Forfatter: Julie Walton

Posted on by Julie Walton

Thomas troede ikke, Forsvaret var noget for ham. Nu har han en medalje på brystet for sine 25 års tjeneste. Læs, hvad der ændrede sig, og hvorfor han ser en lang fremtid foran sig i uniform.

  • Hvorfor er det vigtigt: Forsvaret har brug for at fastholde erfarne og dygtige medarbejdere.

  • Hvad sker nu: Thomas fejrer 25 år i tjeneste.

  • Hvad betyder det for dig: Der er mange udviklingsmuligheder i Forsvaret – også når du har været der længe.

Fra Fodregimentet til flymekaniker – og til leder

Da sergent Thomas blev indkaldt som værnepligtig i Hæren i 1999, troede han kun, det var et midlertidigt ophold i Forsvaret. Han havde en civil uddannelse som elektronikmekaniker og regnede med at vende tilbage. Men så skete der noget.

– Min delingsfører tog fat i mig og sagde, at jeg burde søge flymekanikeruddannelsen. Jeg havde aldrig selv tænkt tanken, men det lød spændende – og det var det, fortæller Thomas.

Siden da er det gået slag i slag. Fra F-16 i Skrydstrup til Hercules på Flyvestation Aalborg som flyvende tekniker. Og i dag er han assisterende leder i CAMO (Continuing Airworthiness Management Organization), hvor han arbejder med luftdygtighed og dokumentation på flyene.

Han er glad for, at han fik opfordringen.

– Jeg tror ikke, at jeg havde været i Forsvaret i dag, hvis ikke min delingsfører havde prikket til mig i sin tid. Hæren var en fed oplevelse, men det var ikke rigtig mig. Selvfølgelig er jeg soldat, men jeg ser lidt mere mig selv som en specialist. Så det gav mening, at jeg kom i Flyvåben-regi, siger han.

Det giver mening – også i svære situationer

Gennem årene har Thomas været udsendt med både F-16 og Hercules. Noget af det, der har gjort størst indtryk, var de missioner, hvor man fløj faldne kolleger hjem fra Afghanistan.

– Vi fløj frem og tilbage for at hente kisterne. Det var et sort kapitel. Det var unge soldater, og det ramte mig. Det er ikke noget, man bare glemmer, siger han.

Thomas mindes særlige stunder. Som da han var med til – på rekordtid – at flyve nødhjælp til en oversvømmet bygd i Grønland.

– Den dag havde jeg vagt. Normalt har vi et beredskab, der hedder 24-48 timer, før vi kan stille med en flyver. Men da bygden blev oversvømmet, fik vi samlet et hold i løbet af en halv dag – og så var vi på vingerne. Og hjalp de borgere, hvis landsby nærmest var helt væk. Der er et af de øjeblikke, hvor man mærker, at jobbet giver mening. At vi gør en forskel – ikke bare i krig, men også når folk virkelig har brug for hjælp, fortæller Thomas.

Derfor er han her stadig: Mulighederne

Thomas er glad for sit job – og for mulighederne, det giver.
– Det bedste ved Forsvaret er fællesskabet, og mulighederne for at udvikle sig. Da jeg fik lyst til at arbejde mere med mennesker og prøve kræfter med ledelse tilbød min leder mig stillingen her i CAMO, og så startede jeg på sergentskole i 2021, fortæller han og smiler:

– Det tror jeg faktisk er grunden til, at jeg stadig er her. Og nu har jeg fået min medalje for 25 års tjeneste. Jeg tror også, jeg er her, når jeg når pensionsalderen. Og jeg er sikker på, at vi kommer til at mangle folk, så mon ikke, jeg kan få mulighed for at blive endnu længere. 

Blå bog: Thomas, 25 år i Forsvaret
  • Startede i Hæren i 1999 (Slesvigske Fodregiment)
  • Blev flymekaniker i 2000 (F-16 og senere Hercules)
  • Har været udsendt flere gange og deltaget i nødhjælpsmissioner
  • Skiftede til CAMO og tog sergentuddannelse i 2021
  • Fik sin 25-års medalje i 2025
Posted on by Julie Walton

I Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg har man gjort det, mange andre tjenestesteder nu kigger mod: Omklassificeret omkring 30 ufaglærte stillinger til faglærte. Det styrker både rekruttering og fastholdelse – og sender et klart signal om, at uddannelse betaler sig. Både for den enkelte, for arbejdspladsen og for Forsvaret.

  • Hvorfor er det vigtigt? Forsvaret skal rekruttere og fastholde medarbejdere – og faglærte stillinger er en del af løsningen.

  • Hvad sker der nu? Flere værn er i gang med at identificere og ændre ufaglærte stillinger til faglærte stillinger.

  • Hvad betyder det for dig? Der er mulighed for både lønløft og anerkendelse.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts): Vil du høre CS-medlem Morten fortælle sin historie om at gå fra ufaglært til faglært og hvad det betyder for hans hverdag, kolleger og fremtid? Og vil du have indblik i, hvordan CS sammen med ledere i Forsvaret arbejder for, at flere får papir på deres kompetencer? Lyt til podcasten og mød Morten, CS-medlem og flytankoperatør, Ronni Pedersen, næstformand i CS og Carsten Butler, eskadrillechef på Flyvestation Aalborg.

CS: Uddannelse er nøglen

Hos Centralforeningen for Stampersonel er uddannelse et strategisk fokus. Ikke bare for at udvikle medlemmerne – men også for at sikre, at de får papir på deres kompetencer, og at Forsvaret kan matche det civile arbejdsmarked.

– Når man får en uddannelse, som også gælder uden for hegnet, så bliver man længere i Forsvaret. Man står ikke stille – man får noget med sig, mener næstformand Ronni Pedersen.

Projektet ”fra ufaglært til faglært”, har fokus på Forsvaret skal identificere ufaglærte stillinger, der i praksis rummer nok fagligt indhold til at blive anerkendt som faglærte stillinger – med tilhørende fagligt tillæg.

Flyvestation Aalborg viser vejen

Et af de steder, hvor projektet allerede er rullet ud, er i Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg, hvor omkring 30 stillinger er blevet omklassificeret til faglærte stillinger. I den logistiske støtteeskadrille har eskadrillechef Carsten Butler omklassificeret 20 stillinger.

– Det har været en sund og god proces. Vi har kigget på vores Cargo-afdeling og SUN-værksted, og vi kunne se, at mange medarbejdere allerede havde kompetencer svarende til store dele af en faglært uddannelse gennem arbejdet, fortæller han.

I tæt samarbejde med den lokale uddannelsesinstitution (AMU-Centeret) er medarbejderne blevet kompetenceafklaret, og uddannelsesforløb er blevet tilrettelagt – trinvist og fleksibelt.

Godkendelse som praktiksted er nøglen

En af de store opgaver var at få eskadrillens værksteder godkendt som praktikpladser. Det ville nemlig gøre det muligt for medarbejderne at tage praktikdelen af deres uddannelse på stedet – uden at forlade driften.

– Det krævede en del benarbejde – og en god dialog med skolen. Men nu har vi fået det hele på plads, og det gør en stor forskel, siger Carsten Butler.

En investering, der betaler sig

De nye faglærte stillinger giver medarbejderne mulighed for et lønløft – men det handler om mere end kroner og øre.

– Det betyder, at vi kan rekruttere nemmere – og at vi kan fastholde medarbejdere. Og så giver det mening, at det faglige niveau nu også bliver aflønnet derefter, siger Carsten Butler.

Gode råd fra Butler

Carsten Butler opfordrer andre til at komme i gang – og deler tre råd:

  • Start med at identificere fagligt indhold i stillingerne.
  • Få jeres enhed godkendt som praktikplads – det gør hele processen nemmere.
  • Forbered jer på at hjælpe skolerne med at forstå de militære uddannelser og kurser.

 – Man skal være klar på, at uddannelsesinstitutionerne ikke nødvendigvis forstår indholdet i vores militære kurser. Men med lidt hjælp og forklaring kan man nå rigtig langt, siger han.

CS: Det her er kun begyndelsen

I CS håber næstformanden, at succesen i Aalborg spreder sig som ringe i vandet.

– Flyvestation Aalborg er lidt af en prøveballon. Nu håber vi, det her bliver en bold, der ruller sig større i resten af Forsvaret, siger Ronni Pedersen.

Han peger på, at Hæren og Søværnet også er godt i gang med at kortlægge fagligt indhold i stillinger – og at der er stort potentiale for at omklassificere endnu flere funktioner.

Fakta: Fra ufaglært til faglært
  • Aftalen om det nye faglærte tillæg er et af resultaterne fra OK24 og trådte i kraft 1. april 2025.
  • Det faglærte tillæg er på 6.062,72 kr. på trin 1 og 4.110,32 kroner på trin 2.
  • Aftalen er blevet fornyet og forbedret på flere punkter: Kriterierne for at få det faglige tillæg er blevet forenklet, så tillægget fremover kan gives til ansatte med en godkendt erhvervsuddannelse på kvalifikationsniveau 4 eller 5, der besidder en faglært stilling.
  • Det betyder også, at den faglærte aftale går fra at handle om specifikke faglærte betegnelser til erhvervsgodkendte uddannelsesniveauer. Det gør, at man ikke risikerer at miste sit tillæg for en specifik uddannelse, hvis f.eks. uddannelsen bliver ændret og får ny betegnelse.
  • Med den nye aftale skal der ikke længere forhandles et funktionstillæg lokalt for at honorere uddannelsen.
  • Hvis ens stilling bliver klassificeret som faglært, og man har taget en erhvervsgodkendt uddannelse på niveau 4 eller 5 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring, så er man berettiget til et fagligt tillæg.
  • Det er arbejdsgiver, der identificerer stillinger, og beslutter om de kan omklassificeres til faglærte stillinger.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts): Vil du høre CS-medlem Morten fortælle sin historie om at gå fra ufaglært til faglært og hvad det betyder for hans hverdag, kolleger og fremtid? Og vil du have indblik i, hvordan CS sammen med ledere i Forsvaret arbejder for, at flere får papir på deres kompetencer? Lyt til podcasten og mød Morten, CS-medlem og flytankoperatør, Ronni Pedersen, næstformand i CS og Carsten Butler, eskadrillechef på Flyvestation Aalborg.

Du kan også lytte til podcasten på CS’ podcastkanal KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcast. 

Læs også

Posted on by Julie Walton

Morten, der er flytankoperatør på Flyvestation Aalborg, har fået en erhvervsuddannelse – og det har forandret både hans hverdag, arbejdsglæde og lønseddel. Nu bliver han og flere af hans kollegers stillinger gjort faglærte, og det giver hele enheden et løft – de har fået ja-hatten på igen.

  • Hvorfor er det vigtigt? Uddannelse er en genvej til anerkendelse, fastholdelse – og et lønløft.

  • Hvad sker der nu? Flere ufaglærte stillinger i Forsvaret bliver gjort til faglærte stillinger – det giver nye muligheder for ansatte.

  • Hvad betyder det for dig? Har du en faglært stilling og en erhvervsgodkendt uddannelse på niv 4 eller 5, kan du få op til 6.000 kr. ekstra om måneden.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts): Vil du høre CS-medlem Morten fortælle sin historie om at gå fra ufaglært til faglært og hvad det betyder for hans hverdag, kolleger og fremtid? Og vil du have indblik i, hvordan CS sammen med ledere i Forsvaret arbejder for, at flere får papir på deres kompetencer? Lyt til podcasten og mød Morten, CS-medlem og flytankoperatør, Ronni Pedersen, næstformand i CS og Carsten Butler, eskadrillechef på Flyvestation Aalborg.

Morten fik papir på sine kompetencer

Morten er 51 år og arbejder i Flytank på Flyvestation Aalborg. Efter 30 år i Forsvaret har han netop afsluttet en chaufføruddannelse – og hans stilling bliver gjort til en faglært stilling. Det betyder, at han nu får det faglærte tillæg, der blev en realitet 1. april 2025.

– Jeg har en masse erfaring og fik derfor merit. Jeg kunne tage uddannelsen på under et år. Det har været en fantastisk mulighed, fortæller Morten.

Stillingen som flytankoperatør blev tidligere betragtet som ufaglært – men det faglige indhold er stort. Derfor bliver stillingen gjort til en faglært stilling, hvilket udløser det nye tillæg.

Et arbejde med ansvar – og nu også anerkendelse

Morten og hans kolleger står for tankning af både danske og udenlandske fly og helikoptere. Opgaverne spænder fra vagter i forbindelse med SAR-helikopteren til pludselige opgaver med NATO-fly midt om natten. Og jobbet kræver både erfaring, viden og fleksibilitet.

– Jeg synes, det er vildt spændende, for det er dig, der skal tage ansvar. Det er et fantastisk job, og nu føler vi også, at vi bliver anerkendt for det, siger han.

Ny energi i enheden

Siden de fik mulighed for uddannelse og udsigt til at gå fra ufaglærte til faglærte stillinger, så er stemningen i enheden vendt markant. Flere er allerede uddannet, én er i gang – og flere følger efter.

– Folk har fået ja-hatten på. Vi har gået og været lidt matte, men nu sker der noget. Det giver motivation – og det betyder noget, at vi får anerkendelse i form af en højere løn, siger Morten.

Fremtidssikring og rekruttering

Uddannelsen er ikke kun en fordel for Morten nu – det er også en investering i fremtiden.

– Hvis jeg på et tidspunkt ikke vil være i Forsvaret, så har jeg nu en uddannelse, jeg kan bruge civilt. Det er en kæmpe fordel, siger han.

Han tror, muligheden for at blive faglært vil få stor betydning for rekruttering:

– De unge kigger på løn og muligheder. Det her er en gulerod – og det gør en forskel, understreger han.

CS’ næstformand glæder sig over at høre historier som Mortens

- Når vores medlemmer får mulighed for at blive faglærte, så er det både en anerkendelse og en investering i deres fremtid – og det styrker Forsvaret som en mere attraktiv arbejdsplads, siger CS næstformand Ronni Pedersen.

Fakta: Fra ufaglært til faglært

  • Aftalen om det nye faglærte tillæg er et af resultaterne fra OK24 og trådte i kraft 1. april 2025.
  • Det faglærte tillæg er 6.062,72 kr. på trin 1 og 4.110,32 kroner på trin 2.
  • Aftalen er blevet fornyet og forbedret på flere punkter: Kriterierne for at få det faglige tillæg er blevet forenklet, så tillægget fremover kan gives til ansatte med en godkendt erhvervsuddannelse på kvalifikationsniveau 4 eller 5, der besidder en faglært stilling.
  • Det betyder også, at den faglærte aftale går fra at handle om specifikke faglærte betegnelser til erhvervsgodkendte uddannelsesniveauer. Det gør, at man ikke risikerer at miste sit tillæg for en specifik uddannelse, hvis f.eks. uddannelsen bliver ændret og får ny betegnelse.
  • Med den nye aftale skal der ikke længere forhandles et funktionstillæg lokalt for at honorere uddannelsen.
  • Hvis ens stilling bliver klassificeret som faglært, og man har taget en erhvervsgodkendt uddannelse på niveau 4 eller 5 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring, så er man berettiget til et fagligt tillæg. Det er arbejdsgiver, der identificerer stillinger, og beslutter om de kan omklassificeres til faglærte stillinger.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts): Vil du høre CS-medlem Morten fortælle sin historie om at gå fra ufaglært til faglært og hvad betyder det for hans hverdag, kolleger og fremtid? Og vil du have indblik i, hvordan CS sammen med ledere i Forsvaret arbejder for, at flere får papir på deres kompetencer? Lyt til podcasten og mød Morten, CS-medlem og flytankoperatør, Ronni Pedersen, næstformand i CS og Carsten Butler, eskadrillechef på Flyvestation Aalborg.

Du kan også lytte til podcasten på CS’ podcastkanal KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcast. 

Læs også

Posted on by Julie Walton

I Brand og Redning på Flyvestation Aalborg løfter over halvdelen af de fremmødte hænder sig, da spørgsmålet om hvor mange der har bijob bliver stillet. For både unge og erfarne ansatte i Forsvaret er én løn ikke altid nok til at få hverdagen til at hænge sammen. Nogle vil spare op, andre skal have råd til familielivet – fælles er behovet for en ekstra indtægt.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret har udfordringer med at fastholde personel. Der tilføres milliarder til Forsvaret, men ingen penge til mere i løn. CS mener, lønnen er en vigtigt fastholdende faktor.

  • Hvad sker der nu: CS har søsat kampagnen #forsvarligløn. Hvis ikke lønnen stiger i Forsvaret, kan man ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked og fastholde sine medarbejdere.

  • Hvad betyder det for dig: CS kæmper for, at medlemmerne skal have flere penge i lønposen og kommer med konkrete løsningsmuligheder til politikerne.

CS er på besøg på Flyvestation Aalborg. I en stor garage i Brand og Redning er der opsat en hestesko af plastikborde og klapskole. Her sidder over 30 medarbejdere til møde. Foran dem står deres tillidsrepræsentant Jan. Emnet er løn. Jeg spørger, “Hvor mange af jer har et bijob?”. Jeg bliver mødt af en skov af hænder. En af dem sidder på Jan, manden der netop har talt. Han er brandmand og har arbejdet i Forsvaret i 10 år.

Placeholder Image 1
Photo credit: Julie Walton

– Jeg arbejder også på et bosted for anbragte. Det gør jeg for at spæde ekstra til min løn. Jeg er glad for mit job i Forsvaret, for jeg har en varieret hverdag, men jeg vil også gerne have råd til ferier og den slags med min familie. Det har jeg ikke uden et bijob, fortæller Jan og forklarer, hvordan det er muligt at have et bijob, når han arbejder fuldtid:

– I Brand og Redning arbejder vi i rul. Det er nemmest at sige, at vi har 12-timers vagter, hvor de samme fem personer løser opgaverne sammen. Så vi arbejder lige så meget som alle andre, men den kontinuerlige tjeneste gør, at jeg har mulighed for at tage døgnvagter på bostedet på fridage. Man kan sige, at os i Brand og Redning har mulighed for et bijob, men vi gør det ikke, fordi det er en mulighed, men fordi vi har brug for at tjene ekstra penge, siger Jan og supplerer:

– Der er jo kollegaer i andre enheder, som arbejder fra mandag til fredag. De arbejder 37 timer ligesom os. De har ikke mulighed for bijobs på samme måde, da de ikke har kontinuerlig tjeneste. Så hvis de skal have et ekstra job, så skal det være aften- eller weekendarbejde.

Én løn rækker ikke – også unge i Forsvaret tager ekstra jobs

Placeholder Image 1
Photo credit: Julie Walton

Ung, ældre – forskellige steder i livet, men med samme udfordring: Én løn er ikke nok. Mange mener, det er nødvendigt med et bijob. 21-årige Clara blev ansat i december 2023 som konstabel, og hun har blandt andet taget brandgrunduddannelsen.

– Jeg har et bijob som omstiller i en virksomhed, hvor jeg stiller folk videre, når de ringer. Det er muligt, da jeg arbejder i vagtrul med 2-3 dages arbejde om ugen. Jeg har et ekstra job, da jeg er aktiv, og kan godt lide at lave en masse, men også fordi jeg ønsker at spare op til større ting. For det er der ikke råd til med min løn, forklarer Clara.

Lønnen i Forsvaret er ifølge Clara en okay startløn, men den strækker ikke, når man bliver ældre.

– Jeg er ung, bor alene og lejer en lejlighed. Så jeg har jo ikke de største udgifter. Og i forhold til nogle af mine veninder, som holder sabbatår og har ufaglærte jobs, f.eks., på en kaffebar, så har jeg flere penge. Men jeg kan se, at de af mine kolleger, der er klar til at få en familie og købe hus og den slags, de har svært ved at få det til at hænge sammen. Så jeg er i en heldig situation, hvor jeg kun skal sørge for mig selv og tjener ekstra penge, så der også er råd til sjove ting. Jeg kan overhovedet ikke forstå, hvordan mine kolleger, der er et andet sted i livet, kan få lønnen til at hænge sammen med hus og børn, fortæller Clara.

Lønnen skal hæves

Jan er glad for sit arbejde som flyverspecialist, men mener at basislønnen skal hæves, så den svarer til kompetencer og erfaring.

– Jeg har været her i 10 år og selvom jeg er blevet mere erfaren, så kan jeg ikke stige mere i løn. Hvis jeg fik mere i løn i Forsvaret, så ville jeg helt sikkert skære ned på mit bijob, siger Jan og knytter en ekstra kommentar:

– Den lave løn gør også, at vi f.eks. har ansøgere, som siger nej, fordi de kommer fra den anden side af hegnet og ikke vil gå 10.000 kroner ned i løn om måneden. Og der er også folk, der netop søger til det civile for at tjene mere. Det kan f.eks. være unge, der bliver afvist i banken, og derfor finder et job, hvor de tjener mere.

Jan samler op i en sætning:

– Det kræver en lønstigning hele vejen rundt.

Hæv soldaternes løn

Soldaternes løn skal op – og det haster, hvis man vil sikre sig, at vi kan fastholde og rekruttere til den historiske oprustning, vi er i gang med. Hvordan det skal ske, er ikke afgørende for CS. Det optimale vil være at løfte basislønnen, men kan det ikke lade sig gøre, er der også andre veje. F.eks. ved at gøre vores tillæg mere tidssvarende. Jeg er åben for alle løsninger, der kan give CS medlemmer mere i lønposen. Det vigtigste er, at der sker noget, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.  

Læs flere historier om forsvarlig løn
Posted on by Julie Walton

En ny korporaluddannelse skal klæde CS-medlemmer i Søværnet og Flyvevåbnet på til at forstå kulturen og arbejdsopgaverne på tjenestestederne. Dan og Simon er to af Forsvarets nye mentorer. Læs hvorfor de synes, at andre erfarne medlemmer skal følge i deres fodspor.

Solen skinner på Flyvestation Aalborg. Der bliver holdt taler for 21 glade ansigter, der er samlet i parolesalen. Første taler er CS næstformand Ronni Pedersen. Han efterfølges af chefsergent i Søværnet Jesper Larsen og chefsergent i Flyvevåbnet Kristian Venø. Det er nemlig en fejringsdag. Flyvevåbnet og Søværnet har fået 21 nye mentorer. En af dem er Dan, der er Weapons Assistant i Flyvevåbnet.

Dan, en af de nye mentorer. Foto: Julie Walton

– Jeg fungerer som instruktør og supervisor. Og nu skal jeg være mentor for nye kolleger i min gruppe. Det er typisk folk med en anden operativ baggrund i Flyvevåbnet. De får en uddannelse, og jeg står for den praktiske oplæring. Jeg skal guide dem og give feedback på deres præstationer, fortæller Dan, der arbejder i Air Control Wing i Karup. Han har været ansat snart 25 år i Flyvevåbenet.

– Vi er i et miljø, hvor man kan føle sig lille og glemt. Jeg tror og håber på, at mentorer kan være med til at fastholde flere og give dem arbejdsglæde. Gøre det sjovt at være her og sikre, at folk føler sig hørt, set og forstået.

Dan har fokus på unge nye kolleger.

– Hvis nogen er 20 år yngre end mig, så er jeg nødt til at forholde mig til, hvordan man skal kommunikere og fastholde dem. For der er nok andre ting, der fylder hos en 20-årig end hos en 45-årig, forklarer Dan og tilføjer:

– Uddannelsen har bekræftet mig i, at jeg allerede gør nogle af de rigtige ting, men jeg har fået nye værktøjer og jeg vil forsøge – mere end jeg nok har gjort tidligere – at sætte mig i deres sted. 

Fra idé til virkelighed

Korporaluddannelsen er for erfarne medarbejdere i Flyvevåbnet og Søværnet. Og nu er første hold mentorer klar til at tage den nye viden og redskaber med tilbage på tjenestestederne.

- Forrige år var jeg til karriedagene for konstabler i Søværnet, og her var det et stort ønske og behov for mere uddannelse. Det gav mig tanken: Kan vi tilbyde vores medlemmer at få en mentor? En mentoruddannelse for konstabler. Efter karrieredagene tog vi fat i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og jeg præsenterede ideen for chefen i Søværnet og chefen i Flyvevåbnet - og så tog det fart. Nu har vi en korporaluddannelse, en mentoruddannelse. Og det glæder mig, at jeg nu kan sige tillykke til de første 21 mentorer, siger CS næstformand Ronni Pedersen

En skræddersyet uddannelse

Simon har arbejdet knap 8 år som tekniker i Søværnet på fregatten Esbern Snare. Med sit nye diplom i hånden, kan han også kalde sig mentor. Han mener, at uddannelsens indhold stemmer godt overens med den virkelighed, han arbejder i.

– Jeg har hørt om korporaluddannelsen for Hæren. Den lyder mere instruktøragtig, hvor du skal lære at give folk kommandoer og 5-punktsbefalinger. Det ville ikke passe til os, for vi skal ikke instruere en deling. Vi får en ny mand ind, som vi skal tage med ud og lære om en motor eller et system på skibet. Sidemandsoplæring og en langsigtet mentorordning, hvor man følger en person, og sørger for, at de kommer fornuftigt ind i tingene, systemerne og kulturen, forklarer Simon.

Et tilpasset kursus. Og et godt læringsrum.

– Underviserne har skabt et godt læringsrum. På holdet er der både erfarne og uerfarne, yngre og ældre og det er min oplevelse, at undervisningen har fanget over hele linjen, og at folk har fundet det interessant og sjovt. Og det skyldes vores lærere, Henrik og Gerd. Det var en virkelig god undervisning, siger Simon.

Underviserne MIchael og Gerd
Underviserne Henrik og Gerd. Foto: Julie Walton

Gode erfaringer og historier

Der var 21 kursister. 11 fra Flyvevåbnet og 10 fra Søværnet.

– De har helt andre fokuspunkter i Søværnet, end vi har i Flyvevåbnet. Men vi har samme rang, så vi har nogenlunde samme ståsted. Derfor var der mange gode historier og dilemmaer, som vi kunne dele med hinanden, fortæller Dan, og det er Simon enig i:

– Det gav mulighed for at få indsigt i andre grene af Forsvaret. Der er meget at lære af hinanden. For der er f.eks. også stor forskel på et en fregat og et miljøskib. Så et blandet hold gav rigtig god mening.

Jo flere der får uddannelsen, jo bedre

Både Dan og Simon er glade for, de har taget uddannelsen.

– Jeg vil bare sige til andre CS-medlemmer: Gør det! Du kan bruge det både i dit arbejde og privatliv. Uddannelsen gør dig klogere på dig selv, siger Dan, og Simon tilslutter sig anbefalingen:

– Jeg havde ikke regnet med at få så meget ud af det, for jeg vidste faktisk ikke, hvad jeg gik ind til. Jeg har fået redskaber, jeg kan bruge både i jobbet og privat. Så er det egentlig bare en stor anbefaling herfra. Jeg synes, at mange flere skulle tage uddannelsen. Så man kan få en fælles forståelse for, hvad det handler om. Jeg kunne godt at have brugt en mentor, da jeg startede. For jeg kom fra det civile og det var en stor omvæltning. En ting er alt det faglige, og en anden ting er hele kulturen. Derfor giver en mentor god mening, siger Simon

Om korporaluddannelsen

Hvem kan tage uddannelse? 
Uddannelsen er for erfarne medarbejdere i Søværnet og Flyvevåbnet.

Hvad lærer man på uddannelsen? 
Uddannelsen fokuserer på at forberede dig til rollen som mentor, vejleder og formidler. Du lærer coachingteknikker, kommunikation, konfliktløsning, adfærdspsykologi og mere. Målet er at styrke dig både fagligt og personligt.

Hvordan er forløbet?
Der er 15 dage med undervisning og 2 ugers praktik.

Hvilket niveau er uddannelsen på?
Uddannelsen kombinerer efter- og videreuddannelse på både AMU- og akademiniveau. Kurset giver 10 ECTS-point.

Hvem står bag uddannelsen
Uddannelsen er et samarbejde mellem CS, Flyvevåbnet, Søværnet og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (Kontaktperson hos UCL er  Chefkonsulent Marie Nørgaard Laursen)

Posted on by Julie Walton

Fra 1. april 2025 træder flere af OK24-aftalerne i kraft. Her får du et overblik.

  • Derfor er det vigtigt: OK24-forhandlingerne resulterede i forbedrede vilkår for CS-medlemmer.

  • Det sker der nu: 1. april 2025 træder flere af OK24-resultater i kraft.

  • Det betyder det for dig: Du får mere i løn og pension. Du kan også vælge at få pension udbetalt eller indsætte mere på pensionsopsparingen. Og meget mere.

Du stiger i løn

Du får mere i løn.

Du får de generelle lønstigninger, der gælder for alle i staten og lønstigninger, som resultat af de lokale overenskomstforhandlinger mellem Centralforeningen for Stampersonel og Personelkommandoen (under OK24 Forsvarets Personalestyrelse).

Den samlede lønstigning lander på 0,41 %. Ved overenskomstforhandlingerne (OK24) blev der aftalt en lønstigning på 1,31 %, men da reguleringsordningen udmønter sig negativt med -0,78 %, lander den samlede lønstigning kun på de 0.41 %.

Derudover bliver din basislønnen hævet. For de militære grupper stiger den 0,5 % og den stiger 0,7 % for de civile grupper.

Basislønnen for militære grupper hæves med 0,5 %. Basislønnen for civile grupper hæves med 0,7 %.
Se lønfolderen fra 1. april 2025 - 31. okt. 2025

Så meget stiger din pension

Pensionen stiger. Se, hvor meget på billedet.

Infografik pensionsstigninger
I CO10, som er den forhandlingsfælleskab, som CS hører under, har man forhandlet følgende pensionsstigninger fra 1. april 2025.

Du kan få flere penge udbetalt eller mere i pension

Fra 1. april har du mulighed for at få noget af din pension (alt over 15 %) udbetalt som løn. Du kan også vælge at indbetale noget af din løn som ekstra pension. Det er et valg, du selv skal træffe. 

Vær opmærksom på, at ordningen gælder per 1. april 2025, men det er endnu ikke muligt at få udbetalt noget af din pension pga. tekniske årsager. Personelkommandoen har informeret om forsinkelserne på HR-portalen og skriver, at de også vil informere om det, når man kan forvalte efter aftalerne. Har du spørgsmål, skal du henvende dig til Personelkommandoen.

Specialoperationstillæg

Tillægget er nu ensrettet på tværs af organisationer. Det betyder, at CS medlemmer der ansættes i en stilling, hvor specialoperationsstyrkeuddannelsen er påkrævet, vil få tillægget efter endt uddannelse.

Faglært tillæg

Aftalen er blevet fornyet og forbedret på flere punkter: Kriterierne for at få det faglige tillæg er blevet forenklet, så tillægget fremover kan gives til ansatte med en godkendt erhvervsuddannelse på kvalifikationsniveau 4 eller 5, der sidder i en faglært stilling.

Medarbejdere, der får fagligt tillæg på trin 2 løftes til trin 1. Medarbejdere, der får fagligt tillæg på trin 3 (kontoruddannede) kan også se frem til et løft, idet trin 3 løftes til en ny sats 2. 

Vær opmærksom på at det ikke kan ses på lønsedlen endnu, men aftalen gælder per 1. april 2025. Personelkommandoen har informeret om forsinkelserne på HR-portalen og skriver, at de også vil informere om det, når man kan forvalte efter aftalerne. Har du spørgsmål, skal du henvende dig til Personelkommandoen.

Beredskabsstyrelsen

  • Fagtillæg til konstabler med en håndværksmæssig uddannelse, der er en forudsætning for at varetage stillingen. 
  • Skoletillæg til konstabler på Beredskabsstyrelsens skoler, som ikke modtager faglært tillæg.
  • Basisløft til konstabler i basisløngruppe 1 sats 2 løftes.

Det er godt at vide

  • På institutioner, der er placeret på geografisk spredte lokaliteter, eller hvor antallet af medarbejdere i en medarbejdergruppe er større end 100, er det aftalt, at der er pligt til at optage forhandling om TR-strukturen, herunder antallet af TR pr. medarbejdergruppe, hvis en af parterne anmoder om det.

  • Skolekursus-aftalen opsiges – Her kan du læse, hvad det betyder for dig.

  • Civile: Uddannelsesaftalerne A-D udgår af  organisationsaftalen og dispensationsmuligheden udvides, så det efter aftale mellem FPS og CS bliver muligt at dispensere fra erhvervsuddannelseskravet i de tilfælde, hvor længerevarende relevant erfaring og kvalifikationer anses som kvalificerende ift. ansættelse.

Læs mere om OK24-resultater
Se lønfolderen fra 1. april 2025 - 31. okt. 2025
Derfor kan du ikke se OK24-ændringer på lønsedlen

CS har kontaktet Personelkommandoen (tidligere FPS) for at høre, hvorfor ændringerne ikke er med. Forklaringen er, at man ikke har kunnet forvalte efter de aftalte ændringer, før aftaleparterne har givet deres endelige godkendelse af overenskomsterne eller implementering af de enkelte overenskomster. Udmøntningen vil naturligvis ske med tilbagevirkende kraft, når de er klar.

Personelkommandoen har informeret om forsinkelserne på HR-portalen og skriver, at de også vil informere om det, når man kan forvalte efter aftalerne. Har du spørgsmål, skal du henvende dig til Personelkommandoen.

Posted on by Julie Walton

Milliarderne strømmer til Forsvaret, men soldaterne får ikke mere i løn. Og det giver anledning til spørgsmål: Hvad er status på hele lønspørgsmålet? Hvad med oprustning af personel? Hvem skal betjene al det materiel, der skal købes ind? Og burde soldaterne ikke få mere i løn? Det tager vi en snak med CS formand Jesper Korsgaard Hansen om.

Milliardtilførslerne overrasker ikke formanden. Men han mener, det er vigtigt med fokus på personel og løn:

– Der har været stor fokus på kapaciteter og indkøb af materiel. Og mindre fokus på det, som for mig, er det vigtigste, og det er den personelmæssige ressource. Der er behov for at give soldaterne mere i løn. Grunden til at soldater søger ud af Forsvaret, det er, at lønnen er for dårlig. Så det er der, man skal tage fat. Det handler ikke om at være lønførende. Det handler om en forsvarlig løn.

Lyt med! Det giver podcasten dig indblik i:

  • De seneste politiske udmeldinger om oprustning og økonomiske midler til Forsvaret.
  • CS’ fokus på oprustning af personel og forsvarlig løn.
  • Rekruttering og fastholdelse: Hvorfor er lønnen afgørende?
  • Formandens bekymringer om rekruttering og fastholdelse af soldater.
  • Konkrete løsningsforslag fra CS til politikerne for at forbedre lønnen hos medlemmerne.

Podcasten varer ca. 12 minutter.

#forsvarligløn

Lyt til podcasten her

Posted on by Julie Walton

Forsvaret kæmper med at fastholde soldaterne, men trods milliardtilførsler er der ingen penge til lønstigninger. Martin forlod Forsvaret for et civilt job og 15.000 kroner mere udbetalt hver måned. Han mener, at lønnen har stor betydning for fastholdelse.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret har udfordringer med at fastholde personel. Der tilføres milliarder til Forsvaret, men ingen penge til mere i løn. CS mener, lønnen er en vigtigt fastholdende faktor.

  • Hvad sker der nu: CS har søsat kampagnen #forsvarligløn. Hvis ikke lønnen stiger i Forsvaret, kan man ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked og fastholde sine medarbejdere.

  • Hvad betyder det for dig: CS kæmper for, at medlemmerne skal have flere penge i lønposen og kommer med konkrete løsningsmuligheder til politikerne.

Martin arbejdede over 20 år i Forsvaret. I 2024 stoppede han.

– Da jeg startede i Forsvaret, tænkte jeg ikke over lønnen. Jeg boede på kasernen og fik hurtigt gode venner. Kammeraterne betød meget, fortæller Martin.

Som Martins liv ændrede sig, ændrede behovene sig også.

– Jeg arbejdede meget og tog kun hjem i weekenderne, men da jeg gerne ville etablere mig, blev det sværere at få den operative del af jobbet til at fungere. Jeg var befalingsmand i Livgarden, og da jeg fik min datter, blev jeg logistiker i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, forklarer Martin.

En god arbejdsplads trods lønnen

Martin synes, at Forsvaret er en fantastisk arbejdsplads. Alligevel stoppede han.

– Jeg har altid vidst, at jeg ikke ville få en megahøj løn i Forsvaret. Det har jeg bygget mit forbrug på. Men så blev jeg kontaktet af en gammel kollega, og her blev jeg for første gang opmærksom på, hvor stor forskel, der kan være på lønnen, siger Martin. Den tidligere kollega havde et spørgsmål:

– Der var en ledig stilling hos Novo Nordisk. Han spurgte, ”Er det ikke noget for dig?”. Jeg skulle principielt lave det samme som hos FMI – sikre, at lagrene er fyldt med de varer, der skal drive produktionen. Reservedele til maskinerne og forbrugsvarer.

Et tilsvarende job, men til en højere løn.

– Jeg var ikke aktivt jobsøgende, for jeg havde et fedt job med en god chef og en varierende hverdag. Og der var smæk på. Alligevel blev det en nem beslutning. For som seniorsergent kunne jeg kun stige et løntrin mere – springet op til chefsergent. Og han sagde, ”Startlønnen er 55.000 kroner.” Nu får jeg ca. 15.000 kr. mere udbetalt om måneden. I sidste ende blev lønnen styrende, fortæller han.

”Folk der siger, at løn ikke er vigtigt, de lyver”

Milliarderne strømmer til Forsvaret. Det er godt, men der burde også være fokus på lønnen, mener Martin:

– Når Forsvarsministeren siger, at bedre bygninger og mere materiel vil gøre soldaterne glade, så er er det jo rigtigt. Men hvis han spørger dem, om de vil blive glade for mere i løn, så vil svaret jo også være ’ja’. Folk der siger, at løn ikke betyder noget, de lyver eller tjener så mange penge, at 1.000 kr. ekstra ikke gør den store forskel, siger Martin.  

Martin har hæftet sig ved Forsvarsministerens ord om, at Forsvaret aldrig bliver lønførende.

– Selvfølgelig kommer Forsvaret aldrig til at være lønførende, og det skal de heller ikke være. Men det ville klæde dem at give lidt mere i løn. Soldater er pligtopfyldende og selvstændigt tænkende. Vi har en særlig mentalitet og et højt drive. Det har værdi. Det er min oplevelse, at vi er efterspurgte ude på den anden side af hegnet. Hos Novo Nordisk er vi flere fra Forsvaret. Og de vil sige det samme som mig: Selvom lønnen ikke er den eneste årsag til, at vi har skiftet job, så er løn styrende.

Hæv soldaternes tillæg

CS mener man skal hæve basislønnen og har derudover givet politikerne flere løsningsforslag i forhold til, hvordan man kan give soldaterne mere i løn.

- Hvis man ikke er villig til at hæve basislønnen, er der mange andre muligheder. CS har foreslået at hæve nogle af vores tillæg, som pt. hverken er tidssvarende eller matcher tilsvarende tillæg på andre af statens områder. Det kunne for eksempel være at hæve militærtillægget eller man kan vælge at forhøje natpenge og weekendtillæg. Der er masser af muligheder indenfor rammerne af det eksisterende lov- og aftalekompleks, og det kan gøres med et fingerknips, hvis politikerne ønsker det, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen

Tip os

Vil du fortælle din historie om dit arbejde i Forsvaret og din løn? Så hører CS meget gerne fra dig. Skriv til kommunikation@cs.dk.

Posted on by Julie Walton

Mød to CS’ere, der bruger udstationeringen som springbræt i karrieren og samtidig giver deres familier en oplevelse for livet. En seniorsergent deler sine erfaringer fra NATO, Multinational Corps Northeast, i Polen, mens en chefsergent fra NSE i Tyskland forklarer, hvordan de støtter udsendte soldater og deres familier.

  • Derfor er det vigtigt: Danske soldater har mange muligheder for at blive udstationeret. Det kan bidrage positivt til karrieren og være en god oplevelse for hele familien.

  • Det sker der nu: Der er ca. 38 stillinger i udlandet, som kan besættes som konstabel eller befalingsmænd. Derudover er der stillinger i Letland.

  • Det betyder det for dig: Hvis du skal udstationeres, har du mulighed for at få hjælp til alt omkring flytning og etablering, mulighed for at pendle hjem til Danmark, få tillæg og støtte til hele familien under udstationeringen.

Seniorsergent Sørensen bor i Stettin i Polen sammen med sin familie, hvor han har været udstationeret 1,5 år i NATO’s regionale hovedkvarter. De er ca. 40 danskere i hovedkvarteret. CS mødtes med ham for at tage en snak om at været udstationeret. Og her deler han sine gode råd med jer andre CS-medlemmer.

1. Det er lettere, end du tror

Det var familiens fælles beslutning. Jo mere vi talte om det, jo mere spændende lød det. Når jeg ser tilbage, har det faktisk været nemt. NSE hjalp med alt det praktiske – fra flytning til boligsøgning og skolegang for børnene. De sørgede for, at vores ting blev pakket ned og fragtet hertil, og de hjalp os på plads. Og børnene er kommet godt ind i deres internationale skole. Det giver en tryghed at vide, at der er hjælp til alt – og til hele familien.

2. En oplevelse for hele familien

Vi er taget til Polen som familie, og vi oplever kulturen og livet her sammen. Det er lidt som en længere ferie, samtidig med at vi får mulighed for at fordybe os i en ny hverdag og skabe gode minder. Vi har fået nye indtryk og deltager i aktiviteter, vi aldrig ville have oplevet derhjemme. Børnene går i international skole, hvilket har været en stor udvikling for dem – de taler nu flydende engelsk og er blevet meget selvstændige. Altså, hatten af for mine børn. Som soldat er man vant til at være omstillingsparat, men det er de jo ikke. De er bare hoppet ud i det. Og det er jeg sikker på, har gjort dem stærkere.

Sørensen

3. Det er et godt skridt i karrieren

Det er en professionel udvikling med et internationalt perspektiv. Det er spændende at få et indblik i NATO’s strukturer og se, hvordan tingene hænger sammen på dette niveau. Man får en helt anden forståelse for, hvordan ens arbejde hjemme i Danmark passer ind i den større helhed. Det giver en ny forståelse for Forsvarets rolle, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil gavne mig karrieremæssigt, når jeg vender hjem.

4. En del af et stærkt fællesskab

Danskerkolonien er noget særligt. Vi er her på samme præmisser, og det skaber et stærkt fællesskab. En særlig korpsånd. Vi laver mange ting sammen. Vi mødes ugentligt til kaffe og månedligt til større samlinger, hvor vi vender stort og småt. Der er også aktiviteter for vores ægtefæller, og vi har fælles oplevelser med vores familier. Vi tager f.eks. på ture. Fællesskabet har gjort hele oplevelsen endnu bedre, og det vil jeg savne, når jeg tager hjem.

Forbered dig - og tag afsted!

Sørensen har et par gode råd til dig, der overvejer at blive udstationeret.

– Man tror, at alt skal være klart fra dag ét, men i virkeligheden er der tid til at lande og få tingene på plads. Mit råd er at tage en snak med NSE tidligt og lave en konkret plan for de første uger – det gør overgangen lettere.

Kort sagt mener han, at hvis du og din familie har muligheden, så skal du gribe chancen.
– Hvis man kan afsætte tiden, så er det en fantastisk oplevelse – både personligt og fagligt. Man bliver en del af noget større. Og for mig har det været en helt ny måde at gå på arbejde på. Jeg kan slet ikke se, hvorfor man ikke skulle gøre det.

Sådan bliver du udstationeret

  • Ledige stillinger i udlandet bliver slået op på ’job i Forsvaret’ på samme måde som de danske stillinger. Der er ca. 38 stillinger i udlandet, som kan besættes som konstabel eller befalingsmand. Derudover er der stillinger i Letland.

  • De fleste stillinger besættes normalt for tre år med mulighed for forlængelse yderligere et år.

  • Man skal tage en engelsktest ved Forsvarsakademiet, da alle stillinger kræver gode engelsk sprogkundskaber.

  • Gør dig de nødvendige overvejelser: Skal familien med? Skal din ægtefælle eller samlever stoppe sin karriere i perioden, I er udstationeret? Og hvad med børnene og deres skolegang?

  • De Nationale Støtteelementer (NSE) er ansvarlige for logistik, administration og støtte, så udsendte kan fokusere på deres opgaver.

Sådan foregår det, når du er udstationeret

CS har talt med chefsergent Johansen fra NSE Germany, der varetager alt udstationeret personel i Tyskland, Holland, Norge, Sverige, Spanien, Ukraine, Georgien, Moldova og Afrika. NSE Germany, hvor Johansen er udstationeret, er delt på to flyvestationer i Tyskland. 

Den ene del er i Geilenkirchen, hvor de er tre medarbejdere og den anden del er i Ramstein med en medarbejder.

Johansen
Chefsergent Johansen, der arbejder ved NATO Air Base Geilenkirchen

– NSE er ansvarlig for at støtte udstationeret personel og deres familier i en række lande. Vi hjælper med alt fra bolig og skole til rejseadministration, sundhedsydelser og økonomi. Vores mål er at gøre overgangen og udstationeringen så gnidningsfri som muligt. Og så støtter vi løbende i hele udstationeringsperioden, hvis der opstår udfordringer, forklarer han og fortsætter:

– Der er ofte mange spørgsmål om, hvilke muligheder man har under udstationeringen. Skal familien med fra start eller må de komme senere? Hvad dækker Forsvaret af udgifter? Skal jeg bo på en base eller i det lokale samfund? Kan den manglede indtægt fra min medfølgende partner dækkes? Der er flere muligheder for udstationeringen.

I boksen deler Johansen fem gode muligheder, han mener, det er godt at vide, hvis man overvejer at søge en stilling i udlandet.

Det er godt at vide: 5 gode muligheder

1. Mulighed for at pendle hjem til familien
Familien kan blive i Danmark, og så kan man pendle frem og tilbage. Hvis det bliver godkendt betaler Forsvaret en månedlig rejse hjem til Danmark. Derudover kan familien få tre rejser dækket til udstationeringslandet. Og man får stillet en bolig til rådighed vederlagsfrit.

2. Familien kan tage med
En anden mulighed er, at man tager familien med. I det tilfælde dækker Forsvaret en flytning af det private indbo til og fra landet. I hele perioden får man stillet en bolig frit til rådighed, hvor både husleje, strøm, vand og varme dækkes. Boligens størrelse er afhængig af familiens sammensætning.

3. Skattefrit tillæg
Man får et skattefrit tillæg, som varierer fra land til land, i hele perioden. Der tages udgangspunkt i leveomkostningerne, transport og andet. Tillægget udregnes efter familiens størrelse. Det er ikke sikkert, at tillægget dækker den medfølgende partners normale udbetalte løn helt. Det skal man tage med i sine overvejelser. Partneren vil dog få indbetalt et bidrag til den pension, som vedkommende ville have optjent i sit job derhjemme. Beløbet justeres løbende, men er ca. 50.000 kr. om året.

4. Andre økonomiske forhold dækkes
Der kan være mange andre økonomiske forhold, der dækkes. Det kan være skoleudgifter, sundhedsudgifter, tandpleje til børn og andet. Det afhænger igen af landet, man er i. Som udgangspunkt skal man bruge de lokale skoler, læger og andet, som er i udstationeringslandet. Men generelt er man dækket som i Danmark.

5. NSE giver hjælp og støtte til hele familien
Vi har fokus på hele familien. Det er hele familien, der er udstationeret. Og soldaten kan jo være væk i længere tid på tjenesterejse, hvor familien er alene i det pågældende land. Sprogbarrierer kan give udfordringer, f.eks. hvis der springer et vandrør, sundhedsudfordringer eller skoleproblemer. Vi gør, hvad vi kan for at give den hjælp, der er brug for. Vi kan dog have de samme sproglige udfordringer, men vores mål i de situationer er, at familierne stadig skal føle sig trygge i det pågældende land. Vores lokale kendskab til områderne og landene er derfor essentielt for at kunne give støtten. Ingen familier er ens, så derfor tager vi hensyn til sammensætning, personlige forhold og andet. Og vi gør alt, hvad vi kan, for at familierne skal få en så god oplevelse som muligt.

Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om udstationering, så kan du læse FPS’ bestemmelse 566-2, som redegør for det økonomiske grundlag, når man er udstationeret. Den kan findes på Forsvarets intranet.
Posted on by Julie Walton

Der er et helt særligt fællesskab blandt de ca. 20 danskere, herunder CS-medlemmet Simon, på NATO Air Base Geilenkirchen. De fleste danskere er besætningsmedlemmer på basens AWACS-fly, der dagligt bidrager til international sikkerhed. Simon fortæller om et stærkt bånd mellem danskerne og en arbejdsplads ud over det sædvanlige i 10 kilometers højde.

  • Derfor er det vigtigt: Danske soldater har mange muligheder for at blive udstationeret og bidrage med danske erfaringer i hele verden.

  • Det sker der nu: Lige nu er der ca. 20 danskere udstationeret på NATO Air Base Geilenkirchen.

  • Det betyder det for dig: Forsvaret har fokus på hele familien ved en udstationering. Der er hjælp og støtte til alt omkring flytning og etablering, så soldaten kan fokusere på den operative opgave.

Seniorsergent Simon viser rundt på sin arbejdsplads, der denne solrige februardag er parkeret i en stor hangar på NATO Air Base Geilenkirchen. Den modificerede Boeing 707 er knap 47 meter lang med et vingefang på 44.5 meter. AWACS-flyets karakteristiske radar på toppen har en diameter på lidt over 9 meter. En trappe fører op til flyets indre. I kabinen er der ingen vinduer. Et stort flyvende kontorlandskab, spækket med elektronik, der ikke er helt nyt. Her har 33-årige Simon sin arbejdsplads.

– Mit arbejde består bl.a. i at lave et Recognized Air Picture (RAP) – et situationsbillede af luftrummet, der viser alle kendte fly og luftaktiviteter i et givet område. Det er afgørende for militære operationer, da det hjælper med at skelne venlige, neutrale og fjendtlige enheder – og koordinerer indsatsen i luften, fortæller Simon, der har arbejdet hos NATO Airborne Early Warning i halvandet år.

Vil du hellere lytte? Lyt til podcasten og tag med Simon og CS ombord på et AWACS-fly. Hør den på Apple Podcasts her: CS’er løfter NATO’s mission fra 10 km højde eller søg på KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcasts.

Simon viser rundt i et AWACS-fly - her er han i flyets bagerste del i køkkenet.
I flyets bagerest del kan besætningen slappe af. Her ses senge, hvor de kan sove.
CS-medlem Simon, der er overvågningsoperatør viser CS næstformand Ronni Pedersen flyet.

Over verdens brændpunkter

De 14 AWACS-fly fra NATO Air Base Geilenkirchen har gennem mere end 40 år spillet en vigtig rolle for at sikre luftrummet over verdens brændpunkter. De er på højt beredskab, har hele verden som indsatsområde – og indsættes med kort varsel i NATOs operationer. Da World Trade Center blev angrebet i 2001, blev de europæiske NATO AWACS-fly involveret i jagten på terrorisme. De har patruljeret over Jugoslavien og fra basen i Mazar-e Sharif under dele af missionerne i Afghanistan. I alle årene har der være dansk personel med på flyene.

– Vi har været med fra det hele begyndte i Ukraine-konflikten. Vi har været til stede i den østlige del af Polen, hvor vi har kigget ind i Ukraine, for at se hvad russerne gør. Vi kan selvfølgelig ikke se det med et videokamera, hvad de gør, men vi kan se på vores radarbillede, hvor de flyver hen, nogle gange om de kaster bomber og alt muligt andet. Og det er jo superaktuelt, og det har vi jo gjort siden konflikten startede, fortæller Simon.

17 nationaliteter på arbejde

AWACS-flyene opererer normalt i en højde på omkring 10 km. Fra denne højde kan en enkelt E-3A konstant overvåge luftrummet ud til cirka 400 km. Tre fly, der opererer i overlappende, koordinerede baner, kan give ubrudt radardækning af hele Centraleuropa. For at kunne betjene det komplekse udstyr på en AWACS har flyet en besætning på minimum 15 personer med forskellige funktioner, som alle er grundigt uddannet i deres respektive roller. Den maksimale besætning, flyet kan rumme, er 33. Besætningen tæller 17 nationaliteter.

– Det er sindssygt interessant at arbejde med mange forskellige nationaliteter og personligheder. Og hele tiden have en opgave for øje, så det ikke bare er træning. Det betyder meget for mig, og min opfattelse er, at det betyder meget for dem, der er her, at vi har en opgave, der skal løses, fortæller Simon, der tidligere i karrieren også har arbejdet med luftrumsovervågning.

CS-medlem Binta, der arbejder på NATO Air Base Geilenkirchen. Fotos: Julie Walton.
CS-medlem Simon, der er overvågningsoperattør på NATOs AWACS-fly.
CS-medlem Glenn, der arbejder på NATO Air Base Geilenkirchen.

Emiraterne, USA og Tyskland

– Jeg har været i Forsvaret i 13 år og været udstationeret tre gange. Jeg har været i Emiraterne to gange i tre måneder. Og så har jeg været fire måneder i USA. Nu er jeg her. Og jeg har overhovedet ikke fortrudt beslutningen om at flytte til Geilenkirchen, fortæller Simon.

God hjælp fra Forsvaret

Han fremhæver især hjælpen fra sin danske arbejdsgiver til at flytte og etablere sig i et nyt land. Lige fra man sidder i Danmark til man ankommer til Tyskland, sikrer Forsvaret, at det er så nemt som muligt for hele familien at blive udstationeret. Der er hjælp til alt fra børnehave, skole, tandlæge. Og når de er her, så støttes de med at få lys, vand, varme og internet, bankforbindelse og meget mere. Det sørger det nationale støtteelement for, NSE.

Nye eventyr og rejser i lokalområdet

For Simon er der to sider af at være udstationeret. Den ene er, at ens privatliv ændrer sig markant. Det er væsentligt anderledes at bo i udlandet og væk fra familie, venner og netværk.

– Og så er der arbejdsdelen, som jo også er noget andet. Arbejdet finder du jo oftest ud af og tilpasser dig relativt hurtigt. Hvor det private er noget mere baseret på, at man skal skabe en ny hverdag med risiko for afsavn til familie og venner. Men det giver også mulighed for nye eventyr. Man kan ikke lige tage hjem og besøge venner eller familie. Der er for langt hjem. Så det giver en masse timer i døgnet til, at man kan se alle mulige andre ting. Investere sin egen tid i at rejse i lokalområdet, siger han.

NATO Air Base Geilenkirchen ligger vest for Köln tæt på grænsen til Holland, Belgien og Frankrig.

– Så der er mange andre ting, man så kan gøre. Og det er jo, hvis man er eventyrlysten og åben for nye oplevelser, så er det jo noget af det fedeste ved at være udstationeret. Det er de muligheder, man får foræret ved at bare være et andet sted. Som udgangspunkt giver folk udtryk for, at de synes, de har det godt hernede.

Venskaber i danskerkolonien

Som bekendt arbejder der ca. 20 danskere på basen, og alle bor enten på eller i nærområdet omkring basen. En del har familier med – koner, kærester og børn. Simon kalder det en danskerkoloni, hvor stærke venskaber opstår.

– Vi har hinanden, og der opstår jo nye venskaber. Man bliver bare adopteret ind i den her danske familie. Men man kan måske sammenligne det med at bo på en villavej. Vi har ikke valgt at være her sammen, men vi er her sammen. Og så kan man jo vælge at gå ned og låne sukker ved naboen, men det er ikke fordi, man er tvunget til at være en del af fællesskabet, men det er til rådighed, hvis man har brug for det. Så det er jo en gave, at du selv kan vælge. For det hårde er jo, at du ved, at det er for en begrænset periode. Så hvor meget skal jeg investere for en 3-4-5-årig periode? Min anbefaling er, at det skal man ikke tænke på. Det er bare at få oplevelsen og nyde det, mens man er her, mener Simon, der selv bor i området sammen med sin kone.

CS-medlemmerne Simon, Binta og Glenn, der alle er udstationerede på NATO Air Base Geilenkirchen. Foto: Julie Walton.

Familien får et tilhørsforhold til basen

– Nu er vi jo flest mænd her, men konerne ses jo også og er sociale i deres lille klub. Og så går mændene på arbejde. Det giver et godt liv på villavejen. At alle kender hinanden. Det er jo bare sjovere at være her, hvis du ikke er alene. Og så er der nogen, der har boet her længere tid, som har nogle erfaringer, de deler ud. Det er jo supergodt. Man gør en stor dyd ud af, at det er familien, der er udstationeret i Geilenkirchen, så de har også adgang til basen og kan komme ind og spise frokost og gå til sport herinde. Så det er ikke kun soldaten, der har tilhørsforhold til basen. Det har hele familien også.

– Der er en børnehave. Skolebussen kommer herind og henter børnene og kører dem til skole. Der er et lille indkøbscenter, der er et cafeteria, der er træningsfaciliteter, der er en swimmingpool, der er fodboldbaner. Det er der mange, der bruger, siger Simon.

Simon har halvandet år tilbage, og så skal han hjem til Danmark og påbegynde CU (Civiluddannelse).

Vil du vide mere om NATO Air Base Geilenkirchen, AWACS og Simon?

Simon og hans kollega Glen foran et AWACS-fly

Lyt til podcasten og tag med Simon og CS ombord på et AWACS-fly.

Søg på KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcasts eller hør den på Apple Podcasts her: CS’er løfter NATO’s mission fra 10 km højde

Læs også om CS’ medlemsbesøg på flybasen: CS’er på NATO Air Base Geilenkirchen: Vi skal ikke sige ja til noget, vores fagforening siger nej til.

Find os

Gammelkongevej 60, 12. sal
1850 Frederiksberg

Åbningstider

Man-tor: 9:00-15:00
Fredag: 9:30-14:00
Lør – søn & helligdage:
Lukket

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Mail: cs@cs.dk

Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefon: 36 90 89 00
Email: cs@cs.dk

Telefontid

Man-tor: kl. 09 – 15
Fre: 09:30 – 14

Find os

Snorresgade 15, 2.sal
2300 København S

Åbningstider

Man-tor: 9:00-15:00
Fredag: 9:30-14:00
Lør – søn & helligdage:
Lukket

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Mail: cs@cs.dk

Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke