Genetillægget for hundehold i Forsvaret er blevet genforhandlet og løftet markant. Hundeførerne får nu et tillæg på niveau med Politiet – et resultat af et godt samarbejde mellem CS og Personelkommandoen (PKOM).

  • Derfor er det vigtigt: Tillægget ligger nu på niveau med, hvad hundeførere i andre offentlige myndigheder får for tilsvarende opgaver.

  • Det sker der nu: Tillægget stiger fra 19.359,59 til 43.404,94 kr. om året.

  • Det betyder det for dig: Som hundefører får du ca. 2.000 kr. mere i løn om måneden – samt fortsat hundefoder og mulighed for kennelplads i ferier. Ifølge SKAT er tillægget umiddelbart fradragsberettiget. PKOM er dog ved at indhente et bindende svar fra SKAT, så det bliver endeligt bekræftet.

Et godt forløb med PKOM

CS synes, det har været et åbent og konstruktivt samarbejde.

– Der er selvfølgelig altid lidt afsøgning af forhandlingsmodparten – især når det er personer, man ikke har siddet ved bordet med før. Men holdet fra PKOM viste sig meget reelle. Vi delte hver især vores interne notater, og de fremstod utroligt velforberedte – og det var vi naturligvis også. Alt blev lagt på bordet fra start, og det skabte virkelig tillid, siger CS’ faglige konsulent Jesper Østergaard.

Han fremhæver også PKOMs engagement:

– En af forhandlerne fra PKOM var selv taget til Karup for at se på kennelpladser. Der var ikke plads til alle hunde, men måske til et mindre antal. Det var et godt indspark, for vi har længe ønsket, at hundeførerne kunne bruge kennelpladser i ferier. Derfor er Flyverkommandoen nu gået med til at indskrive, at medlemmerne kan benytte ledige kennelpladser i ferier efter først-til-mølle-princippet i Bestemmelse for Forsvarets hundetjeneste (FKOBST-667-1), siger Jesper Østergaard.

Hvorfor nu?

Chefkonsulent Marianne Anker Bechmann understreger det gode forhandlingsforløb – og at Flyverkommandoen har valgt at prioritere området. Der har været et konstruktivt samarbejde med Center for Overenskomst (COK), PKOM.

– Aftalen var ikke fulgt med tiden og stod ikke mål med det omkringliggende samfund. Hundeførere i Forsvaret blev aflønnet markant ringere end deres kolleger i Politiet og Toldstyrelsen og blev ikke kompenseret for de gener, der følger med hundehold. En stor hund slider på hjem, indbo og bil, og det stod slet ikke mål med det beløb, de fik i tillæg. Med aftalen har vi i fællesskab opnået et resultat, vi er tilfredse med, siger hun.

Så meget får du mere i løn
  • Genetillægget stiger til 43.404,94 kr. årligt. Tidligere fik hundeførere i Forsvaret 19.359,59 kr. i årligt genetillæg, mens politiets hundeførere fik 46.669,27 kr. Hundeførere i Forsvaret får også hundefoder og dyrlæge.
  • Det svarer til ca. 2.000 kr. mere om måneden før skat.
  • SKAT har umiddelbart oplyst, at genetillægget er fradragsberettiget. PKOM er ved at indhente et bindende svar fra SKAT. Et bindende svar er en officiel afgørelse fra SKAT, hvor de bekræfter, hvordan reglerne skal forstås i en konkret sag. Svaret gælder i fem år – og giver dig sikkerhed for, at fradraget ikke kan ændres i perioden.
  • Aftalen træder i kraft 1. september 2025.

CS formand: Hundeførerne får det lønløft, de fortjener

Genetillægget er ikke blevet forhandlet de sidste 15 år, og det er mere end 20 år siden, at der er tilført midler til aftalen. Med den nye aftale er der sket et markant løft.

– En stigning på 125 % er meget, og det er vi tilfredse med. Hundeførerne får nu både mere i løn og mulighed for kennelplads i ferieperioden. De har fået det løft, de fortjener. Aftalen anerkender deres ansvar på linje med Politiet og viser, at vi kan finde løsninger gennem gode forhandlinger med PKOM og Flyvevåbnet, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Et løft, der skaber glæde og stolthed hos hundeførerne

Max er hundefører og tillidsrepræsentant på Flyvestation Skrydstrup sammen med schæferen Bart:

– Min hund Bart er egentlig politihund – og kan det samme som politiets hunde. Han er trænet i at finde mennesker og genstande, han skal kunne fastholde og beskytte. Han bor hjemme hos mig. Det er fuldtid at have tjenestehund – også når jeg har fri.

Om aftalen siger Max:

– Det er en markant stigning, som overstiger mine forventninger. Jeg synes, det viser, at CS holder, hvad de lover. Formanden siger løn, løn, løn – og at vi kan sammenligne os med andre kollegaer i uniform, f.eks. Politiet. Her får vi et løft, der bringer os på niveau med dem. Det er ikke kun ord, men handling bag. Det gør mig stolt at være TR for CS, når man får sådan en aftale i hus, siger han.

Nu glæder Max sig til at dele resultatet med sine kollegaer:

– Det kommer til at skabe så meget glæde og stolthed. For det handler ikke kun om pengene, men også om anerkendelsen af vores faglighed. Vi er ligeværdige med andre kolleger i uniform. Det bliver fedt, når vi mødes til træning med vores hunde eller i forskellige arbejdssituationer. Nu er vi i øjenhøjde.

Placeholder Image 1
Max og Bart træner

Efter krigen i Ukraine er hverdagen på Flådestation Korsør ændret med øget beredskab. For CS-medlem Anders betyder det fokus på soldaterfærdigheder – og den seneste bevogtningsøvelse viste, hvordan de nye krav spiller ind i dagligdagen.

  • Derfor er det vigtigt: Trusselsbilledet har ændret sig, og Forsvaret skal tilpasse sig de nye tider – og være klar til nye situationer.

  • Det sker der nu: Øget beredskab betyder skærpet adgangskontrol, mere træning i soldaterfærdigheder – og øvelser, der inddrager hele flådestationen.

  • Det betyder det for dig: Det stiller nye krav til medlemmerne i hverdagen.

Øget beredskab bliver til hverdag

Det ændrede trusselsbillede betyder, at træning og øvelser fylder mere i hverdagen. På Flådestation Korsør deltog medarbejderne i en tre dage lang bevogtningsøvelse med øget adgangskontrol, patruljering, udrykning som reaktionsstyrke og kontrolrum, hvor beslutninger skulle tages hurtigt. Undervejs blev de testet i situationer som personer, der hoppede over hegnet, en bombelignende genstand, droner tæt på flådestationen og en civil, der nægtede at slette billeder. Og meget mere.

– Øvelsen simulerede en situation, hvor vi skulle gå op i beredskab. Hele Flådestationen var inddraget, og senere overtog Hjemmeværnet. Det gav os en realistisk fornemmelse af, hvad vi kan blive mødt af, siger CS-medlem Anders.

Træning af soldaterfærdigheder

For Anders, der har været i Søværnet i mere end 42 år, er det tydeligt, at hverdagen har ændret sig.

– Det er ikke bare en øvelse. Siden krigen i Ukraine har vi haft øget bevogtning, skærpet adgangskontrol og mere fokus på soldaterfærdigheder som skydning, førstehjælp, vagttjeneste og våbenhåndtering. Vi er jo først og fremmest soldater – men det kræver, at vi også tager tid fra den daglige drift til at træne, siger han.

Læring i fællesskab

Øvelsen viste både styrker og områder, hvor der er plads til justeringer – præcis som formålet er.

– Det var situationer, der blev løst godt, og situationer, hvor vi lærte, at der skal justeres. Og det er vigtig læring. Og generelt var stemningen god: Mit indtryk var, at de fleste syntes, det var en god oplevelse at løse de forskellige situationer i fællesskab – og lære sammen, siger han.

Anders
CS-medlem Anders
Blå bog – Anders

CS-afdelingsformand, fællestillidsrepræsentant og medlem af CS’ hovedbestyrelse.

Grad:
Mekaniker (en af de sidste med den grad i Søværnet)

Baggrund:
Startede i 1983, har sejlet på flere af Søværnets skibe – bl.a. Peder Skram. Har arbejdet med bevogtning, uddannelse og transport.

Fik du læst?

I 2025 er der etableret en ekstern psykologordning. Ordningen giver alle ansatte – også elever, lærlinge, værnepligtige, frivillige og personel af reserven – adgang til professionel psykologhjælp ved stress. Det betyder, at det personel, der ikke har været udsendt, nu også kan få psykologhjælp. Og personel, der har været udsendt, fortsat kan få hjælp gennem Veterancentret. 

Kort om psykologordningen
  • Forløb: Grundpakke på 6 samtaler via Falck Healthcare hos autoriserede psykologer med speciale i arbejds- og organisationspsykologi. Der er mulighed for op til 4 ekstra samtaler efter faglig vurdering.
  • Tilbagemeldingssamtale: Efter forløbet kan medarbejderen vælge at invitere nærmeste chef og OPRK med til en samtale, hvor psykologen giver anbefalinger til trivsel fremover.
  • Alle ansatte på FMN-området, der oplever arbejdsrelateret mistrivsel, kan henvises til ordningen. Belastninger fra privatlivet eller INTOPS er ikke omfattet.
  • Fortrolighed: Indholdet i samtalerne er fortroligt. Kun det faktum, at en medarbejder har været i forløb, registreres administrativt.

Roller og ansvar

  • Nærmeste chef/leder udfylder formularen og træffer beslutning om forløb. Chefen tager også initiativ til tilbagemeldingssamtale, hvis medarbejderen ønsker det.
  • OPRK rådgiver medarbejderen, vejleder chefen og kan hjælpe med at afklare, om et psykologforløb er relevant. Og OPRK henviser medlemmerne til rette sted.
  • Veterancenter (værnepligtige): VETC-SOC varetager samme rolle som OPRK for værnepligtige. Læs mere på sharepoint (Roller og ansvar i psykologordningen til arbejdsrelateret stress).
  • Nøglepersoner i PKOM kan i særlige tilfælde tildele forløb, hvis det ikke er muligt gennem nærmeste chef/leder.
  • TR og AMR: Vær opmærksom på, at noget arbejdsrelateret stress håndteres af TR og AMR (og derfor ikke kommer videre til OPRK). TR og AMR er medarbejdernes valgte repræsentanter, mens OPRK er et arbejdsgiverværktøj godkendt af SU og chefen.

Sådan kan TR/AMR hjælpe

  • Vær opmærksom på tegn på stress og mistrivsel hos kolleger.
  • Hjælp med at gøre opmærksom på ordningen, og at første skridt altid er dialog med egen chef og OPRK.
  • Vejled om, at formularen til tildeling af forløb findes på HR-portalen – og at den kun må udfyldes, når OPRK har været inddraget.
  • Henvis til OPRK eller supporten i CJA ved tvivlsspørgsmål.
Vil du vide mere?

Nye EU-domme kan få betydning for dig, hvis du har arbejdet deltid i Forsvaret og fået merarbejde udbetalt. Så kan du nemlig have krav på en ekstra udbetaling for de timer, du har arbejdet udover det aftalte antal timer.

  • Derfor er det vigtigt: Deltidsansatte kan være blevet forskelsbehandlet og have krav på efterbetaling.

  • Det sker der nu: Sagen er rejst af FH og skal afgøres ved en faglig voldgift, der begynder i december 2025. Hvis du har arbejdet deltid og fået merarbejde udbetalt, så skal du sende os dine oplysninger via linket i artiklen senest den 16. december. Hvis du har sendt dine oplysninger til CS i september 2025, så skal du ikke sende dem igen.

  • Det betyder det for dig: Hvis du har været deltidsansat inden for de seneste 10 år og fået merarbejde udbetalt, kan du have penge til gode. Men sagen er ikke afgjort endnu.

Hvad handler sagen om?

I dag får deltidsansatte i Forsvaret en almindelig timeløn for merarbejde op til 37 timer – først derefter får de tillæg på 50 %. Det kan være i strid med EU-reglerne. EU-domstolen har nemlig slået fast i flere sager, at det er forskelsbehandling. Deltidsansatte skal have samme betaling for merarbejde som fuldtidsansatte.  

Som CS har informeret om tidligere rejser FH en faglig voldgift, som skal afgøre, om flere offentlige overenskomster er i strid med EU-reglerne. Derfor samler CO10 oplysninger fra CS-medlemmer – og medlemmer fra andre organisationer – der kan være berørte. 

Den faglige voldgift tager stilling til både det kommunale, regionale og statslige område. Sagen er planlagt til at begynde i december 2025. 

Hvad betyder det for dig?

Hvis du har været deltidsansat fra 1. juni 2015 til i dag og haft merarbejde, som du har fået udbetalt, kan du have krav på en ekstra udbetaling. Men: Der er ingen garanti for, at du har penge til gode. Det ved vi først, når den faglige voldgift er afgjort.

Det skal du gøre

Det vigtige er, at du registrerer dig med dine oplysninger til CO10, så et muligt krav ikke bliver forældet.

Hvis du har skrevet dig på listen i september 2025, så skal du ikke sende dine oplysninger igen.

Udfyld dine oplysninger i dette skema – senest den 16. december.

Vigtig information til dig, der sender dine oplysninger til os. Når vi har modtaget dine informationer vedr. din deltidsansættelse i Forsvaret, så videregiver vi dit navn og CPR-nummer til CO10/LC for at afbryde forældelsesfristen – og efterfølgende til arbejdsgiver. 

Her kan du læse CO10 og LCs persondatapolitik: CO10 Persondatapolitik / LC Persondatapolitik.

Hvad er forskellen?
  • Fuldtidsansatte: Får 1,5 gange timeløn for arbejde ud over 37 timer.
  • Deltidsansatte: Får normal timeløn op til 37 timer – først derefter 1,5 gange timeløn. 
  • Resultat: Deltidsansatte kan have fået udbetalt timer fra fx 30 til 37 som normal timeløn, selvom de efter EU-regler burde have fået 1,5 gange timeløn.

CS’ sekretariat flytter til nye lokaler i København. Flytningen er afslutningen på en længere proces, hvor flere adresser har været i spil. Ledelsen har arbejdet med forskellige muligheder, som er blevet forelagt hovedbestyrelsen – og valget faldt på Codanhus.

– Codanhus bliver godt for CS. Vi kommer til at sidde i samme hus som Politiforbundet og Dansk Told- og Skatteforbund, som vi allerede har et stærkt forhandlingsfællesskab og overenskomstarbejde med i CO10 – og det giver os hurtigere adgang til hinanden i hverdagen, både ledelsen og de faglige medarbejdere, og dermed styrke den politiske og faglige sparring, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Praktiske informationer
  • CS’ nye adresse er Gl. Kongevej 60, 12. sal, 1850 Frederiksberg.
  • Sekretariatet kan ikke træffes i de to lukkedage den 20. og 21. oktober, men er klar igen fra den 22. oktober.

Buon viaggio og go’ tur da. Som medlem af CS kan du snart få endnu flere ferieoplevelser med venner og familie. Turen går til Toscana, Rom og Henne Strand.

  • Derfor er det vigtigt: Du får som medlem adgang til nye ferieboliger i Danmark og udlandet.

  • Det sker der nu: CS får feriehus i Toscana, lejlighed i Rom og sommerhus ved Henne Strand. Samtidig siger vi farvel til lejlighederne i Berlin.

  • Det betyder det for dig: Du kan i 2026 booke helt nye ferieoplevelser i Danmark og udlandet til favorable medlemsvilkår og -priser.

CS har allerede ferieboliger i Danmark, Spanien og Prag. Nu bliver udvalget endnu større, og I medlemmer kan glæde jer til nye feriedestinationer.

– Vi er glade for at kunne tilbyde medlemmerne tre nye ferieboliger. Et feriehus i Vinci i Toscana, en lejlighed i Rom og et sommerhus i Henne Strand. Det giver flere muligheder for både solrige ophold i Sydeuropa og klassisk dansk sommerhusferie, siger Kate Kvindebjerg, CS Medlemsservice.

Kort om ferieboligerne

Henne Strand

Sommerhuset ligger i hjertet af Henne Strand.

  • 3 soveværelser
  • 2 badeværelser
  • Opholdsrum
  • Sauna 
  • Terrasse


Toscana

Villa Mela ligger i byen Vinci. 

  • Boligen er til 8 personer og er i to etager 
  • Opholdsrum
  • 4 soveværelser
  • 4 badeværelser og et toilet
  • Pool (deles med to andre ferieboliger)
  • Vaskefaciliteter (der deles med to andre ferieboliger)


Rom

Lejligheden ligger tæt på Termini Station.

  • 3 soveværelser
  • Opholdsrum
  • 2 badeværelser
  • Terrasse

Henne Strand

Henne Strand

Toscana

Der er tre ferieboliger på samme grund. Pool og vaskerum kan anvendes af gæster fra alle tre ferieboliger.

Auf Wiedersehen, Berlin

Mens CS snart kan sige ’Buongiorno’ til ferieboliger i Italien, er det tid til at sige ’auf Wiedersehen’ til lejlighederne i Berlin.

– Vi har haft mange gode år med lejlighederne, men bystyret i Berlin har sat en stopper for kortidsudlejning, så derfor har vi været nødt til at sælge de to lejligheder – og har i stedet købt de nye ferieboliger, fortæller Kate Kvindbjerg.

Hvornår kan du booke ferieboligerne?

I 2026 kan I booke de nye ferieboliger. Vi sender en nyhedsmail via Bookhus, når de er klar til udlejning. 

Derfor er det en god idé at tjekke, at du har opdateret din mail og takket ja til at modtage nyhedsmails i Bookhus.

Ferieboligerne bliver udlejet efter først-til-mølle-princippet.

Den 1. august tiltrådte generalløjtnant Kenneth Pedersen som direktør i Beredskabsstyrelsen. Han kommer fra en stilling som viceforsvarschef – og skal nu stå i spidsen for styrelsen. Vi har spurgt tre CS-medlemmer, hvad de tænker om skiftet – og hvilket budskab de har til den nye direktør.

Casper, faglærer og seniorsergent
Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse i Tinglev

casper
Casper, faglærer og seniorsergent
  • Hvad tænkte du, da du hørte, Kenneth Pedersen blev den nye direktør?
    Til at starte med vidste jeg ikke så meget om ham. Men da jeg fandt ud af, at han kommer fra et uniformeret system og selv har arbejdet sig op gennem rækkerne, tænkte jeg, at det kunne blive rigtig spændende. Det giver ham en indsigt i kulturen i en organisation som vores – noget vi måske ikke har haft på samme måde med tidligere direktører.

    Han besøgte os på Center for Uddannelse, hvor han holdt en tale. Her lagde han vægt på det operative og på, at vi skal være klar til det, der kommer. Men det, jeg især bed mærke i, var, at han også fremhævede uddannelsesdelen som helt afgørende. For uden uddannelse kan vi ikke skabe forudsætningerne for det operative arbejde.

  • Hvad håber du, han vil prioritere som det første?
    Nu hvor Beredskabsstyrelsen er ved at blive skilt – som vi kalder det - fra Forsvaret, håber jeg, han vil sikre, at vi kommer godt igennem den proces. Det handler om at få styr på budgetterne og få bodelingen på plads, så vi ved, hvad vi har at arbejde med fremadrettet.

  • Hvilket budskab vil du give ham på vegne af dine kollegaer?
    Han er kommet godt fra start – men nu skal visionerne også føres ud i livet. Det er vigtigt, at vi ser handling bag ordene, så det ikke bare bliver flotte formuleringer, men konkrete resultater.

Hans Georg, chefsergent
Beredskabsstyrelsen Midtjylland

Hans
Hans Georg, chefsergent
  • Hvad tænkte du, da du hørte, Kenneth Pedersen blev den nye direktør?
    Jeg kendte ham ikke på forhånd, men efter at have hørt hans tiltrædelsestale blev jeg positivt overrasket. Han lagde en klar retning ud – og flere af de ting, han sagde, lød rigtig godt. Nu handler det selvfølgelig om, at det også bliver ført ud i livet. Hvis han gør, hvad han siger, kan det blive rigtig godt.

  • Hvad håber du, han vil prioritere som det første?
    Stabilitet, fundament og retning. Siden 2013 har vi hele tiden hoppet fra tue til tue med korte forlig og konstante skift i retning. Det har skabt uvished og gjort det svært at planlægge langsigtet. Derfor håber jeg, han vil skabe den ro, vi mangler – så vi igen kan tænke og planlægge på længere sigt.

  • Hvilket budskab vil du give ham på vegne af dine kollegaer?
    Hvis man vil kunne trække på folk, når det stormer, må man være varsom med at træffe beslutninger i hverdagen, der slider på den fleksibilitet og dedikation, som man også vil have brug for i krisesituationer. Lige nu er der ikke balance mellem de ressourcer, Beredskabsstyrelsen har, og de mål og ambitioner, der er sat. Alt for ofte er udfordringerne blevet løst ved at trække på vores fleksibilitet og beredskabsparathed – men det slider på medarbejderne. Mit budskab er derfor: Tag også beslutninger, der styrker fleksibiliteten og dedikationen, i stedet for at opbruge dem.

Lars, seniorsergent
Beredskabsstyrelsen Sjælland

Lars
Lars, seniorsergent
  • Hvad tænkte du, da du hørte, Kenneth Pedersen blev den nye direktør?
    Jeg blev fortrøstningsfuld. Han har erfaring fra den spidse ende, og det kan vi godt bruge. Vi er jo i 'krig' hver dag, derfor er det værdifuldt at have en direktør, der har operativ erfaring.

  • Hvad håber du, han vil prioritere som det første?
    Jeg håber, han har sans for logistik. Det er helt afgørende. Vi mangler generelt personale på stort set alle tjenestesteder, og derfor er det vigtigt, at logistik bliver prioriteret.

  • Hvilket budskab vil du give ham på vegne af dine kollegaer?
    Helt kort: Få støvlerne på. Kom ud og mød os i virkeligheden – der, hvor vi er.

900 millioner kroner er sat af til civilt kompetencegivende uddannelse. Nu kan du søge – og komme i gang med at udvikle din karriere.

  • Derfor er det vigtigt: Uddannelse udvikler dig, giver flere muligheder både inden for og uden for Forsvaret. Ligesom det er med til at fastholde kollegaer i Forsvaret. Samtidig kan uddannelse på den lange bane betyde mere i løn.

  • Det sker der nu: Du kan søge midler fra opkvalificeringspuljen. Vejledning og ansøgningsskema er nu tilgængelig på HR-portalen.

  • Det betyder det for dig: Du får arbejdstid under uddannelse og dækket udgifter til uddannelse. Ligesom det kan styrke dine jobmuligheder – både i og uden for Forsvaret.

Nu kan du komme i gang med at uddanne dig

Er du ansat på overenskomst før 1. januar 2025, kan du søge midler fra opkvalificeringspuljen.

– Det her er en god aftale og en fantastisk mulighed for vores medlemmer. 900 millioner kroner til uddannelse er historisk mange penge og giver jer chancen for at uddanne og udvikle jer. Nu handler det bare om at komme i gang: Læg jeres karriereplaner og søg, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Mange muligheder

Puljen kan bruges til både korte og længerevarende uddannelser – fra hf-enkeltfag og erhvervsuddannelser til akademi-, diplom- og masteruddannelser.

Det kan være, du er:

  • korporal, der tager en erhvervsuddannelse som IT-supporter.
  • oversergent, der vælger en akademiuddannelse i offentlig forvaltning.
  • marinespecialist, der bygger videre på en diplomingeniøruddannelse og bliver civilingeniør.
  • overkonstabel, der læser spansk A som hf-enkeltfag for at komme ind på universitetet.
  • … eller noget helt andet.
Det er godt at vide
  • Hvem kan søge? Overenskomstansatte i Forsvaret før 1. januar 2025, som ikke har haft K35-kontrakt med CU eller tjenestemandsansættelse – og som ikke er ansat på den nye ansættelsesform K10.
  • Hvad kan puljen bruges til? Civilt kompetencegivende uddannelser – fx hf-enkeltfag, erhvervsuddannelse, akademi-, diplom- og masteruddannelse.
  • Sådan kommer du i gang: Tal med din chef, brug vejledningen og oplysningsskemaet på HR-portalen (kræver FIIN-adgang), så du kan komme i gang med dit uddannelsesforløb. 
  • Læs mere om dine uddannelsesmuligheder

Krigen i Ukraine har gjort droner til en vigtig del af den moderne krigsførelse. Udviklingen går stærkt – og betyder, at soldater hele tiden skal lære nye kompetencer. På Varde Kaserne er chefsergent Kristian en af dem, der arbejder med teknologien.

  • Derfor er det vigtigt: Droner ændrer krigsførelse og stiller nye krav til soldaternes uddannelse og faglighed.

  • Det sker der nu: Forsvaret har fået nye droner, og uddannelsen af dronepiloter er i gang i Efterretningsregimentet på Varde Kaserne.

  • Det betyder det for dig: Flere soldater skal i fremtiden kunne betjene droner – det kræver uddannelse og teknologisk flair.

Han kalder sig selv en blæksprutte. Som chefsergent i Efterretningsregimentet, Tjenestegrensafdelingen, på Varde Kaserne arbejder Kristian på tværs af regimentet – og her fylder droner mere og mere.

– Vi har både langtrækkende droner, der kan flyve dybt ind i fjendens rum, og kortrækkende droner, som vi er ved at uddanne folk i nu. Fordelen er, at du kan få billedet på lang afstand og holde øje med modstanderen, uden at han opdager det. Det giver os en styrke i forhold til at forudse, hvad vi står overfor, siger Kristian.

Ukraine sætter fart på udviklingen

Krigens erfaringer i Ukraine har gjort droner til en fast del af moderne krigsførelse – og det smitter af i Danmark.

– Før brugte man droner til at observere, men nu ser vi strike-droner, der flyver ind i mål eller kaster granater. Udviklingen er gået stærkt, og vi kigger meget mod Ukraine for at lære. Vi ser f.eks. relay-droner, hvor signalet hopper fra drone til drone i stedet for direkte fra operatøren. Det er noget, vi også må se på i Danmark, forklarer Kristian og tilføjer:

– Og så ser vi også ind i andre funktioner fra Ukraine. En drone er jo ikke bare flyvende, men også kørende. I Ukraine anvender man også droneteknologi til at transportere sårede folk væk fra kamppladsen eller til at få leveret ammunition, fortæller Kristian.

Samtidig er kampen mod fjendens droner en ny del af opgaven.

– Vi skal også finde ud af, hvordan vi beskytter os imod droner. I Ukraine ser vi et væld af FPV-droner, der kan ramme kampvogne eller smide granater. Lige nu har vi ikke meget, der kan gøre noget ved det, men vi arbejder blandt andet med jamming og andre modforanstaltninger, siger han.

Teknologi med kort levetid

Udviklingen betyder også, at dronerne hurtigt bliver forældede. For soldaterne betyder det, at man hele tiden skal kunne sætte sig ind i ny teknologi – og være klar til at lære igen, når næste generation droner kommer ind.

– En drone har måske en levetid på fem år, og så skal vi købe nye. Derfor er vi nødt til hele tiden at følge udviklingen tæt, deltage på messer og have fokus på, hvad vi skal kunne i morgen. Det er en udfordring – men også en del af virkeligheden, når man arbejder med ny teknologi, fortæller Kristian.

I Danmark er de nye droner netop rullet ud og regnes for en stærk kapacitet. De er blandt andet udviklet af danske firmaer og bliver også brugt i Ukraine. Men vi er endnu ikke så langt som de ukrainske styrker, der arbejder med FPV-droner til angreb og granatkastere. Herhjemme bruger Forsvaret i stedet simulation til at træne på området.

Eksempler på droner i Forsvaret

JUMP® 20
En langtrækkende drone. Den kan flyve op til 185 km og være i luften i mere end 13 timer. Det er en større VTOL fastvinge-drone, der bruges til avanceret efterretning, overvågning og rekognoscering.

Jump20
Data på Jump20

PumaTM 3 AE
En kortrækkende drone. Den har en rækkevidde på 20–60 km og en flyvetid på op til 3 timer. Den er håndkastet/let at opsende og bruges tættere på enhederne i felten. Pumaen er under udskiftning.

Puma
Sådan bliver du dronepilot

At arbejde med droner kræver både uddannelse og teknisk flair.

– Uddannelsen tager i øjeblikket to måneder på fabrikskursus i USA, når det gælder de nye langtrækkende droner. Vi uddanner i de kortrækkende droner herhjemme, forklarer Kristian.

Men først skal man ansøge om at blive sergent i UAS-kompagniet i Varde.

– Man skal have interesse for teknologi og kunne sætte sig ind i nye systemer. Vi kan forme folk fra bunden, hvis de har flair og lyst. Vi ved, at gamere ofte har en fordel, fordi de kan multitaske og er vant til at arbejde med joystick og skærme, siger han.

Forsvaret har brug for at fastholde erfarne folk. I Livgarden viser Thomas, hvordan kombinationen af meningsfuld tjeneste, musik og stærke traditioner kan få medarbejdere til at blive i 20 år – og se frem til 20 mere.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret har brug for at fastholde dygtige folk med erfaring – og det kræver meningsfulde jobs.

  • Det sker nu: Thomas har rundet 20 år i Livgarden, arbejder som leder af Tambourkorpset og har ingen planer om at stoppe.

  • Hvad betyder det for dig? Du kan både gøre karriere og følge dine passioner i Forsvaret.

Et kald, der begyndte med marchmusik

Seniorsergent Thomas’ hverdag er fyldt med opgaver – fra at lede og dirigere Tambourkorpset til at planlægge den musiske tjeneste og gå foran korpset som tambourmajor. 

– Det ligger dybt i ens hjerteblod at være garder. Det er ens DNA. Jeg har været her i omkring 20 år. For mig er det en god kombination af at gøre tjeneste og arbejde med musik. Jeg brænder for musik. Musikken er ikke noget jeg laver – det er en del af, hvem jeg er. Jeg har spillet trommer, siden jeg var knægt. Marchmusik er en stilart – ligesom jazz, pop og rock er, fortæller Thomas.

En musikalsk vagt i verdensklasse

Hver dag spiller Tambourkorpset i gaderne – foran Kongehuset og et stort publikum.

– Det giver mening at spille for København hver eneste dag. Vi rammer både turister og danskere. Det er kulturarv, vi er med til at bære videre. Vi har eksisteret siden 1658. Snart 370 år, siger Thomas.

Musikken gør forskellen – også for fremtiden. Det er kombinationen af musikken og opgaven, der driver og motiverer ham:

– Hvis jeg ikke havde musikken, så er det ikke sikkert, jeg stadig ville være i Livgarden. Det er kombinationen af to ting, jeg elsker: tjenesten og musikken, der gør, jeg godt kan forestille mig at tage 20 år mere i Livgarden. Og så er det en arbejdsplads med en særlig ånd – menneskerne og fællesskabet. Og med en helt unik opgave, hvor vi hver dag passer på Kongehuset.

Thomas oplever også, at danskerne glæder sig over, de er en del af bybilledet.

– Jeg oplever, at interessen for os er vokset. Da jeg startede i 2004, var der masser af plads foran Amalienborg på en regnvejrsdag. Der stod måske nogle stykker med paraplyer. I dag er der et stort publikum. Pladsen er fyldt op – både af danskere og turister. Det siger noget om, at det vi laver, betyder noget.

Læs også

Blå bog: Thomas
  • Værnepligtig i Livgarden 1999
  • Ansat som konstabel i Tambourkorpset i 2004
  • Sergentskole i 2009, taget ledelseskurser
  • Næstkommanderende i Tambourkorpset i 10 år
  • Leder af Tambourkorpset i Livgarden

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke