Stine Lintrup, skribent på CS

Posted on 18. marts 202619. marts 2026 by Stine Lintrup

Søndag aften i bedste sendetid lød det fra Troels Lund Poulsen i ’Ansigt til ansigt’ på DR1 at Venstre vil fordoble antallet af værnepligtige. I 2035 skal der være 13.000 værnepligtige. Men hvordan skal det kunne lade sig gøre, når vi mangler alt fra befalingsmænd til indkvartering?

– Vi er nødt til at øge antallet af værnepligtige, også hurtigere end vi havde tænkt. Vi har brug for mere kampkraft, lød det fra Troels Lund Poulsen søndag aften på DR1.

Udmeldingen vækker undren hos CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Som udgangspunkt er CS for en værnepligt, da det hænger uløseligt sammen med et mobiliseringsforsvar. Og skal Forsvaret vokse over de kommende år, som politikerne har ambitioner om, så er værnepligtige et rigtig godt sted at rekruttere fra.

– Men hvad nytter det med flere værnepligtige, når vi ikke kan holde på de ansatte, der allerede er i forsvaret? Siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

200 ledige sergentstillinger

Manglen på personel er allerede tydelig og har været det længe, det er fakta. En gennemgang af Forsvarets karriereside viser, at der i øjeblikket er omkring 200 ledige sergentstillinger.

– Manglen på uddannede og udnævnte sergenter er så stor, at mere end 500 konstabler eller korporaler fungerer i sergentstillinger i Hæren. Og uden befalingsmænd bliver det svært at uddanne flere værnepligtige, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Ud over det, vil det kræve yderligere fast personel, både konstabler og officerer at løfte et yderligere indtag af værnepligtige.

Den bekymring deler fællestillidsrepræsentant på Aalborg Kaserne, Leon, også.

– Det er altid positivt med flere værnepligtige. Men der skal også være nogen til at uddanne dem – og de folk mangler vi.

Han peger på, at det tager tid at uddanne erfarne soldater, som kan undervise nye hold, og at de ikke hænger på træerne. Samtidig er lønnen ikke tilstrækkelig til at fastholde de nødvendige kompetencer.

“– Vi skal jo helst ikke ende i en situation, hvor 1. klasse underviser 0. klasse.”

leon, fællestillidsrepræsentant på Aalborg Kaserne

Ny værnepligt er knap nok begyndt

Samtidig kommer udmeldingen på et tidspunkt, hvor Forsvaret allerede er i gang med en af de største omlægninger af værnepligten i nyere tid. Herunder ikke mindst, at få bygget/renoveret belægningsområder til den nye længere værnepligt.

Fra august i år bliver værnepligten på de fleste tjenestesteder forlænget fra fire til 11 måneder – en markant ændring, der i sig selv stiller nye krav til både uddannelse, faciliteter og personel.

– Vi er først lige gået i gang med en helt ny værnepligtsmodel. Derfor er det noget forhastet nu at kaste yderligere et løft af værnepligten ind i de forberedelser, der netop nu forestår. Det vil både passende og seriøst at få det, der etableres nu til at fungere i praksis, før vi begynder at skrue yderligere op for ambitionerne, siger Jesper Korsgaard Hansen og fortsætter:

Det kan godt være, at de store armbevægelser lige skulle indtænkes i den virkelighed forsvaret står i lige nu og her. Og noget underligt, at der stadig er politikere, der ikke forstår det, måske specielt når det kommer fra en politiker, der selv har siddet på posten som forsvarsminister.

Den længere værnepligt skal netop løfte kvaliteten og gøre flere værnepligtige motiverede for at fortsætte i Forsvaret. Men hvis fundamentet ikke er på plads, risikerer man ifølge CS at spænde ben for sig selv.

– Det handler ikke kun om antal – det handler i høj grad også om kvalitet. Og den kvalitet risikerer at blive udhulet, hvis tempoet bliver sat for højt, siger Leon.

Posted on 9. marts 202610. marts 2026 by Stine Lintrup

Forsvarets vilkår er politisk bestemt. Derfor har vi sat en række folketingskandidater i stævne, som selv fremhæver Forsvaret som en mærkesag.

Alle kandidater har fået de samme fem spørgsmål.

CS er partipolitisk neutral. Alligevel er der i denne oversigt en overvægt af kandidater fra blå blok. Det skyldes, at Forsvaret oftere fremhæves som en central mærkesag blandt disse kandidater, samt at ikke alle adspurgte kandidater har ønsket at deltage.

Sebastian Mylsted, Danmarksdemokraterne, København og omegn

Det ser ud til, at du har Forsvaret som hjertesag. Har jeg ret i det?
Ja, mener Sebastian. For ham handler det om noget helt grundlæggende for en stat.

– Et stærkt forsvar er fundamentet for enhver nationalstat. Kan man ikke forsvare sig selv, har man et problem som stat.

Hvordan kan det være?
Sebastian peger især på de mennesker, han kender i Forsvaret, og den situation de står i i dag.

– Hvis man ikke har personel, har man et problem. Lige nu oplever jeg, at stemningen mange steder er opgivende – og det er dybt uretfærdigt.

Den udvikling vil han gerne være med til at ændre.

Hvad synes du, der er galt med Forsvaret (Som Forsvaret er nu)?
Ifølge Sebastian er lønnen den største udfordring.

– Lønnen er for lav. Det er næsten pinligt.

Han undrer sig over, at de mennesker, der skal forsvare landet, samtidig ligger blandt de lavest lønnede i staten.

Hvad vil du gerne lave om?
Sebastian mener, at politikerne bør tage et større ansvar for lønspørgsmålet.

– Vi skal ikke stå i en situation, hvor vi har brugt milliarder på materiel, men mangler folk til at bemande det.

Han peger blandt andet på fængselsbetjentene, som fik et lønløft ved overenskomstforhandlingerne i 2024 og mener, at soldater bør behandles på samme måde. Derfor foreslår han et politisk finansieret lønløft.

– Hvis vi for eksempel afsætter en milliard kroner, vil det kunne give omkring 5.000 kroner mere om måneden pr. medarbejder, og pengene kan findes indenfor den allerede afsatte ramme i Forsvarsforliget.

Pengene skal ifølge ham gå direkte til Forsvarets ansatte og fordeles af de militære fagforeninger. Samtidig vil han arbejde for bedre støtte til veteraner.

Hvad betyder en stemme på dig?
– Et akut lønløft til Forsvarets medarbejdere. Det skal være nu – ikke om et, to eller tre år.

Sebastian mener, at lønforskellen mellem Forsvaret og civile job er blevet for stor.

– Det skal ikke være sådan, at man kan forlade Forsvaret og tjene det dobbelte.

Bliver han valgt, vil han arbejde for at komme i Folketingets Forsvarsudvalg.

Phillip Kjær Luscombe, Venstre, Syd- og Sønderjylland

Det ser ud til, at du har Forsvaret som hjertesag. Har jeg ret i det?
– Ja, det har du fuldstændig ret i. Det er min absolut vigtigste mærkesag.

Phillip har selv været værnepligtig, og er i dag direktør for forsvarsafdelingen i Anders Fogh Rasmussens virksomhed Rasmussen Global, hvor han rådgiver forsvarsvirksomheder.

– En stor del af mit arbejde handler om at sikre, at danske og ukrainske soldater har det materiel, de har brug for.

Hvordan kan det være?
Ifølge Phillip er det ret simpelt.

– Europa skal kunne forsvare sig selv. Derfor er det afgørende, at vi opbygger en stærk europæisk forsvarsindustri.

Hvad synes du, der er galt med Forsvaret (Som Forsvaret er nu)?
Phillip understreger, at problemet ikke ligger hos medarbejderne.

– Forsvaret har nogle af landets mest dedikerede medarbejdere.

Men Danmark mangler stadig at opbygge tilstrækkelig militær styrke.

– Vi har oprustet historisk i den nuværende regeringsperiode, men vi skal gøre endnu mere.

Hvad vil du gerne lave om?
Ifølge Phillip skal oprustningen fortsætte, og Danmark skal samarbejde endnu tættere med europæiske allierede.

– Vi skal købe mere materiel og sikre, at Forsvaret har de rammer, der gør, at medarbejderne kan udføre deres arbejde.

Han peger samtidig på en udfordring med at skaffe medarbejdere.

– Vi får flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Derfor bliver det også sværere at bemande Forsvaret.

Hvad betyder en stemme på dig?
Jeg vil være en stærk fortaler for bedre vilkår for Forsvarets medarbejdere. Og hvis vi skal kunne rekruttere og fastholde de medarbejdere, vi har brug for, er lønnen også et spørgsmål, vi skal se yderligere på.

Phillip ser også muligheder i et tættere samarbejde mellem Forsvaret, industrien og forskningsmiljøerne – særligt i Sønderjylland.

– Med det trusselsbillede vi står i, bliver vi nødt til at være kreative og bruge alle de muligheder, vi har.

Lene Burchardt, Det Konservative Folkeparti, Nordjylland

Det ser ud til, at du har Forsvaret som hjertesag. Er det rigtigt?
Ja, fastslår Lene. Hun oplever, at der politisk afsættes midler til Forsvaret, men at tempoet i implementeringen er for lavt.

– Der bliver besluttet penge, men de skal helst ikke bruges. Det går alt for langsomt.

Engagementet handler også om respekt for dem, der bærer uniformen. Hun peger på, at det er helt almindelige familier, der lever med konsekvenserne af jobbet.

Hvordan kan det være?
For Lene handler det grundlæggende om ansvar for Danmarks sikkerhed.

– Hvis vi holder af Danmark, skal vi også være villige til at prioritere dets forsvar.

Hun mener, at tryghed ikke er noget, man kan tage for givet – og at politikerne derfor skal være villige til at prioritere området tydeligere.

Hvad synes du, der er galt med Forsvaret (Som Forsvaret er nu)?
Ifølge Lene er der for stor afstand mellem ambitioner og virkelighed. Hun peger på både nedslidte kaserner og lønninger, der ikke matcher ansvaret.

– Hvor meget skal man have for at sætte livet på spil?

Hun understreger, at indkøb af nyt materiel ikke kan stå alene, hvis ikke vilkår og løn følger med.

Hvad vil du gerne lave om?
Rekruttering og fastholdelse er centrale udfordringer, mener hun. Forsvaret skal kunne konkurrere om arbejdskraften, og løn og vilkår skal afspejle både fleksibiliteten og belastningen – også for familien derhjemme.

En stemme på Lene er ifølge hende selv en stemme for en tydeligere politisk prioritering af Forsvaret.

– Fleksibilitet er en del af jobbet, og udsendelser hører med. Men det skal honoreres. Løn og vilkår skal afspejle belastningen – også for familien derhjemme.

Hvad betyder en stemme på dig?
En stemme på Lene er ifølge hende selv en stemme for en tydeligere politisk prioritering af Forsvaret.

– Hvis vi virkelig vil styrke Forsvaret, skal det prioriteres anderledes – også økonomisk.

Hun udelukker ikke, at det kan kræve, at man udfordrer de eksisterende rammer for løndannelse

Kasper Roug, Socialdemokratiet, Sjællands Storkreds

Det ser ud til, at du har Forsvaret som hjertesag. Har jeg ret i det?
– Ja, helt klart.

Kasper er selv veteran og har også en udsendelse til Kosovo bag sig. Erfaringerne herfra har sat sit præg på ham.

– Når man først har været afsted, betyder Forsvaret noget helt særligt. Det handler om Danmarks sikkerhed – og om at vi kan sove trygt om natten.

Hvordan kan det være?
For Kasper hænger engagementet tæt sammen med hans egne erfaringer fra Forsvaret.

– Når man har gjort tjeneste og været udsendt, får man et andet forhold til Forsvaret. Man ved, hvad det kræver af de mennesker, der står i uniform.

Hvad synes du, der er galt med Forsvaret (Som Forsvaret er nu)?
Ifølge Kasper er mangel på personel den største udfordring.

– Vi har brug for at rekruttere og uddanne flere, og det tager lang tid. Samtidig er lønnen forholdsvis lav.

Han peger også på mangler i materiel. Rough fremhæver Finland som et eksempel.

– Finland har brugt nogenlunde det samme på forsvaret som Danmark, men står langt stærkere – blandt andet fordi deres reserve er stærk.

Hvad vil du gerne lave om?
Kasper peger på, at der allerede er taget skridt gennem forsvarsforliget de seneste år.

Vi har forbedret arbejdsforholdene og løftet lønnen, men der er stadig mere at gøre.

Han efterlyser blandt andet et flådeprogram samt et stærkere fokus på både Hjemmeværnet og reserven.

– Det er en vigtig del af et folkeligt forsvar. Vi skal have uddannede soldater, der kan aktiveres, hvis der opstår en krise.

Hvad betyder en stemme på dig?
– At vi fortsætter arbejdet med at styrke Forsvaret og forbedre forholdene for soldaterne.

Rough ønsker blandt andet et tættere samspil mellem det professionelle forsvar, reserven og Hjemmeværnet.

– Det skal være mere naturligt at bevæge sig ind og ud af Forsvaret, og soldater skal kunne bruge deres uddannelse i det civile.

Frederik Storm, Danmarksdemokraterne, Nordjylland

Det ser ud til, at du har Forsvaret som hjertesag. Har jeg ret i det?
– Ja, det har du fuldstændig ret i.

Frederik Storm har været i Forsvaret i 20 år og er i dag oversergent på Aalborg Kaserner. Han har været udsendt til både Kosovo og Afghanistan – to udsendelser, han stadig ser tilbage på med stolthed.

Forsvaret står ham derfor meget nært.

Hvordan kan det være?
Frederik fortæller, at Forsvaret har været en central del af hans liv siden begyndelsen af voksenlivet.

– Jeg har haft hele mit voksenliv i Forsvaret. Det er en del af min identitet.

Han understreger, at det aldrig har handlet om at gøre karriere for karrierens skyld.

– Jeg har aldrig været interesseret i en glorværdig karriere. Jeg er mest optaget af selve forsvarsarbejdet.

Hvad synes du, der er galt med Forsvaret (Som Forsvaret er nu)?
Ifølge Frederik er personellet blevet nedprioriteret.

Han oplever, at der i dag er stort fokus på rekruttering og indkøb af nyt materiel, mens fastholdelsen af erfarne soldater fylder for lidt.

– Forsvaret har et stort problem med fastholdelse. Det er faktisk mit mantra i valgkampen.

Hvad vil du gerne lave om?
Hvis han bliver valgt, vil Frederik arbejde målrettet med fastholdelse af personel.

– Elefanten i rummet er økonomi. Hvis vi vil fastholde dygtige og erfarne soldater, bliver vi nødt til at gøre noget ved lønnen.

Han mener ikke, at lønstigninger gennem overenskomstsystemet er nok.

– Den seneste overenskomst føles næsten som en provokation. Hvis det skal batte noget, skal pengene komme direkte fra forsvarsbudgettet.

Derfor vil han arbejde for, at der afsættes en særskilt pulje til fastholdelse – især for konstabler og sergenter, hvor manglen er stor.

Hvad betyder en stemme på dig?
– Det betyder, at jeg vil arbejde for, at der bliver øremærket penge til fastholdelse.

Ifølge Frederik skal indsatsen især målrettes de lavere grader.

– Vi skal prioritere de nederste niveauer. Arbejdsmiljø, trivsel og løn hænger sammen – og løn er en stor del af det.

Peter Sporleder, Det Konservative Folkeparti, Aarhus Østkredsen

Det ser ud til, at du har Forsvaret som hjertesag. Er det rigtigt?

Det bekræfter Peter uden tøven. Han har været tilknyttet Forsvaret i 25 år og været udsendt seks gange som feltpræst – blandt andet til Irak og Afghanistan.

– Det er ikke bare en mærkesag. Det er en del af mit liv.

Erfaringerne fra udsendelserne har ifølge ham selv præget både hans præstegerning og hans politiske engagement.

Hvordan kan det være?
For Peter er et stærkt forsvar en nødvendighed i den sikkerhedspolitiske situation, Danmark står i.

– I den tid, vi lever i nu, er det helt afgørende, at vi har dygtige soldater og det rigtige materiel.

Han understreger, at Danmark endnu ikke er i mål.

Hvad synes du, der er galt med Forsvaret (Som Forsvaret er nu)?
Peter peger især på fastholdelsen. Han har gennem årene mødt mange dygtige soldater, som efter endt mission har valgt det civile arbejdsliv.

– Vi formår ikke at holde på dem.

Løn og vilkår spiller en rolle, ligesom mangler i materiel under udsendelser har gjort indtryk på ham. Samtidig advarer han mod at tage soldaternes loyalitet for givet.

Hvad vil du gerne lave om?
Ifølge Peter skal politikerne i højere grad lytte til soldaternes egne erfaringer. Anerkendelse, bedre løn og ordentligt materiel går igen.

Han mener også, at Forsvarets struktur bør gentænkes, så hyppige flytninger og usikkerhed ikke gør det unødigt vanskeligt at have familieliv.

– Det lønløft, der er kommet, batter ikke nok.

Hvad betyder en stemme på dig?
– Det betyder, at jeg vil arbejde for et markant lønløft – særligt fra bunden og op. Hvis vi vil have et stærkt forsvar, kræver det et mærkbart løft.

– Jeg kan ikke sætte præcise tal på, men lønnen skal kunne måle sig med stillinger på den anden side af hegnet. I dag bliver jeg ærligt talt flov, når soldater stopper af økonomiske grunde, når de får kæreste og børn.

Posted on 5. marts 20266. marts 2026 by Stine Lintrup

Når medlemmer af CS går til stemmeurnerne, er der ét emne, der vejer tungere end alle andre: Forsvaret. Emner som skole, sundhed og udlændingepolitik fylder ellers ofte i den politiske debat – men dine kolleger har en anden og tydelig prioritering.