Stine Lintrup, skribent på CS

Posted on 3. december 20253. december 2025 by Stine Lintrup

Her er de 10 historier, I har læst allermest i 2025. Læs eller genlæs dem. God fornøjelse.

Soldater kan ikke betale hos købmanden med fædrelandskærlighed og HR-initiativer

Vi kan købe alt det militære udstyr, der skal til. Men den allerstørste udfordring for at få en større kampkraft er, at vi kan fastholde og tiltrække de nødvendige mennesker, som skal være med til at give os den kampkraft

Se listen: 8 uddannelsesmuligheder – nu og i fremtiden

Vil du udvikle dig fagligt, styrke dine muligheder i og uden for Forsvaret og køre dig selv i stilling til mere i løn? Så skal du kende dine uddannelsesmuligheder i Forsvaret. CS næstformand Ronni Pedersen har samlet en liste med de vigtigste uddannelsesmuligheder for dig, der arbejder i Forsvaret.

Det føles forkert: Alligevel siger Anders farvel og tak til Forsvaret

Til november siger Anders farvel og tak til seks fantastiske år i Forsvaret. Et møde med banken blev afgørende for Anders’ beslutning.

Ferien venter på dig: I 2026 kan du booke nye ferieboliger

Buon viaggio og go’ tur da. Som medlem af CS kan du snart få endnu flere ferieoplevelser med venner og familie. Turen går til Toscana, Rom og Henne Strand.

Faglært tillæg: CS arbejder for, at aftalen bliver til virkelighed

Ved OK24 blev aftalen om det faglærte tillæg gjort mere fleksibel og tidssvarende. Men nu er CS og Personelkommandoen (PKOM) uenige om, hvordan den skal bruges i praksis.

Se listen: Hvad betyder lønnen?

Vi har spurgt fem afdelinger, en fra hver medlemsgruppe om, hvor meget lønnen betyder, når der skal forhandles ny overenskomst i 2026. Se, hvad dine kolleger svarer.

Fastholdelse: Kronisk mangel på teknikere i Flyvevåbnet

Forsvaret har brug for alle mand ombord. På Flyvestation Karup fortæller to unge teknikere, at de trives i arbejdet og fællesskabet – men at løn og manglende udviklingsmuligheder får flere til at søge væk, før de egentlig har lyst.

Nye helbredskrav: Hvad betyder det for dig?

Forsvaret har i sommer opdateret sine helbredskrav for både værnepligtige og det faste personel. Det betyder, at du nu får en hverdag med kolleger og værnepligtige med diagnoser som ADHD, diabetes og angst. Men hvad betyder det – og hvilke krav stiller det til dig?

CS vinder sag: 598 medlemmer får penge tilbage – og Forsvaret betaler bod

598 medlemmer har fået penge tilbage, efter CS og CO10 har dokumenteret, at medlemmerne fejlagtigt er blevet modregnet i deres funktionsvederlag. Forsvaret anerkender fejlen og betaler en historisk bod til CS på 75.000 kr.

Ens priser i Forsvarets kantiner

Fremover bliver der ikke længere forskel på frokostprisen i Forsvaret. Et prisloft på 36 kr. gælder nu i hele landet – efter pres fra CS.

Posted on 26. november 2025 by Stine Lintrup

Se listen: Hvad skal du gøre, hvis du under julefrokosten kommer til skade, oplever krænkede adfærd, kommer til at sige noget uheldigt til chefen eller får ødelagt noget.

Hvornår er du ”på arbejde”?

Du er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, når:

Arbejdsgiver har arrangeret julefrokosten – uanset om den holdes på arbejdspladsen eller ude i byen.
Transporten til og fra julefrokosten er omfattet – du er altså også dækket på vej til festen.

Men:

Går du videre i byen efter den officielle del, er du ikke længere på arbejde – og derfor er du heller ikke dækket.

Hvis du kommer til skade

Er du dækket? Sandsynligvis ja – så længe du stadig er til den officielle julefrokost.

Danser du på bordene til julefrokosten, falder og slår dig, så er du stadig dækket af arbejdsskadesikringsloven. Og du skal anmelde skaden som en arbejdsskade så hurtigt som muligt.
Får du en “kl. 03:17 bodegaskade”? Så er det på eget ansvar og du er ikke dækket af arbejdsskadesikringsloven.

Hvis du oplever krænkende adfærd

Det er sjældent særligt flatterende at høre på dumme spørgsmål om ens privatliv eller at have uønskede hænder på ens krop.

Hvis du har modet, vil det være godt at sige fra – uanset om du selv oplever det – eller ser det ske for en kollega.

Sig fra med det samme.
Hvis det fortsætter: Kontakt din tillidsrepræsentant mandag morgen – eller tag fat i CS.
Ser du en kollega blive udsat for noget? Så prøv at hjælpe: “Nu tror jeg, du skal gå hjem.”
Oplever du krænkende adfærd fra en leder, gælder samme princip: Stop din chef eller gå din vej.

Hvis du får sagt noget uheldigt til chefen

Det kan ske: Et par glas for meget, og modet vokser.

Advokaten anbefaler:

Tag kritikken, når du er ædru.
Er skaden sket: Læg vejen forbi chefens kontor mandag og glat ud.

Hvis du kommer til at ødelægge noget

Du kan få et erstatningsansvar – men kun hvis du har handlet uansvarligt.

Sætter du dig på printeren, og den går i stykker? Det er uansvarligt.
Rejser du dig fra en stol, og den kollapser? Det er ikke dit ansvar – stolen skal kunne bære normal brug.

Gode råd fra advokaten

– Det bedste råd er, at det aldrig er forbudt at tænke sig om, siger CS’ advokat Mette Lind Hansen og tilføjer:

Lad være med at drikke dig alt for fuld – det er næsten altid dér, det går galt.
Kender du dig selv godt nok til at vide, at du mister kontrollen? Så kan det være bedre simpelthen at blive hjemme.
Er du leder? Deltag i middagen, drik et par øl – og tag hjem, så medarbejderne får lov at hygge uden chefen som vidne.

Posted on 25. november 202525. november 2025 by Stine Lintrup

Hvis du har fået en skade under en udsendelse og som følge af det bruger protese, kan du nu søge om en sportsprotese gennem Forsvaret, så du igen kan have et aktivt fritidsliv.

Derfor er det vigtigt
Veteraner har i mange år haft et politisk løfte om sportsproteser – men Forsvaret har manglet lovhjemmel. Den får de nu, og dermed bliver et centralt punkt i veteranpolitikken fra 2010 endelig til virkelighed.
Det sker nu
Folketinget har godkendt en ny tekstanmærkning, der giver Forsvaret tilladelse til at tildele sportsproteser og behandle ansøgninger allerede i år.
Det betyder for dig
Hvis du er tidligere udsendt og bruger protese på grund af en skade fra udsendelsen, kan du nu søge om en sportsprotese gennem Forsvaret.
– Det er på høje tid. De mennesker, der har sat livet på spil for Danmark, skal naturligvis have de hjælpemidler, der giver mulighed for et aktivt fritidsliv. Det burde være løst for mange år siden – men vi er glade for, at det endelig sker nu, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Hvem gælder ordningen for?

Ordningen dækker tidligere udsendt militært personel, der har pådraget sig skader under udsendelse til:

Krigszoner
Højrisikoområder
Konfliktforebyggende og fredsbevarende missioner
Humanitære eller lignende opgaver

Kort sagt: Har du fået en skade under udsendelse og som følge heraf bruger protese, kan du være omfattet af ordningen.

Sådan ansøger du

Når ordningen åbner, bliver processen sådan:

Du sender en ansøgning til Personelkommandoen.
En læge og en bandagist vurderer, hvilken sportsprotese der er relevant for dig.
Løsningen tilpasses dine fysiske forhold og behov.
Har du behov for en særlig eller dyrere model, kan sagen forelægges Personelkommandoen.

Vi opdaterer, så snart Forsvaret offentliggør den endelige ansøgningsprocedure.

Posted on 17. november 202517. november 2025 by Stine Lintrup

Jan Berg har en lang fortid i Flyvevåbnet og har været medlemskonsulent i CS de seneste otte år. Nu går han på pension og afslutter et kapitel, der har betydet meget for både kolleger og medlemmer. Vi har mødt ham til en snak om arbejdet, oplevelserne og livet efter CS.

Hvad kommer du ikke til at savne?

Jan er, som en gammel personlighedstest fra Forsvaret viser, “supersocial og ikke egnet til at arbejde uden tæt kontakt til andre mennesker.” Derfor kommer det ikke som en overraskelse, at han svarer:

– Jeg kommer ikke til at savne at sidde alene på mit hjemmekontor.

Hvad glæder du dig mest til ved pensionisttilværelsen?

– At komme ud og sejle om sommeren og bygge modeljernbane om vinteren.

Jan har sejlet i mange år, og nu får han endnu mere tid til det. Til sommer går hans hustru, Hanne, også på pension, og sammen tager de hul på deres nye liv med ture ud af Limfjorden.

– Jeg glæder mig til at udforske forskellige lystbådehavne i Danmark og til ikke længere at skulle hænge i en kalender for at nå tilbage på arbejde mandag morgen.

Er der en episode, du særligt husker?

En tidlig morgen ringede et desperat medlem til Jan og fortalte, at vedkommende stod ved bussen og ikke vidste, om det rigtige var at stige på eller gøre skade på sig selv.

– Der skal man virkelig kunne tale med folk. Jeg fik snakket vedkommende til ro, fik medlemmet til at kontakte lægen, og sat hjælp i gang.

Medlemmet har det heldigvis godt i dag, men oplevelsen sidder stadig i Jan.

– Tænk hvis det ikke var endt, som det heldigvis gjorde. Episoden lærte mig, at man altid skal tage folk alvorligt. Man ved aldrig, hvad de ringer om.

Hvad er du mest stolt af efter alle årene i CS?

– Det må være den grundige sagsbehandling, vi kan give vores medlemmer.

Jan har gennem årene stået med mange komplekse sager. En af dem husker han særligt tydeligt: En tjenestemand tæt på pensionsalderen havde fået nyt job og var klar til at skrive under, men Jans beregninger viste, at han ville miste omkring 1 million kroner i tjenestemandspension.

– Som jeg sagde til medlemmet: “Super, du har fået et fedt job. Men er det også fedt, hvis det koster dig en million i pension?”

Hvad har fyldt mest i hverdagen?

For Jan har medlemskontakten altid fyldt mest.

– At hjælpe og vejlede vores medlemmer. Det er dér, jeg har brugt langt størstedelen af min tid.

Og så har kollegerne også betydet meget.

– Folkene i sekretariatet er simpelthen så søde og hjælpsomme.

Hvilket råd giver du videre til dine kolleger?

– Man skal give sig tid til at høre på folk. Vi lever i en verden, hvor alt går hurtigt, men i medlemskontakten er det vigtigt at lade folk tale ud. På den måde føler folk sig hørt. Og det er altid givet godt ud.

Vidste du, at Jan…

Altid har haft en drøm om at blive medlemskonsulent og få tættere kontakt til de ansættende myndigheder. I 2017 gik drømmen i opfyldelse, hvor Jan startede i CS.
Faktisk kun drikker kaffe til møder – ellers står den på te.
Er manden bag flere af de tidligere uddannelsesforløb for CS’ tillidsrepræsentanter.

Posted on 17. november 2025 by Stine Lintrup

Et historisk lønløft var med til at vende udviklingen for landets fængselsbetjente. Nu kan Danmarks Fængsler igen rekruttere og fastholde medarbejdere. CS ser det som et klart bevis på, at højere løn virker.

Udfordringen: Fængselsbetjente flygtede fra faget, og rekrutteringen gik i stå.
Udviklingen: Et historisk lønløft var med til at vende udviklingen – og styrke rekruttering og fastholdelse.
Udfaldet: Forsvaret står med samme udfordring. Erfaringen viser, at højere løn kan være en del af løsningen.

Et lønløft vendte udviklingen

I årevis har Fængselsforbundet kæmpet med alt for få kolleger, nedslidning og høj afgang. Betjentene forlod jobbet hurtigere, end nye kom til. Men i 2024 skete der noget, som forandrede: Et historisk lønløft.

Det var resultatet af både en ordinær overenskomstforhandling (OK24) og en særlig trepartsaftale, hvor fængselsbetjentene som den eneste statslige gruppe deltog.

– Tidligere havde vi en kæmpe blødning, hvor vi virkelig mistede kolleger. Nu nærmer vi os balance, hvor der ansættes lige så mange nye betjente, som der forlader jobbet, fortæller Søren Gregersen fra Fængselsforbundet.

Den højere løn stod ikke alene for at afhjælpe problemerne. Løn under uddannelse og flere uddannelsessteder på forskellige lokationer har også været medvirkende til, at det nu går den rigtige vej med at skaffe fængselsbetjente.

En opskrift Forsvaret kan lære af

Forsvaret kæmper med nøjagtig de samme problemer, som fængselsbetjentene gjorde for få år siden: et stigende arbejdspres, for få hænder og for mange, der søger væk.

Hos CS ser formand Jesper Korsgaard Hansen en tydelig parallel:

– Milliarderne strømmer til materiel. Men hvem skal betjene udstyret, hvis vi ikke kan fastholde medarbejderne? Erfaringerne fra Fængselsforbundet viser, at løn gør en forskel. Derfor siger jeg: løn, løn, løn, understreger han.

Politisk momentum for handling

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har flere gange anerkendt behovet for bedre vilkår, det samme har statsministeren.

CS mener, at den politiske erkendelse nu skal omsættes til handling.

– Fængselsbetjentene fik et lønløft, fordi politikerne indså, at samfundet ikke kan fungere uden dem. Det samme gælder Forsvaret. Skal vi kunne rekruttere og fastholde, kræver det en markant lønindsats, siger Jesper Korsgaard Hansen

Sådan fik Fængselsforbundet lønløftet

En kombination af overenskomstforhandling (OK24) og en trepartsaftale.
Lønløftet gav et mærkbart lønhop for omkring 2.500 betjente.
Lønforhøjelsen har styrket Danmarks Fængslers mulighed for at rekruttere og fastholde betjente.

Hvad er en trepartsforhandling?

En trepartsforhandling er en forhandling, man skal inviteres til og ikke noget, man selv kan tage initiativ til. Her sidder tre parter ved bordet:

Regeringen – typisk repræsenteret af et ministerium, der kan give politiske og økonomiske tilsagn.
Arbejdsgiverne – for eksempel staten, kommuner eller en arbejdsgiverorganisation.
Arbejdstagerne – fagforeningerne, som repræsenterer medarbejderne.

Formålet er at finde fælles løsninger på problemer, som både arbejdsmarkedets parter og regeringen har interesse i at løse – for eksempel mangel på arbejdskraft, uddannelsesindsatser eller som i Fængselsforbundets tilfælde: at sikre, at der er nok fængselsbetjente.

Forskellen til en almindelig overenskomstforhandling er, at regeringen her aktivt deltager og kan tilføre ekstra midler eller politiske initiativer. I praksis kan det betyde, at man ud over de normale overenskomstresultater kan aftale særlige lønforbedringer eller tiltag, som Staten finansierer, fordi der er et bredere samfundsbehov for at løse en konkret udfordring.

Posted on 4. november 20254. november 2025 by Stine Lintrup

Der var ingen tvivl om temaet, da CS samlede sine tillidsvalgte til årets konference: Det handler om løn. Stemningen var både engageret og utålmodig – for nu skal der ske noget.

– Vi er nået længere end nogensinde, når vi taler om løn – og om at få det på den politiske dagsorden, sagde CS formand Jesper Korsgaard Hansen fra talerstolen. Og fortsatte:

– Lige nu har vi momentum – både i befolkningen og blandt politikerne. Selv statsministeren og forsvarsministeren har sagt, at løn og arbejdsvilkår skal i fokus. Det er nu eller aldrig.

Medlemmerne mærker presset

Flere tillidsrepræsentanter delte konkrete eksempler fra hverdagen, hvor den manglende lønudvikling for alvor kan mærkes.

– Det er svært for mange at finansiere en familie, og når banken siger nej til et boliglån, er det et klart tegn på, at indkomsten er for lav, lød det fra en deltager. Andre pegede på, at startlønnen som konstabel måske er fornuftig – men at lønudviklingen herefter står stille.

– Når man bliver ældre og skal stifte familie, skal lønnen også kunne følge med. Det gør den ikke i dag, sagde en tillidsrepræsentant.

Momentum til forandring

Konferencen viste tydeligt, at lønspørgsmålet samler organisationen – og at tiden er inde til at handle.

Som flere deltagere formulerede det: Løn, løn, løn – nu skal det rykke.

– Der er blevet talt så meget om soldaterlønninger det sidste år, og der er klare forventninger til, at der sker noget nu. Men samtidig er der også en skepsis blandt nogle medlemmer. Man frygter, at det hele ender i tom snak og at man endnu engang bliver forbigået. Derfor er det meget vigtigt, at politikerne viser noget handlekraft og bringer nogle konkrete løsninger til bordet inden længe, sagde CS formand Jesper Korsgaard Hansen fra talerstolen.

– Debatten på konferencen bekræftede mig i, at løn er det emne, der fylder allermest for vores medlemmer lige nu. Der er nødt til at blive gjort noget ved lønningerne, hvis Forsvaret skal rekruttere og fastholde soldater til de mange opgaver både nu og i fremtiden, lød det fra formanden.

Tillidsvalgte med idéer til bedre løn

Flere deltagere kom med konkrete forslag til, hvordan Forsvaret kan styrke løn og fastholdelse:

Udbygning af fritvalgsordningen
Skattefrie tillæg
Nedsat arbejdstid – samme løn
Bonusordning efter anciennitet

CS formand Jesper Korsgaard Hansen tager alle input med hjem til det videre arbejde. Ikke alle forslag kan blive en del af overenskomstforhandlingerne ved OK26, men de viser et stort engagement – og det sætter vi stor pris på.

Posted on 4. november 20254. november 2025 by Stine Lintrup

Silas har ADHD og har altid drømt om at blive soldat. Tidligere ville diagnosen have sat en stopper for drømmen. Men med Forsvarets nye helbredskrav kan drømmen nu blive til virkelighed.

Udfordringen:
Silas har haft en ADHD-diagnose siden han var syv år. Tidligere ville det have udelukket ham fra en karriere i Forsvaret.

Udviklingen:
De nye helbredskrav betyder, at personer med ADHD nu vurderes individuelt. For Silas betyder det, at hans tid som værnepligtig på Holstebro Kaserne kan blive begyndelsen på en professionel militær karriere.

Udfaldet:
Silas ser sin diagnose som en styrke – og håber, at han kan blive en del af et forsvar, der rummer flere som ham.

Da Silas trækker i uniformen på Holstebro Kaserne, er det en drengedrøm, der går i opfyldelse. Han har siden barndommen drømt om at blive soldat.

– Jeg elsker at være værnepligtig. Man bliver presset både psykisk og fysisk, og det er fedt at mærke, hvor meget man egentlig kan. Det føles bare rigtigt, siger han.

Silas fik konstateret ADHD som syvårig, men har ikke taget medicin i mange år. Han beskriver sig selv som udadvendt, energisk og social – egenskaber, som han mener, passer godt ind i Forsvaret.

– Jeg ser ADHD som en superkraft. Jeg har nemt ved at snakke med folk og skabe god energi på holdet. Når vi er i felten, trives jeg – jeg kan holde fokus, fordi opgaverne er tydelige, og jeg ved præcis, hvad der forventes af mig.

“De faste rammer passer mig perfekt”

For Silas er det netop Forsvarets struktur, der gør, at han trives.

– Jeg elsker, at der er struktur. Alle pakker på samme måde, alle møder til tiden, og man ved, hvad man skal. Det gør det nemt at falde til.

Med de nye helbredskrav er det nu muligt for ham at søge fast ansættelse – noget, der tidligere ikke ville have været en mulighed.

– Før ville min diagnose have lukket døren. Nu kan jeg få lov til at vise, hvad jeg kan. Det betyder alt, siger Silas.

Et Forsvar med plads til forskellighed

I CS glæder man sig over, at flere som Silas nu kan få mulighed for at gøre karriere i Forsvaret – og at ændringerne samtidig stiller nye krav til de soldater, der skal undervise og lede de værnepligtige.

– Det er vigtigt, at vi får et forsvar, der afspejler det samfund, vi lever i. Men vores medlemmer skal også være klædt på til at håndtere disse forskelligheder, siger CS Formand Jesper Korsgaard Hansen.

Posted on 3. november 2025 by Stine Lintrup

Fagforeningen Centralforeningen for Stampersonel (CS) søger en barselsvikar til vores medlemsservice med ansættelse snarest muligt og indtil den 30. juni 2026.

I sekretariatet er vi pt. 21 medarbejdere, der hver dag arbejder for vores medlemmers løn- og ansættelsesvilkår og som dagligt bistår den politiske ledelse.

Om jobbet

Vi søger en dygtig administrativ kollega, der kan være med til at give vores 9.000 medlemmer den bedste service, når de kontakter CS. Dine primære arbejdsopgaver vil være daglig håndtering af ind- og udmeldelser, forsikringshåndtering samt telefonbetjening og besvarelse af mails.

Derudover vil en arbejdsdag kunne bestå af følgende opgaver:

Ferieboligadministration
Oprettelse og behandling af restancelister
Administrative ad hoc opgaver

Vi arbejder primært i programmer som Navision, Docunote, Outlook og Office. Det er en fordel, hvis du i forvejen har kendskab til disse programmer, men ikke et krav. Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores anden kollega i medlemsservice og vi byder dig velkommen med en grundig introduktion til vores organisation og til jobbet.

Stillingen er 37 timer ugentligt. Vores telefontider er mandag-torsdag kl. 9 – 15 og fredag kl. 9.30 – 14. Det forventes, du er til stede i disse tidsrum, men de resterende timer er fleksible. Der er mulighed for hjemmearbejde.

Om dig

Vi søger dig, der trives med at løse administrative opgaver og som brænder for at gøre en stor forskel for vores medlemmer på daglig basis. Du kan arbejde struktureret og kan bevare overblikket i travle perioder. Da hver dag kan byde på noget nyt, er det en fordel, at du er omstillingsparat og imødekommende overfor nye udfordringer.

Du har

Lyst til medlemskontakt og kan lide at lytte og tale med mennesker som en stor del af dit arbejde.
Gode evner til at formulere dig mundtligt og skriftligt i et klart forståeligt sprog.
Lyst til at arbejde i en faglig organisation.
En kontoruddannelse, erfaring indenfor kontorarbejde eller lyst til at lære om faget (ufaglært).

Om CS

Centralforeningen for Stampersonel (CS) er med ca. 9.000 medlemmer forsvarets største fagforening. Det er vores formål at medvirke til, at der i Forsvaret sker en positiv udvikling af medlemmers vilkår og at fællesskabet styrkes.

Vi kan tilbyde ansættelse i et kompetent sekretariat bestående af administrative og faglige medarbejdere med stort fokus på faglighed, kvalitet i opgaveløsningen og på medlemsservice.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til CS overenskomst med HK Hovedstaden.

Hos os får du:

Gode arbejdsforhold
Faglig sparring
En uhøjtidelig omgangstone

Stillingen er tidsbegrænset til 30. juni 2026. Du vil blive ansat i CS sekretariat i København.

Kan du se dig selv i ovenstående stilling, så send os en ansøgning på finn@cs.dk senest den 13. november 2025.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kate Kvindebjerg på mail medlem@cs.dk eller tlf.
36 90 89 89.

Posted on 29. oktober 202529. oktober 2025 by Stine Lintrup

Forsvaret har gennem en årrække fravalgt personer med diagnoser som diabetes og ADHD. Men det blev ændret i sommer. Nu vurderes ansøgers egnethed ud fra en samlet helhed, hvor der lægges vægt på, hvordan den enkelte fungerer i praksis, og hvilke opgaver der skal løses.

– Vi ønsker et forsvar, hvor der er plads til forskellighed – og hvor flere får mulighed for at bidrage. De opdaterede helbredskrav skal samtidig sikre, at man både kan gennemføre værnepligten og bagefter forsætte i tjenesten, hvis man vælger at fortsætte karrieren i Forsvaret.

– Helbredet er fortsat en afgørende faktor, fordi det handler om den enkeltes sikkerhed – og om, at vi som organisation kan løse vores opgaver under alle forhold, siger generallæge Susanne Bach Lausten.

Generallægen understreger, at der stadig er klare grænser for, hvilke helbredsforhold der kan forenes med tjeneste – fx hvor medicin eller sygdom kan udgøre en sikkerhedsrisiko – men det overordnede mål er at give flere mulighed for at bidrage dér, hvor de gør mest nytte.

Nye krav til dig

For dig betyder ændringen, at du skal kunne rumme og håndtere flere forskellige typer af kolleger og værnepligtige. Det stiller krav til:

Pædagogik og kommunikation: Hvordan tilrettelægger du undervisning, så alle kan følge med – uden at gå på kompromis med kravene?
Kendskab til diagnoser: Hvornår er der behov for støtte eller særlige hensyn – og hvordan balancerer man det med den militære struktur?
Samarbejde: Du kan få brug for tættere dialog med læger, instruktørkolleger og ledelse om individuelle behov.

Diagnoser skal ikke være en stopklods

Hos Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse i Aarhus ser chefsergent Klaus positivt på de nye helbredskrav:

– Det er en lægefaglig afvejning, som vi må have tillid til. Forsvarets faste rammer kan faktisk være en fordel for mange. Her ved man, hvornår man skal møde, hvad man skal have på, og hvad man skal lave. Diagnoser er ikke nødvendigvis en stopklods – de kan også være en styrke, hvis vi forstår at bruge forskellighederne rigtigt.

Hvad betyder “individuel vurdering”?

Forsvaret oplyser, at egnethed fremover bliver vurderet ud fra en samlet helhed: behandlingsbehov, funktionsniveau og sikkerhedsmæssige hensyn.

Der er dog stadig grænser for, hvilke diagnoser der kan forenes med tjeneste – fx hvor medicin, psykiske sygdomme eller komplikationer kan udgøre en risiko.

Her er de nye helbredskrav

Her er Forsvarets nye helbredskrav for både værnepligtige og stampersonel.

Lettere grader af astma.
Nogle former for allergi.
Visse stofskiftesygdomme, herunder diabetes.
Nogle variationer af psykiske diagnoser, herunder ADHD, ADD og angst.
Visse lidelser i bevægeapparatet.

De nye helbredskrav gælder både for dig, der er stampersonel og for de værnepligtige. Om du er egent til en karriere i Forsvaret, vil altid bero på en konkret og individuel vurdering.

Kilde: Forsvaret

Posted on 10. oktober 202528. oktober 2025 by Stine Lintrup

Til november siger Anders farvel og tak til seks fantastiske år i Forsvaret. Et møde med banken blev afgørende for Anders’ beslutning.

Derfor er det vigtigt: Forsvaret har udfordringer med at fastholde personel. Der tilføres milliarder til Forsvaret, men ingen penge til mere i løn. CS mener, lønnen er en vigtigt fastholdende faktor.
Hvad sker der nu?: CS har søsat kampagnen #forsvarligløn. Hvis ikke lønnen stiger i Forsvaret, kan man ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked og fastholde sine medarbejdere.
Hvad betyder det for dig: CS kæmper for, at medlemmerne skal have flere penge i lønposen og kommer med konkrete løsningsmuligheder til politikerne.

Tilbage i sommer havde Anders booket et møde med banken, da han gerne ville købe en lejlighed til 1,2 millioner kroner. Og Anders havde selv de 600.000 kroner.

– Banken sagde nej på grund af min beskedne månedsløn. Det blev et wake-up call for mig. Skal jeg videre med mit liv, så skal der ske noget med min indtægt, siger Anders, der er sergent hos Gardehusarregimentet i Slagelse.

Til november skifter Anders derfor jobbet i uniform ud med et arbejde som ufaglært maler for at få en højere månedsløn.

– Det føles forket at forlade Forsvaret. Jeg ved, at så snart jeg går ud ad porten, vil jeg savne Forsvaret, fortæller Anders.

Og Anders har elsket sit liv som soldat. Han fremhæver kammeratskabet, stoltheden ved arbejdet og de meningsfyldte opgaver.

“Men jeg er kommet til et punkt, hvor jeg gerne vil noget mere end at bo i min lille 1 værelseslejlighed og spise rugbrød til aftensmad.”

Anders, sergent, Gardehusarregimentet i Slagelse.

Det skal ændres

Anders peger på tre ting, der skal laves om, hvis han skal vende tilbage til Forsvaret:

En højere månedsløn.
En realistisk mulighed for at forhandle løn og tillæg. Som det er nu, mener Anders, at muligheden for individuelle lønforhandlinger er begrænset.
Lønnen skal vokse i takt med ancienniteten. Som ung konstabel uden de store udgifter, er startlønnen i Forsvaret måske acceptabel. Men efterhånden som man bliver ældre, stiger ens faste udgifter typisk til bolig og familieliv – og der følger lønnen i Forsvaret slet ikke med. Som Anders siger:
– Jeg har mistet mange kolleger, når deres kærester blev gravide.

Hæv soldaternes løn

CS mener, man skal hæve basislønnen og har derudover givet politikerne flere løsningsforslag i forhold til, hvordan man kan give soldaterne mere i løn.

– Hvis man ikke er villig til at hæve basislønnen, er der mange andre muligheder. CS har foreslået at hæve nogle af vores tillæg, som pt. hverken er tidssvarende eller matcher tilsvarende tillæg på andre af statens områder. Det kunne for eksempel være at hæve militærtillægget. Der er masser af muligheder indenfor rammerne af det eksisterende lov- og aftalekompleks, og det kan gøres med et fingerknips, hvis politikerne ønsker det, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.