598 medlemmer har fået penge tilbage, efter CS og CO10 har dokumenteret, at medlemmerne fejlagtigt er blevet modregnet i deres funktionsvederlag. Forsvaret anerkender fejlen og betaler en historisk bod til CS på 75.000 kr.

  • Derfor er det vigtigt: 598 medlemmer er blevet modregnet for friheder, ferie og sygdom i deres løn for deres funktion i højere stilling, da Forsvaret har brugt en forældet aftale i over to år. Derfor har CS – i samarbejde med CO10 – rejst en kollektiv sag.

  • Det sker der nu: Forsvaret anerkender fejlen. CS-medlemmers løn er blevet efterreguleret med 786.000 kr. og Forsvaret betaler bod på 75.000 kr.

  • Det betyder det for dig: Sagen viser, at fælles pres fra CS og CO10 virker.

Sagen begyndte i sommeren 2022 med en henvendelse fra et medlem. I dag – næsten tre år senere – har Forsvaret erkendt, at de har brudt aftalen om vederlag for funktion i højere stilling i 598 medlemmers tilfælde. Altså det tillæg, medlemmer får for at løse opgaver, der hører til en højere stilling, end den man er ansat i. Det har resulteret i en tilbagebetaling af 786.000 kr. plus morarente til de medlemmer, der er blevet snydt for penge.

– Jeg husker tydeligt, at det var en af de første sager, der landede på mit bord, da jeg startede i CS. Et medlem undrede sig, og jeg begyndte at grave i sagen. Og det viste sig, at der var tale om mange af vores medlemmer, der var blevet snydt. Det blev starten på en langstrakt og vigtig sag, fortæller CS’ faglige konsulent Jesper Østergaard.

CS har presset på gennem møder, henvendelser og formelle klager i samarbejdet med CO10. Og nu – efter forhandlinger med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen – er det ikke bare blevet løst. Det er blevet anerkendt.

– Forsvaret havde brugt en forældet aftale fra 2011, selvom en ny aftale trådte i kraft 1. maj 2022. En bod på 75.000 kr. understreger, af Forsvaret erkender sin fejl. Det er en principiel sejr – og det er en historisk bod, CS har fået. Vi har holdt fast hele vejen – og det er kommet vores medlemmer til gode, fortæller Jesper Østergaard.

Henvendelsen, der fik lavinen til at rulle

CS-medlem Rasmus undrede sig, da han kiggede på sin lønseddel.

– Jeg kunne se, at der blev trukket penge, når jeg havde fri – både under ferie, sygdom og andre fridage. Derfor kontaktede jeg CS, fortæller oversergent Rasmus.

Det skulle vise sig at få betydning for langt flere. Knap 600 kollegaer var ramt af den samme fejl.

– Jeg fandt først ud af i 2024, at det drejede sig om så mange af mine kollegaer. Selvom Forsvaret hurtigt anerkendte fejlen, har det været en virkelig lang behandlingstid. Så jeg er glad for, at det endelig er lykkedes. For det her er en principsag. Og det er en fed følelse, at noget, jeg satte i gang, har hjulpet så mange. Nu er der blevet rettet op på en generel fejl, siger Rasmus.

CS formand: Aftaler skal overholdes

CS formand Jesper Korsgaard Hansen er tilfreds med resultatet.

– En aftale er en aftale. Når vi står i en situation som denne, er det afgørende, at vi holder fast, så der bliver rettet op, når der begås fejl, og vores medlemmer ikke bliver snydt for penge. Og med dette resultat sender vi et klart signal om, at vi følger sagerne til dørs – og at vi ikke accepterer dårlig forvaltning, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Placeholder Image 1
Hvad er funktionsvederlaget?

Når du midlertidigt løser opgaver, der hører til en højere stilling end din egen, f.eks. hvis du som oversergent midlertidigt varetager en seniorsergentstilling, så har du ret til et løntillæg. Det kaldes funktionsvederlag. Tillægget skal også udbetales, når du har ferie, frihed eller er syg. I denne sag havde Forsvaret trukket i det under fravær – og det er i strid med aftalen.

Fremover bliver der ikke længere forskel på frokostprisen i Forsvaret. Et prisloft på 36 kr. gælder nu i hele landet – efter pres fra CS.

Der har længe været stor forskel på kantinepriserne – til stor frustration for mange ansatte. Det hele begyndte med en henvendelse fra et af vores medlemmer:
“Kan det være rigtigt, at det er billigere at spise i Forsvarets kantine på Holmens Kanal?”

Nej, mente CS. Priserne bør være ens, uanset hvor i landet man spiser sin frokost.

Siden da har CS arbejdet for ligestilling i kantinepriserne – og nu er der endelig kommet handling bag ordene.

Fra 1. oktober 2025 bliver der indført ens priser i alle Forsvarets kantiner. Det betyder et prisloft på 36 kr. for frokost – uanset om man spiser på Holmens Kanal eller i en kantine i felten. Det glæder CS, for det har vi kæmpet for længe.

– Vi har været vedholdende, for det har været en meget langsommelig proces. Og jeg er meget glad for, at det endelig er lykkedes, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Formanden sender også en opfordring til arbejdsgiver:

– Jeg har en klar forventning om, at arbejdsgiver nu hurtigt informerer både chefer og medarbejdere om ændringerne. De skal frem i skoene og melde klart ud.

Du har mulighed for at vælge 12 %-ordningen i stedet for ferie med løn – men husk, du skal tilmelde dig inden fristen: 31. juli, hvis du er forudlønnet, og 31. august, hvis du er bagudlønnet. Valget gælder for et ferieår ad gangen.

Derfor er det vigtigt

  • I stedet for ferie med løn og den særlige feriegodtgørelse på 2,02 % kan du vælge at få 12 % i feriegodtgørelse af din løn.
  • Det kan være en fordel, hvis du i optjeningsåret forventer at få uregelmæssigt ulempetillæg eller over-/merarbejde udbetalt, der ikke indgår i beregningen af løn under ferie. I så fald kan 12 %-ordningen udgøre et højere samlet beløb end ferie med løn.

Det sker der nu

  • Det er op til dig at vurdere, om ordningen passer til din situation. Hvis du vælger 12 %-ordningen, holder du ferie uden løn – og i stedet får du 12 % i feriegodtgørelse, som arbejdsgiver indbetaler til din FerieKonto.
  • Du tilmelder dig via Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse på FIIN ved at udfylde blanketten ”Anmod om 12 % feriegodtgørelse”. Du får en bekræftelse i din e-Boks.
  • Når du først har tilmeldt dig, gælder valget for hele ferieåret – og du skal tilmelde dig igen, hvis du vil fortsætte næste år.

Det betyder det for dig

  • Hvis du vælger 12 %-ordningen, får du stadig løntillæg (Store Bededagstillægget).
  • Vær dog opmærksom på, at arbejdsgiver kan ændre i planlagte opgaver og udbetalinger. Derfor kan dine forventninger til fx tillæg og over-/merarbejde ændre sig.

Vil du vide mere – eller tilmelde dig?

Valget om ferie uden løn er en personlig beslutning, og derfor tilbyder CS ikke rådgivning om, hvorvidt du skal vælge ordningen eller ej.

Du kan læse mere om ordningen og udfylde blanketten via FIIN (kræver FIIN-adgang)

Hærprovst Thomas H. Beck opfordrer CS-medlemmer til at tænke på feltpræsten som en makker i krigsforberedelse, som støtte under udsendelse og som en naturlig del af enhedens fællesskab.

– Vi skal forberede os på en voldsom og konventionel krig. Den vil stille store krav til soldaternes mentale robusthed – og til det sammenhold, vi skal have opbygget på forhånd. Det kræver, at vi ruster os – ikke kun med materiel, men med stærke arbejdsfællesskaber. Og her er feltpræsten en vigtig del af beredskabet.

Det mener hærprovst Thomas H. Beck, der selv har været udsendt flere gange – og han ved, hvad det kræver at være klar. Selve opgaven er ikke ny, men den krig, vi forbereder os på, er.

– Vi skal kende hinanden, bruge hinanden og aflaste hinanden. Det gælder ikke mindst mellem præst og kommandobefalingsmand – det er jo nogen af dem, der bedst ved, hvad der rører sig i enheden, fortæller han.

Sergenterne er Forsvarets rygrad – og feltpræstens kontaktpunkt

Feltpræstens rolle spænder bredt: undervisning i krigsetik og ’Min sidste vilje’, deltagelse i øvelser og ceremonier, og samtaler med soldater – både før, under og efter en udsendelse. Det kan være en samtale om sorg, om frygt, om svigt – eller bare om livet og fremtiden.

– Når vi er udsendt, er det helt naturligt for soldaterne at komme til os. Jeg har stået i lejre, hvor soldater stod i kø for at tale med mig. Men hjemme på kasernen kan vi sagtens sidde en hel time uden besøg. Derfor skal vi være synlige og kendte. I felten. I mandskabsvognen. I kantinen. Ved øvelserne, siger Thomas H. Beck.

Feltpræsten er ikke kun til samtaler – men en del af helheden. Jo bedre samarbejdet er, jo nemmere er det at gøre en forskel, når det gælder. Her mener hærprovsten, at sergentgruppen er et vigtigt kontaktpunkt for feltpræsterne. 

– CS’ere er rygraden i Forsvaret. Vores sergenter er der altid. Og I kender folk og kan sige: ”Ham der skal du tage en snak med.” Og I kan invitere os med på øvelser, pege på dem, der hænger lidt – og skabe den kultur, hvor det er naturligt at tale med præsten. Og tænke os ind i forberedelsen og som en naturlig del af enhedens fællesskab. Det betaler sig, når det gælder, siger Thomas H. Beck.

Vi forbereder os – på det, der måske venter

Danmark er i fuld gang med at opruste.

– Hvis krigen rykker nærmere, vil det ikke være som før – hvor man gik side om side med soldaterne i fronten. Præsterne vil være placeret ved beredskabsområder, hvor de kan tage imod sårede – og være til stede, hvor der er brug for dem, forklarer Thomas H. Beck.

Og det kræver, at relationerne og strukturerne er på plads.

– Det, vi laver hjemme, er forberedelsen til, når vi skal ud sammen. Når første brigade rykker ud, er det de samme præster, der følger med. Og så skal vi kende hinanden på forhånd. Det er det, der gør forskellen.

Om Thomas H. Beck
  • Hærprovst og uddannet teolog. 
  • Feltpræst siden 1996, udsendt til bl.a. Afghanistan og Irak. 
  • Har siden 2011 haft det overordnede ansvar for Hærens feltpræster. 
  • Har også været sognepræst og er opvokset i en familie, hvor det at blive soldat eller præst går i arv.

Krig kræver ikke kun fysisk forberedelse – men også menneskelig. Hærprovst Thomas H. Beck har talt med soldater i deres sværeste stunder – og han har set, hvad krig kan gøre ved både krop og sind.

– Det er ikke altid frygten for at dø, der rammer hårdest. Det er følelsen af at have svigtet – en selv, kammeraterne, familien. Jeg har mødt folk, der stadig bærer rundt på svære ting 10-20 år efter udsendelsen.

Thomas H. Beck har selv været udsendt ad flere omgange og har set soldater blive stærkere – men også knække. Med afsæt i tre årtiers erfaring giver han her fem råd til, hvordan du kan stå stærkere – før, under og efter krig.

1. Tænk over krigsetik og ansvar

– Mental robusthed handler ikke kun om at kunne holde til presset. Det handler også om at kunne leve med det, man har gjort.

I krig kan du blive nødt til at tage liv. Det er ikke mord – men det gør det ikke nødvendigvis lettere.

– Vi underviser i forskellen på drab og mord. Vi taler om mandat, ansvar og samvittighed. Når man ved, hvorfor man handler, som man gør, bliver det nemmere at bære bagefter.

2. Tal med dine nærmeste om døden

– Det er en svær samtale, men en vigtig en. Hvis det værste sker, hvad skal der så ske?

Feltpræsten underviser i ’Min sidste vilje’ og hjælper med både de praktiske og menneskelige sider.

– Vi kender ritualerne, reglerne og mulighederne. Men vi kender også sorgen. Og samtalen kan gøre en forskel – også for de pårørende.

3. Husk, det er normalt at føle skam, skyld og svigt

Mange soldater kan gå med følelser, de ikke sætter ord på.

– Jeg har mødt soldater, der føler skam over at være sendt hjem. Over at være bange. Over at have svigtet. Men det er normale reaktioner – og det skal vi tale om.

Det handler ikke om at være svag – men om at være menneske. Og hvis du taler om det, kan det blive lettere.

4. Tal med feltpræsten

Præsten er et medmenneske, der lytter.

– Du kan tale med os om krigen, men også om tvivl, sorg eller fremtid. Når vi er udsendt, er det helt naturligt. Jeg har oplevet soldater stå i kø for at tale. 

Hjemme i Danmark har feltpræsterne træffetider. Samtalen er fortrolig. Og det kræver ikke andet end, at du dukker op – og tager en snak.

5. Hjælp dine kollegaer med at finde vej

Ikke alle rækker selv ud – men mange vil gerne, hvis nogen åbner døren.

– CS-medlemmer er rygraden i Forsvaret. I kender jeres folk og ved, hvornår noget ikke er, som det plejer. Spørg. Peg. Tag en snak. Det kan være nøglen til, at nogen får den hjælp, de har brug for.

Om Thomas H. Beck
  • Hærprovst og uddannet teolog. 
  • Feltpræst siden 1996, udsendt til bl.a. Afghanistan og Irak. 
  • Har siden 2011 haft det overordnede ansvar for Hærens feltpræster. 
  • Har også været sognepræst og er opvokset i en familie, hvor det at blive soldat eller præst går i arv.

Læs også

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen, tog med CS til Varde Kaserne for at få indblik i jeres hverdag – og sikre, at Forsvarets ansatte bliver hørt og bakket op i hele fagbevægelsen.  

Varde Kaserne blev indviet i 1953. De gamle, flotte murstensbygninger vidner om Forsvarets lange tradition og historie. Blandt træer og grønne plæner ligger Efterretningsregimentet. Men kasernen rummer mere end det. Den huser også Hærens Sergentskole, hvor fremtidens mellemledere i Hæren uddannes.

Det var her, på Varde Kaserne i bygning 63, at CS formand Jesper Korsgaard Hansen og FH formand Morten Skov Christiansen mødtes med regimentschefen, stabschefen og samarbejdsudvalget.

– Jeg inviterede Morten Skov Christiansen med til et tjenestested i Forsvaret for at give ham et indblik i soldaternes hverdag og de opgaver, de løser. Det er vigtigt, fordi vores medlemmer er en del af et større fællesskab i fagbevægelsen – og deres stemme skal høres, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

En åben invitation – og et klart ja

FH formand Morten Skov Christiansen tøvede ikke, da CS rakte hånden ud med invitationen.

– Jeg sagde ja, fordi det er vigtigt, at vi i FH interesserer os for hele bredden af de fagligheder, som vores medlemsorganisationer rummer. Vi skal kende vores medlemmer. Derfor var det en stor fornøjelse at blive inviteret ud og få indblik i CS-medlemmernes hverdag og den vigtige faglighed, de bringer med sig, siger han.

Besøget på kasernen bød både på konkrete orienteringer om Efterretningsregimentet og deres opgaver, en rundvisning og en droneopvisning.

–  Jeg blev virkelig imponeret over dronerne. Det er fascinerende at se, hvor avanceret teknikken er – og hvor dygtige medarbejderne er til at bruge den. Jeg synes især, det var spændende at høre, hvordan erfaringer fra Ukraine bliver brugt i udviklingen herhjemme – både i Forsvaret og i samarbejde med civile virksomheder, siger Morten Skov Christiansen.

Fællesskab forpligter

Forsvarets oprustning er en stor samfundsmæssig opgave. For FH handler det om at sikre, at oprustningen sker med ordentlige vilkår og bred opbakning.

– I FH kæmper vi for rammer og vilkår, der gælder på tværs af fag. Når Danmark opruster – hvilket vi bakker op om – skal det ske med opbakning fra FH’s medlemsorganisationer. Og vi skal sikre, at regningen bliver fordelt ligeligt – det skal ikke være lønmodtagerne, der betaler prisen alene. Det er en fælles opgave, fortæller Morten Skov Christiansen.

Det kræver handling at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere til Forsvaret – og det er ifølge FH formanden et ansvar, fagbevægelsen deler.

– Oprustningen er en stor samfundsopgave, som vi bakker fuldt op om – både økonomisk og i forhold til at sikre, at Forsvaret har det nødvendige og veluddannede personel.

Et stærkt signal til medlemmerne

CS formand Jesper Korsgaard Hansen sætter stor pris på FH’s besøg og opbakning:

– Det var et vigtigt besøg. Når FH viser interesse og møder vores medlemmer, viser det, at vi er en del af noget større, og at vores medlemmers stemme tæller. CS kæmper for vores medlemmers vilkår. Og vi står endnu stærkere sammen med FH, siger han.

Om Efterretningsregimentet
  • Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en regimentsstab og en tjenestegrensafdeling.
  • De har cirka 550 stillinger – heraf ca. 330 medarbejdere i Varde og 100 i Fredericia. Regimentet har desuden ca. 100 værnepligtige og 30 konstabelelever på halvårlige hold.
Om Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • FH er Danmarks største lønmodtagerorganisation.
  • Organisationen repræsenterer ca. 1,3 millioner medlemmer fordelt på 62 fagforbund, herunder Centralforeningen for Stampersonel.
  • FH siger, ”Vi er lønmodtagernes stemme i kampen for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og solidarisk samfund.

Er du nyansat konstabel eller nyudnævnt sergent efter 1. januar 2025? Så har du et vigtigt valg, du skal træffe.

Personelkommandoen (PKOM) har sendt tilbud ud til alle nyudnævnte sergenter og nyansatte konstabler efter 1. januar 2025, som i perioden frem til primo april 2025 blev ansat på en varig ansættelse (KLang), om at overgå til den nye kontraktform, K10. En kontraktform med tidsbegrænset ansættelse i op til 10 år, der giver ret til uddannelse med løn. Knap halvdelen af nyudnævnte sergenter og en tredjedel af nyansatte konstabler har endnu ikke reageret på tilbuddet.

– Det er vigtigt, at I træffer et valg. Sæt jer ind i om det passer til den situation, I står i, så I ikke risikerer at gå glip af en god mulighed for at tage uddannelse med løn, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen, og tilføjer:

– I skal forholde jer til tilbuddet – uanset om I vil sige ja eller nej. Nu har PKOM forlænget svarfristen til den 30. juni 2025.

Har du spørgsmål til den nye kontraktform?

Er du i tvivl eller har spørgsmål? Så kontakt en af vores medlemskonsulenter.

Vil du udvikle dig fagligt, styrke dine muligheder i og uden for Forsvaret og køre dig selv i stilling til mere i løn? Så skal du kende dine uddannelsesmuligheder i Forsvaret. CS næstformand Ronni Pedersen har samlet en liste med de vigtigste uddannelsesmuligheder for dig, der arbejder i Forsvaret.

Der er et stort politisk fokus på uddannelse i Forsvaret. Det fremgår tydeligt i både forsvarsforliget og i debatten om, hvordan vi skaber et stærkt og fremtidssikret forsvar. Hos Centralforeningen for Stampersonel, CS, er uddannelse – ligesom løn – et af de vigtigste politiske indsatsområder. Ikke bare for at udvikle medlemmerne, men også for at sikre at de får papir på deres kompetencer, og for at Forsvaret kan matche det civile arbejdsmarked. Og samtidig løfte lønnen.

– Hvis vi vil have et stærkt forsvar, så skal vi tage uddannelse alvorligt – også når der er travlt. For uddannelse handler ikke kun om faglighed. Det handler om at give medarbejdere noget, som er kompetencegivende udenfor hegnet. Uddannelse, der også kan bruges i det civile. Det handler om udviklingsmuligheder – og om løn, siger CS næstformand Ronni Pedersen.

Næstformanden har det politiske ansvar for uddannelsesområdet i CS. Vi har bedt ham samle en liste med otte gode uddannelsesmuligheder. Både dem, du allerede kan bruge, og dem, CS arbejder for at gøre til virkelighed. Her er listen.

1. Den Statslige Kompetencefond

Søg op til 30.000 kr. til kurser og videreuddannelse – f.eks. ledelse, kommunikation eller faglige certifikater. Husk at få det tænkt ind i din udviklingssamtale med din leder.

Læs mere om Den Statslige Kompetencefond: 

2. Omstillingsfonden

Søg om tilskud til efter- og videreuddannelse. For dig, der er faglært og ufaglært.

Læs mere:

3. AMU-kurser

Arbejdsgiverbetalte kurser med lønrefusion, så chefer lettere kan prioritere uddannelse.

4. Opkvalificeringspulje

Med den nye opkvalificeringspulje er der afsat 900 millioner kroner til civil kompetencegivende uddannelse. Puljen kan søges til både korte kurser og længerevarende forløb og er et resultat af CS’ politiske arbejde. Men selvom aftalen er underskrevet, så har arbejdsgiver ikke praksis helt på plads, fortæller næstformand Ronni Pedersen:

– Vi har skrevet under på en god aftale – nu er det arbejdsgiveres ansvar at få den til at fungere i praksis. Der er mange penge i puljen, som vores medlemmer kan få glæde af. Men den største udfordring lige nu er faktisk at få dem brugt. Medarbejderne ved ikke, hvor de skal henvende sig, hvordan de søger, eller hvor de kan få sparring om deres udviklingsmuligheder. Og det bekymrer os.

Derfor arbejder CS på flere fronter:

– Vi skal gøre vores for at informere medlemmerne og klæde dem på med viden om puljen. Samtidig presser CS på for, at arbejdsgiver får rammer og systemer på plads, så det bliver nemt og overskueligt for medlemmerne at få del i puljen. Vi forventer, at arbejdsgiver lever op til sit ansvar og informationspligt, så informationerne kommer ud – ikke mindst til cheferne, som har en vigtig rolle i at understøtte medarbejdernes udvikling. Det vil være ærgerligt, hvis aftalebelagte midler ikke bliver brugt, fordi systemet ikke er tilgængeligt eller tilstrækkeligt kendt.

Læs og se mere om opkvalificeringspuljen:

5. K10-kontrakten

En ny ansættelsesform fra 2025, hvor du kan få uddannelse med fuld løn.

Læs mere om K10:

6. Korporaluddannelse

Et projekt CS og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har søsat i samarbejde med Flyvevåbnet og Søværnet. Uddannelsen ruster konstabler i Flyvevåbnet og Søværnet, faglige fyrtårne, til at blive mentorer for nye kolleger.

Læs mere om korporaluddannelsen: 

7. Fra ufaglært til faglært

‘Fra ufaglært til faglært’ har fokus på, at Forsvaret skal identificere ufaglærte stillinger, der i praksis rummer nok fagligt indhold til at blive anerkendt som faglærte stillinger – med tilhørende fagligt tillæg. Aftalen om det nye faglærte tillæg er et af resultaterne fra OK24, der trådte i kraft 1. april 2025. Tillægget kan gives til ansatte med en godkendt erhvervsuddannelse på kvalifikationsniveau 4 eller 5, der besidder en faglært stilling. Der er allerede blevet omklassificeret ufaglærte stillinger til faglærte stillinger flere steder i Forsvaret, og man er godt i gang med at kortlægge fagligt indhold i stillinger i alle værn i Forsvaret. CS fortsætter arbejdet for, at endnu flere stillinger bliver omklassificeret fra ufaglært til faglært.

Læs mere om ufaglært til faglært:

8. Uddannelse som løftestang for befalingsmænd (M200-niveauet)​

CS arbejder for, at både ledelsesuddannelser og militærfaglige kompetencer på sergentniveau får en civil anerkendelse. MAU (Militær Akademiuddannelse) er allerede anerkendt som en kompetencegivende mellemlederuddannelse. Men ifølge næstformand Ronni Pedersen bør den ikke stå alene.

– CS arbejder for at løfte de øvrige mellemlederuddannelser i Forsvaret. For eksempel ved at videreudvikle oversergentuddannelsen, så den kan kvalificere som videreuddannelse – frem for blot efteruddannelse, som det er i dag. Det kunne blandt andet ske ved at tilføje moduler fra MAU’en, der udløser ECTS-point og dermed styrker uddannelsens værdi – både i og uden for Forsvaret, eller ved at give dem delingsførerkurser, der styrker deres føringsmæssige kompetencer, forklarer han.

CS følger samtidig tæt med i tilblivelsen af den værnepligtige sergentuddannelse.

– Den grundlæggende sergentuddannelse vil igen være en uddannelse, hvor den værnepligtige sergentelev gennemgår en sergentuddannelse med henblik på at blive udnævnt til sergent. Vi forventer, det faglige niveau forbliver det samme som på de eksisterende sergentuddannelser og at det fortsat er en erhvervsrettet uddannelse på niveau 4.

Han uddyber:

– Kort sagt: Vi vil gerne sikre, at mellemlederuddannelser i Forsvaret bliver vurderet i forhold til de civile mellemlederuddannelser. Det er vigtigt, at vi får defineret både niveau og indhold af de mellemlederuddannelser og militærfaglige kompetencer, vores medlemmer har – så de bliver anerkendt på det øvrige arbejdsmarked.

Og det handler ikke kun om papirer og formelle titler, men også om den værdi, medlemmerne skaber hver dag.

– Det er bredt anerkendt, at mellemledere i Forsvaret er dygtige. De har ledelsestunge stillinger og masser af erfaring – ikke bare i teori, men også i praktisk ledelse. Sergentniveauet har stor værdi for Forsvaret, og det vil have mindst lige så stor værdi i det civile. Og det skal lønnen afspejle.

Derfor skal kompetencerne sættes i system:

– Når niveau og løn skal rammesættes, er det vigtigt, at vi husker, at værdisætte både mellemlederuddannelsen og de militærfaglige kompetencer. 

Et tættere samarbejde med det civile uddannelsessystem

CS har fokus på, der skal være et samarbejde mellem det militære og det civile uddannelsessystem, så medarbejdere i Forsvaret kan bruge deres uddannelse både i og uden for Forsvaret.

– Det skal være sådan at al uddannelse i Forsvaret på sigt bliver civilt kompetencegivende. Og det er en ambition, der deles med Forsvarets ledelse og understøttes af HR-strategien, fortæller næstformanden.

Politisk påvirkning – med resultater

CS sidder med ved bordet, når Forsvarets fremtid diskuteres. I samarbejde med forsvarsordførere og Forsvarets ledelse skubber vi på for, at uddannelse får den plads, det fortjener.

– Jeg tror på, at vi i denne forligsperiode faktisk kan nå et godt mål i forhold til uddannelse. Der er vilje – og der er vej, siger Ronni Pedersen.

I hjertet af København holder Den Kongelige Livgarde vagt. Her arbejder værnepligtige og befalingsmænd side om side med en fælles opgave: at beskytte det danske kongehus. En traditionsrig arv, der føles meningsfuld. Mød Anders og Thomas, der hver dag løfter opgaven med stolthed – og fortæller, hvorfor Livgarden er noget helt særligt.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret har fokus på rekruttering og fastholdelse – Livgarden viser, hvordan man gør det med stolthed og tradition.

  • Det sker nu: Livgarden er fyldt op – men mangler plads.

  • Hvad betyder det for dig? Det er mening og stolthed i tjenesten – også selvom rammerne ikke er perfekte.

Et arbejde med tradition og hjerteblod

Livgarden er en særlig enhed i Forsvaret. Her arbejder man tæt på det danske kongehus, de er sat i verden for at beskytte. Det er både vagt, parader og koncerter – og det er et arbejdsliv fyldt med alsidighed, ansvar og stolthed.

Anders, oversergent og næstkommanderende i kommandodelingen, oplever det som noget særligt at være en del af Livgarden:

– Jeg synes, det er kæmpestort at arbejde for Kongehuset. Hvor mange kan sige, at de arbejder direkte for kongen og dronningen? Det arbejde, vi laver, det er direkte til dem. Og det synes jeg er ret unikt.

Seniorsergent og leder af Tambourkorpset, Thomas, har været en del af Livgarden i 20 år. For ham er det ikke bare et arbejde:

– Det er jo ens DNA. Det ligger dybt i ens hjerteblod at være garder. Det er en del af vores identitet. Jeg har været her i omkring 20 år. Og selvom jeg har været ude og prøve noget andet i det civile, så er det her, jeg hører til.

En vigtig opgave. Fællesskab. Og alsidighed

Livgarden har en særlig opgave.

– Vi uddanner vores gardere til at passe på kongen og dronningen. Vi følger Kongehuset til statsbesøg og til officielle begivenheder. Og vi er en del af det billede, verden har af Danmark. Hvis man søger på Danmark, så vil du blandt andet se et billede af Livgarden, der går til og fra Amalienborg. Det er min arbejdsplads. Og det gør mig stolt, fortæller Anders.

Den Kongelige Livgarde er den helt rette hylde for Thomas:

– For det første er det de mennesker, som er her, som gør, at det er et fedt sted at arbejde. Vi har et fantastisk fællesskab. Og for det andet så driver det fælles mål mig: Vi passer på kongen og dronningen. Og for det tredje, så er der en alsidighed i min stilling. Der er mange slotte og steder, vi har vagt.

Mangler ikke folk, men plads

Den særlige opgave gør, at Livgarden har succes med at rekruttere – også selvom bygninger og faciliter er slidte. De eksisterende bygninger er fredede, og det gør det vanskeligt at udvide kapaciteten.

– Vi er fuldstændig makset ud på kapacitet. Der er ikke et lokale, der står tomt. Det er en stor udfordring for os, for vi skal snart rekruttere mere mandskab. Og det bliver ikke svært, for vi kan tilbyde en helt særlig opgave og et helt særligt sted. Man bliver en del af historien og kulturarven. Det er pladsen, der bliver et problem, siger Anders.

Blå bog: Thomas
  • Værnepligtig i Livgarden i 1999
  • Ansat som konstabel i Tambourkorpset i 2004
  • Sergentskole i 2009, taget ledelseskurser
  • Næstkommanderende Tambourkorps i 10 år
  • Leder af Tambourkorpset i Livgarden
Blå bog: Anders
  • Værnepligtig i 2019
  • Sergent i Livgarden siden 2020 og oversergent siden april 2025
  • Ansat i Livgarden siden 2021
  • Næstkommanderende i kommandodelingen 

Læs også

Jan har været udsendt fire gange og lever med PTSD. Efter en pause fra Forsvaret er han tilbage inden for hegnet i et fleksjob – og hjælper andre som peer-medarbejder. For Jan handler det om at vise, at veteraner er forskellige, og at et liv med PTSD kan være et godt liv – også i Forsvaret.

  • Derfor er det vigtigt: Jans fortælling giver et nuanceret billede af livet som veteran med PTSD (som 8-10 % af alle veteraner skønnes at have).

  • Det sker der nu: Jan arbejder på Skive Kaserne og bruger sine erfaringer til at støtte veteraner.

  • Hvad betyder det for dig? Det styrker både fællesskabet og forståelsen, når vi ser veteraner som den mangfoldige gruppe, de er.

Fra Eritrea til Skive Kaserne

Da Jan blev udsendt til Eritrea i 2000, stod han pludselig alene med et døende barn i armene, der var blevet kørt ned. En voldsom oplevelse, som satte sig i kroppen – og som blev en af de flere oplevelser, der til sidst fyldte hans mentale rygsæk.

– Der stod et springvand af blod op af kraniet på ham, og han døde, mens jeg sad med ham i skødet. Jeg var helt alene og tænkte: ‘Shit, hvis de lokale tror, det er mig, der har gjort noget’. Det gjorde de heldigvis ikke, men det er sådan en oplevelse, der lagrer sig – og som man aldrig glemmer, fortæller Jan.

Ulykken i Eritrea har præget Jan, men det er flere oplevelser tilsammen, der i følge Jan, gør, at han har fået PTSD.

14 år væk – og så tilbage igen

Jan stoppede i Forsvaret. Fra han sagde op og igen kom hjem – indenfor hegnet – i et fleksjob, gik der 14 år.

– Jeg er kommet tilbage til de gamle kollegaer, og de har måske en anden forståelse end dem uden for hegnet. Jeg er selvfølgelig ikke længere i manegen. Jeg plejer at sige, at jeg tog herfra som specialist og kom tilbage som fejedreng. Der er lidt sandhed i det. Men jeg er stadig inden for hegnet. Det er helt rigtigt for mig. Og det vigtige er, at jeg har det godt, når jeg tager hjem, siger han.

Peer-støtte: Fra ’dårlig’ veteran til god, ’dårlig’ veteran

I dag bruger Jan også sine erfaringer til at hjælpe andre veteraner med PTSD. Han er uddannet peer-medarbejder og arbejder tæt sammen med Veterancentret. Han ser et potentiale for, at flere veteraner, der har det dårligt, kan blive gode, ‘dårlige’ veteraner, som han kalder dem.

– Det gør en forskel at tale med én, der har mærket det på egen krop. Når jeg møder en anden veteran, der har det svært, kan jeg sige: Jeg har stået der selv. Det kan hjælpe dem med at se, der er lys for enden af tunnelen, når de møder en, der har det godt. Det handler om at vise, at man godt kan få et godt liv med PTSD. Det har jeg, forklarer Jan og tilføjer:

– Jeg kunne godt have brugt en som mig, som jeg kunne have gået til i sin tid.

Som peer-medarbejder bliver Jan matchet med veteraner gennem Veterancentret. Han hjælper dem gennem samtaler, gåture og andet.

Jans blå bog

  • Arbejder i dag i fleksjob på Skive Kaserne, på et munderingsdepot
  • Han startede i Forsvaret i 1993 som værnepligtig ved Prinsens Livregiment
  • Har været udsendt fire gange: Bosnien (1996), Eritrea (2000), Irak (to gange, 2003)
  • Kom til Flyvevåbnet i 2005 og var med til at oprette en EOD-enhed
  • Specialist i ammunitionsrydning og tilknyttet det civile beredskab i 5-6 år

Læs også

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke