsvaret. Og efter Vesten trak sig ud i 2021 og Taleban overtog magten i landet, er der nok også en del soldater og CS medlemmer, der har taget indsatsen op til evaluering.

Det har Folketinget også besluttet sig for at gøre. Og derfor bad de et forskerhold fra DIIS – Dansk Institut for Internationale Studier – om at lave en uvildig historisk udredning af Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan i perioden 2001-2021. Formålet er at opnå indsigter og læring til brug for fremtidige danske indsatser.

Det er dog ikke alle, der har været interesseret i at evaluere på indsatsen, kan avisen Politiken fortælle. Den daværende Statsminister Anders Fogh Rasmussen, daværende udenrigsminister Per Stig Møller samt den daværende forsvarsminister og nuværende formand for Folketinget, Søren Gade, har alle tre ikke ville medvirke af forskellige årsager.

CS formand Jesper Korsgaard Hansen har været formand i Forsvarets største fagforening siden 2006, og Afghanistan-indsatsen har fyldt meget i arbejdet gennem årene – både fagligt og politisk. Han mener, at det er en del af ansvaret, når man sender soldater i krig, at man bagefter er med til at evaluere indsatsen og tage ved lære af erfaringerne.  

– Når man sender mennesker i krig, så har det konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at man også bagefter vil være med til at evaluere, siger han til Politiken.

– Hvis de her tre centrale beslutningstagere ikke vil medvirke i udredningen, så er det at flygte fra virkeligheden. Det er væsentligt, at man ikke løber fra sit ansvar og den forpligtelse, det er at lære af sine erfaringer, siger han.

DIIS skriver, at man er klar med den del af udredningen, der svarer på spørgsmålet, om hvordan Taleban kunne genvinde magten i Afghanistan efter 20 års massiv civil og militær international indsats i landet i november måned. Den historiske udredning, der gennemgår de centrale danske politiske beslutninger, er planlagt til udgivelse i foråret 2025.

FAKTA: Forsvaret i Afghanistan
– I 2021 afsluttede Forsvaret næsten 20 års militær indsats i Afghanistan.
– Indsatsen i Afghanistan har været en af Forsvarets største og den klart mest krævende internationale mission hidtil. Omkring 12.000 danske soldater haft mere end 21.000 udsendelser.
– De knap 20 års indsats i Afghanistan har betydet meget for Forsvarets identitet, kultur, uddannelse og på veteranområdet.
– Indsatsen i Afghanistan har også haft store menneskelige konsekvenser. 44 danske soldater mistede livet i Afghanistan og mange kom hjem med fysiske eller psykiske skader efter indsatsen.
KILDE: FORSVARET

• CS har netop deltaget i vores årlige netværksmøde med fagforeninger fra Norge, Sverige og Finland. Fælles for os er, at vi alle organiserer civilt ansatte i forsvaret. Nogle har kun civile medlemmer, mens andre – som CS – har både civile og militært ansatte i medlemsskaren.
• På møderne gennemgår vi hver især de udfordringer, vores medlemmer står overfor og vi deler erfaringer, frustrationer og eventuelle løsninger.
• På trods af, at de skandinaviske landes forsvar og generelle arbejdsmarked er forskellige, er vores udfordringer meget ens. Det handler om løn, pension og generelle arbejdsvilkår, og det er altid interessant at høre, hvordan de andre fagforeninger arbejder med disse store problemstillinger.

Her var nogle af de emner, der blev drøftet på dette års møde:

Forsvarsforlig og forsvarsbudgetter
Samtlige lande er i gang med at opbygge deres forsvar. Det betyder naturligvis mere materiel og flere ansatte. Men hvilke tiltag vil man sætte i gang for at rekruttere og fastholde og i det hele taget gøre forsvaret til en attraktiv arbejdsplads, der kan konkurrere med resten af arbejdsmarkedet? Løn, pension og arbejdsvilkår fylder også meget hos vores skandinaviske naboer, og særligt i Sverige oplever man, at der ikke er taget højde for de ansatte i forsvarsforliget.

Besparelser
På trods af, at alle lande har fået tilført adskillelige milliarder til forsvarsbudgetterne, oplever man både i Finland, Norge og Sverige, at livremmen er blevet spændt ind og at man skal spare. Det er altså ikke kun herhjemme, at budgetterne holdes i en meget stram snor på trods af milliardbevillinger.

NATO medlemskab betyder nye opgaver
Både Sverige og Finland er blevet optaget i NATO, og det får betydning for deres medlemmer. Hvilke arbejdstidsregler gælder f.eks., hvis man er udstationeret til et NATO hovedkvarter i udlandet? Der er som fagforening nok at tage fat på, og vi har heldigvis mulighed for at gøre vores finske og svenske kollegaer en anelse klogere.  

Civile stillinger til militære
Særligt i Finland og Norge oplever fagforeningerne, at de civile stillinger bliver ændret til at være militære stillinger. Også indenfor f.eks. HR området, hvor der ellers typisk vil være tale om ”rene” civile stillinger. Det medfører, at karrieremulighederne bliver færre for de civile medlemmer, og at fagforeningerne må kæmpe for at beholde stillinger som civile.

Medarbejdernes aldersgennemsnit og fokus
De civile medlemmer i Norge har en gennemsnitsalder på 49 år, og i Finland nærmer mange af dem sig pensionsalderen. Det betyder, at medlemmerne har stor fokus på pension og måske ikke så meget på kompetenceudvikling og uddannelse, selvom det er det, der skal til, hvis man f.eks. vil have et lønløft eller et særligt tillæg.

FAKTA – INTERNATIONALT SAMARBEJDE
CS mødes med fagforeningerne Parat Forsvar (Norge), Försvarsförbundet (Sverige) og MPHL (Finland) en gang om året for at drøfte vilkårene for vores civile medlemmer.
CS er også medlem af EUROMIL, en europæisk paraplyorganisation for 39 nationale militære fagforeninger og interesseorganisationer fra 25 lande. CS har sæde i bestyrelsen.
Møderne er en anledning til at dele erfaringer, få inspiration og hjælpe hinanden til at blive stærkere. Dette er særligt vigtigt i EUROMIL-samarbejdet, da der er mange lande, hvor soldater har meget få rettigheder og stadig ikke har mulighed for at organisere sig.

Det koster at overtræde reglerne. Det må Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) sande efter en sag om brud på Statens arbejdstidsaftale hos Ammunitionsrydningskompagniet i Skive. Her har CS medlemmer i en række tilfælde haft mere end 10 arbejdsdage mellem to fridage, hvilket strider imod den såkaldte 10-dages regel.

Sagen startede i foråret 2023, hvor CS fik en henvendelse fra fællestillidsmanden ved Ingeniørregimentet, hvor Ammunitionsrydningskompagniet har til huse. Fællestillidsmanden var bekymret over arbejdsbelastningen ved Ammunitionsrydningskompagniet og havde en formodning om, at der var sket brud på Statens arbejdstidsaftale.

CS gennemgik på den baggrund arbejdstidsregistreringerne i en tilfældig udvalgt periode for i alt 10 medlemmer. Gennemgangen viste, at der i perioden var konstateret mindst 16 brud på Statens arbejdstidsaftale § 12, stk. 3 – også kaldet 10-dages reglen, der meget klart siger, at der højst kan være 10 arbejdsdage mellem to fridage.

Sagen blev overdraget til CS’ forhandlingsorganisation CO10, som tog den op til forhandling med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Afgørelsen blev, at FPS skal betale en bod på 45.000 kroner.