Forfatter: Jesper K. Hansen - Formand

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

Resultaterne fra forhandlingerne på det militære område er nu kendte. De resultater bekræfter mig i, at det var rigtigt at afbryde forhandlingerne.

For det resulterer ikke alene i en voldsom skævvridning af lønstrukturen i Forsvaret. Det spænder også ben for at løse de udfordringer, vi har i det danske forsvar.

Det er en bunden og nødvendig opgave at øge den danske kampkraft, som vi i CS bakker stærkt op om. Men det er også en bunden opgave for os i CS at passe på dét, der er det vigtigste:

Vores medlemmer.

Både jer, der har erfaring og har været loyale i årevis, og alle de nye og kommende medarbejdere, vi gerne vil have gør karriere i Forsvaret.

Arbejdsgiver har indgået en aftale med HKKF, der hæver lønnen for de medlemmer der har over fire års anciennitet. Det svarer til ca. halvdelen af deres medlemsgruppe.

Det vil vi i CS ikke. Hos os skal alle vores medlemmer være med ombord.

Markant skævvridning i løn

Vi vil ikke efterlade en væsentlig del af soldaterne uden lønstigninger. Og vi vil ikke gå med til den markante skævvridning, der er lagt op til fra anden side:

For eksempel vil en konstabel med 8 års erfaring i enten Søværnet eller Flyvevåbnet tjene ca. 2.500 kr. mindre om måneden i overenskomstfastansat løn end en konstabel med 8 års erfaring i Hæren.

Det samme billede tegner sig for korporaler på tværs af værnene, hvor lønforskellen er ca. 3.500 kr. om måned i hærkorporalens favør.

Det vil sige, at sideordnede i det danske forsvar har en forskellig overenskomstfastsat løn uagtet, at de har samme grad.  Så en korporal, der løser administrative opgaver i Hæren, er således væsentlig bedre aflønnet end en korporal, der løser tilsvarende opgaver i et af de to andre værn.  Det giver ingen mening.

Endnu værre bliver det, når vi ser på tværs af funktionsniveauerne, dvs. mellem Hærens korporaler og sergentgruppen. Her kan jeg konstatere, at en korporal i Hæren er bedre lønnet end hhv. en sergent, oversergent og seniorsergent. Sergenten får ca. 2.000 kr. mindre, oversergenten ca. 1.500 kr. mindre og seniorsergenten ca. 100 kr. mindre om måneden.

Ligesom en hærkonstabel med 8 års erfaring vil tjene fuldstændig det samme som en oversergent. Der er således på ingen måde sammenhæng mellem opgaver, ansvar og løn.

CS arbejder for vores medlemmer – i fællesskab

Jeg vil ikke kunne se mig selv eller vores medlemmer i øjnene, hvis jeg havde skrevet under på den aftale. Det holder jeg fast i. Jeg vil ikke acceptere en aftale, der dels ikke tilgodeser alle grupper, og som ødelægger lønstrukturen og balancen i Forsvaret.

CS arbejder for at styrke forholdene for det danske forsvar – og for vores medlemmer. Jeg vil ikke svigte mine medlemmer, hverken de unge eller de ældre, konstabler eller sergenter, overenskomstansatte eller tjenestemænd.

Vi bidrager alle til forsvarets opgaveløsning hver evigt eneste dag. Derfor er det vores job i CS at passe på vores medlemmer. Både for at styrke vores forhold nu og for at sikre dem i fremtiden.

Hvad sker nu?
  • Forhandlingerne er nu sendt retur til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). 
  • Følg med: Vi holder jer opdateret på hjemmesiden og sociale medier.
Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

Lad mig slå det fast en gang for alle: CS ønsker, at der afsættes penge til mere i løn til vores medlemmer, men vi ønsker IKKE en ny trepart.

En trepartsforhandling sker mellem arbejdsmarkedets parter (arbejdsgiver- og lønmodtagersiden og Regeringen). Der laves trepartsaftaler om mange ting, men som udgangspunkt ikke om løn, idet den danske model siger, at det er arbejdsmarkedet parter, der forhandler løn uden politisk indblanding.

Alligevel blev der gjort en forskel i 2023, hvor en række offentlige faggrupper fik et lønløft i en trepart. Der var tale om helt ekstraordinær aftale og en engangsforestilling, understregede politikerne.  

I forbindelse med lønløftet til soldaterne og CS’ ønske om, at politikerne skal afsætte flere penge, er jeg blevet skudt i skoene, at jeg ønsker en ny trepartsaftale og dermed at gøre vold på den danske model. Det gør jeg ikke.

Men jeg mener, at politikerne skal afsætte en pulje, som parterne – arbejdsgiver og de faglige organisationer – kan forhandle om uden politisk indblanding. Det er netop det, den danske model handler om. Politikerne vil for eksempel godt kunne bede Forsvarschefen om at bruge nogle af de mange milliarder, han har fået til oprustning, på at honorere medarbejderne.

Om man så vil kalde det et særligt tillæg, et lønløft eller noget helt tredje, er for mig mindre vigtigt. Men at sige, at politikerne ikke kan afsætte penge til løn uden at omgå den danske model, er for mig at se en undskyldning for manglende vilje til at gøre noget.

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand
Tak til Dansk Folkeparti for at svare – som de eneste.
 
For nylig sendte jeg et åbent brev til alle partiledere om en af Forsvarets største udfordringer: Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
 
Jeg stillede to konkrete spørgsmål:
Alle partiledere har fået brevet. Indtil videre er det kun Dansk Folkeparti, der har svaret. Svaret er ikke kommet skriftligt, men i en samtale i vores podcast KLART SIGNAL – Samtalen, hvor Alex Ahrendtsen deltog. Han havde fået brevet tilsendt af sin partileder.
 

Her er Dansk Folkeparts svar - fra samtalen

Rekruttering starter med værnepligten, men kræver mere
Der er mange unge, der gerne vil aftjene værnepligt, og det skal bruges langt mere aktivt til rekruttering. Samtidig peger han på sergentuddannelsen og forbedrede muligheder for både karriere og civil uddannelse.
 
Løn er et reelt problem
“Det er klart, at lønnen afskrækker nogen, og det bliver vi nødt til at tale om. Vi får ikke, tror jeg, nok fastansatte, hvis vi ikke også gør noget ved lønnen. Og det regeringen har forhandlet sig frem til, er latterligt.”
 
Dansk Folkeparti foreslår 5.000 kr. ekstra om måneden
Enten:
– et skattefradrag på 5.000 kr. om måneden
– eller et skattefrit tillæg på 5.000 kr. om måneden
Formålet er at løfte lønnen på en måde, der respekterer den danske model.
 
Fastholdelse og reserve er afgørende
Der peges på behovet for et stærkere reservesystem, hvor tidligere soldater løbende træner og kan aktiveres – inspireret af lande som Finland og Schweiz.
 
Konsekvensen er klar
“… hvis der ikke er folk til at tage imod og til at bruge materiellet, så kan det jo være lige meget.”
 
Tak for svaret. Jeg håber, flere partiledere vil gøre det samme.
 

Læs det åbne brev

Læs det åbne brev, der blev sendt til partiledere på LinkedIn den 14. marts 2026.

Læs det åbne brev

Lyt til KLART SIGNAL - Samtalen

Du kan høre hele samtalen i podcasten KLART SIGNAL – der hvor du lytter til podcast.

Lyt til samtalerne med politikerne
Jeg vil også nævne

Socialdemokratiet har kvitteret for henvendelsen, men ikke taget stilling til spørgsmålene og henviser til, at vi kan rette henvendelse igen efter regeringsdannelsen.

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

Kære

Mette Frederiksen
Troels Lund Poulsen
Lars Løkke Rasmussen
Pia Olsen Dyhr
Mona Juul
Alex Vanopslagh
Inger Støjberg
Martin Lidegaard
Morten Messerschmidt
Pelle Dragsted
Franciska Rosenkilde
Lars Boje Mathiesen

Det er på tide, at der kommer nogle klare svar på, hvordan Forsvaret skal kunne løse den kæmpe opgave, som I siger skal sikre Danmark i fremtiden.

Danskerne og mine medlemmer kræver ærlige svar.

Derfor har jeg skrevet et åbent brev til alle partiledere.

Læs: Åbent brev - det kræver ærlige svar til danskerne og mine medlemmer i Forsvaret!
Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

Der er udskrevet folketingsvalg, og det betyder, at forhandlingerne om OK26 bliver sat på pause. Forhandlingerne er udskudt på ubestemt tid og kan først genoptages, når der er dannet en ny regering.

Det er ærgerligt, når vi var i gang med at forhandle, men vi må afvente den politiske situation. Jeg vil gerne understrege, at vi står klar til at genoptage arbejdet, så snart det er muligt.

Kort sagt:

  • Valget er den 24. marts.
  • Forhandlingerne kan først fortsætte, når der er dannet en ny regering.
  • Vi melder ud, så snart der er nyt.

Vores retning ændrer sig ikke. Vi går tilbage til forhandlingsbordet, så snart det er muligt.

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand


Denne leder er skrevet 5. februar, da de afsluttende overenskomstforhandlinger på statens område netop gik i gang. CS orienterer løbende om resultatet af forhandlingerne på hjemmesiden og på sociale medier.

Torsdag d. 5. februar er dagen, hvor jeg og de øvrige forhandlere på statens område går ind ad døren til Finansministeriet og forhandler rammerne for den overenskomst, der kommer til at gælde for de kommende år. Jeg forventer, at det denne gang bliver et tre-årligt forlig, men intet ligger fast, før forhandlingerne er slut.

I år er der ekstra meget på spil. Især for jer og jeres kollegaer i Forsvaret. Finansministeren har fremsat nogle krav, som kommer til at påvirke jer i større eller mindre grad. Dem vil jeg skrive lidt om her:

Lønstigninger til soldater

Ministeren har fremsat som krav, at 250 millioner af den samlede ramme skal gives til lønforbedringer til soldaterne. Jeg mener, at 250 millioner kroner er alt for lidt, set i forhold til, hvad andre grupper på det offentlige område har fået i forbindelse med fastholdelse. Det er et honninghjerte, og virker mere som en fornærmelse end som et fastholdende tiltag, der virkeligt vil ændre på noget i forhold til, at forsvaret fremadrettet kan fastholde og rekruttere flere soldater. Men trods flere opråb fra både CS og de øvrige militære organisationer, er der ingen politisk vilje til at tilføre flere penge. Og så længe, pengene skal tages fra den samlede ramme, er det også svært for den øvrige fagbevægelse at skulle tage mere fra deres medlemmer og give til os.

Politikerne har selv være med til at tale forventningerne op, men der er ikke politisk vilje og dermed heller ikke handling bag ordene om markante lønstigninger.

Det er nu min opgave at kæmpe for, at pengene bliver fordelt på en måde, som giver mening i relation til den lønanalyse, som blev lavet af Forsvarsministeriet i efteråret. Det kaster jeg mig helhjertet ind i, så vi ikke får lavet et lønsystem, der undergraver hele balancen og strukturen i Forsvaret.

Pligtig afgangsalder

Jeg ved godt, at mange af jer er bekymrede og frustrerede over det krav fra Finansministeren, der handler om at afskaffe den pligtige afgangsalder for militære tjenestemænd. Jeg undlader at kommentere alt for meget på det, da kravet ikke er præciseret, og vi ikke er gået i gang med forhandlingerne endnu. Jeg forstår bekymringen, men vil alligevel råde jer til at forsøge at slå koldt vand i blodet og afvente udfaldet af de kommende forhandlinger.

Jeg vil naturligvis gøre alt der står i min magt for at bevare den pligtige afgangsalder, og jeg vil kæmpe for, at kravet tages helt af bordet. Jeg kan desværre ikke garantere, at det bliver sådan, men jeg kan garantere, at jeg vil kæmpe for det.

Decentralisering af løndannelsen

Finansministeren har også fremsat krav om mere lokal løndannelse. Det vil sige, at man vil tage en del af rammen og give ud til lokal lønsum på de enkelte ministerområder. Pengene lægges dermed ud i nylønsrammen, så de kan forhandles lokalt ude på tjenestestederne, alt efter arbejdsgivers prioritering. Hvis det bliver til virkelighed, er jeg meget opmærksom på, at vi i organisationerne får mulighed for at følge pengene og finde ud af, hvordan de bliver brugt derude.

Dårligere vilkår gør ikke arbejdspladsen attraktiv

Derudover er der flere krav om blandt andet fleksibel arbejdstilrettelæggelse og bedre rammer for nye lønsystemer. Alle sammen går, efter min vurdering, ud på at forringe vilkårene for medarbejdere på det statslige område, hvilket jo er tankevækkende, når man samtidig stiller krav om, at vi i fællesskab skal gøre Staten til en mere attraktiv arbejdsplads.

Sagt på en anden måde, nu forringer vi lige medarbejdernes vilkår, hvorefter vi sætter os ned for at finde ud af, hvordan statens kan være en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft – lyder det gennemtænkt?

Vi ønsker mest muligt til løn

Der er altid meget på spil ved en overenskomstforhandling. Forventningerne er store, og med god grund. Men vi skal huske på, at der sidder to parter ved bordet, som hver har deres krav med, og herunder ikke mindst, at der er en ramme, der danner grundlag for, hvad vi kan opnå.

 For mig handler det, i første omgang om, at sikre reallønnen, men derudover også at kæmpe for en reallønsfremgang. Altså, at lønnen stiger mere end inflationen, og at du kan købe mere i morgen end du kunne i går.

Jeg går ind til forhandlingerne med det for øje, at den størst mulige del af rammen skal gå til de generelle lønstigninger, så der kan komme en reallønsfremgang for alle på det statslige område.

CS egne krav

Derudover ønsker jeg, at der afsættes penge til organisationspuljer. Det vil sige en pose penge, som CS kan tage med ud til PKOM og forhandle de krav, som CS har stillet til vores organisationsaftaler, både den civile og den militære aftale.

Og så er der en vigtig ændring fra de tidligere år: Beredskabsstyrelsen er kommet under et nyt ministerie, så i stedet for at tage ud i PKOM og forhandle organisationsaftale, skal vi denne gang forhandle med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Uanset modparten ser jeg frem til forhandlingerne. Nu starter vi, og traditionen tro forlader vi først lokalet igen, når der er en aftale på plads. Nogle år tager det få døgn. I 2018 tog det otte uger og en tur i Forligsinstitutionen, før vi kunne skrive under. Der håber jeg ikke, at vi ender i år.

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

OPDATERING: CS erfarer, at det ikke er tilladt at møde op i uniform.

Danmark har stået skulder ved skulder med USA i verdens brændpunkter – og betalt en høj pris. Når danske soldaters indsats ikke anerkendes, er det ikke i orden – og derfor bakker CS op om demonstrationen No Words den 31. januar.

Når USA har kaldt, har danske soldater stillet op i verdens brændpunkter.

Vi har betalt en pris.
Vi har mistet kollegaer og kammerater. Andre er kommet hjem med ar på sjælen.

Netop derfor forventer vi respekt.

Udmeldinger fra Trump-administrationen anerkender ikke Danmarks kamp side om side med USA. Det opleves som et svigt og en latterliggørelse.

Det er ikke i orden.

For den slags udmeldinger udviser ikke respekt for den pris, danske soldater og deres familier har betalt. Derfor bakker CS op om demonstrationen den 31. januar. Jeg deltager selv i demonstrationen, og vi opfordrer vores medlemmer til at gøre det samme.

Det handler ikke om at vende ryggen til vores amerikanske kollegaer – men om at minde om, at man aldrig må glemme sine venner og allierede, der har betalt prisen.

Loyalitet skal gå begge veje.

Læs mere om demonstrationen No Words
Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

Julen er vel overstået, så der er ikke brug for honninghjerter. Alligevel er det præcis den fornemmelse, jeg sidder tilbage med, når jeg læser det forslag, som Finansministeriet har lagt frem i oplægget til OK26 om mere i løn til soldaterne.

Forslår som en skrædder i helvede

Regeringen vil bruge 250 millioner på højere løn til soldater. For at sige det, som det er: Forslaget batter som en skrædder i helvede. Tværtimod vil det skabe så stor utilfredshed, at vi vil se en endnu større flugt fra Forsvaret fremadrettet. Og det forstår jeg godt.

Alle ved, hvad problemet er

Der har været masser af ord. Politikerne har stået i kø for at tale om behovet for bedre løn til soldaterne, mens mikrofonerne var tændt. De har talt varmt, scoret point – og samtidig skabt en helt legitim forventning om, at der nu ville ske noget markant med lønnen ved OK26.

Det udspil, vi er blevet mødt med, er alt andet end markant. Det er ikke seriøst.

Kampkraft kræver soldater

Når forsvarschefen taler om kampkraft, giver det ganske enkelt ingen mening, hvis han samtidig ikke vil forholde sig til, hvordan man skaffer de fastansatte soldater, der skal levere kampkraften. Det kan ikke alene løses ved at pege på frivillige i Hjemmeværnet, værnepligtige og reserven.

Man kan ikke puste Forsvaret op over for befolkningen og samtidig undlade at være ærlig om den mest oplagte løsning: Ordentlig løn til soldaterne. Jeg savner mandsmod – og hjerte.

Ikke honninghjerter: Et mere seriøst forslag fra politikerne

Nej tak til honninghjerter. Soldaterne skal ikke spises af med symbolske beløb.

Når man kan læse i medierne, at fængselsbetjente som resultat af trepartsforhandlingerne fik omkring 5.000 kroner mere om måneden i gennemsnit, er det fuldstændigt uanstændigt, at soldaterne ikke tilbydes noget, der som minimum ligger i samme størrelsesorden.

Hvis vi vil have et stærkere forsvar, så vil jeg opfordre politikerne til at tage soldaternes løn alvorligt: Vi skal have et seriøst bud på bordet.

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

Kære medlemmer,

Under normale omstændigheder ville jeg bruge min jule- og nytårshilsen til at se tilbage på det år, der er gået. Det kunne jeg også fylde et par sider med i år, for der er sket meget. Men i år vil jeg se fremad i stedet. Vi går nemlig et meget spændende år i møde – ikke mindst i forhold til jeres løn.

Den 15. december udvekslede jeg og resten af CFU forhandlingsfællesskabet overenskomstkrav på vegne af alle ansatte i Staten. Det foregik ligesom sidst i Finansministeriet med finansminister Nicolai Wammen for bordenden. Og det er ikke overraskende, at soldaterløn kommer til at fylde en stor del af tiden i forhandlingslokalet.

Fortrolige forhandlinger

Der er set stort fokus for den kommende overenskomst i medierne, ikke mindst på de sociale medier. Det er meget fint, da noget af det fokus handler om mere i løn til danske soldater. Der er også blevet offentliggjort enkelte krav, som arbejdsgiver har fremsat.

Jeg respekterer fuldt ud, at arbejdsgiver stille krav til overenskomsten, det er en del af den danske aftalemodel. Ofte er det krav, som vi ikke kan se os selv i, og derfor ikke er enige i.

CS/jeg vil ikke kommentere overenskomsten, herunder de enkelte krav i medierne, da det er forhandlingsfortroligt, og derfor holdes imellem parterne ved forhandlingsbordet.

Men det jeg vil garantere jer alle, det er at, vi kæmper og forhandler med det for øje, at vi får det bedste resultat med ud fra forhandlingerne.

Lønløft til soldater

Finansministeren har stillet krav om, at lønløftet til soldaterne skal findes i den overordnede overenskomstramme. Det vil sige den pose penge, som alle statens ansatte skal dele. Det gør forhandlingerne vanskelige. Det betyder nemlig, at der er faggrupper, der får en mindre del af kagen, fordi vi skal have mere. Og selvom de fleste kan blive enige om, at I fortjener hver en krone, er det nok de færreste organisationer, der kan og vil sælge den besked til deres bagland.

At lønløftet skal findes i den samlede ramme kan også få en betydning for, hvor stort beløbet bliver. Jeg ved, at der er høje forventninger til et betydeligt lønløft, men det bliver svært at få i hus, når der ikke bliver sat ekstra penge af til det. Det er de barske realiteter.

CS er kampklar: I skal have en forsvarlig løn

Det er desværre ikke mig eller resten af forhandlingsfællesskabet, der sidder på pengekassen. Men I skal ikke være i tvivl om, at jeg går kampklar til forhandlingerne med en klar ambition om, at lønnen skal op, så det kan mærkes – og det skal ikke kun gælde for en enkelt gruppe.

Husk: God tone på sociale medier

I forbindelse med lønanalysen og debatten om jeres lønninger, går bølgerne højt. Især på de sociale medier, hvor debatten godt kan tage en hård drejning. Jeg vil derfor gerne slutte min jule- og nytårshilsen med en lille løftet pegefinger.

Jeg ved, at man kan have lyst til at lufte sine frustrationer over løn og arbejdsforhold i et kommentarspor. Jeg står ikke tilbage for en god debat og kan sagtens lægge ryg til kritik. Men min grænse går, når man begynder at angribe CS’ dygtige medarbejdere, som hver dag knokler for at forbedre jeres arbejdsvilkår. Det er ganske enkelt utilstedeligt. Husk, at alle i CS arbejder for jer. Det er fællesskabet, der gør os stærke, og vi har alle sammen de samme interesser i at gøre jeres arbejdsliv til det bedst mulige. Lige nu fylder løn alt, men udfordringerne med arbejdstid, arbejdsmiljø og arbejdsskader er der endnu. Der skal kæmpes på alle fronter – også i det nye år. Det er vi klar til i CS.  

Med dette ønsker jeg dig og dine en god jul samt et godt nytår!

Med venlig hilsen
Jesper Korsgaard Hansen,
Formand, CS

Posted on by Jesper K. Hansen - Formand

Debatindlæg i Altinget den 28. november 2025.

Vi har mærket problemerne med personalemangel i Forsvaret i årevis. Det ultimative våben til at fastholde folk er bedre lønvilkår – og det er nødvendigt, for uden mandskab er alle de mange investeringer i Hæren intet værd, skriver Jesper Korsgaard Hansen.

Soldaterløn bliver uden tvivl et af de store temaer ved de kommende offentlige overenskomstforhandlinger. Der er fra politisk side lagt op til at hæve lønnen for særligt de militært ansatte. Men hvem taler vi egentlig om?  

En soldat er ikke bare en soldat. Man er nødt til at sætte sig ind i Forsvarets opgaver og struktur, inden man beslutter, hvem der skal have mere i løn.   

Som formand for Forsvarets største fagforening repræsenterer jeg både menige og mellemledergruppen i Forsvaret. Nærmere betegnet sergenterne i både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt konstabler og korporaler i Søværnet og Flyvevåbnet.  

Gennem en lang årrække har mine medlemmer mærket Forsvarets problemer med fastholdelse af medarbejdere. Det har skabt store huller i strukturen, hvor man har forsøgt at løse opgaverne efter bedste beskub.

Men det er lappeløsninger og ikke løsningen på de strukturelle problemer, som Forsvaret står i. Der er brug for en varig løsning, hvis den historiske oprustning skal lykkes.  

Et af de store huller findes i sergentgruppen. I 2024 var manglen på uddannede og udnævnte sergenter så stor, at mere end 500 konstabler eller korporaler fungerede i sergentstillinger i Hæren. Soldater, der ikke har den nødvendige uddannelse og erfaring. 

De seneste år har vores soldater bidraget med uddannelse af ukrainske soldater (INTERFLEX). En afgørende vigtig opgave.

Men på grund af manglen på militære medarbejdere med det rette uddannelsesniveau i det danske forsvar udsendes der ikke det tilstrækkelige antal soldater med de rette kompetencer.

Nyt materiel, mangel på medarbejdere

Det resulterer i, at der udsendes konstabler og korporaler i stillinger som sergenter og oversergenter i stedet. De har ikke den nødvendige uddannelse og tilstrækkelige forudsætninger for at virke som sergenter, hvilket alt andet lige får afgørende betydning for opgaveløsningen. 

Det kræver uddannelse og erfaring at kunne uddanne og føre soldater i krig og krisesituationer. Hvis der ikke er nok sergenter – eller hvis de ikke er tilstrækkeligt uddannede til at træne og føre andre, får det vidtrækkende konsekvenser for Forsvarets struktur og kampkraft.

Derfor er man dybt afhængige af at kunne fastholde sergentgruppen – og derfor må man gøre noget ved lønnen, som lige nu er alt for lav i forhold til det betydelige ansvar, der ligger i jobbet. 

Efter Statsministeren sagde “køb, køb, køb,” har Forsvaret købt materiel for milliarder. Indkøb, der er nødvendige for kampkraften, men hvis der ikke er uddannede og erfarne medarbejdere til at bruge, reparere og vedligeholde det, er det penge ud ad vinduet. Penge, som kunne bruges andre steder i samfundet. 

Vi har brugt milliarder på nye kampfly, men hvis der ikke er medarbejdere til at vedligeholde, reparere, sætte våben på dem og sørge for, at de kommer på vingerne, kan det være lige meget.

En udfordret fødekæde

Det samme gør sig gældende med det nye jordbaserede luftforsvar: Den hidtil største enkeltstående investering i genopbygningen af Forsvaret. Hvis der ikke er nogen til at benytte systemet, er investeringen intet værd. 

Vi skal opruste omkring Arktis og købe nye skibe og fregatter. Men er der ikke nok soldater ombord til at sejle dem, kan vi droppe alle planer om suverænitetshåndhævelse og overdrage Grønland til Trump og opgive Østersøen.

Det er i øvrigt værd at nævne, at der allerede i dag sejles “for kort” på mange af skibene – altså underbemandet. Opgaven løses, fordi det sejlende personel presses til det yderste.   

Både Søværnet og Flyvevåbnet har højt specialiserede medarbejdere i både konstabel- og sergentgruppen. Medarbejdere, som resten af arbejdsmarkedet kaster en god løn efter at få fingrene i. Og samtidig medarbejdere, som Forsvaret skal bruge lang tid på at erstatte. 

Forsvaret uddanner sine egne ansatte. Når det civile arbejdsmarked henter for eksempel en oversergent eller en flyver- eller marinespecialist, tager det flere år, før Forsvaret har uddannet en ny.

Det er derfor strengt nødvendigt, at der er en fødekæde, som hele tiden sørger for at uddanne nye medarbejdere op gennem systemet.

Den fødekæde er alvorligt udfordret med de store huller, som vi ser i strukturen i Forsvaret i dag. Kampkraft kræver ikke alene materiel. Det kræver kompetent og veluddannet personel. 

Løn er det ultimative våben, hvis man vil fastholde og rekruttere medarbejdere. Løsningen er derfor højere løn til sergenter og konstabler. Fædrelandskærlighed gør det ikke alene. 

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Man-tor: 9:00-15:00
Fre: 9:30-14:00

Mail: cs@cs.dk


Find os

Gammel Kongevej 60, 12. sal
1850 Frederiksberg C


Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Man-tor: 9:30-11:30 & 12:30-15:00
Fre: 9:30-11:30 & 12:30-14:00

Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefon: 36 90 89 00
Email: cs@cs.dk

Telefontid

Man-tor: kl. 09 – 15
Fre: 09:30 – 14

Find os

Snorresgade 15, 2.sal
2300 København S

Åbningstider

Man-tor: 9:00-15:00
Fredag: 9:30-14:00
Lør – søn & helligdage:
Lukket

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Mail: cs@cs.dk

Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke