Julie Walton, skribent på CS

Posted on 23. januar 202523. januar 2025 by Julie Walton

12-timers arbejdsdage, alle ugens syv dage, tre måneder i træk. Sådan så hverdagen ud for oversergent Signe, da hun var udsendt på mission til Letland. Selvom det blev påtalt på møder, kom der ingen hjælp fra ledelsen. CS kalder det kritisabelt.

Derfor er det vigtigt: Som udsendt er det vigtigt at have tid til at hvile, så man kan genoprette kampkraften.
Det sker der nu: Signe har delt sine erfaringer med CS, ligesom vi også taler med andre medlemmer om deres vilkår og oplevelser under udsendelse.
Det betyder det for dig: CS bruger jeres erfaringer fra både hverdag og udsendelser til at give jer bedre arbejdsvilkår.

Tre måneder uden fridage sammen med hundredvis af containere fyldt med materiel, mundering og reservedele. Det var vilkårene for oversergent Signe, da hun var udsendt på mission til Letland i fire måneder fra august til december 2024.

Skåret fra 65 til 22 mand

Nogle enheder, sektioner og funktioner har oplevet en højere arbejdsbelastning end andre i Letland. Flere CS’ere i Signes enhed oplevede en høj belastning.

– Når man er udsendt, får man løn for at være der 24 timer i døgnet, alle ugens 7 dage. Det er vilkårene. Og vi vidste godt, at vi skulle arbejde meget. For vores organisation var blevet skåret fra 65 til 22 mand i forhold til de tidligere hold i Letland, fortæller Signe.

Som udsendt soldat får man løn for at være til rådighed 24 timer i døgnet. Men Forsvaret tilstræber, at soldaterne holder en såkaldt ’Low Ops-dag’. En ugentlig hviledag, som skal bidrage til, at man kan genoprette kampkraften og undgå udmattelse.

– I vores enhed var det om søndagen. Her gør man rent og andet, man har lyst til. Jeg gjorde rent, og så blev jeg nødt til at arbejde, fordi der var så mange opgaver. I mange af vores funktioner, så er vi kun én mand dyb, forklarer Signe.

Det logistiske bindeled

Det nationale støttelement, NSE, er det logistiske bindeled mellem Danmark og de taktiske soldater i felten. Personellet sørger for, at de får mad, vand, sokker, ammunition og våben. Alt, de skal bruge for at løse deres opgave. De specialiserede medarbejdere har hele tiden overblik over, hvad de taktiske enheder bestiller, og hvad der er på lageret. Så der altid er, hvad der skal bruges. På rette tid og rette sted. Lastbiler fra Danmark forsyner depotet med nyt gods hver uge. Det er befalingsmænd, der sidder i de tunge specialiststillinger i enheden.

– Missionen i Letland er en fremskudt tilstedeværelse, hvor opgaven er afskrækkelse og ultimativt forsvar af Letland. Der er ikke krig, som vi kender det fra mange tidligere missioner, så de tilstedeværende soldater bruger tid på at træne og uddanne. Og netop træning og uddannelse er ressourcekrævende at understøtte logistisk. I krig skal soldaterne i princippet bruge mad, vand, ammunition og reservedele. Der går det nok, at man ikke lige har den nyeste kampstøvle, og der er ikke behov for uddannelsesmateriel i alverdens afskygninger. Jeg arbejdede alle ugens 7 dage. I hvert fald i de første tre måneder. 12 timer om dagen, fra klokken 8-20, forklarer Signe.

Signe og kollegerne bad om ekstra mandskab

Signe fortæller, at da arbejdsbelastningen blev for stor, så anmodede flere af hendes kollegaer om ekstra mandskab.

– Det har stået sort på hvidt, at NSE’et, grundet reducering i organisationen, havde mulighed for at få folk ned til at aflaste. Det påtalte vi over for chefen. På statusmøder gav jeg også udtryk for, at arbejdsbelastningen var tæt på at være alt for meget, siger Signe.

Som soldat er man stolt af sit erhverv. Derfor løser man opgaven.

– Hvis man er ærekær for sit erhverv som soldat, så løser man bare opgaven. Uden at blinke. Det har systemet opdraget en til. Og det synes jeg, at man udnytter ret hårdt. For vi løste jo opgaven, selvom det var hårdt og gav mange frustrationer, siger Signe.

Den høje arbejdsbelastning har sat sine spor hos Signe.

– Det kan mærkes. Jeg har fri hele januar, så jeg kan lade op igen. Og så har jeg taget en beslutning om, at jeg ikke skal arbejde i denne funktion mere. Jeg er egentlig optaget på Hærens Officersskole med opstart til februar, men jeg overvejer alle muligheder. Det er min tredje udsendelse inden for tre år. Jeg elsker at arbejde og have mange bolde i luften hele tiden, men på et tidspunkt bliver frustrationerne over systemet i sin helhed for meget, og det gjorde det på den her tur.

CS mener, det er kritisabelt

CS-formand Jesper Korsgaard Hansens holdning er klar.

– Jeg synes for det første, at det er kritisabelt, at man skærer mandskabet så meget ned, når man ved, at opgaven er så omfangsrig. At man så oveni giver lovning på, at der kan komme ekstra mandskab, men ikke giver det, når medarbejderne beder om hjælp, er slet ikke i orden, siger Jesper Korsgaard Hansen:
– Hvis Forsvaret vil fastholde og motivere sine medarbejdere, er det her tydeligvis den helt forkerte måde at gøre det på.

Kort om udsendelsen til Letland

Fra august til december 2024 udsendte Danmark en kampbataljon med støtteenheder - ca. 800 soldater - og også fra 2022 til foråret 2023 sendte Danmark en kampbataljon med støtteenheder til Letland.
Udsendelsen af soldater til Letland er en del af NATOs kollektive forsvar, der skal styrke den sikkerhedspolitiske situation.

Signes karriere i Forsvaret

Ingeniørregimentet, Skive i perioden 2018-2020
Trænregimentet, Vordingborg i perioden 2020 til nu
Forsyningsbefalingsmand, Estland, eFP-missionen hold 5, 2022
Forsyningsbefalingsmand, Kuwait/Irak, OIR hold 17, 2023
Indkøber, Letland, FLF hold 1, 2024

Posted on 22. januar 202527. januar 2025 by Julie Walton

Du har ret til tre ugers sammenhængende sommerferie i perioden 1. maj til 30. september. Hvis din chef planlægger tidspunktet for din ferie, skal du have besked minimum tre måneder før. Hvis du selv aftaler med din chef, hvornår du holder ferie, så er fristen kortere.

Det skal du vide:

Du kan holde tre ugers sammenhængende sommerferie.
Du kan også holde to ugers sammenhængende ferie og en uge på senere tidspunkt i perioden 1. maj til 30. september, hvis du aftaler det med din chef.
Din chef har ret til at fastlægge din sommerferie, men du skal have besked tre måneder inden. Enten ved et individuelt varsel, en stabsbefaling eller en aktivitetsoversigt. CS anbefaler, at et varsel er skriftligt og at et varsel indeholder en start- og slutdato.
Du kan selv give besked om og aftale ferie med dit lokale tjenestested med en kortere frist end tre måneder.
Hvis din chef ændrer tidspunktet for din ferie med kortere varsel end tre måneder, skal du have 1,8 timers feriekompensationsfrihed pr. omlagt feriedag.

Posted on 9. januar 202513. januar 2025 by Julie Walton

14. januar åbner Den Statslige Kompetencefond for ansøgninger til kompetenceudvikling. Der er åbent for ansøgninger i syv dage. Læs, hvad CS-medlem Niels Mølleskov fik penge til, og få gode råd til at søge.

Derfor er det vigtigt: Du har mulighed for at videreuddanne dig og styrke dine kompetencer.
Det sker der nu: Den Statslige Kompetencefond åbner for ansøgninger fra 14. januar kl. 10.00 indtil d. 20. januar kl. 17.00.
Det betyder det for dig: Du kan få op til 30.000 kr. i uddannelsesstøtte, hvis du er omfattet af en CO10-overenskomst. Det er CS-medlemmer.

De næste syv dage er der åbent for ansøgninger til kompetenceudvikling hos Den Statslige Kompetencefond. Tidligere var det efter først-til-mølle-princippet, men nu behandles alle ansøgninger i tilfældig rækkefølge efter ansøgningsfristen.

Niels Mølleskov er en af de CS-medlemmer, der tidligere har fået penge fra fonden.

– Jeg fik dækket alle kursusgebyrer og -bøger til en fleksibel diplomuddannelse i ledelse og kommunikation. Og så lavede jeg en aftale med regimentet om, at de gav mig fri til forberedelse og dækkede transportudgifterne, fortæller Niels Mølleskov, der er afdelingsformand og chefsergent ved 2. Kapacitetsafdeling, Danske Artilleriregiment.

Niels Mølleskov kommer med en opfordring.

– Søg endelig! Det er en rigtig god mulighed for at videreuddanne sig. Jeg bruger min uddannelse i ledelse og kommunikation dagligt. Jeg havde naturligvis ikke taget uddannelsen, hvis jeg ikke havde fået midlerne, da det er mange penge at betale selv, siger Niels Mølleskov, og tilføjer:

– Man skal selvfølgelig først have et ’ja’ fra sin chef. Jeg tog et møde med min chef og så lavede vi en udviklingskontrakt, hvor der stod, hvorfor det var en god idé, at jeg tog uddannelsen. Og så blev den vedlagt til ansøgningen.

Niels Mølleskov giver 5 gode råd

Forbered dig til en samtale med din chef
Hvilken forskel gør det, du får uddannelsen, og hvad koster den?
Aftal et møde med din chef
Få en godkendelse og en udviklingskontrakt på plads.
Undersøg, om du kan få hjælp til ansøgningen
Der er meget, der skal udfyldes og vedlægges. Derfor tilbyder administrationselementet i Niels Mølleskovs regiment at hjælpe med at lave ansøgningen, for at gøre det nemmere at søge. Undersøg, hvordan det er der, hvor du arbejder.
Husk, meld tilbage til fonden efter uddannelsen
Fonden sender en skrivelse, hvor du skal fortælle dem, hvad dit udbytte har været. Det er vigtigt at sende tilbagemeldingen.
Bare kom i gang!
Det er en god mulighed for at udvikle sine kompetencer.

Hvem kan søge?

Alle, der er omfattet af en CO10-overenskomst kan søge om op til 30.000 kr. gennem CO10-puljen, Den Statslige Kompetencefond. Som CS’er er man omfattet af en CO10-overenskomst.

Man kan søge om støtte fra fonden, når medarbejder og leder har indgået aftale om en konkret kompetenceudviklingsaktivitet.

Læs mere og ansøg her

Hvad kan du få støtte til?

Man kan få støtte til en række kompetenceudviklingsaktiviteter.

Akademimodul(er)
Diplommodul(er)
Mastermodul(er)
AMU-kurser (ej lovpligtige)
Fagspecifikke kurser
Realkompetencevurdering (RKV-/IKV-forløb)
Efteruddannelseskurser på uddannelsesinstitutioner, som også gennemfører akademiuddannelser, diplom- og masteruddannelser.
Moduler, som udbydes som enkeltfag på tompladsordning på bachelor- og kandidatuddannelser
Førleder- og lederuddannelse
Karriereafklaringskurser
Studieforberedende kurser

Man kan også søge om støtte til individuelle, supplerende aktiviteter og kurser, som har fokus på digitalisering og IT. Du kan læse mere om, hvad man kan søge til – og hvad man ikke kan på fondens hjemmeside.

Kilde: Den Statslige Kompetencefond

Posted on 7. januar 202513. januar 2025 by Julie Walton

83 danske soldater er på vej til England for at undervise ukrainske soldater i grundlæggende militær træning. En af dem er seniorsergent Daniel, der er af sted for anden gang. Håbet er at give ukrainerne militære færdigheder til at overleve mødet med fjenden.

Derfor er det vigtigt: Dine kollegaer gør en konkret forskel for hver ukrainsk soldat, der modtager træning. Det kan være forskellen på liv og død.
Det sker der nu: 83 danske soldater rejser i starten af januar til England for at undervise ukrainske rekrutter i, hvordan de overlever mødet med fjenden.
Det betyder det for dig: Det er bl.a. CS'ere, der står for træningen, og deres erfaringer kan skabe læring for hele Forsvaret.

Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine, og allerede i juni samme år oprettede England træningsoperationen INTERFLEX, hvor ukrainske soldater får en grundlæggende militær træning. En lang række lande bidrager til programmet med instruktører, herunder Canada, New Zealand, Sverige, Norge og altså Danmark, der i august 2022 lovede at bidrage med danske instruktører.

En af danskerne i projektet er seniorsergent Daniel, der nu skal af sted for anden gang.

– Forløbet på 35 dage ændres til 50 dage, for vi skal nå meget på den korte tid. Vi skal f.eks. give ukrainerne våben- og skydeuddannelse og undervise i bykamp, uddannelse i grundlæggende taktikker i felten og førstehjælp, fortæller Daniel, der er seniorsergent ved Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne.

Siden 2022 har mere end 45.000 ukrainske rekrutter været forbi den britisk-ledede træningsoperation, der er kaldt den største siden Anden Verdenskrig. I januar 2025 rejser 83 danske instruktører til England for at træne og uddanne de ukrainske soldater, hvoraf en stor del er uden tidligere militær erfaring.

Daniel oplever, at ukrainerne er klar til at kæmpe.

– Det kan godt være, at man hører i medierne, at ukrainerne er krigstrætte eller bliver hentet direkte ude på gaden, men når de er her, så vil 98 procent af dem gerne lære. Det oplevede jeg sidst, jeg var her. Jeg ser ikke kamptræthed, men møder soldater, der vil give den en over nakken og lære, så meget de kan. Kampgejsten er intakt.

Danske soldater føler et ansvar

Selv om Daniel har stor erfaring med at træne og uddanne soldater til operationer ved frontlinjen, kommer opgaven her tættere på end nogensinde før.

– Jeg har også trænet og uddannet irakiske og afghanske styrker. Men uddannelse af ukrainske soldater er en anden oplevelse. For det er en regulær krig. Man kigger på dem, og så ved man, at de bliver sendt tilbage til Ukraine. Og så ender de et sted ved frontlinjen. Så man vil gerne give dem de bedste forudsætninger for, at de kan overleve. Jeg tror ikke, der er nogen soldat, der underviser dem, der ikke føler et ansvar, siger han.

– Der er mange ting, man gerne vil lære de ukrainske soldater. Hvis jeg skal koge det ned, så er mit helt store håb, at de overlever første møde med fjenden. At de kan bruge den læring og de erfaringer, vi giver dem, så de overlever første ildkamp, fortæller Daniel.

Distance er nødvendigt, men svært

Visheden om at de ukrainske soldater skal hjem til frontlinjen, påvirker instruktørerne.

– Vi holder en professionel distance, så godt vi kan. For vi skal hjem til Danmark, og de skal i krig. Men jeg tror, uanset hvor meget vi siger, ’Lad nu være med at knytte jer for meget til dem og være for kollegiale’, så er det svært. Vi er jo mennesker. Og mennesker lærer nemmere af hinanden, hvis man har en relation, frem for at man står med armene over kors og fortæller, hvad de skal gøre, siger Daniel, og tilføjer:

– Det bliver også lidt rørstrømsk de sidste par dage. For her ved ukrainerne, hvor de skal hen, og om de skal helt ud til frontlinjen. Og så kommer de selvfølgelig også og fortæller os, hvor glade de er for det, vi har lært dem.

En vigtig opgave for Ukraine og Danmark

Daniel er klar til at gøre en forskel.

– Jeg kan godt lide at være ude i verden og gøre en forskel. Og jeg synes, det her er en meget vigtig opgave. Udover at stå med sine egne støvler i den ukrainske muld, så må det her nok være den vigtigste opgave: At træne og uddanne de ukrainske soldater, siger han. Det tror han også, danskerne kan forholde sig til:

– Det er jo relevant for Danmark. Ukraine er tæt på, så det har indvirkning på, hvad der sker herhjemme. Så selvom danskerne måske kan gå lidt med skyklapper på, og sige, ’Det her kommer aldrig til at ske i Danmark’, så er risikoen der, og den er blevet større de seneste par år. Derfor er det også en meget vigtig opgave, at træne og uddanne ukrainske soldater.

Om Daniels karriere i Forsvaret

Han har været i Forsvaret siden 2003, bl.a. i Livgarden i Høvelte, Jydske Dragonregiment i Holstebro, Føringsstøtteregimentet i Fredericia og som lærer ved Hærens Sergentskole i Sønderborg.
Nu er han seniorsergent ved Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne. Her har han været siden 2014.
Han har været i Kosovo, to gange i Irak, i Afghanistan og Kuwait - og nu for anden gang i England for at undervise ukrainere.

Posted on 16. december 202417. december 2024 by Julie Walton

I det nye år kan flere se frem til ekstra penge i lønningsposen, når aftalen om det nye faglærte tillæg træder i kraft. Logistikbefalingsmand Frederik Fog Iversen har kørt sig i stilling til mere i løn. Læs hvorfor og få tre gode råd.

Udfordringen: Frederik Fog Iversen var klar til at stoppe i Forsvaret og skifte til det civile, hvor lønnen er højere.
Udviklingen: Han fik mulighed for at tage en erhvervsfaglig uddannelse og med den nye aftale om et faglært tillæg, der træder i kraft 1. april 2025, så har han mulighed for at få et lønløft.
Udfaldet: En erhvervsfaglig uddannelse og muligheden for en højere løn har fastholdt Frederik Fog Iversen i Forsvaret.

– Sidste år var jeg klar til at smide støvlerne – nu bliver jeg. Jeg fik tilbudt en uddannelse som lager- og logistikoperatør. Og har lige fået mit svendebrev. Det har givet mig en motivation til at fortsætte i tjenesten, siger Frederik Fog Iversen, der arbejder på Høvelte Kaserne som logistikbefalingsmand ved I/Livgarden. Han håber på et lønløft i forbindelse med aftalen om det nye faglærte tillæg.

"Jeg er sikret både inde og ude for hegnet"

Frederik Fog Iversen tog uddannelsen som lager – og logistikoperatør fra august 2023 til november 2024. En erhvervsuddannelse, der normalt tager 3,5 år.

– Selvom jeg kun har en gymnasial uddannelse, så har jeg fået merit via min tjeneste i Forsvaret. Det har taget under halvandet år at tage uddannelsen. Det er fedt at få uddannelsespapirer så hurtigt. Og så er det en uddannelse, jeg også kan bruge i det civile. Jeg er sikret både inde og ude for hegnet, siger han.

Uddannelse og penge kan fastholde

Der er tre grunde til, at aftalen om det nye faglærte tillæg har fået Frederik Fog Iversen til at blive i Forsvaret.

Både mine kollegaer og jeg har en reel faglig uddannelse. Alle, der lander i stillingerne, får de samme grundsten, der gør, at vi har viden om det logistiske spil, supply chain, og hvordan verden fungerer.
Man får mulighed for at flere penge i lommen. Det betyder noget, når man ikke får verdens største løn.
Det faglærte arbejde anerkendes og belønnes. Vi har hele tiden følt, at vi udførte faglært arbejde. Så det her med at der måske kommer en skilling mere i lommen, der anerkender det, det er motiverende, siger han.

Frederik Fog Iversen samler op.

– Det er fastholdende. Jeg har i hvert faldt ikke travlt med at komme ud i det civile. For jeg er blevet motiveret til at fortsætte i tjenesten. Jeg tror også, at det bliver en gulerod for andre.

Hos CS glæder næstformand Ronni Pedersen sig over Frederik Fog Iversens historie:
– Frederik er et godt eksempel på, at uddannelse, anerkendelse og forhåbentlig mere i løn er med til at fastholde dygtige medarbejdere i Forsvaret. Det er noget, som vi i CS har kæmpet for i mange år – og det er fortsat et stort fokuspunkt for os, siger han.

3 gode råd, hvis du vil gå i Frederik Fog Iversen fodspor

Bliver din stilling til en faglært stilling? Og kunne du tænke dig at tage en erhvervsfaglig uddannelse? Så har CS tre gode råd til dig.

Gør det klart for din samtaleleder, at du ønsker at blive realkompetenceafklaret mhp. at få en erhvervsfaglig uddannelse på niveau 4 eller 5 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring. Det kan være til en udviklingssamtale.
Bliv realkompetenceafklaret og find ud af, hvad du kan få merit for i forbindelse med den erhvervsfaglige uddannelse, som du ønsker.
Tag den erhvervsfaglige uddannelse. Hvis du tager uddannelsen og sidder i en faglært stilling, så bliver du berettiget til det faglærte tillæg. Hvis du sidder i en stilling, der ikke umiddelbart bliver vurderet til at være en faglært stilling, så kan du bruge uddannelsen til at forhandle et funktions- eller kvalifikationstillæg lokalt.

Kort om aftalen, der træder i kraft 1. april 2025

Aftalen om det nye faglærte tillæg er en af resultaterne fra OK24.
Aftalen er blevet fornyet og forbedret på flere punkter: Kriterierne for at få det faglige tillæg er blevet forenklet, så tillægget fremover kan gives til ansatte med en godkendt erhvervsuddannelse på kvalifikationsniveau 4 eller 5, der har en faglært stilling.
Det betyder også, at den faglærte aftale går fra at handle om specifikke uddannelser til erhvervsfaglige uddannelser. Det gør, at man ikke risikerer at miste sit tillæg for en specifik uddannelse, hvis f.eks. uddannelsen bliver ændret og får ny betegnelse.
Med den nye aftale skal der ikke længere forhandles et funktionstillæg lokalt for at honorere uddannelsen.
Hvis ens stilling bliver klassificeret som faglært, og man har taget en erhvervsfaglig uddannelse på niveau 4 eller 5 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring, så er man berettiget til et fagligt tillæg. Det er arbejdsgiver, der identificerer stillinger, der kan omklassificeres til faglærte stillinger.
Hvis man har en anden erhvervsfaglig uddannelse, og ens arbejdsgiver vurderer, man kan løfte det faglige arbejde i en faglært stilling, så kan man også få tillægget.

Posted on 13. december 202417. december 2024 by Julie Walton

Ikke to dage er ens, når man er ammunitionsrydder. Og selvom det er robotter, der klipper den røde ledning på bomben, så er der mange spændende opgaver. Ammunitionsrydder, Anders Willumsen, ser gerne andre CS-medlemmer bliver en del af holdet.

Derfor er det vigtigt: Jobbet som ammunitionsrydder, er et vigtigt job, der gør en forskel for samfundet.
Det sker der nu: Ammunitionsrydningskompagniet skal have flere ammunitionsryddere på fuldtid og er derfor gået på jagt efter nye kollegaer i andre regimenter.
Det betyder det for dig: Er du sergent, oversergent eller seniorsergent på jagt efter en ny karrierevej, kan du søge med opstart 1. april 2025 og få et 15 måneders uddannelsesforløb som ammunitionsrydder.

– Jeg husker tydeligt, at der sidder en mand iført, hvad vi tror er en bombevest. Og der er en masse politi på stedet.

Anders Willumsen var tilkaldt som ammunitionsrydder, da Peter Madsen flygtede fra Herstedvester Fængsel og blev fanget iført – hvad politiet kaldte – en ”sprængstofbælteattrap”.

– Og han sidder bare der og kukkelurer med en attrapbombevest på, mindes Anders Willumsen, der som ammunitionsrydder møder ind til mange forskellige oplevelser:

– Det kan være dødsboer efter gamle modstandsfolk, som har håndgranater liggende. Eller mistænkelige tasker og hjemmelavede bomber i lufthavne og tog. En gammel mine fundet på stranden. Eller en springenhed på et køretøj i forbindelse med en bandekonflikt, hvor politiet må evakuere flere boligblokke, før vi kan håndtere bomben, fortæller Anders Willumsen og giver et tip:

– Vi søger kolleger. Der er flere ledige stillinger, hvor man som en del af jobbet får en 15 måneders uddannelse som ammunitionsrydder.

Hvad skal du være lavet af?

Vi har alle set film, hvor en rystende hånd klipper den røde ledning over på en bombe. Er det sådan i virkeligheden? Nej, griner Anders Willumsen.

– Det er jo det klassiske eksempel, at man skal klippe den røde ledning over. Men det gør vi ikke i virkeligheden. Her er det en robot eller en fjernbetjent anordning, der klarer det meste, inden ammunitionsrydderen går frem iført bombedragt. Men det er naturligvis vigtigt, at man kan holde hovedet koldt og bruge hænderne, fortæller han og tilføjer:

– Du skal have mange bolde i luften. Koordinere med brandvæsen, politi, redningsberedskab og specialister fra samfundets beredskab. Du skal håndtere manuelle ting, såsom placering af våben. Som ammunitionsrydder og befalingsmand står du med hele koordinationsansvaret. Så det er vigtigt, du kan planlægge og være flere skridt foran. Alt det skal du gøre samtidig med at du også indsætter dig selv i en tung bombedragt. Du har det varmt, og der er kun et lille glas, du kan se ud af.

Tiden som ammunitionsrydder er den mest spændende tid, som Anders Willumsen har haft i Forsvaret.

– Det er et krævende og afvekslende job, hvor man gør en forskel for samfundet. Et job, der giver mening, siger Anders Willumsen.

Synes du også, det lyder som spændende et spændende job? Så kan du læse mere om arbejdet og uddannelsen som ammunitionsrydder her.

Kort om Anders Willumsen

Administrationsbefalingsmand og deltidsammunitionsrydder.
FTR og afdelingsformand i afdeling Skive.
Arbejder ved Ammunitionsrydningskompagniet i 2. EOD-Bataljon ved Ingeniørregimentet, der består af to decentrale centre på hhv. ingeniørkasernen i Skive og på Amager.

Posted on 9. december 202416. december 2024 by Julie Walton

Arbejdsgiver kan ikke overføre erstatningsfriheder for døgntjeneste til næste planlægningsperiode. Pengene skal udbetales 31. december 2024.

Hvorfor er det vigtigt: Hvis man har erstatningsfriheder for døgntjeneste – ved øvelse, sejlads eller døgnvagt – tilbage ved planlægningsperiodens udløb, så er der kun en mulighed: Erstatningsfrihederne skal udbetales.
Hvad sker der nu: Flere tjenestesteder har ønsket at lave en aftale om at overføre erstatningsfrihederne til næste planlægningsperiode. CS gør opmærksom på, at erstatningsfriheder for døgntjeneste ikke kan aftales til senere afvikling eller konverteres til opsparingsdage som man f.eks. kan ved merarbejdsfrihed. Flere medlemmer er blevet præsenteret for en skriftlig aftale med tre muligheder; overførsel af friheder til næste planlægningsperiode, delvis overførsel og delvis udbetaling eller fuld udbetaling af frihederne.
Hvad betyder det for dig: Din arbejdsgiver skal udbetale erstatningsfrihederne med udgangen af planlægningsperioden, der slutter 31.12 2024 – med mindre du frivilligt laver en aftale om overførsel til fridøgnsbank.

Posted on 9. december 202416. december 2024 by Julie Walton

Arbejdsgiver har ved nogle tjenestesteder ønsket at forlænge planlægningsperioden med 12 uger, selvom den allerede er på 52 uger.

Hvorfor er det vigtigt: En planlægningsperiode kan højst være 52 uger og for mange medlemmer er årets planlægningsperiode løbet fra 1. januar 2024 til 31. december 2024. Derfor kan den ikke forlænges med 12 uger.
Hvad sker der nu: Man har vil nogle tjenestesteder, fra ledelsens side, ønsket at forlænge planlægningsperioden med 12 uger, så næste planlægningsperiode starter den 1. april 2025 og løber frem til 31. marts 2026.
Hvad betyder det for dig: En ny planlægningsperiode på 52 uger løbende fra 1. april 2025 kan godt arbejdes i det lokale samarbejdsudvalg, men først skal der laves en kort midlertidig planlægningsperiode fra 1. januar 2025 til 31. marts 2025. Det betyder, at dine erstatningsfriheder for døgntjeneste, når planlægningsperioden slutter: Altså med udgangen af året.

Posted on 2. december 20242. december 2024 by Julie Walton

Forsvaret er kollapset og bør genopbygges fra bunden, skriver journalist Peter Ernstved Rasmussen i sin nye bog. Formandskabet i CS er ikke helt enige. CS’ formand Jesper Korsgaard Hansen og næstformand Ronni Pedersen tog en ærlig snak om fem nedslag fra debatbogen ”Forsvarsløs – Når den største trussel kommer indefra”.

Derfor er det vigtigt: Medlemmernes hverdag og fremtid er i fokus i bogen ”Forsvarsløs – Når den største trussel kommer indefra”.
Det sker der nu: Der er afsat milliarder til at opbygge Forsvaret, men det er en langsom proces og samtidig oplever man stadig besparelser. Det skaber frustrationer.
Det betyder det for dig: CS arbejder på at gøre Forsvaret til en mere attraktiv arbejdsplads, f.eks. med HR-strategi, bemandingssystem, uddannelsesordning, fokus på løn og meget mere.

– Vi har brug for et helt nyt forsvar, der skal bygges op fra bunden. Bare at hælde penge ned i det eksisterende vil være en dyr fejltagelse, skriver Peter Ernstved Rasmussen i bogen, der tegner et billede af et kollapset dansk forsvar.

Jesper Korsgaard Hansen og Ronni Pedersen tager en snak om Forsvaret, som det er beskrevet i bogen.

Vil du hellere høre formanden og næstformandens snak? Lyt til podcasten:

1. Genopretning af fundamentet eller genopbygning fra bunden

– Der er brug for at få repareret fundamentet. Så kan det godt være, at de 38 milliarder, der er sat af, ikke er nok. Men fundamentet er der, også selvom det er skrøbeligt. Det skal man bygge videre på. Jeg ville ikke starte forfra, siger formand i CS, Jesper Korsgaard Hansen.

– Det er jeg enig i. Jeg er sikker på, at meget af det, der er i Forsvaret i dag, fungerer. Jeg tror godt, at man kan bygge videre på det, siger næstformand i CS, Ronni Pedersen.

2. Tordenskjolds soldater vs. et svigtende system

– Forsvaret løser sine opgaver. Så jeg er ikke sikker på, at systemet er kollapset. Måske den øverste del er, efter min vurdering. Politikerne har ikke tillid til ledelsen. Og måske man også har fået en struktur og en organisering af Forsvaret, som ikke er god nok. Man skal have bragt politikerne og Forsvarets ledelse tættere sammen, og måske kigge på organiseringen, siger Jesper Korsgaard Hansen.

– Man har løbet risici. Det har været Tordenskjolds soldater. Skibene, der har sejlet, har manglet folk, men det har man været bevidst om. Og det har været en proces over mange år, hvor man har skullet indkassere fredsdividenden, tilføjer Ronni Pedersen.

– Og det er derfor, at vi har den situation, som vi har, hvor der ikke er noget, der virker. Vi mangler robusthed i Forsvaret, så vi kan løse opgaven, siger formanden.

3. Besparelser trods milliarder til Forsvaret

– Det er en kæmpe frustration. Vi har skåret på Forsvaret i 10-15 år. Alle tænker, det bliver bedre en dag. Og nu kommer dagen, hvor de siger, at der kommer flere penge. Der er lys for enden af tunnelen. Og alligevel, skal vi spare resten af året – og næste år. Det betyder meget for vores medlemmer, at de står i den situation lige nu, forklarer næstformanden.

– Jeg har sagt mange gange, at der skal flere penge til Forsvaret. Man kan spare og spare, på et eller andet tidspunkt, skal vi bruge mange penge. Det er her, vi er nu, fortæller formanden.
– Ja, og udfordringen med det er, at vores medlemmer går jo den ekstra kilometer eller mere for at løse opgaven. Så på en eller anden måde, er vi selv med til at løse opgaverne for mindre end det, der skal til. Fordi vi er pligtopfyldende, tilføjer næstformanden.

4. Drænende donationer

– Donationerne til Ukraine påvirker medlemmernes hverdag. Tag f.eks. de nye artilleripjecer. Dagen efter de kommer, bliver de doneret til Ukraine. Det er fornuftigt, men det betyder, at man tager noget fra dem, der går ude på kasernerne. Man skal være bevidst om, at nu er der nogen i Oksbøl, der mangler artilleripjecerne. Så er det svært at fastholde folk, hvis tingene ikke er der. Og igen, det er ikke fordi, vi ikke skal gøre det, men det er en del af det, der trækker tænder ud lige pt, siger Jesper Korsgaard Hansen.

5. Fastholdelse: Løn, aftaler og HR

– Vi skal gøre det, vi gør. Kigge på løn, HR-strategi, hele bemandingsystemet og lave aftaler. Vi har lavet en aftale på lærlinge, og er i gang med uddannelsesordningen. Men det er afgørende, at man kan konkurrere på lønnen med vores offentlige kollegaer – og det kan vi ikke. Medlemmerne har den opfattelse, at de får for lidt i løn. Og det mener vi også. Jeg tror ikke, at man kan komme i hus med fastholdelsen, hvis ikke man gør noget ved lønnen, siger Jesper Korsgaard Hansen, og Ronni Pedersen tilføjer:

– Derudover kommer der også HR-pakken med initiativer, måske vil hjælpe. Det er ikke en mirakelkur, men en god start.

– Derudover tror jeg, at det er vigtigt, at Forsvaret får flere penge, så de ansatte kan komme i gang med at øve sig. Det er derfor, man er ansat i Forsvaret. Man vil gerne øve og være klar, siger formanden.

– Ja. Og Jesper og jeg skal italesætte det, de steder vi kommer: Hvor stor betydning det har. Det er jo en af de ting, som CS kan gøre. Altså være talerør for vores medlemmer, siger næstformanden.

Formanden og næstformanden fortæller meget mere i podcasten.

CS forklarer

HR-pakken er en række initiativer fra den første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033. Her blev der afsat 965 mio. kroner til at skabe bl.a. synlige karriereveje, styrket kompetenceudvikling og fleksibilitet til medarbejdere, der lige er blevet forældre. I alt er der 40 initiativer.
Derudover er der i de to delforlig også aftalt at lave en ny kontraktform med ret til civil uddannelse for konstabel- og sergentgruppen, samt et nyt bemandingssystem.

Vil du vide mere?

Du kan også læse anmeldelsen af bogen “Forsvarsløs – Når den største trussel kommer indefra”, som er skrevet af CS-medlem Ole K. Poulsen: CS-medlem: ”Bogen er alt det, som soldater ‘sladrer’ om”

Eller du kan lytte til en længere version af artiklen nedenfor.

Posted on 29. november 20242. december 2024 by Julie Walton

Forsvarets ansatte arbejder i nedslidte og i mange tilfælde håbløst forældede bygninger og arealer. Det vil Centralforeningen for Stampersonel – CS ikke acceptere. Derfor går vi med i et samarbejde om en fælles politisk indsats.

Derfor er det vigtigt: Dårlige fysiske rammer kan have konsekvenser såsom sygdom og fravær pga. usundt og uforsvarligt arbejdsmiljø.
Det sker der nu: CS går ind i et samarbejde om en fælles politisk indsats. Alliancen drøfter udfordringerne med forsvarsordførere på Christiansborg.
Det betyder det for dig: Alliancen ønsker flere midler til en hurtig og målrettet genopretningen af de forældede bygninger og arealer i Forsvaret.

CS går med i politisk samarbejde

Mange civile og militære medarbejdere udsættes hver dag for fysiske rammer, der i bedste fald kun halter med at opfylde nutidens standarder. CS vil naturligvis ikke acceptere dårlige fysiske rammer. Derfor samarbejder vi i HK Stat, Dansk Metal, HKKF, CS, Dansk El-Forbund, Malerforbundet, 3F, Teknisk Landsforbund og HOD om en fælles politisk indsats. Her adresserer vi de massive udfordringer med det fysiske arbejdsmiljø, der præger en stor del af arbejdspladserne under Forsvarsministeriets område.

Behov for flere midler til vedligehold og genopretning

Der er nu fra politisk side afsat midler over en 10-årig periode til vedligehold og genopretning af Forsvarets ejendomme. Men det er vores opfattelse i alliancen, at arbejdsmiljøproblemerne er så grundlæggende, at der er brug for en større økonomisk ramme, hvis udfordringerne skal løses effektivt og holdbart.

– Jeg var for nyligt på Høvelte Kaserne. Der er de i gang med vedligeholdelse og genopretning af bygninger. Men jeg så f.eks., hvor garderne bor, og det kræver omkring en kvart milliard kroner at få genoprettet de to bygninger. Så det er min påstand, at der slet ikke er afsat nok midler, siger Ronni Pedersen, næstformand i CS

Derudover er der brug for at sikre en målrettet anvendelse af midlerne hurtigere end planlagt.

Udfordringerne drøftes på Christiansborg

Forsvarets medarbejdere skal naturligvis kunne arbejde i ordentlige fysiske rammer, der lever op til arbejdsmiljølovgivningens krav. Det kan ikke ske hurtigt nok. Det drøfter vi i alliancen med en række forskellige forsvarsordførere på Christiansborg fra forligspartierne.