Forfatter: Julie Walton

Posted on by Julie Walton

Vil du udvikle dig fagligt, styrke dine muligheder i og uden for Forsvaret og køre dig selv i stilling til mere i løn? Så skal du kende dine uddannelsesmuligheder i Forsvaret. CS næstformand Ronni Pedersen har samlet en liste med de vigtigste uddannelsesmuligheder for dig, der arbejder i Forsvaret.


Lyt til podcasten: Næstformanden fortæller: Uddannelsesmuligheder – nu og i fremtiden

Der er et stort politisk fokus på uddannelse i Forsvaret. Det fremgår tydeligt i både forsvarsforliget og i debatten om, hvordan vi skaber et stærkt og fremtidssikret forsvar. Hos Centralforeningen for Stampersonel, CS, er uddannelse – ligesom løn – et af de vigtigste politiske indsatsområder. Ikke bare for at udvikle medlemmerne, men også for at sikre at de får papir på deres kompetencer, og for at Forsvaret kan matche det civile arbejdsmarked. Og samtidig løfte lønnen.

– Hvis vi vil have et stærkt forsvar, så skal vi tage uddannelse alvorligt – også når der er travlt. For uddannelse handler ikke kun om faglighed. Det handler om at give medarbejdere noget, som er kompetencegivende udenfor hegnet. Uddannelse, der også kan bruges i det civile. Det handler om udviklingsmuligheder – og om løn, siger CS næstformand Ronni Pedersen.

Næstformanden har det politiske ansvar for uddannelsesområdet i CS. Vi har bedt ham samle en liste med otte gode uddannelsesmuligheder. Både dem, du allerede kan bruge, og dem, CS arbejder for at gøre til virkelighed. Her er listen.

1. Den Statslige Kompetencefond

Søg op til 30.000 kr. til kurser og videreuddannelse – f.eks. ledelse, kommunikation eller faglige certifikater. Husk at få det tænkt ind i din udviklingssamtale med din leder.

Læs mere om Den Statslige Kompetencefond: 

2. Omstillingsfonden

Søg om tilskud til efter- og videreuddannelse. For dig, der er faglært og ufaglært.

Læs mere:

3. AMU-kurser

Arbejdsgiverbetalte kurser med lønrefusion, så chefer lettere kan prioritere uddannelse.

4. Opkvalificeringspulje

Med den nye opkvalificeringspulje er der afsat 900 millioner kroner til civil kompetencegivende uddannelse. Puljen kan søges til både korte kurser og længerevarende forløb og er et resultat af CS’ politiske arbejde. Men selvom aftalen er underskrevet, så har arbejdsgiver ikke praksis helt på plads, fortæller næstformand Ronni Pedersen:

– Vi har skrevet under på en god aftale – nu er det arbejdsgiveres ansvar at få den til at fungere i praksis. Der er mange penge i puljen, som vores medlemmer kan få glæde af. Men den største udfordring lige nu er faktisk at få dem brugt. Medarbejderne ved ikke, hvor de skal henvende sig, hvordan de søger, eller hvor de kan få sparring om deres udviklingsmuligheder. Og det bekymrer os.

Derfor arbejder CS på flere fronter:

– Vi skal gøre vores for at informere medlemmerne og klæde dem på med viden om puljen. Samtidig presser CS på for, at arbejdsgiver får rammer og systemer på plads, så det bliver nemt og overskueligt for medlemmerne at få del i puljen. Vi forventer, at arbejdsgiver lever op til sit ansvar og informationspligt, så informationerne kommer ud – ikke mindst til cheferne, som har en vigtig rolle i at understøtte medarbejdernes udvikling. Det vil være ærgerligt, hvis aftalebelagte midler ikke bliver brugt, fordi systemet ikke er tilgængeligt eller tilstrækkeligt kendt.

Læs og se mere om opkvalificeringspuljen:

5. K10-kontrakten

En ny ansættelsesform fra 2025, hvor du kan få uddannelse med fuld løn.

Læs mere om K10:

6. Korporaluddannelse

Et projekt CS og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har søsat i samarbejde med Flyvevåbnet og Søværnet. Uddannelsen ruster konstabler i Flyvevåbnet og Søværnet, faglige fyrtårne, til at blive mentorer for nye kolleger.

Læs mere om korporaluddannelsen: 

7. Fra ufaglært til faglært

‘Fra ufaglært til faglært’ har fokus på, at Forsvaret skal identificere ufaglærte stillinger, der i praksis rummer nok fagligt indhold til at blive anerkendt som faglærte stillinger – med tilhørende fagligt tillæg. Aftalen om det nye faglærte tillæg er et af resultaterne fra OK24, der trådte i kraft 1. april 2025. Tillægget kan gives til ansatte med en godkendt erhvervsuddannelse på kvalifikationsniveau 4 eller 5, der besidder en faglært stilling. Der er allerede blevet omklassificeret ufaglærte stillinger til faglærte stillinger flere steder i Forsvaret, og man er godt i gang med at kortlægge fagligt indhold i stillinger i alle værn i Forsvaret. CS fortsætter arbejdet for, at endnu flere stillinger bliver omklassificeret fra ufaglært til faglært.

Læs mere om ufaglært til faglært:

8. Uddannelse som løftestang for befalingsmænd (M200-niveauet)​

CS arbejder for, at både ledelsesuddannelser og militærfaglige kompetencer på sergentniveau får en civil anerkendelse. MAU (Militær Akademiuddannelse) er allerede anerkendt som en kompetencegivende mellemlederuddannelse. Men ifølge næstformand Ronni Pedersen bør den ikke stå alene.

– CS arbejder for at løfte de øvrige mellemlederuddannelser i Forsvaret. For eksempel ved at videreudvikle oversergentuddannelsen, så den kan kvalificere som videreuddannelse – frem for blot efteruddannelse, som det er i dag. Det kunne blandt andet ske ved at tilføje moduler fra MAU’en, der udløser ECTS-point og dermed styrker uddannelsens værdi – både i og uden for Forsvaret, eller ved at give dem delingsførerkurser, der styrker deres føringsmæssige kompetencer, forklarer han.

CS følger samtidig tæt med i tilblivelsen af den værnepligtige sergentuddannelse.

– Den grundlæggende sergentuddannelse vil igen være en uddannelse, hvor den værnepligtige sergentelev gennemgår en sergentuddannelse med henblik på at blive udnævnt til sergent. Vi forventer, det faglige niveau forbliver det samme som på de eksisterende sergentuddannelser og at det fortsat er en erhvervsrettet uddannelse på niveau 4.

Han uddyber:

– Kort sagt: Vi vil gerne sikre, at mellemlederuddannelser i Forsvaret bliver vurderet i forhold til de civile mellemlederuddannelser. Det er vigtigt, at vi får defineret både niveau og indhold af de mellemlederuddannelser og militærfaglige kompetencer, vores medlemmer har – så de bliver anerkendt på det øvrige arbejdsmarked.

Og det handler ikke kun om papirer og formelle titler, men også om den værdi, medlemmerne skaber hver dag.

– Det er bredt anerkendt, at mellemledere i Forsvaret er dygtige. De har ledelsestunge stillinger og masser af erfaring – ikke bare i teori, men også i praktisk ledelse. Sergentniveauet har stor værdi for Forsvaret, og det vil have mindst lige så stor værdi i det civile. Og det skal lønnen afspejle.

Derfor skal kompetencerne sættes i system:

– Når niveau og løn skal rammesættes, er det vigtigt, at vi husker, at værdisætte både mellemlederuddannelsen og de militærfaglige kompetencer. 

Et tættere samarbejde med det civile uddannelsessystem

CS har fokus på, der skal være et samarbejde mellem det militære og det civile uddannelsessystem, så medarbejdere i Forsvaret kan bruge deres uddannelse både i og uden for Forsvaret.

– Det skal være sådan at al uddannelse i Forsvaret på sigt bliver civilt kompetencegivende. Og det er en ambition, der deles med Forsvarets ledelse og understøttes af HR-strategien, fortæller næstformanden.

Politisk påvirkning – med resultater

CS sidder med ved bordet, når Forsvarets fremtid diskuteres. I samarbejde med forsvarsordførere og Forsvarets ledelse skubber vi på for, at uddannelse får den plads, det fortjener.

– Jeg tror på, at vi i denne forligsperiode faktisk kan nå et godt mål i forhold til uddannelse. Der er vilje – og der er vej, siger Ronni Pedersen.


Lyt til podcasten: Næstformanden fortæller: Uddannelsesmuligheder – nu og i fremtiden

Posted on by Julie Walton

I hjertet af København holder Den Kongelige Livgarde vagt. Her arbejder værnepligtige og befalingsmænd side om side med en fælles opgave: at beskytte det danske kongehus. En traditionsrig arv, der føles meningsfuld. Mød Anders og Thomas, der hver dag løfter opgaven med stolthed – og fortæller, hvorfor Livgarden er noget helt særligt.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret har fokus på rekruttering og fastholdelse – Livgarden viser, hvordan man gør det med stolthed og tradition.

  • Det sker nu: Livgarden er fyldt op – men mangler plads.

  • Hvad betyder det for dig? Det er mening og stolthed i tjenesten – også selvom rammerne ikke er perfekte.

Et arbejde med tradition og hjerteblod

Livgarden er en særlig enhed i Forsvaret. Her arbejder man tæt på det danske kongehus, de er sat i verden for at beskytte. Det er både vagt, parader og koncerter – og det er et arbejdsliv fyldt med alsidighed, ansvar og stolthed.

Anders, oversergent og næstkommanderende i kommandodelingen, oplever det som noget særligt at være en del af Livgarden:

– Jeg synes, det er kæmpestort at arbejde for Kongehuset. Hvor mange kan sige, at de arbejder direkte for kongen og dronningen? Det arbejde, vi laver, det er direkte til dem. Og det synes jeg er ret unikt.

Seniorsergent og leder af Tambourkorpset, Thomas, har været en del af Livgarden i 20 år. For ham er det ikke bare et arbejde:

– Det er jo ens DNA. Det ligger dybt i ens hjerteblod at være garder. Det er en del af vores identitet. Jeg har været her i omkring 20 år. Og selvom jeg har været ude og prøve noget andet i det civile, så er det her, jeg hører til.

En vigtig opgave. Fællesskab. Og alsidighed

Livgarden har en særlig opgave.

– Vi uddanner vores gardere til at passe på kongen og dronningen. Vi følger Kongehuset til statsbesøg og til officielle begivenheder. Og vi er en del af det billede, verden har af Danmark. Hvis man søger på Danmark, så vil du blandt andet se et billede af Livgarden, der går til og fra Amalienborg. Det er min arbejdsplads. Og det gør mig stolt, fortæller Anders.

Den Kongelige Livgarde er den helt rette hylde for Thomas:

– For det første er det de mennesker, som er her, som gør, at det er et fedt sted at arbejde. Vi har et fantastisk fællesskab. Og for det andet så driver det fælles mål mig: Vi passer på kongen og dronningen. Og for det tredje, så er der en alsidighed i min stilling. Der er mange slotte og steder, vi har vagt.

Mangler ikke folk, men plads

Den særlige opgave gør, at Livgarden har succes med at rekruttere – også selvom bygninger og faciliter er slidte. De eksisterende bygninger er fredede, og det gør det vanskeligt at udvide kapaciteten.

– Vi er fuldstændig makset ud på kapacitet. Der er ikke et lokale, der står tomt. Det er en stor udfordring for os, for vi skal snart rekruttere mere mandskab. Og det bliver ikke svært, for vi kan tilbyde en helt særlig opgave og et helt særligt sted. Man bliver en del af historien og kulturarven. Det er pladsen, der bliver et problem, siger Anders.

Blå bog: Thomas
  • Værnepligtig i Livgarden i 1999
  • Ansat som konstabel i Tambourkorpset i 2004
  • Sergentskole i 2009, taget ledelseskurser
  • Næstkommanderende Tambourkorps i 10 år
  • Leder af Tambourkorpset i Livgarden
Blå bog: Anders
  • Værnepligtig i 2019
  • Sergent i Livgarden siden 2020 og oversergent siden april 2025
  • Ansat i Livgarden siden 2021
  • Næstkommanderende i kommandodelingen 

Læs også

Læs artiklen: Livgarden fastholder erfarne medarbejdere: Musik og tradition holder på folk som Thomas

Posted on by Julie Walton

Jan har været udsendt fire gange og lever med PTSD. Efter en pause fra Forsvaret er han tilbage inden for hegnet i et fleksjob – og hjælper andre som peer-medarbejder. For Jan handler det om at vise, at veteraner er forskellige, og at et liv med PTSD kan være et godt liv – også i Forsvaret.

  • Derfor er det vigtigt: Jans fortælling giver et nuanceret billede af livet som veteran med PTSD (som 8-10 % af alle veteraner skønnes at have).

  • Det sker der nu: Jan arbejder på Skive Kaserne og bruger sine erfaringer til at støtte veteraner.

  • Hvad betyder det for dig? Det styrker både fællesskabet og forståelsen, når vi ser veteraner som den mangfoldige gruppe, de er.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts):

Mød Jan, der har været udsendt fire gange og i dag lever med PTSD. Han deler sin personlige historie. Om vejen tilbage til et fleksjob på Skive Kaserne og hvordan han bruger sine erfaringer til at hjælpe andre veteraner med PTSD som peer-støtte. Du møder også CS formand Jesper Korsgaard Hansen og socialrådgiver Henriette Moors. De fortæller, hvorfor det er vigtigt med et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være veteran. 

Fra Eritrea til Skive Kaserne

Da Jan blev udsendt til Eritrea i 2000, stod han pludselig alene med et døende barn i armene, der var blevet kørt ned. En voldsom oplevelse, som satte sig i kroppen – og som blev en af de flere oplevelser, der til sidst fyldte hans mentale rygsæk.

– Der stod et springvand af blod op af kraniet på ham, og han døde, mens jeg sad med ham i skødet. Jeg var helt alene og tænkte: ‘Shit, hvis de lokale tror, det er mig, der har gjort noget’. Det gjorde de heldigvis ikke, men det er sådan en oplevelse, der lagrer sig – og som man aldrig glemmer, fortæller Jan.

Ulykken i Eritrea har præget Jan, men det er flere oplevelser tilsammen, der i følge Jan, gør, at han har fået PTSD.

14 år væk – og så tilbage igen

Jan stoppede i Forsvaret. Fra han sagde op og igen kom hjem – indenfor hegnet – i et fleksjob, gik der 14 år.

– Jeg er kommet tilbage til de gamle kollegaer, og de har måske en anden forståelse end dem uden for hegnet. Jeg er selvfølgelig ikke længere i manegen. Jeg plejer at sige, at jeg tog herfra som specialist og kom tilbage som fejedreng. Der er lidt sandhed i det. Men jeg er stadig inden for hegnet. Det er helt rigtigt for mig. Og det vigtige er, at jeg har det godt, når jeg tager hjem, siger han.

Peer-støtte: Fra ’dårlig’ veteran til god, ’dårlig’ veteran

I dag bruger Jan også sine erfaringer til at hjælpe andre veteraner med PTSD. Han er uddannet peer-medarbejder og arbejder tæt sammen med Veterancentret. Han ser et potentiale for, at flere veteraner, der har det dårligt, kan blive gode, ‘dårlige’ veteraner, som han kalder dem.

– Det gør en forskel at tale med én, der har mærket det på egen krop. Når jeg møder en anden veteran, der har det svært, kan jeg sige: Jeg har stået der selv. Det kan hjælpe dem med at se, der er lys for enden af tunnelen, når de møder en, der har det godt. Det handler om at vise, at man godt kan få et godt liv med PTSD. Det har jeg, forklarer Jan og tilføjer:

– Jeg kunne godt have brugt en som mig, som jeg kunne have gået til i sin tid.

Som peer-medarbejder bliver Jan matchet med veteraner gennem Veterancentret. Han hjælper dem gennem samtaler, gåture og andet.

Jans blå bog

  • Arbejder i dag i fleksjob på Skive Kaserne, på et munderingsdepot
  • Han startede i Forsvaret i 1993 som værnepligtig ved Prinsens Livregiment
  • Har været udsendt fire gange: Bosnien (1996), Eritrea (2000), Irak (to gange, 2003)
  • Kom til Flyvevåbnet i 2005 og var med til at oprette en EOD-enhed
  • Specialist i ammunitionsrydning og tilknyttet det civile beredskab i 5-6 år

Læs også

Lyt til podcasten (Apple Podcasts):

Mød Jan, der har været udsendt fire gange og i dag lever med PTSD. Han deler sin personlige historie. Om vejen tilbage til et fleksjob på Skive Kaserne og hvordan han bruger sine erfaringer til at hjælpe andre veteraner med PTSD som peer-støtte. Du møder også CS formand Jesper Korsgaard Hansen og socialrådgiver Henriette Moors. De fortæller, hvorfor det er vigtigt med et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være veteran.  

Du kan også lytte til podcasten på CS’ podcastkanal KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcast. 

Posted on by Julie Walton

De fleste veteraner har det godt og lever almindelige liv. Selv blandt de omkring 10 %, der får PTSD er en stor del i arbejde. Alligevel hænger billedet af den ødelagte og isolerede krigsveteran ved. Det vil CS være med til at lave om på.

  • Derfor er det vigtigt: Mennesker er forskellige - det er veteraner også. Derfor skal begrebet rumme alle.

  • Det sker der nu: CS bidrager til at udbrede en mere nuanceret fortælling om veteraner.

  • Hvad betyder det for dig? Du kan være med til at nuancere billedet.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts):

Mød Jan, der har været udsendt fire gange og i dag lever med PTSD. Han deler sin personlige historie. Om vejen tilbage til et fleksjob på Skive Kaserne og hvordan han bruger sine erfaringer til at hjælpe andre veteraner med PTSD som peer-støtte. Du møder også CS formand Jesper Korsgaard Hansen og socialrådgiver Henriette Moors. De fortæller, hvorfor det er vigtigt med et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være veteran. 

Myten om den ødelagte veteran holder ikke

Der er over 40.000 registrerede veteraner i Danmark. I følge Sundhed.dk får omkring 8-10 % soldater, der har været i krig, PTSD. Og ud af dem er 9 ud af 10 i arbejde. Men veteraner kan stadig blive mødt med fordomme. Og det er især én forestilling, som fylder:

– Fra mit perspektiv er den største misforståelse, at en veteran er en mand, der er flygtet ud i skoven – væk fra sine dæmoner og det almindelige fællesskab. Men det at være veteran rummer meget mere, siger CS socialrådgiver Henriette Moors.

Henriette Moors oplever i sit arbejde, at mange glemmer, hvor bredt veteranbegrebet spænder:

– Det kan i princippet være din nabo. Det er mænd, det er kvinder. Det er velfungerende veteraner, der stadig bidrager i Forsvaret eller på det civile arbejdsmarked. Men ja, der er selvfølgelig også nogle, der har det rigtig skidt og er på en forsørgelsesydelse, siger hun.

Selv blandt de veteraner, der har en PTSD-diagnose, ser billedet anderledes ud, end mange tror.

– Tal fra 2024 viser, at over 90 % af de veteraner, vi ved har en PTSD-diagnose, faktisk er i arbejde. Hvis vi sammenligner med resten af befolkningen med samme diagnose, så er det kun omkring 24 %, der er i beskæftigelse. Så selvom nogle veteraner har udfordringer, har de en rigtig høj beskæftigelsesgrad – og et stort ønske om at bidrage, forklarer Henriette Moors.

Kort sagt, veteraner er forskellige, det er deres arbejdssituation også. Nogle arbejder fuldtid, andre har fleksjob og nogle arbejder ikke.

Vi skal tale veteraner op

Veteraner er dem, der har været udsendt i Danmarks tjeneste – også CS formand Jesper Korsgaard Hansen, har selv været udsendt flere gange. Og ifølge ham er der brug for at ændre den dominerende fortælling.

– Vi skal have en mere nuanceret tilgang til det at være veteran. Der har været rigtig mange udsendte gennem tiden, og jeg synes, det er tydeligt, at de veteraner med særlige behov fylder meget i debatten, fortæller Jesper Korsgaard Hansen.

Han fortæller om en ung kvinde, der fravalgte at skrive i sit CV, at hun er veteran – af frygt for, at arbejdsgivere ville tro, der var “noget galt med hende”.

– Det er jo helt skævt. Der er masser af ressourcestærke veteraner derude – også blandt dem med PTSD. Derfor skal vi tale veteraner op. Vi skal have en anden fortælling, så det ikke bliver noget, man skjuler, men noget, man står ved, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Jesper Korsgaard Hansen understreger, at en mere nuanceret tilgang ikke betyder, at man skal ignorere de udfordringer, nogle veteraner står med, men at man skal rumme begge virkeligheder:

– Nogle veteraner har særlige behov og skal have hjælp. Det skal vi kunne håndtere. Men vi skal også håndtere de mange, der ikke har det svært – så de ikke skal skjule deres erfaringer. Det at være veteran er faktisk en ressource. Og det er vi nødt til at begynde at italesætte.

CS arbejder for en ny fortælling

CS har allerede taget hul på samtalen – blandt andet i dialog med Veterancentret, fortæller formanden.

– Jeg har talt med chefen for Veterancentret om det her. De arbejder også med at synliggøre, at veteraner er en styrke for samfundet. Ja, det kan give ar på krop og sjæl at være udsendt – men det kan også give erfaringer og styrke.
Og netop derfor vil CS arbejde for, at begrebet veteran bliver bredere og mere retvisende.

– Vi kaster os ind i kampen for at nuancere veteranbegrebet. Det handler ikke om at opdele folk, men om at give plads til både dem, der har brug for støtte, og dem, der kan sole sig i at være veteran og ressource for deres arbejdsgiver. Det vil vi arbejde for – og bruge tid på.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts):

Mød Jan, der har været udsendt fire gange og i dag lever med PTSD. Han deler sin personlige historie. Om vejen tilbage til et fleksjob på Skive Kaserne og hvordan han bruger sine erfaringer til at hjælpe andre veteraner med PTSD som peer-støtte. Du møder også CS formand Jesper Korsgaard Hansen og socialrådgiver Henriette Moors. De fortæller, hvorfor det er vigtigt med et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være veteran.  

Du kan også lytte til podcasten på CS’ podcastkanal KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcast. 

Læs også

Posted on by Julie Walton

Sankthansaften 1980 trådte 17-årige Jens Michael ind i Forsvaret for første gang. 45 år senere er han her stadig – nu som næstkommanderende i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Frederikshavn. Læs hans historie og hør, hvorfor han aldrig har haft lyst til at søge væk.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret har brug for at fastholde dygtige folk med erfaring – og det kræver meningsfulde jobs og udviklingsmuligheder.

  • Hvad sker der nu: Jens Michael har gjort 45 års tjeneste og fortæller, hvorfor han stadig brænder for arbejdet.

  • Hvad betyder det for dig? Forsvaret kan sagtens være en karrierevej gennem et langt arbejdsliv – også som civil.

En ung mand med en billet til Holmen

Forestil dig en varm Sankthansdag i 1980. Jens Michael er kun 17 år og har netop taget en erhvervsfaglig grunduddannelse. Nu har han pakket sin taske og taget toget fra Frederikshavn til København – og videre med kystbanen og bus til Frederiksværk. Klar til at starte som elev i Forsvaret.

– Jeg husker tydeligt, jeg undrede mig over, at der ikke var noget Sankt Hans-bål. Men jeg var spændt. Jeg var lige kommet hjemmefra. Og pludselig var jeg i gang, mindes Jens Michael

Når teknikken spiller – og hårene rejser sig

Jens Michael startede som elektronikmekaniker og kom hurtigt ud at sejle og arbejde med radarstationer. Han blev tilbudt job på en NATO-station og rejste mellem Danmark, Norge og Færøerne – og fik også 10 ugers uddannelse i USA.

– Det var sindssygt spændende. Jeg var i starten af 20’erne og blev sendt rundt i verden med ansvaret for avanceret teknologi. Det gav mig en faglig ballast, jeg har brugt resten af mit arbejdsliv, siger Jens Michael.
I dag er Jens Michael næstkommanderende i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Frederikshavn. Han er med til at planlægge, prioritere, løse problemer og sikre, at opgaverne bliver løst med de rette kompetencer.

– Jeg er som en dirigent. Når vi har fået alt til at spille – de rette folk, det rette udstyr, den rette timing – og systemerne bare fungerer: Så rejser hårene sig. Det er en fed følelse, siger han.

Fællesskab, faglighed og frihed

Selvom han har fået mange tilbud fra det civile, har Jens Michael aldrig haft lyst til at skifte.

– Det kan godt være, lønnen er højere uden for hegnet. Men stabiliteten, friheden og det faglige indhold – det har de ikke kunnet matche. Og fællesskabet herinde betyder meget for mig, forklarer Jens Michael og tilføjer:

– Vi har én fælles opgave: At få de grå dampere ud af havnen. Og det er komplekst – så samarbejdet og netværket er altafgørende. Det motiverer mig hver dag.

Civile og militære i symbiose

Selvom Jens Michael er civil, ser han ingen modsætning mellem de civile og militære medarbejdere.

– Vi er afhængige af hinanden. Hvis ikke jeg var her, skulle der sidde en militærmand i min stilling – og det ville betyde færre folk ude på skibene. Vi skal fungere som en symbiose.

Og Jens Michael har ikke planer om at stoppe – tværtimod.

– Jeg siger lidt for sjov, at jeg kan true med at blive. Jeg har ikke en tvungen afgangsalder – og jeg har ingen intentioner om at gå foreløbig. Jeg elsker mit arbejde. Og jeg kan slet ikke forestille mig at være andre steder end i Forsvaret.

Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT) og værkstederne i Frederikshavn

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT) er en landsdækkende enhed med ca. 1.900 ansatte. De vedligeholder og reparerer Forsvarets materiel – fra våben og radarer til køretøjer og skibe.
I Frederikshavn er ca. 190 medarbejdere tilknyttet – de fleste civile – og dækker alt fra skibsmontører til teknikere og planlæggere. Her holder man flåden sejlende og sikrer, at Forsvarets materiel er klar til indsats.

Læs også

Posted on by Julie Walton

Den 6. maj åbner Den Statslige Kompetencefond for ansøgninger til uddannelsesstøtte, i syv dage. Læs, hvad CS-medlem og chefsergent Kenny fik penge til. Og få gode råd til at søge.

  • Derfor er det vigtigt: Du har mulighed for at videreuddanne dig og styrke dine kompetencer.

  • Det sker der nu: Den Statslige Kompetencefond åbner for ansøgninger fra 6. maj kl. 10.00 indtil 12. maj kl. 17.00. Alle ansøgninger behandles i tilfældig rækkefølge efter ansøgningsfristen.

  • Det betyder det for dig: Du kan få op til 30.000 kr. i uddannelsesstøtte, hvis du er omfattet af en CO10-overenskomst. Det er alle CS-medlemmer.

Chefsergent Kenny har arbejdet i mere end 10 år ved Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse i Tinglev. Han har søgt midler i Den Statslige Kompetencefond flere gange – et modul ad gangen. Nogle moduler har han fået midler til, andre har hans arbejdsgiver betalt.

– Jeg vil gerne udvikle og udfordre mig selv. Jeg har blandt andet taget en akademiuddannelse i ledelse – og er snart færdig med diplomuddannelsen i ledelse. Det eneste, jeg selv har betalt, er forplejning, siger Kenny.

Selv om han ikke har ledelsesansvar i sin daglige stilling, har uddannelsen haft stor betydning for hans arbejde – og hans karriere:

– Jeg underviser i ledelse på både indsatsleder- og holdlederuddannelsen. Jeg har kunne inddrage teorier fra uddannelsen direkte i undervisningen. Det har gjort mig stærkere som underviser. Og har derudover bidraget til, at jeg er rykket fra seniorsergent til chefsergent. Det har også betydet en lønstigning.

Værdien stopper ikke der:

– Jeg har nu en uddannelse, jeg også kan bruge i det civile. Hvis jeg en dag ikke skal være i Beredskabsstyrelsen eller Forsvaret, så stiller det mig bedre. Så jeg er rigtig glad for, at jeg har haft muligheden.

Kennys råd: Hav en plan og vær opmærksom på frister

Kenny fra Beredskabsstyrelsen

Kenny opfordrer alle, der overvejer at søge, til at komme i gang – men også til at tænke strategisk:

– Lav en helt klar plan fra starten: Hvilke moduler vil du tage, og hvornår? Skriv det hele ind i ansøgningen – med datoer og det hele. Så viser du, at du har tænkt det hele igennem. Det gør det lettere for fonden at vurdere din ansøgning – og for din leder at godkende den, fortæller Kenny.

Han understreger også vigtigheden af at følge op og tage ansvar for processen:

– Husk selv de vigtige datoer, og giv din leder besked i god tid. Måske skal din leder sidde klar ved computeren for at godkende noget. Det er dit ansvar at holde styr på det.

Gør brug af muligheden

For Kenny er budskabet klart:

– Fonden er til for os. Hvis man vil dygtiggøre sig, så skal man søge. Det er en chance for at få en masse kompetencer med i rygsækken. Det er vigtigt, at vi gør brug af muligheden – ellers er den jo spildt. Så det er bare med at komme i gang.

Guide: Sådan søger du fondsstøtte

Få inspiration: Det kan du søge til

Man kan få støtte til en række kompetenceudviklingsaktiviteter.

  • Akademimodul(er)
  • Diplommodul(er) 
  • Mastermodul(er) 
  • AMU-kurser (ej lovpligtige)
  • Fagspecifikke kurser
  • Realkompetencevurdering (RKV-/IKV-forløb)
  • Efteruddannelseskurser på uddannelsesinstitutioner, som også gennemfører akademiuddannelser, diplom- og masteruddannelser.
  • Moduler, som udbydes som enkeltfag på tompladsordning på bachelor- og kandidatuddannelser
  • Førleder- og lederuddannelse
  • Karriereafklaringskurser
  • Studieforberedende kurser

Man kan også søge om støtte til individuelle, supplerende aktiviteter og kurser, som har fokus på digitalisering og IT.

Posted on by Julie Walton

Thomas troede ikke, Forsvaret var noget for ham. Nu har han en medalje på brystet for sine 25 års tjeneste. Læs, hvad der ændrede sig, og hvorfor han ser en lang fremtid foran sig i uniform.

  • Hvorfor er det vigtigt: Forsvaret har brug for at fastholde erfarne og dygtige medarbejdere.

  • Hvad sker nu: Thomas fejrer 25 år i tjeneste.

  • Hvad betyder det for dig: Der er mange udviklingsmuligheder i Forsvaret – også når du har været der længe.

Fra Fodregimentet til flymekaniker – og til leder

Da sergent Thomas blev indkaldt som værnepligtig i Hæren i 1999, troede han kun, det var et midlertidigt ophold i Forsvaret. Han havde en civil uddannelse som elektronikmekaniker og regnede med at vende tilbage. Men så skete der noget.

– Min delingsfører tog fat i mig og sagde, at jeg burde søge flymekanikeruddannelsen. Jeg havde aldrig selv tænkt tanken, men det lød spændende – og det var det, fortæller Thomas.

Siden da er det gået slag i slag. Fra F-16 i Skrydstrup til Hercules på Flyvestation Aalborg som flyvende tekniker. Og i dag er han assisterende leder i CAMO (Continuing Airworthiness Management Organization), hvor han arbejder med luftdygtighed og dokumentation på flyene.

Han er glad for, at han fik opfordringen.

– Jeg tror ikke, at jeg havde været i Forsvaret i dag, hvis ikke min delingsfører havde prikket til mig i sin tid. Hæren var en fed oplevelse, men det var ikke rigtig mig. Selvfølgelig er jeg soldat, men jeg ser lidt mere mig selv som en specialist. Så det gav mening, at jeg kom i Flyvåben-regi, siger han.

Det giver mening – også i svære situationer

Gennem årene har Thomas været udsendt med både F-16 og Hercules. Noget af det, der har gjort størst indtryk, var de missioner, hvor man fløj faldne kolleger hjem fra Afghanistan.

– Vi fløj frem og tilbage for at hente kisterne. Det var et sort kapitel. Det var unge soldater, og det ramte mig. Det er ikke noget, man bare glemmer, siger han.

Thomas mindes særlige stunder. Som da han var med til – på rekordtid – at flyve nødhjælp til en oversvømmet bygd i Grønland.

– Den dag havde jeg vagt. Normalt har vi et beredskab, der hedder 24-48 timer, før vi kan stille med en flyver. Men da bygden blev oversvømmet, fik vi samlet et hold i løbet af en halv dag – og så var vi på vingerne. Og hjalp de borgere, hvis landsby nærmest var helt væk. Der er et af de øjeblikke, hvor man mærker, at jobbet giver mening. At vi gør en forskel – ikke bare i krig, men også når folk virkelig har brug for hjælp, fortæller Thomas.

Derfor er han her stadig: Mulighederne

Thomas er glad for sit job – og for mulighederne, det giver.
– Det bedste ved Forsvaret er fællesskabet, og mulighederne for at udvikle sig. Da jeg fik lyst til at arbejde mere med mennesker og prøve kræfter med ledelse tilbød min leder mig stillingen her i CAMO, og så startede jeg på sergentskole i 2021, fortæller han og smiler:

– Det tror jeg faktisk er grunden til, at jeg stadig er her. Og nu har jeg fået min medalje for 25 års tjeneste. Jeg tror også, jeg er her, når jeg når pensionsalderen. Og jeg er sikker på, at vi kommer til at mangle folk, så mon ikke, jeg kan få mulighed for at blive endnu længere. 

Blå bog: Thomas, 25 år i Forsvaret
  • Startede i Hæren i 1999 (Slesvigske Fodregiment)
  • Blev flymekaniker i 2000 (F-16 og senere Hercules)
  • Har været udsendt flere gange og deltaget i nødhjælpsmissioner
  • Skiftede til CAMO og tog sergentuddannelse i 2021
  • Fik sin 25-års medalje i 2025
Posted on by Julie Walton

I Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg har man gjort det, mange andre tjenestesteder nu kigger mod: Omklassificeret omkring 30 ufaglærte stillinger til faglærte. Det styrker både rekruttering og fastholdelse – og sender et klart signal om, at uddannelse betaler sig. Både for den enkelte, for arbejdspladsen og for Forsvaret.

  • Hvorfor er det vigtigt? Forsvaret skal rekruttere og fastholde medarbejdere – og faglærte stillinger er en del af løsningen.

  • Hvad sker der nu? Flere værn er i gang med at identificere og ændre ufaglærte stillinger til faglærte stillinger.

  • Hvad betyder det for dig? Der er mulighed for både lønløft og anerkendelse.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts): Vil du høre CS-medlem Morten fortælle sin historie om at gå fra ufaglært til faglært og hvad det betyder for hans hverdag, kolleger og fremtid? Og vil du have indblik i, hvordan CS sammen med ledere i Forsvaret arbejder for, at flere får papir på deres kompetencer? Lyt til podcasten og mød Morten, CS-medlem og flytankoperatør, Ronni Pedersen, næstformand i CS og Carsten Butler, eskadrillechef på Flyvestation Aalborg.

CS: Uddannelse er nøglen

Hos Centralforeningen for Stampersonel er uddannelse et strategisk fokus. Ikke bare for at udvikle medlemmerne – men også for at sikre, at de får papir på deres kompetencer, og at Forsvaret kan matche det civile arbejdsmarked.

– Når man får en uddannelse, som også gælder uden for hegnet, så bliver man længere i Forsvaret. Man står ikke stille – man får noget med sig, mener næstformand Ronni Pedersen.

Projektet ”fra ufaglært til faglært”, har fokus på Forsvaret skal identificere ufaglærte stillinger, der i praksis rummer nok fagligt indhold til at blive anerkendt som faglærte stillinger – med tilhørende fagligt tillæg.

Flyvestation Aalborg viser vejen

Et af de steder, hvor projektet allerede er rullet ud, er i Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg, hvor omkring 30 stillinger er blevet omklassificeret til faglærte stillinger. I den logistiske støtteeskadrille har eskadrillechef Carsten Butler omklassificeret 20 stillinger.

– Det har været en sund og god proces. Vi har kigget på vores Cargo-afdeling og SUN-værksted, og vi kunne se, at mange medarbejdere allerede havde kompetencer svarende til store dele af en faglært uddannelse gennem arbejdet, fortæller han.

I tæt samarbejde med den lokale uddannelsesinstitution (AMU-Centeret) er medarbejderne blevet kompetenceafklaret, og uddannelsesforløb er blevet tilrettelagt – trinvist og fleksibelt.

Godkendelse som praktiksted er nøglen

En af de store opgaver var at få eskadrillens værksteder godkendt som praktikpladser. Det ville nemlig gøre det muligt for medarbejderne at tage praktikdelen af deres uddannelse på stedet – uden at forlade driften.

– Det krævede en del benarbejde – og en god dialog med skolen. Men nu har vi fået det hele på plads, og det gør en stor forskel, siger Carsten Butler.

En investering, der betaler sig

De nye faglærte stillinger giver medarbejderne mulighed for et lønløft – men det handler om mere end kroner og øre.

– Det betyder, at vi kan rekruttere nemmere – og at vi kan fastholde medarbejdere. Og så giver det mening, at det faglige niveau nu også bliver aflønnet derefter, siger Carsten Butler.

Gode råd fra Butler

Carsten Butler opfordrer andre til at komme i gang – og deler tre råd:

  • Start med at identificere fagligt indhold i stillingerne.
  • Få jeres enhed godkendt som praktikplads – det gør hele processen nemmere.
  • Forbered jer på at hjælpe skolerne med at forstå de militære uddannelser og kurser.

 – Man skal være klar på, at uddannelsesinstitutionerne ikke nødvendigvis forstår indholdet i vores militære kurser. Men med lidt hjælp og forklaring kan man nå rigtig langt, siger han.

CS: Det her er kun begyndelsen

I CS håber næstformanden, at succesen i Aalborg spreder sig som ringe i vandet.

– Flyvestation Aalborg er lidt af en prøveballon. Nu håber vi, det her bliver en bold, der ruller sig større i resten af Forsvaret, siger Ronni Pedersen.

Han peger på, at Hæren og Søværnet også er godt i gang med at kortlægge fagligt indhold i stillinger – og at der er stort potentiale for at omklassificere endnu flere funktioner.

Fakta: Fra ufaglært til faglært
  • Aftalen om det nye faglærte tillæg er et af resultaterne fra OK24 og trådte i kraft 1. april 2025.
  • Det faglærte tillæg er på 6.062,72 kr. på trin 1 og 4.110,32 kroner på trin 2.
  • Aftalen er blevet fornyet og forbedret på flere punkter: Kriterierne for at få det faglige tillæg er blevet forenklet, så tillægget fremover kan gives til ansatte med en godkendt erhvervsuddannelse på kvalifikationsniveau 4 eller 5, der besidder en faglært stilling.
  • Det betyder også, at den faglærte aftale går fra at handle om specifikke faglærte betegnelser til erhvervsgodkendte uddannelsesniveauer. Det gør, at man ikke risikerer at miste sit tillæg for en specifik uddannelse, hvis f.eks. uddannelsen bliver ændret og får ny betegnelse.
  • Med den nye aftale skal der ikke længere forhandles et funktionstillæg lokalt for at honorere uddannelsen.
  • Hvis ens stilling bliver klassificeret som faglært, og man har taget en erhvervsgodkendt uddannelse på niveau 4 eller 5 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring, så er man berettiget til et fagligt tillæg.
  • Det er arbejdsgiver, der identificerer stillinger, og beslutter om de kan omklassificeres til faglærte stillinger.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts): Vil du høre CS-medlem Morten fortælle sin historie om at gå fra ufaglært til faglært og hvad det betyder for hans hverdag, kolleger og fremtid? Og vil du have indblik i, hvordan CS sammen med ledere i Forsvaret arbejder for, at flere får papir på deres kompetencer? Lyt til podcasten og mød Morten, CS-medlem og flytankoperatør, Ronni Pedersen, næstformand i CS og Carsten Butler, eskadrillechef på Flyvestation Aalborg.

Du kan også lytte til podcasten på CS’ podcastkanal KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcast. 

Læs også

Posted on by Julie Walton

Morten, der er flytankoperatør på Flyvestation Aalborg, har fået en erhvervsuddannelse – og det har forandret både hans hverdag, arbejdsglæde og lønseddel. Nu bliver han og flere af hans kollegers stillinger gjort faglærte, og det giver hele enheden et løft – de har fået ja-hatten på igen.

  • Hvorfor er det vigtigt? Uddannelse er en genvej til anerkendelse, fastholdelse – og et lønløft.

  • Hvad sker der nu? Flere ufaglærte stillinger i Forsvaret bliver gjort til faglærte stillinger – det giver nye muligheder for ansatte.

  • Hvad betyder det for dig? Har du en faglært stilling og en erhvervsgodkendt uddannelse på niv 4 eller 5, kan du få op til 6.000 kr. ekstra om måneden.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts): Vil du høre CS-medlem Morten fortælle sin historie om at gå fra ufaglært til faglært og hvad det betyder for hans hverdag, kolleger og fremtid? Og vil du have indblik i, hvordan CS sammen med ledere i Forsvaret arbejder for, at flere får papir på deres kompetencer? Lyt til podcasten og mød Morten, CS-medlem og flytankoperatør, Ronni Pedersen, næstformand i CS og Carsten Butler, eskadrillechef på Flyvestation Aalborg.

Morten fik papir på sine kompetencer

Morten er 51 år og arbejder i Flytank på Flyvestation Aalborg. Efter 30 år i Forsvaret har han netop afsluttet en chaufføruddannelse – og hans stilling bliver gjort til en faglært stilling. Det betyder, at han nu får det faglærte tillæg, der blev en realitet 1. april 2025.

– Jeg har en masse erfaring og fik derfor merit. Jeg kunne tage uddannelsen på under et år. Det har været en fantastisk mulighed, fortæller Morten.

Stillingen som flytankoperatør blev tidligere betragtet som ufaglært – men det faglige indhold er stort. Derfor bliver stillingen gjort til en faglært stilling, hvilket udløser det nye tillæg.

Et arbejde med ansvar – og nu også anerkendelse

Morten og hans kolleger står for tankning af både danske og udenlandske fly og helikoptere. Opgaverne spænder fra vagter i forbindelse med SAR-helikopteren til pludselige opgaver med NATO-fly midt om natten. Og jobbet kræver både erfaring, viden og fleksibilitet.

– Jeg synes, det er vildt spændende, for det er dig, der skal tage ansvar. Det er et fantastisk job, og nu føler vi også, at vi bliver anerkendt for det, siger han.

Ny energi i enheden

Siden de fik mulighed for uddannelse og udsigt til at gå fra ufaglærte til faglærte stillinger, så er stemningen i enheden vendt markant. Flere er allerede uddannet, én er i gang – og flere følger efter.

– Folk har fået ja-hatten på. Vi har gået og været lidt matte, men nu sker der noget. Det giver motivation – og det betyder noget, at vi får anerkendelse i form af en højere løn, siger Morten.

Fremtidssikring og rekruttering

Uddannelsen er ikke kun en fordel for Morten nu – det er også en investering i fremtiden.

– Hvis jeg på et tidspunkt ikke vil være i Forsvaret, så har jeg nu en uddannelse, jeg kan bruge civilt. Det er en kæmpe fordel, siger han.

Han tror, muligheden for at blive faglært vil få stor betydning for rekruttering:

– De unge kigger på løn og muligheder. Det her er en gulerod – og det gør en forskel, understreger han.

CS’ næstformand glæder sig over at høre historier som Mortens

- Når vores medlemmer får mulighed for at blive faglærte, så er det både en anerkendelse og en investering i deres fremtid – og det styrker Forsvaret som en mere attraktiv arbejdsplads, siger CS næstformand Ronni Pedersen.

Fakta: Fra ufaglært til faglært

  • Aftalen om det nye faglærte tillæg er et af resultaterne fra OK24 og trådte i kraft 1. april 2025.
  • Det faglærte tillæg er 6.062,72 kr. på trin 1 og 4.110,32 kroner på trin 2.
  • Aftalen er blevet fornyet og forbedret på flere punkter: Kriterierne for at få det faglige tillæg er blevet forenklet, så tillægget fremover kan gives til ansatte med en godkendt erhvervsuddannelse på kvalifikationsniveau 4 eller 5, der besidder en faglært stilling.
  • Det betyder også, at den faglærte aftale går fra at handle om specifikke faglærte betegnelser til erhvervsgodkendte uddannelsesniveauer. Det gør, at man ikke risikerer at miste sit tillæg for en specifik uddannelse, hvis f.eks. uddannelsen bliver ændret og får ny betegnelse.
  • Med den nye aftale skal der ikke længere forhandles et funktionstillæg lokalt for at honorere uddannelsen.
  • Hvis ens stilling bliver klassificeret som faglært, og man har taget en erhvervsgodkendt uddannelse på niveau 4 eller 5 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring, så er man berettiget til et fagligt tillæg. Det er arbejdsgiver, der identificerer stillinger, og beslutter om de kan omklassificeres til faglærte stillinger.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts): Vil du høre CS-medlem Morten fortælle sin historie om at gå fra ufaglært til faglært og hvad betyder det for hans hverdag, kolleger og fremtid? Og vil du have indblik i, hvordan CS sammen med ledere i Forsvaret arbejder for, at flere får papir på deres kompetencer? Lyt til podcasten og mød Morten, CS-medlem og flytankoperatør, Ronni Pedersen, næstformand i CS og Carsten Butler, eskadrillechef på Flyvestation Aalborg.

Du kan også lytte til podcasten på CS’ podcastkanal KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcast. 

Læs også

Posted on by Julie Walton

I Brand og Redning på Flyvestation Aalborg løfter over halvdelen af de fremmødte hænder sig, da spørgsmålet om hvor mange der har bijob bliver stillet. For både unge og erfarne ansatte i Forsvaret er én løn ikke altid nok til at få hverdagen til at hænge sammen. Nogle vil spare op, andre skal have råd til familielivet – fælles er behovet for en ekstra indtægt.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret har udfordringer med at fastholde personel. Der tilføres milliarder til Forsvaret, men ingen penge til mere i løn. CS mener, lønnen er en vigtigt fastholdende faktor.

  • Hvad sker der nu: CS har søsat kampagnen #forsvarligløn. Hvis ikke lønnen stiger i Forsvaret, kan man ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked og fastholde sine medarbejdere.

  • Hvad betyder det for dig: CS kæmper for, at medlemmerne skal have flere penge i lønposen og kommer med konkrete løsningsmuligheder til politikerne.

CS er på besøg på Flyvestation Aalborg. I en stor garage i Brand og Redning er der opsat en hestesko af plastikborde og klapskole. Her sidder over 30 medarbejdere til møde. Foran dem står deres tillidsrepræsentant Jan. Emnet er løn. Jeg spørger, “Hvor mange af jer har et bijob?”. Jeg bliver mødt af en skov af hænder. En af dem sidder på Jan, manden der netop har talt. Han er brandmand og har arbejdet i Forsvaret i 10 år.

Placeholder Image 1
Photo credit: Julie Walton

– Jeg arbejder også på et bosted for anbragte. Det gør jeg for at spæde ekstra til min løn. Jeg er glad for mit job i Forsvaret, for jeg har en varieret hverdag, men jeg vil også gerne have råd til ferier og den slags med min familie. Det har jeg ikke uden et bijob, fortæller Jan og forklarer, hvordan det er muligt at have et bijob, når han arbejder fuldtid:

– I Brand og Redning arbejder vi i rul. Det er nemmest at sige, at vi har 12-timers vagter, hvor de samme fem personer løser opgaverne sammen. Så vi arbejder lige så meget som alle andre, men den kontinuerlige tjeneste gør, at jeg har mulighed for at tage døgnvagter på bostedet på fridage. Man kan sige, at os i Brand og Redning har mulighed for et bijob, men vi gør det ikke, fordi det er en mulighed, men fordi vi har brug for at tjene ekstra penge, siger Jan og supplerer:

– Der er jo kollegaer i andre enheder, som arbejder fra mandag til fredag. De arbejder 37 timer ligesom os. De har ikke mulighed for bijobs på samme måde, da de ikke har kontinuerlig tjeneste. Så hvis de skal have et ekstra job, så skal det være aften- eller weekendarbejde.

Én løn rækker ikke – også unge i Forsvaret tager ekstra jobs

Placeholder Image 1
Photo credit: Julie Walton

Ung, ældre – forskellige steder i livet, men med samme udfordring: Én løn er ikke nok. Mange mener, det er nødvendigt med et bijob. 21-årige Clara blev ansat i december 2023 som konstabel, og hun har blandt andet taget brandgrunduddannelsen.

– Jeg har et bijob som omstiller i en virksomhed, hvor jeg stiller folk videre, når de ringer. Det er muligt, da jeg arbejder i vagtrul med 2-3 dages arbejde om ugen. Jeg har et ekstra job, da jeg er aktiv, og kan godt lide at lave en masse, men også fordi jeg ønsker at spare op til større ting. For det er der ikke råd til med min løn, forklarer Clara.

Lønnen i Forsvaret er ifølge Clara en okay startløn, men den strækker ikke, når man bliver ældre.

– Jeg er ung, bor alene og lejer en lejlighed. Så jeg har jo ikke de største udgifter. Og i forhold til nogle af mine veninder, som holder sabbatår og har ufaglærte jobs, f.eks., på en kaffebar, så har jeg flere penge. Men jeg kan se, at de af mine kolleger, der er klar til at få en familie og købe hus og den slags, de har svært ved at få det til at hænge sammen. Så jeg er i en heldig situation, hvor jeg kun skal sørge for mig selv og tjener ekstra penge, så der også er råd til sjove ting. Jeg kan overhovedet ikke forstå, hvordan mine kolleger, der er et andet sted i livet, kan få lønnen til at hænge sammen med hus og børn, fortæller Clara.

Lønnen skal hæves

Jan er glad for sit arbejde som flyverspecialist, men mener at basislønnen skal hæves, så den svarer til kompetencer og erfaring.

– Jeg har været her i 10 år og selvom jeg er blevet mere erfaren, så kan jeg ikke stige mere i løn. Hvis jeg fik mere i løn i Forsvaret, så ville jeg helt sikkert skære ned på mit bijob, siger Jan og knytter en ekstra kommentar:

– Den lave løn gør også, at vi f.eks. har ansøgere, som siger nej, fordi de kommer fra den anden side af hegnet og ikke vil gå 10.000 kroner ned i løn om måneden. Og der er også folk, der netop søger til det civile for at tjene mere. Det kan f.eks. være unge, der bliver afvist i banken, og derfor finder et job, hvor de tjener mere.

Jan samler op i en sætning:

– Det kræver en lønstigning hele vejen rundt.

Hæv soldaternes løn

Soldaternes løn skal op – og det haster, hvis man vil sikre sig, at vi kan fastholde og rekruttere til den historiske oprustning, vi er i gang med. Hvordan det skal ske, er ikke afgørende for CS. Det optimale vil være at løfte basislønnen, men kan det ikke lade sig gøre, er der også andre veje. F.eks. ved at gøre vores tillæg mere tidssvarende. Jeg er åben for alle løsninger, der kan give CS medlemmer mere i lønposen. Det vigtigste er, at der sker noget, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.  

Læs flere historier om forsvarlig løn

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Man-tor: 9:00-15:00
Fre: 9:30-14:00

Mail: cs@cs.dk


Find os

Gammel Kongevej 60, 12. sal
1850 Frederiksberg C


Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Man-tor: 9:30-11:30 & 12:30-15:00
Fre: 9:30-11:30 & 12:30-14:00

Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefon: 36 90 89 00
Email: cs@cs.dk

Telefontid

Man-tor: kl. 09 – 15
Fre: 09:30 – 14

Find os

Snorresgade 15, 2.sal
2300 København S

Åbningstider

Man-tor: 9:00-15:00
Fredag: 9:30-14:00
Lør – søn & helligdage:
Lukket

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Mail: cs@cs.dk

Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke