Jan Berg har en lang fortid i Flyvevåbnet og har været medlemskonsulent i CS de seneste otte år. Nu går han på pension og afslutter et kapitel, der har betydet meget for både kolleger og medlemmer. Vi har mødt ham til en snak om arbejdet, oplevelserne og livet efter CS.

Hvad kommer du ikke til at savne?

Jan er, som en gammel personlighedstest fra Forsvaret viser, “supersocial og ikke egnet til at arbejde uden tæt kontakt til andre mennesker.” Derfor kommer det ikke som en overraskelse, at han svarer:

– Jeg kommer ikke til at savne at sidde alene på mit hjemmekontor.

Hvad glæder du dig mest til ved pensionisttilværelsen?

– At komme ud og sejle om sommeren og bygge modeljernbane om vinteren.

Jan har sejlet i mange år, og nu får han endnu mere tid til det. Til sommer går hans hustru, Hanne, også på pension, og sammen tager de hul på deres nye liv med ture ud af Limfjorden.

– Jeg glæder mig til at udforske forskellige lystbådehavne i Danmark og til ikke længere at skulle hænge i en kalender for at nå tilbage på arbejde mandag morgen.

Er der en episode, du særligt husker?

En tidlig morgen ringede et desperat medlem til Jan og fortalte, at vedkommende stod ved bussen og ikke vidste, om det rigtige var at stige på eller gøre skade på sig selv.

– Der skal man virkelig kunne tale med folk. Jeg fik snakket vedkommende til ro, fik medlemmet til at kontakte lægen, og sat hjælp i gang.

Medlemmet har det heldigvis godt i dag, men oplevelsen sidder stadig i Jan.

– Tænk hvis det ikke var endt, som det heldigvis gjorde. Episoden lærte mig, at man altid skal tage folk alvorligt. Man ved aldrig, hvad de ringer om.

Hvad er du mest stolt af efter alle årene i CS?

– Det må være den grundige sagsbehandling, vi kan give vores medlemmer.

Jan har gennem årene stået med mange komplekse sager. En af dem husker han særligt tydeligt: En tjenestemand tæt på pensionsalderen havde fået nyt job og var klar til at skrive under, men Jans beregninger viste, at han ville miste omkring 1 million kroner i tjenestemandspension.

– Som jeg sagde til medlemmet: “Super, du har fået et fedt job. Men er det også fedt, hvis det koster dig en million i pension?”

Hvad har fyldt mest i hverdagen?

For Jan har medlemskontakten altid fyldt mest.

– At hjælpe og vejlede vores medlemmer. Det er dér, jeg har brugt langt størstedelen af min tid.

Og så har kollegerne også betydet meget.

– Folkene i sekretariatet er simpelthen så søde og hjælpsomme.

Hvilket råd giver du videre til dine kolleger?

– Man skal give sig tid til at høre på folk. Vi lever i en verden, hvor alt går hurtigt, men i medlemskontakten er det vigtigt at lade folk tale ud. På den måde føler folk sig hørt. Og det er altid givet godt ud.

Vidste du, at Jan…
  • Altid har haft en drøm om at blive medlemskonsulent og få tættere kontakt til de ansættende myndigheder. I 2017 gik drømmen i opfyldelse, hvor Jan startede i CS.
  • Faktisk kun drikker kaffe til møder – ellers står den på te.
  •  Er manden bag flere af de tidligere uddannelsesforløb for CS’ tillidsrepræsentanter.

Et historisk lønløft var med til at vende udviklingen for landets fængselsbetjente. Nu kan Danmarks Fængsler igen rekruttere og fastholde medarbejdere. CS ser det som et klart bevis på, at højere løn virker.

  • Udfordringen: Fængselsbetjente flygtede fra faget, og rekrutteringen gik i stå.

  • Udviklingen: Et historisk lønløft var med til at vende udviklingen – og styrke rekruttering og fastholdelse.

  • Udfaldet: Forsvaret står med samme udfordring. Erfaringen viser, at højere løn kan være en del af løsningen.

Et lønløft vendte udviklingen

I årevis har Fængselsforbundet kæmpet med alt for få kolleger, nedslidning og høj afgang. Betjentene forlod jobbet hurtigere, end nye kom til. Men i 2024 skete der noget, som forandrede: Et historisk lønløft.

Det var resultatet af både en ordinær overenskomstforhandling (OK24) og en særlig trepartsaftale, hvor fængselsbetjentene som den eneste statslige gruppe deltog.

Placeholder Image 1
Søren Gregersen, Fængselsforbundet. Foto fra Fængselsforbundet.

– Tidligere havde vi en kæmpe blødning, hvor vi virkelig mistede kolleger. Nu nærmer vi os balance, hvor der ansættes lige så mange nye betjente, som der forlader jobbet, fortæller Søren Gregersen fra Fængselsforbundet.

Den højere løn stod ikke alene for at afhjælpe problemerne. Løn under uddannelse og flere uddannelsessteder på forskellige lokationer har også været medvirkende til, at det nu går den rigtige vej med at skaffe fængselsbetjente.

En opskrift Forsvaret kan lære af

Forsvaret kæmper med nøjagtig de samme problemer, som fængselsbetjentene gjorde for få år siden: et stigende arbejdspres, for få hænder og for mange, der søger væk.

Placeholder Image 1
CS Formand Jesper Korsgaard Hansen. Fotograf: Nicolai Mørk

Hos CS ser formand Jesper Korsgaard Hansen en tydelig parallel:

– Milliarderne strømmer til materiel. Men hvem skal betjene udstyret, hvis vi ikke kan fastholde medarbejderne? Erfaringerne fra Fængselsforbundet viser, at løn gør en forskel. Derfor siger jeg: løn, løn, løn, understreger han.

 

 

Politisk momentum for handling

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har flere gange anerkendt behovet for bedre vilkår, det samme har statsministeren.  

CS mener, at den politiske erkendelse nu skal omsættes til handling.

– Fængselsbetjentene fik et lønløft, fordi politikerne indså, at samfundet ikke kan fungere uden dem. Det samme gælder Forsvaret. Skal vi kunne rekruttere og fastholde, kræver det en markant lønindsats, siger Jesper Korsgaard Hansen

Sådan fik Fængselsforbundet lønløftet
  • En kombination af overenskomstforhandling (OK24) og en trepartsaftale.
  • Lønløftet gav et mærkbart lønhop for omkring 2.500 betjente.
  • Lønforhøjelsen har styrket Danmarks Fængslers mulighed for at  rekruttere og fastholde betjente.
Hvad er en trepartsforhandling?

En trepartsforhandling er en forhandling, man skal inviteres til og ikke noget, man selv kan tage initiativ til. Her sidder tre parter ved bordet:

  • Regeringen – typisk repræsenteret af et ministerium, der kan give politiske og økonomiske tilsagn.
  • Arbejdsgiverne – for eksempel staten, kommuner eller en arbejdsgiverorganisation.
  • Arbejdstagerne – fagforeningerne, som repræsenterer medarbejderne.

Formålet er at finde fælles løsninger på problemer, som både arbejdsmarkedets parter og regeringen har interesse i at løse – for eksempel mangel på arbejdskraft, uddannelsesindsatser eller som i Fængselsforbundets tilfælde: at sikre, at der er nok fængselsbetjente.

Forskellen til en almindelig overenskomstforhandling er, at regeringen her aktivt deltager og kan tilføre ekstra midler eller politiske initiativer. I praksis kan det betyde, at man ud over de normale overenskomstresultater kan aftale særlige lønforbedringer eller tiltag, som Staten finansierer, fordi der er et bredere samfundsbehov for at løse en konkret udfordring.

Der var ingen tvivl om temaet, da CS samlede sine tillidsvalgte til årets konference: Det handler om løn. Stemningen var både engageret og utålmodig – for nu skal der ske noget.

– Vi er nået længere end nogensinde, når vi taler om løn – og om at få det på den politiske dagsorden, sagde CS formand Jesper Korsgaard Hansen fra talerstolen. Og fortsatte:

– Lige nu har vi momentum – både i befolkningen og blandt politikerne. Selv statsministeren og forsvarsministeren har sagt, at løn og arbejdsvilkår skal i fokus. Det er nu eller aldrig.

Medlemmerne mærker presset

Flere tillidsrepræsentanter delte konkrete eksempler fra hverdagen, hvor den manglende lønudvikling for alvor kan mærkes.

– Det er svært for mange at finansiere en familie, og når banken siger nej til et boliglån, er det et klart tegn på, at indkomsten er for lav, lød det fra en deltager. Andre pegede på, at startlønnen som konstabel måske er fornuftig – men at lønudviklingen herefter står stille.

– Når man bliver ældre og skal stifte familie, skal lønnen også kunne følge med. Det gør den ikke i dag, sagde en tillidsrepræsentant.

Momentum til forandring

Konferencen viste tydeligt, at lønspørgsmålet samler organisationen – og at tiden er inde til at handle.

Som flere deltagere formulerede det: Løn, løn, løn – nu skal det rykke.

Placeholder Image 1
Jesper Korsgaard Hansen. Fotograf: Nicolai Mørk.

– Der er blevet talt så meget om soldaterlønninger det sidste år, og der er klare forventninger til, at der sker noget nu. Men samtidig er der også en skepsis blandt nogle medlemmer. Man frygter, at det hele ender i tom snak og at man endnu engang bliver forbigået. Derfor er det meget vigtigt, at politikerne viser noget handlekraft og bringer nogle konkrete løsninger til bordet inden længe, sagde CS formand Jesper Korsgaard Hansen fra talerstolen.

– Debatten på konferencen bekræftede mig i, at løn er det emne, der fylder allermest for vores medlemmer lige nu. Der er nødt til at blive gjort noget ved lønningerne, hvis Forsvaret skal rekruttere og fastholde soldater til de mange opgaver både nu og i fremtiden, lød det fra formanden.

Tillidsvalgte med idéer til bedre løn

Flere deltagere kom med konkrete forslag til, hvordan Forsvaret kan styrke løn og fastholdelse:

  • Udbygning af fritvalgsordningen
  • Skattefrie tillæg
  • Nedsat arbejdstid – samme løn
  • Bonusordning efter anciennitet

CS formand Jesper Korsgaard Hansen tager alle input med hjem til det videre arbejde. Ikke alle forslag kan blive en del af overenskomstforhandlingerne ved OK26, men de viser et stort engagement – og det sætter vi stor pris på.

Silas har ADHD og har altid drømt om at blive soldat. Tidligere ville diagnosen have sat en stopper for drømmen. Men med Forsvarets nye helbredskrav kan drømmen nu blive til virkelighed.

Udfordringen:
Silas har haft en ADHD-diagnose siden han var syv år. Tidligere ville det have udelukket ham fra en karriere i Forsvaret.

Udviklingen:
De nye helbredskrav betyder, at personer med ADHD nu vurderes individuelt. For Silas betyder det, at hans tid som værnepligtig på Holstebro Kaserne kan blive begyndelsen på en professionel militær karriere.

Udfaldet:
Silas ser sin diagnose som en styrke – og håber, at han kan blive en del af et forsvar, der rummer flere som ham.

Da Silas trækker i uniformen på Holstebro Kaserne, er det en drengedrøm, der går i opfyldelse. Han har siden barndommen drømt om at blive soldat.

– Jeg elsker at være værnepligtig. Man bliver presset både psykisk og fysisk, og det er fedt at mærke, hvor meget man egentlig kan. Det føles bare rigtigt, siger han.

Silas fik konstateret ADHD som syvårig, men har ikke taget medicin i mange år. Han beskriver sig selv som udadvendt, energisk og social – egenskaber, som han mener, passer godt ind i Forsvaret.

– Jeg ser ADHD som en superkraft. Jeg har nemt ved at snakke med folk og skabe god energi på holdet. Når vi er i felten, trives jeg – jeg kan holde fokus, fordi opgaverne er tydelige, og jeg ved præcis, hvad der forventes af mig.

“De faste rammer passer mig perfekt”

For Silas er det netop Forsvarets struktur, der gør, at han trives.

– Jeg elsker, at der er struktur. Alle pakker på samme måde, alle møder til tiden, og man ved, hvad man skal. Det gør det nemt at falde til.

Med de nye helbredskrav er det nu muligt for ham at søge fast ansættelse – noget, der tidligere ikke ville have været en mulighed.

– Før ville min diagnose have lukket døren. Nu kan jeg få lov til at vise, hvad jeg kan. Det betyder alt, siger Silas.

Et Forsvar med plads til forskellighed

I CS glæder man sig over, at flere som Silas nu kan få mulighed for at gøre karriere i Forsvaret – og at ændringerne samtidig stiller nye krav til de soldater, der skal undervise og lede de værnepligtige.

Placeholder Image 1
CS Formand Jesper Korsgaard Hansen. Fotograf: Nicolai Mørk

– Det er vigtigt, at vi får et forsvar, der afspejler det samfund, vi lever i. Men vores medlemmer skal også være klædt på til at håndtere disse forskelligheder, siger CS Formand Jesper Korsgaard Hansen.

Fagforeningen Centralforeningen for Stampersonel (CS) søger en barselsvikar til vores medlemsservice med ansættelse snarest muligt og indtil den 30. juni 2026.

I sekretariatet er vi pt. 21 medarbejdere, der hver dag arbejder for vores medlemmers løn- og ansættelsesvilkår og som dagligt bistår den politiske ledelse.

Om jobbet

Vi søger en dygtig administrativ kollega, der kan være med til at give vores 9.000 medlemmer den bedste service, når de kontakter CS. Dine primære arbejdsopgaver vil være daglig håndtering af ind- og udmeldelser, forsikringshåndtering samt telefonbetjening og besvarelse af mails.

Derudover vil en arbejdsdag kunne bestå af følgende opgaver:

  • Ferieboligadministration

  • Oprettelse og behandling af restancelister

  • Administrative ad hoc opgaver

Vi arbejder primært i programmer som Navision, Docunote, Outlook og Office. Det er en fordel, hvis du i forvejen har kendskab til disse programmer, men ikke et krav. Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores anden kollega i medlemsservice og vi byder dig velkommen med en grundig introduktion til vores organisation og til jobbet.

Stillingen er 37 timer ugentligt. Vores telefontider er mandag-torsdag kl. 9 – 15 og fredag kl. 9.30 – 14. Det forventes, du er til stede i disse tidsrum, men de resterende timer er fleksible. Der er mulighed for hjemmearbejde.

Om dig

Vi søger dig, der trives med at løse administrative opgaver og som brænder for at gøre en stor forskel for vores medlemmer på daglig basis. Du kan arbejde struktureret og kan bevare overblikket i travle perioder. Da hver dag kan byde på noget nyt, er det en fordel, at du er omstillingsparat og imødekommende overfor nye udfordringer. 

Du har

  • Lyst til medlemskontakt og kan lide at lytte og tale med mennesker som en stor del af dit arbejde.

  • Gode evner til at formulere dig mundtligt og skriftligt i et klart forståeligt sprog.

  • Lyst til at arbejde i en faglig organisation.

  • En kontoruddannelse, erfaring indenfor kontorarbejde eller lyst til at lære om faget (ufaglært).

Om CS

Centralforeningen for Stampersonel (CS) er med ca. 9.000 medlemmer forsvarets største fagforening. Det er vores formål at medvirke til, at der i Forsvaret sker en positiv udvikling af medlemmers vilkår og at fællesskabet styrkes.

Vi kan tilbyde ansættelse i et kompetent sekretariat bestående af administrative og faglige medarbejdere med stort fokus på faglighed, kvalitet i opgaveløsningen og på medlemsservice.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til CS overenskomst med HK Hovedstaden.

Hos os får du:

  • Gode arbejdsforhold

  • Faglig sparring

  • En uhøjtidelig omgangstone

Stillingen er tidsbegrænset til 30. juni 2026. Du vil blive ansat i CS sekretariat i København.

Kan du se dig selv i ovenstående stilling, så send os en ansøgning på finn@cs.dk senest den 13. november 2025.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kate Kvindebjerg på mail medlem@cs.dk eller tlf.
36 90 89 89.

Forsvaret har i sommer opdateret sine helbredskrav for både værnepligtige og det faste personel. Det betyder, at du nu får en hverdag med kolleger og værnepligtige med diagnoser som ADHD, diabetes og angst. Men hvad betyder det – og hvilke krav stiller det til dig? 

Forsvaret har gennem en årrække fravalgt personer med diagnoser som diabetes og ADHD. Men det blev ændret i sommer. Nu vurderes ansøgers egnethed ud fra en samlet helhed, hvor der lægges vægt på, hvordan den enkelte fungerer i praksis, og hvilke opgaver der skal løses.

Placeholder Image 1
Generallæge Susanne Bach Lausten. Billede fra Forsvarsgalleriet.

– Vi ønsker et forsvar, hvor der er plads til forskellighed – og hvor flere får mulighed for at bidrage. De opdaterede helbredskrav skal samtidig sikre, at man både kan gennemføre værnepligten og bagefter forsætte i tjenesten, hvis man vælger at fortsætte karrieren i Forsvaret.

– Helbredet er fortsat en afgørende faktor, fordi det handler om den enkeltes sikkerhed – og om, at vi som organisation kan løse vores opgaver under alle forhold, siger generallæge Susanne Bach Lausten.

Generallægen understreger, at der stadig er klare grænser for, hvilke helbredsforhold der kan forenes med tjeneste – fx hvor medicin eller sygdom kan udgøre en sikkerhedsrisiko – men det overordnede mål er at give flere mulighed for at bidrage dér, hvor de gør mest nytte.

Nye krav til dig

For dig betyder ændringen, at du skal kunne rumme og håndtere flere forskellige typer af kolleger og værnepligtige. Det stiller krav til:

  • Pædagogik og kommunikation: Hvordan tilrettelægger du undervisning, så alle kan følge med – uden at gå på kompromis med kravene?

  • Kendskab til diagnoser: Hvornår er der behov for støtte eller særlige hensyn – og hvordan balancerer man det med den militære struktur?

  • Samarbejde: Du kan få brug for tættere dialog med læger, instruktørkolleger og ledelse om individuelle behov.

Diagnoser skal ikke være en stopklods

Placeholder Image 1
Chefsergent Klaus. Fotograf: Stine Lintrup

Hos Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse i Aarhus ser chefsergent Klaus positivt på de nye helbredskrav:

– Det er en lægefaglig afvejning, som vi må have tillid til. Forsvarets faste rammer kan faktisk være en fordel for mange. Her ved man, hvornår man skal møde, hvad man skal have på, og hvad man skal lave. Diagnoser er ikke nødvendigvis en stopklods – de kan også være en styrke, hvis vi forstår at bruge forskellighederne rigtigt.

Hvad betyder “individuel vurdering”?

Forsvaret oplyser, at egnethed fremover bliver vurderet ud fra en samlet helhed: behandlingsbehov, funktionsniveau og sikkerhedsmæssige hensyn.

Der er dog stadig grænser for, hvilke diagnoser der kan forenes med tjeneste – fx hvor medicin, psykiske sygdomme eller komplikationer kan udgøre en risiko.

Her er de nye helbredskrav

Her er Forsvarets nye helbredskrav for både værnepligtige og stampersonel.

  • Lettere grader af astma.
  • Nogle former for allergi.
  • Visse stofskiftesygdomme, herunder diabetes.
  • Nogle variationer af psykiske diagnoser, herunder ADHD, ADD og angst.
  • Visse lidelser i bevægeapparatet.

De nye helbredskrav gælder både for dig, der er stampersonel og for de værnepligtige. Om du er egent til en karriere i Forsvaret, vil altid bero på en konkret og individuel vurdering.

Kilde: Forsvaret

Til november siger Anders farvel og tak til seks fantastiske år i Forsvaret. Et møde med banken blev afgørende for Anders’ beslutning.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret har udfordringer med at fastholde personel. Der tilføres milliarder til Forsvaret, men ingen penge til mere i løn. CS mener, lønnen er en vigtigt fastholdende faktor.

  • Hvad sker der nu?: CS har søsat kampagnen #forsvarligløn. Hvis ikke lønnen stiger i Forsvaret, kan man ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked og fastholde sine medarbejdere.

  • Hvad betyder det for dig: CS kæmper for, at medlemmerne skal have flere penge i lønposen og kommer med konkrete løsningsmuligheder til politikerne.

Tilbage i sommer havde Anders booket et møde med banken, da han gerne ville købe en lejlighed til 1,2 millioner kroner. Og Anders havde selv de 600.000 kroner.

– Banken sagde nej på grund af min beskedne månedsløn. Det blev et wake-up call for mig. Skal jeg videre med mit liv, så skal der ske noget med min indtægt, siger Anders, der er sergent hos Gardehusarregimentet i Slagelse.

Til november skifter Anders derfor jobbet i uniform ud med et arbejde som ufaglært maler for at få en højere månedsløn.

– Det føles forket at forlade Forsvaret. Jeg ved, at så snart jeg går ud ad porten, vil jeg savne Forsvaret, fortæller Anders.

Og Anders har elsket sit liv som soldat. Han fremhæver kammeratskabet, stoltheden ved arbejdet og de meningsfyldte opgaver.

“Men jeg er kommet til et punkt, hvor jeg gerne vil noget mere end at bo i min lille 1 værelseslejlighed og spise rugbrød til aftensmad.”

Anders, sergent, Gardehusarregimentet i Slagelse.

Det skal ændres

Anders peger på tre ting, der skal laves om, hvis han skal vende tilbage til Forsvaret:

  • En højere månedsløn.

  • En realistisk mulighed for at forhandle løn og tillæg. Som det er nu, mener Anders, at muligheden for individuelle lønforhandlinger er begrænset.

  • Lønnen skal vokse i takt med ancienniteten. Som ung konstabel uden de store udgifter, er startlønnen i Forsvaret måske acceptabel. Men efterhånden som man bliver ældre, stiger ens faste udgifter typisk til bolig og familieliv – og der følger lønnen i Forsvaret slet ikke med.  Som Anders siger:

    – Jeg har mistet mange kolleger, når deres kærester blev gravide.

Hæv soldaternes løn

CS mener, man skal hæve basislønnen og har derudover givet politikerne flere løsningsforslag i forhold til, hvordan man kan give soldaterne mere i løn.

– Hvis man ikke er villig til at hæve basislønnen, er der mange andre muligheder. CS har foreslået at hæve nogle af vores tillæg, som pt. hverken er tidssvarende eller matcher tilsvarende tillæg på andre af statens områder. Det kunne for eksempel være at hæve militærtillægget. Der er masser af muligheder indenfor rammerne af det eksisterende lov- og aftalekompleks, og det kan gøres med et fingerknips, hvis politikerne ønsker det, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Advarselslamperne blinker hos myndighederne. Men hvad betyder det forhøjede beredskab for dig, der arbejder i Forsvaret? Her får du et hurtigt overblik.  

  • Vær ekstra opmærksom
    Hold øje med ændringer i dine omgivelser på tjenestestedet. Notér, hvis du ser noget usædvanligt og meld til din foresatte.

  • Opgaver kan ændres
    Din normale tjeneste kan blive omlagt. Det kan være, at du normalt arbejder i en stab, og nu skal du pludselig være mere på vagt.  Arbejdsgiver må gerne ændre dine opgaver, når fx der er øget beredskab.

  • Tilkaldevagt
    Hvis din arbejdsgiver har behov for at kontakte dig uden for normal arbejdstid og kalde dig på arbejde inden for en fastsat tidsramme, kan du blive pålagt at deltage i en tilkaldevagtsordning. Det betyder, at du skal holde dig arbejdsduelig og kunne møde på dit tjenestested fx inden for en time.

    Du får 472 kr. i døgnet, det dobbelte på dine fridage, i weekender og helligdage for at være på tilkaldevagt.

  • Særligt beredskabstillæg
    Din arbejdsgiver har også muligheden for, på ordre, at iværksætte et særligt beredskab, hvor du skal stå til rådighed enten på eller uden for dit faste tjenestested. Det særlige beredskabstillæg dækker evt. arbejdstidsrelaterede ydelser, men arbejdsgiver er stadig forpligtet til at sørge for passende indkvartering og dække dine merudgifter, hvis du fx er væk fra dit faste tjenestested.

    Her får du et tillæg på 2.262 kr. i døgnet, men du kan altså ikke samtidig optjene merarbejde, natpenge og ulempegodtgørelse (§17-frihed).

  • Øget kontrol
    Du kan forvente ekstra visitation af dig selv, dit køretøj og din bagage ved ind- og ud passage fra tjenestestedet.

Forhøjet beredskab: Nye krav til medlemmernes hverdag

Efter krigen i Ukraine er hverdagen på Flådestation Korsør ændret med øget beredskab. For CS-medlem Anders betyder det fokus på soldaterfærdigheder – og den seneste bevogtningsøvelse viste, hvordan de nye krav spiller ind i dagligdagen.

Vil du gøre en forskel for CS’ medlemmer? Har du styr på faglige regler og aftaler? Så er du måske vores nye kollega til CS’ kontor i København.

Som faglig konsulent bliver du en del af CS’ faglige sekretariat, hvor du arbejder tæt sammen med 22 engagerede kolleger, der arbejder for medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår og bistår den politiske ledelse.

Dine primære sagsområder:

  • Faglig kontaktperson for medlemmer i Flyvevåbnet

  • Medlems- og orienteringsmøder. Fx møder på uddannelsesinstitutioner 

  • Medlemshvervning og fastholdelse med fokus på Flyvevåbnet

Derudover vil du også:

  • Have telefonisk rådgivning og vejledning af medlemmer indenfor alle områder af Forsvaret

  • Håndtere og støtte medlemmer, der har udfordringer i arbejdslivet

  • Have indsigt i administrative forhold/aftaler og gældende overenskomster i Forsvaret og Staten

  • Besøge medlemmer på tjenestestederne for at få indblik i de krav og vilkår, de arbejder under

Vi ser gerne, at du som udgangspunkt har din daglige gang på vores kontor i København, da samarbejdet med kollegerne foregår tæt – stillingen er derfor ikke tænkt som en hjemmearbejdsplads.

Hvem er du?

Vi forventer, at du har en bred faglig viden indenfor Forsvaret.  Det er en fordel, men ikke et krav, at du har særlig erfaring fra Flyvevåbnet, da du skal samarbejde med medlemskonsulenter med erfaring fra Hæren og Søværnet. Det er også en fordel, hvis du kender til arbejdet som tillidsvalgt i CS.

Du:

  • Har lyst til medlemskontakt, og kan lide at lytte og tale med mennesker.

  • Ønsker at arbejde i CS sekretariat i København.

  • Mestrer at formulere dig mundtligt og skriftligt i et klart, forståeligt sprog.

  • Kan begå dig på de forskellige niveauer i Forsvaret.

  • Har evnen til at vurdere sager og viderebringe dem til CS-husets øvrige specialister.

  • Kan være bisidder i mange forskellige situationer.

  • Har lyst til at arbejde i en faglig organisation.

  • Har mod på en del rejseaktivitet, både i Danmark og udlandet.

Det praktiske

  • Start: 1. januar 2026 eller hurtigst derefter.

  • Arbejdssted: Codanhus, Frederiksberg C.

  • Ansættelse: 37 timer pr. uge.

  • Udvikling: Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling.

  • Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til CS-overenskomst med relevant faglig organisation.

Hvem er CS?

CS er med sine 9.000 medlemmer den største fagforening i Forsvaret. Vi har et højt fagligt niveau og arbejder hver dag for at give den bedst mulige medlemsservice. Vi er et hus med en uhøjtidelig omgangstone, og som du kan se på billedet, har vi et godt kollegialt sammenhold.

Placeholder Image 1
CS sekretariatschef, Finn Bengtsen . Fotograf Emil Eye.

Send din ansøgning

  • Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt sekretariatschef Finn Bengtsen på telefon 36 90 89 31.

  • Send din ansøgning til sekretariatschef Finn Bengtsen på finn@cs.dk senest den 19. oktober 2025 kl. 12.00.

  • CS opfordrer til, at man søger uanset køn alder eller etnisk baggrund.

1. november træder den sidste del af OK24 i kraft, og din løn stiger med 1,30 %. Lønstigningen er et resultat af overenskomstforhandlingerne i 2024 og gælder for ansatte i Forsvaret og mange andre statsligt ansatte. Både din løn og dine tillæg stiger.

Placeholder Image 1
CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Fotograf: Nicolai Mørk

– OK24 var en stærk aftale.

Vi kom ud af overenskomsten med et godt resultat. Og vi kom ud med en såkaldt ultimoforhandling. Den forhandling betyder, at du stiger 1,1 % plus de forhandlede 0,2 %. Du kan altså se frem til en lønstigning 1,3 % i løn fra den 1. november. Og det er en flot overenskomst.

CS-formand Jesper Korsgaard Hansen

OK-24: Det har du fået

  • En lønstigning fordelt over en periode på to år

  • OK-24 har givet jer en samlet stigning på 8,5 % i løn og en forhøjelse af jeres pensionsbidrag på mellem 0,4 – 0,8 % - afhængigt af, om du er militært eller civilt ansat. Du kan læse mere i CS INFO 3.

  • 1. november får du den sidste del af OK-24 udbetalt. Denne lønstigning er på 1,30 % og gælder for både din løn og dine tillæg.

  • Hvis du er forudlønnet: Du får din nye lønstigning med i den løn, du får senest fredag den 31. oktober.

  • Hvis du er bagudlønnet: Du får din nye lønstigning med i den løn, du får senest fredag den 28. november.

På vej mod OK-26

Placeholder Image 1
CS formand Jesper Korsgaard Hansen. Fotograf: Nicolai Mørk

– I det nye år kommer der en ny overenskomst, OK-26. Her har CS én vigtig dagsorden, og det er løn. Mere i løn.

CS-formand Jesper Korsgaard Hansen

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke