Ikke to dage er ens, når man er ammunitionsrydder. Og selvom det er robotter, der klipper den røde ledning på bomben, så er der mange spændende opgaver. Ammunitionsrydder, Anders Willumsen, ser gerne andre CS-medlemmer bliver en del af holdet.

  • Derfor er det vigtigt: Jobbet som ammunitionsrydder, er et vigtigt job, der gør en forskel for samfundet.
  •  Det sker der nu: Ammunitionsrydningskompagniet skal have flere ammunitionsryddere på fuldtid og er derfor gået på jagt efter nye kollegaer i andre regimenter.
  • Det betyder det for dig: Er du sergent, oversergent eller seniorsergent på jagt efter en ny karrierevej, kan du søge med opstart 1. april 2025 og få et 15 måneders uddannelsesforløb som ammunitionsrydder. 

– Jeg husker tydeligt, at der sidder en mand iført, hvad vi tror er en bombevest. Og der er en masse politi på stedet.

Anders Willumsen var tilkaldt som ammunitionsrydder, da Peter Madsen flygtede fra Herstedvester Fængsel og blev fanget iført – hvad politiet kaldte – en ”sprængstofbælteattrap”.

– Og han sidder bare der og kukkelurer med en attrapbombevest på, mindes Anders Willumsen, der som ammunitionsrydder møder ind til mange forskellige oplevelser:

– Det kan være dødsboer efter gamle modstandsfolk, som har håndgranater liggende. Eller mistænkelige tasker og hjemmelavede bomber i lufthavne og tog. En gammel mine fundet på stranden. Eller en springenhed på et køretøj i forbindelse med en bandekonflikt, hvor politiet må evakuere flere boligblokke, før vi kan håndtere bomben, fortæller Anders Willumsen og giver et tip:

– Vi søger kolleger. Der er flere ledige stillinger, hvor man som en del af jobbet får en 15 måneders uddannelse som ammunitionsrydder.

Hvad skal du være lavet af?

Vi har alle set film, hvor en rystende hånd klipper den røde ledning over på en bombe. Er det sådan i virkeligheden? Nej, griner Anders Willumsen.

– Det er jo det klassiske eksempel, at man skal klippe den røde ledning over. Men det gør vi ikke i virkeligheden. Her er det en robot eller en fjernbetjent anordning, der klarer det meste, inden ammunitionsrydderen går frem iført bombedragt. Men det er naturligvis vigtigt, at man kan holde hovedet koldt og bruge hænderne, fortæller han og tilføjer:

– Du skal have mange bolde i luften. Koordinere med brandvæsen, politi, redningsberedskab og specialister fra samfundets beredskab. Du skal håndtere manuelle ting, såsom placering af våben. Som ammunitionsrydder og befalingsmand står du med hele koordinationsansvaret. Så det er vigtigt, du kan planlægge og være flere skridt foran. Alt det skal du gøre samtidig med at du også indsætter dig selv i en tung bombedragt. Du har det varmt, og der er kun et lille glas, du kan se ud af.

Tiden som ammunitionsrydder er den mest spændende tid, som Anders Willumsen har haft i Forsvaret.

– Det er et krævende og afvekslende job, hvor man gør en forskel for samfundet. Et job, der giver mening, siger Anders Willumsen.

Synes du også, det lyder som spændende et spændende job? Så kan du læse mere om arbejdet og uddannelsen som ammunitionsrydder her.

Kort om Anders Willumsen

  • Administrationsbefalingsmand og deltidsammunitionsrydder.
  • FTR og afdelingsformand i afdeling Skive.
  • Arbejder ved Ammunitionsrydningskompagniet i 2. EOD-Bataljon ved Ingeniørregimentet, der består af to decentrale centre på hhv. ingeniørkasernen i Skive og på Amager.

Arbejdsgiver kan ikke overføre erstatningsfriheder for døgntjeneste til næste planlægningsperiode. Pengene skal udbetales 31. december 2024.

  • Hvorfor er det vigtigt: Hvis man har erstatningsfriheder for døgntjeneste – ved øvelse, sejlads eller døgnvagt – tilbage ved planlægningsperiodens udløb, så er der kun en mulighed: Erstatningsfrihederne skal udbetales.
  • Hvad sker der nu: Flere tjenestesteder har ønsket at lave en aftale om at overføre erstatningsfrihederne til næste planlægningsperiode. CS gør opmærksom på, at erstatningsfriheder for døgntjeneste ikke kan aftales til senere afvikling eller konverteres til opsparingsdage som man f.eks. kan ved merarbejdsfrihed. Flere medlemmer er blevet præsenteret for en skriftlig aftale med tre muligheder; overførsel af friheder til næste planlægningsperiode, delvis overførsel og delvis udbetaling eller fuld udbetaling af frihederne.
  • Hvad betyder det for dig: Din arbejdsgiver skal udbetale erstatningsfrihederne med udgangen af planlægningsperioden, der slutter 31.12 2024 – med mindre du frivilligt laver en aftale om overførsel til fridøgnsbank.

Arbejdsgiver har ved nogle tjenestesteder ønsket at forlænge planlægningsperioden med 12 uger, selvom den allerede er på 52 uger.

  • Hvorfor er det vigtigt: En planlægningsperiode kan højst være 52 uger og for mange medlemmer er årets planlægningsperiode løbet fra 1. januar 2024 til 31. december 2024. Derfor kan den ikke forlænges med 12 uger.
  • Hvad sker der nu: Man har vil nogle tjenestesteder, fra ledelsens side, ønsket at forlænge planlægningsperioden med 12 uger, så næste planlægningsperiode starter den 1. april 2025 og løber frem til 31. marts 2026.
  • Hvad betyder det for dig: En ny planlægningsperiode på 52 uger løbende fra 1. april 2025 kan godt arbejdes i det lokale samarbejdsudvalg, men først skal der laves en kort midlertidig planlægningsperiode fra 1. januar 2025 til 31. marts 2025. Det betyder, at dine erstatningsfriheder for døgntjeneste, når planlægningsperioden slutter: Altså med udgangen af året.  

Forsvaret er kollapset og bør genopbygges fra bunden, skriver journalist Peter Ernstved Rasmussen i sin nye bog. Formandskabet i CS er ikke helt enige. CS’ formand Jesper Korsgaard Hansen og næstformand Ronni Pedersen tog en ærlig snak om fem nedslag fra debatbogen ”Forsvarsløs – Når den største trussel kommer indefra”.

  • Derfor er det vigtigt: Medlemmernes hverdag og fremtid er i fokus i bogen ”Forsvarsløs – Når den største trussel kommer indefra”. 
  • Det sker der nu: Der er afsat milliarder til at opbygge Forsvaret, men det er en langsom proces og samtidig oplever man stadig besparelser. Det skaber frustrationer.
  • Det betyder det for dig: CS arbejder på at gøre Forsvaret til en mere attraktiv arbejdsplads, f.eks. med HR-strategi, bemandingssystem, uddannelsesordning, fokus på løn og meget mere.

– Vi har brug for et helt nyt forsvar, der skal bygges op fra bunden. Bare at hælde penge ned i det eksisterende vil være en dyr fejltagelse, skriver Peter Ernstved Rasmussen i bogen, der tegner et billede af et kollapset dansk forsvar.

Jesper Korsgaard Hansen og Ronni Pedersen tager en snak om Forsvaret, som det er beskrevet i bogen. 

Vil du hellere høre formanden og næstformandens snak? Lyt til podcasten:

1. Genopretning af fundamentet eller genopbygning fra bunden

– Der er brug for at få repareret fundamentet. Så kan det godt være, at de 38 milliarder, der er sat af, ikke er nok. Men fundamentet er der, også selvom det er skrøbeligt. Det skal man bygge videre på. Jeg ville ikke starte forfra, siger formand i CS, Jesper Korsgaard Hansen.

– Det er jeg enig i. Jeg er sikker på, at meget af det, der er i Forsvaret i dag, fungerer. Jeg tror godt, at man kan bygge videre på det, siger næstformand i CS, Ronni Pedersen.

2. Tordenskjolds soldater vs. et svigtende system

– Forsvaret løser sine opgaver. Så jeg er ikke sikker på, at systemet er kollapset. Måske den øverste del er, efter min vurdering. Politikerne har ikke tillid til ledelsen. Og måske man også har fået en struktur og en organisering af Forsvaret, som ikke er god nok. Man skal have bragt politikerne og Forsvarets ledelse tættere sammen, og måske kigge på organiseringen, siger Jesper Korsgaard Hansen.

– Man har løbet risici. Det har været Tordenskjolds soldater. Skibene, der har sejlet, har manglet folk, men det har man været bevidst om. Og det har været en proces over mange år, hvor man har skullet indkassere fredsdividenden, tilføjer Ronni Pedersen.

– Og det er derfor, at vi har den situation, som vi har, hvor der ikke er noget, der virker. Vi mangler robusthed i Forsvaret, så vi kan løse opgaven, siger formanden.

3. Besparelser trods milliarder til Forsvaret

 – Det er en kæmpe frustration. Vi har skåret på Forsvaret i 10-15 år. Alle tænker, det bliver bedre en dag. Og nu kommer dagen, hvor de siger, at der kommer flere penge. Der er lys for enden af tunnelen. Og alligevel, skal vi spare resten af året – og næste år. Det betyder meget for vores medlemmer, at de står i den situation lige nu, forklarer næstformanden.

– Jeg har sagt mange gange, at der skal flere penge til Forsvaret. Man kan spare og spare, på et eller andet tidspunkt, skal vi bruge mange penge. Det er her, vi er nu, fortæller formanden.
– Ja, og udfordringen med det er, at vores medlemmer går jo den ekstra kilometer eller mere for at løse opgaven. Så på en eller anden måde, er vi selv med til at løse opgaverne for mindre end det, der skal til. Fordi vi er pligtopfyldende, tilføjer næstformanden.

4. Drænende donationer

– Donationerne til Ukraine påvirker medlemmernes hverdag. Tag f.eks. de nye artilleripjecer. Dagen efter de kommer, bliver de doneret til Ukraine. Det er fornuftigt, men det betyder, at man tager noget fra dem, der går ude på kasernerne. Man skal være bevidst om, at nu er der nogen i Oksbøl, der mangler artilleripjecerne. Så er det svært at fastholde folk, hvis tingene ikke er der. Og igen, det er ikke fordi, vi ikke skal gøre det, men det er en del af det, der trækker tænder ud lige pt, siger Jesper Korsgaard Hansen.

5. Fastholdelse: Løn, aftaler og HR

– Vi skal gøre det, vi gør. Kigge på løn, HR-strategi, hele bemandingsystemet og lave aftaler. Vi har lavet en aftale på lærlinge, og er i gang med uddannelsesordningen. Men det er afgørende, at man kan konkurrere på lønnen med vores offentlige kollegaer – og det kan vi ikke. Medlemmerne har den opfattelse, at de får for lidt i løn. Og det mener vi også. Jeg tror ikke, at man kan komme i hus med fastholdelsen, hvis ikke man gør noget ved lønnen, siger Jesper Korsgaard Hansen, og Ronni Pedersen tilføjer:

– Derudover kommer der også HR-pakken med initiativer, måske vil hjælpe. Det er ikke en mirakelkur, men en god start.

– Derudover tror jeg, at det er vigtigt, at Forsvaret får flere penge, så de ansatte kan komme i gang med at øve sig. Det er derfor, man er ansat i Forsvaret. Man vil gerne øve og være klar, siger formanden.

– Ja. Og Jesper og jeg skal italesætte det, de steder vi kommer: Hvor stor betydning det har. Det er jo en af de ting, som CS kan gøre. Altså være talerør for vores medlemmer, siger næstformanden.

Formanden og næstformanden fortæller meget mere i podcasten.

CS forklarer

  • HR-pakken er en række initiativer fra den første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033. Her blev der afsat 965 mio. kroner til at skabe bl.a. synlige karriereveje, styrket kompetenceudvikling og fleksibilitet til medarbejdere, der lige er blevet forældre. I alt er der 40 initiativer.
  • Derudover er der i de to delforlig også aftalt at lave en ny kontraktform med ret til civil uddannelse for konstabel- og sergentgruppen, samt et nyt bemandingssystem.

Vil du vide mere?

Du kan også læse anmeldelsen af bogen “Forsvarsløs – Når den største trussel kommer indefra”, som er skrevet af CS-medlem Ole K. Poulsen: CS-medlem: ”Bogen er alt det, som soldater ‘sladrer’ om”

Eller du kan lytte til en længere version af artiklen nedenfor.

Forsvarets ansatte arbejder i nedslidte og i mange tilfælde håbløst forældede bygninger og arealer. Det vil Centralforeningen for Stampersonel – CS ikke acceptere. Derfor går vi med i et samarbejde om en fælles politisk indsats.

  • Derfor er det vigtigt: Dårlige fysiske rammer kan have konsekvenser såsom sygdom og fravær pga. usundt og uforsvarligt arbejdsmiljø.
  • Det sker der nu: CS går ind i et samarbejde om en fælles politisk indsats. Alliancen drøfter udfordringerne med forsvarsordførere på Christiansborg.
  • Det betyder det for dig: Alliancen ønsker flere midler til en hurtig og målrettet genopretningen af de forældede bygninger og arealer i Forsvaret.

CS går med i politisk samarbejde

Mange civile og militære medarbejdere udsættes hver dag for fysiske rammer, der i bedste fald kun halter med at opfylde nutidens standarder. CS vil naturligvis ikke acceptere dårlige fysiske rammer. Derfor samarbejder vi i HK Stat, Dansk Metal, HKKF, CS, Dansk El-Forbund, Malerforbundet, 3F, Teknisk Landsforbund og HOD om en fælles politisk indsats. Her adresserer vi de massive udfordringer med det fysiske arbejdsmiljø, der præger en stor del af arbejdspladserne under Forsvarsministeriets område.

Behov for flere midler til vedligehold og genopretning

Der er nu fra politisk side afsat midler over en 10-årig periode til vedligehold og genopretning af Forsvarets ejendomme. Men det er vores opfattelse i alliancen, at arbejdsmiljøproblemerne er så grundlæggende, at der er brug for en større økonomisk ramme, hvis udfordringerne skal løses effektivt og holdbart.

– Jeg var for nyligt på Høvelte Kaserne. Der er de i gang med vedligeholdelse og genopretning af bygninger. Men jeg så f.eks., hvor garderne bor, og det kræver omkring en kvart milliard kroner at få genoprettet de to bygninger. Så det er min påstand, at der slet ikke er afsat nok midler, siger Ronni Pedersen, næstformand i CS

Derudover er der brug for at sikre en målrettet anvendelse af midlerne hurtigere end planlagt.

Udfordringerne drøftes på Christiansborg

Forsvarets medarbejdere skal naturligvis kunne arbejde i ordentlige fysiske rammer, der lever op til arbejdsmiljølovgivningens krav. Det kan ikke ske hurtigt nok. Det drøfter vi i alliancen med en række forskellige forsvarsordførere på Christiansborg fra forligspartierne.

CS har sagt nej til en lokalaftale om honorering af sne- og ambulancetjeneste på 2.253,40 kr. fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse. CS mener, det bør være minimum 3.969,30 kr.

  • Derfor er det vigtigt: “Vi kan ikke acceptere, at vores medlemmer skal arbejde for mindre løn, end kollegaer fra andre faggrupper. Det er dumping af lønnen og konkurrenceforvridende,” siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.
  • Det sker der nu: Hovedorganisationen af Officerer i Danmark og Hærens Konstabel- og Korporalforening har underskrevet aftalen, der giver et tillæg for sne- og ambulancetjeneste på 2.253,40 kr. Men CS siger nej.
  • Det betyder det for dig: Der er pt. ingen aftale for sne- og ambulanceberedskab for medarbejdere på CS’ aftaleområde. De er derfor under almindelige arbejdstidsregler.

Hvorfor siger CS nej?

  • CS har regnet ud, hvad tillægget minimum bør være: 3.969,30 kr.
  • Beløbet på 2.253,40 kr. er mellem 43 % og 52 % mindre end det, som andre brancher får på mellem 3.883,70 kr. og 4.758,10 kr.
  • Der er ingen natpenge, merarbejde, ulempegodtgørelse eller passende indkvartering.
  • Medlemmerne skal arbejde i op til tre døgn, måske flere ved behov. Det er i strid mod dansk arbejdsmiljølovgivning, da der ikke er tale om egentlig militærtjeneste eller force majeure.

Forstå vores regnestykke

Derudover udbetales merarbejde og ulempegodtgørelse normalt med et tillæg på 50 % (aftale om militærtillæggets dækningsgrad).

Og medlemmerne burde også få en godtgørelse for at opgive passende indkvartering.

Det får andre

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke