Julie Walton, skribent på CS

Posted on 3. september 202524. september 2025 by Julie Walton

Den 1. august tiltrådte generalløjtnant Kenneth Pedersen som direktør i Beredskabsstyrelsen. Han kommer fra en stilling som viceforsvarschef – og skal nu stå i spidsen for styrelsen. Vi har spurgt tre CS-medlemmer, hvad de tænker om skiftet – og hvilket budskab de har til den nye direktør.

Casper, faglærer og seniorsergent
Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse i Tinglev

Hvad tænkte du, da du hørte, Kenneth Pedersen blev den nye direktør?
Til at starte med vidste jeg ikke så meget om ham. Men da jeg fandt ud af, at han kommer fra et uniformeret system og selv har arbejdet sig op gennem rækkerne, tænkte jeg, at det kunne blive rigtig spændende. Det giver ham en indsigt i kulturen i en organisation som vores – noget vi måske ikke har haft på samme måde med tidligere direktører.
Han besøgte os på Center for Uddannelse, hvor han holdt en tale. Her lagde han vægt på det operative og på, at vi skal være klar til det, der kommer. Men det, jeg især bed mærke i, var, at han også fremhævede uddannelsesdelen som helt afgørende. For uden uddannelse kan vi ikke skabe forudsætningerne for det operative arbejde.
Hvad håber du, han vil prioritere som det første?
Nu hvor Beredskabsstyrelsen er ved at blive skilt – som vi kalder det - fra Forsvaret, håber jeg, han vil sikre, at vi kommer godt igennem den proces. Det handler om at få styr på budgetterne og få bodelingen på plads, så vi ved, hvad vi har at arbejde med fremadrettet.
Hvilket budskab vil du give ham på vegne af dine kollegaer?
Han er kommet godt fra start – men nu skal visionerne også føres ud i livet. Det er vigtigt, at vi ser handling bag ordene, så det ikke bare bliver flotte formuleringer, men konkrete resultater.

Hans Georg, chefsergent
Beredskabsstyrelsen Midtjylland

Hvad tænkte du, da du hørte, Kenneth Pedersen blev den nye direktør?
Jeg kendte ham ikke på forhånd, men efter at have hørt hans tiltrædelsestale blev jeg positivt overrasket. Han lagde en klar retning ud – og flere af de ting, han sagde, lød rigtig godt. Nu handler det selvfølgelig om, at det også bliver ført ud i livet. Hvis han gør, hvad han siger, kan det blive rigtig godt.
Hvad håber du, han vil prioritere som det første?
Stabilitet, fundament og retning. Siden 2013 har vi hele tiden hoppet fra tue til tue med korte forlig og konstante skift i retning. Det har skabt uvished og gjort det svært at planlægge langsigtet. Derfor håber jeg, han vil skabe den ro, vi mangler – så vi igen kan tænke og planlægge på længere sigt.
Hvilket budskab vil du give ham på vegne af dine kollegaer?
Hvis man vil kunne trække på folk, når det stormer, må man være varsom med at træffe beslutninger i hverdagen, der slider på den fleksibilitet og dedikation, som man også vil have brug for i krisesituationer. Lige nu er der ikke balance mellem de ressourcer, Beredskabsstyrelsen har, og de mål og ambitioner, der er sat. Alt for ofte er udfordringerne blevet løst ved at trække på vores fleksibilitet og beredskabsparathed – men det slider på medarbejderne. Mit budskab er derfor: Tag også beslutninger, der styrker fleksibiliteten og dedikationen, i stedet for at opbruge dem.

Lars, seniorsergent
Beredskabsstyrelsen Sjælland

Hvad tænkte du, da du hørte, Kenneth Pedersen blev den nye direktør?
Jeg blev fortrøstningsfuld. Han har erfaring fra den spidse ende, og det kan vi godt bruge. Vi er jo i 'krig' hver dag, derfor er det værdifuldt at have en direktør, der har operativ erfaring.
Hvad håber du, han vil prioritere som det første?
Jeg håber, han har sans for logistik. Det er helt afgørende. Vi mangler generelt personale på stort set alle tjenestesteder, og derfor er det vigtigt, at logistik bliver prioriteret.
Hvilket budskab vil du give ham på vegne af dine kollegaer?
Helt kort: Få støvlerne på. Kom ud og mød os i virkeligheden – der, hvor vi er.

Posted on 1. september 202524. september 2025 by Julie Walton

900 millioner kroner er sat af til civilt kompetencegivende uddannelse. Nu kan du søge – og komme i gang med at udvikle din karriere.

Derfor er det vigtigt: Uddannelse udvikler dig, giver flere muligheder både inden for og uden for Forsvaret. Ligesom det er med til at fastholde kollegaer i Forsvaret. Samtidig kan uddannelse på den lange bane betyde mere i løn.
Det sker der nu: Du kan søge midler fra opkvalificeringspuljen. Vejledning og ansøgningsskema er nu tilgængelig på HR-portalen.
Det betyder det for dig: Du får arbejdstid under uddannelse og dækket udgifter til uddannelse. Ligesom det kan styrke dine jobmuligheder – både i og uden for Forsvaret.

Nu kan du komme i gang med at uddanne dig

Er du ansat på overenskomst før 1. januar 2025, kan du søge midler fra opkvalificeringspuljen.

– Det her er en god aftale og en fantastisk mulighed for vores medlemmer. 900 millioner kroner til uddannelse er historisk mange penge og giver jer chancen for at uddanne og udvikle jer. Nu handler det bare om at komme i gang: Læg jeres karriereplaner og søg, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Mange muligheder

Puljen kan bruges til både korte og længerevarende uddannelser – fra hf-enkeltfag og erhvervsuddannelser til akademi-, diplom- og masteruddannelser.

Det kan være, du er:

korporal, der tager en erhvervsuddannelse som IT-supporter.
oversergent, der vælger en akademiuddannelse i offentlig forvaltning.
marinespecialist, der bygger videre på en diplomingeniøruddannelse og bliver civilingeniør.
overkonstabel, der læser spansk A som hf-enkeltfag for at komme ind på universitetet.
… eller noget helt andet.

Det er godt at vide

Hvem kan søge? Overenskomstansatte i Forsvaret før 1. januar 2025, som ikke har haft K35-kontrakt med CU eller tjenestemandsansættelse – og som ikke er ansat på den nye ansættelsesform K10.
Hvad kan puljen bruges til? Civilt kompetencegivende uddannelser – fx hf-enkeltfag, erhvervsuddannelse, akademi-, diplom- og masteruddannelse.
Sådan kommer du i gang: Tal med din chef, brug vejledningen og oplysningsskemaet på HR-portalen (kræver FIIN-adgang), så du kan komme i gang med dit uddannelsesforløb.
Læs mere om dine uddannelsesmuligheder

Posted on 25. august 202524. september 2025 by Julie Walton

Krigen i Ukraine har gjort droner til en vigtig del af den moderne krigsførelse. Udviklingen går stærkt – og betyder, at soldater hele tiden skal lære nye kompetencer. På Varde Kaserne er chefsergent Kristian en af dem, der arbejder med teknologien.

Derfor er det vigtigt: Droner ændrer krigsførelse og stiller nye krav til soldaternes uddannelse og faglighed.
Det sker der nu: Forsvaret har fået nye droner, og uddannelsen af dronepiloter er i gang i Efterretningsregimentet på Varde Kaserne.
Det betyder det for dig: Flere soldater skal i fremtiden kunne betjene droner – det kræver uddannelse og teknologisk flair.

Han kalder sig selv en blæksprutte. Som chefsergent i Efterretningsregimentet, Tjenestegrensafdelingen, på Varde Kaserne arbejder Kristian på tværs af regimentet – og her fylder droner mere og mere.

– Vi har både langtrækkende droner, der kan flyve dybt ind i fjendens rum, og kortrækkende droner, som vi er ved at uddanne folk i nu. Fordelen er, at du kan få billedet på lang afstand og holde øje med modstanderen, uden at han opdager det. Det giver os en styrke i forhold til at forudse, hvad vi står overfor, siger Kristian.

Ukraine sætter fart på udviklingen

Krigens erfaringer i Ukraine har gjort droner til en fast del af moderne krigsførelse – og det smitter af i Danmark.

– Før brugte man droner til at observere, men nu ser vi strike-droner, der flyver ind i mål eller kaster granater. Udviklingen er gået stærkt, og vi kigger meget mod Ukraine for at lære. Vi ser f.eks. relay-droner, hvor signalet hopper fra drone til drone i stedet for direkte fra operatøren. Det er noget, vi også må se på i Danmark, forklarer Kristian og tilføjer:

– Og så ser vi også ind i andre funktioner fra Ukraine. En drone er jo ikke bare flyvende, men også kørende. I Ukraine anvender man også droneteknologi til at transportere sårede folk væk fra kamppladsen eller til at få leveret ammunition, fortæller Kristian.

Samtidig er kampen mod fjendens droner en ny del af opgaven.

– Vi skal også finde ud af, hvordan vi beskytter os imod droner. I Ukraine ser vi et væld af FPV-droner, der kan ramme kampvogne eller smide granater. Lige nu har vi ikke meget, der kan gøre noget ved det, men vi arbejder blandt andet med jamming og andre modforanstaltninger, siger han.

Teknologi med kort levetid

Udviklingen betyder også, at dronerne hurtigt bliver forældede. For soldaterne betyder det, at man hele tiden skal kunne sætte sig ind i ny teknologi – og være klar til at lære igen, når næste generation droner kommer ind.

– En drone har måske en levetid på fem år, og så skal vi købe nye. Derfor er vi nødt til hele tiden at følge udviklingen tæt, deltage på messer og have fokus på, hvad vi skal kunne i morgen. Det er en udfordring – men også en del af virkeligheden, når man arbejder med ny teknologi, fortæller Kristian.

I Danmark er de nye droner netop rullet ud og regnes for en stærk kapacitet. De er blandt andet udviklet af danske firmaer og bliver også brugt i Ukraine. Men vi er endnu ikke så langt som de ukrainske styrker, der arbejder med FPV-droner til angreb og granatkastere. Herhjemme bruger Forsvaret i stedet simulation til at træne på området.

Eksempler på droner i Forsvaret

JUMP® 20
En langtrækkende drone. Den kan flyve op til 185 km og være i luften i mere end 13 timer. Det er en større VTOL fastvinge-drone, der bruges til avanceret efterretning, overvågning og rekognoscering.

Puma^TM 3 AE
En kortrækkende drone. Den har en rækkevidde på 20–60 km og en flyvetid på op til 3 timer. Den er håndkastet/let at opsende og bruges tættere på enhederne i felten. Pumaen er under udskiftning.

Sådan bliver du dronepilot

At arbejde med droner kræver både uddannelse og teknisk flair.

– Uddannelsen tager i øjeblikket to måneder på fabrikskursus i USA, når det gælder de nye langtrækkende droner. Vi uddanner i de kortrækkende droner herhjemme, forklarer Kristian.

Men først skal man ansøge om at blive sergent i UAS-kompagniet i Varde.

– Man skal have interesse for teknologi og kunne sætte sig ind i nye systemer. Vi kan forme folk fra bunden, hvis de har flair og lyst. Vi ved, at gamere ofte har en fordel, fordi de kan multitaske og er vant til at arbejde med joystick og skærme, siger han.

Posted on 13. august 202524. september 2025 by Julie Walton

Forsvaret har brug for at fastholde erfarne folk. I Livgarden viser Thomas, hvordan kombinationen af meningsfuld tjeneste, musik og stærke traditioner kan få medarbejdere til at blive i 20 år – og se frem til 20 mere.

Derfor er det vigtigt: Forsvaret har brug for at fastholde dygtige folk med erfaring – og det kræver meningsfulde jobs.
Det sker nu: Thomas har rundet 20 år i Livgarden, arbejder som leder af Tambourkorpset og har ingen planer om at stoppe.
Hvad betyder det for dig? Du kan både gøre karriere og følge dine passioner i Forsvaret.

Et kald, der begyndte med marchmusik

Seniorsergent Thomas’ hverdag er fyldt med opgaver – fra at lede og dirigere Tambourkorpset til at planlægge den musiske tjeneste og gå foran korpset som tambourmajor.

– Det ligger dybt i ens hjerteblod at være garder. Det er ens DNA. Jeg har været her i omkring 20 år. For mig er det en god kombination af at gøre tjeneste og arbejde med musik. Jeg brænder for musik. Musikken er ikke noget jeg laver – det er en del af, hvem jeg er. Jeg har spillet trommer, siden jeg var knægt. Marchmusik er en stilart – ligesom jazz, pop og rock er, fortæller Thomas.

En musikalsk vagt i verdensklasse

Hver dag spiller Tambourkorpset i gaderne – foran Kongehuset og et stort publikum.

– Det giver mening at spille for København hver eneste dag. Vi rammer både turister og danskere. Det er kulturarv, vi er med til at bære videre. Vi har eksisteret siden 1658. Snart 370 år, siger Thomas.

Musikken gør forskellen – også for fremtiden. Det er kombinationen af musikken og opgaven, der driver og motiverer ham:

– Hvis jeg ikke havde musikken, så er det ikke sikkert, jeg stadig ville være i Livgarden. Det er kombinationen af to ting, jeg elsker: tjenesten og musikken, der gør, jeg godt kan forestille mig at tage 20 år mere i Livgarden. Og så er det en arbejdsplads med en særlig ånd – menneskerne og fællesskabet. Og med en helt unik opgave, hvor vi hver dag passer på Kongehuset.

Thomas oplever også, at danskerne glæder sig over, de er en del af bybilledet.

– Jeg oplever, at interessen for os er vokset. Da jeg startede i 2004, var der masser af plads foran Amalienborg på en regnvejrsdag. Der stod måske nogle stykker med paraplyer. I dag er der et stort publikum. Pladsen er fyldt op – både af danskere og turister. Det siger noget om, at det vi laver, betyder noget.

Læs også

Læs artiklen: Fra kongehuset til musikalske parader: Livgarden, et særligt sted

Blå bog: Thomas

Værnepligtig i Livgarden 1999
Ansat som konstabel i Tambourkorpset i 2004
Sergentskole i 2009, taget ledelseskurser
Næstkommanderende i Tambourkorpset i 10 år
Leder af Tambourkorpset i Livgarden

Posted on 9. juli 202524. september 2025 by Julie Walton

Da PTSD ændrede alt, tog CS over og sikrede Peter både støtte, tryghed og en erstatning på 1,5 millioner kroner. For Peter gjorde hjælpen forskellen mellem at klare den – og gå ned.

Udfordringen: PTSD gjorde hverdagen svær – og Peter kunne ikke overskue sin sag.
Udviklingen:CS trådte til, tog over og førte sagen – så Peter kunne fokusere på at få det bedre.
Udfaldet: Over 1,5 mio. kr. i samlet erstatning og en følelse af anerkendelse og lettelse.

Forestil dig, at du sover dårligt. Du har flashbacks. Du får det dårligt, bare ved at træde ind ad døren på dit tjenestested. Sådan var det for det CS-medlem Peter, der i dag har fået tilkendt en millionerstatning for varigt mén og erhvervsevnetab.

– En dag sagde en kollega, min kammerat, til mig ’Nu bliver du nødt til at trække i nødbremsen, for du har brug for hjælp. Og det er vigtigt, at du får CS med ind over,’ siger Peter.

Peter har PTSD og arbejdede på det tidspunkt stadig i Forsvaret.

– Når man er tjenestegørende, så er det svært at sige, ’Nu kan jeg ikke mere’. For man har en masse bekymringer: Hvad med økonomien? Mine drømme? Mit eksistensgrundlag? Men jeg ringede til CS, og det blev starten på et sagsforløb på omkring tre år, siger han.

Da alt blev for meget, trådte CS til

CS-advokat Mette Lind-Hansen husker, hvad hun tænkte, da hun fik sagen.

– Vi vidste med det samme, at han havde brug for hjælp. Han var for dårlig til selv at kunne overskue sagen. Derfor tog vi over, så han selv skulle gøre så lidt som muligt og ikke bekymre sig, siger hun og tilføjer:

– Jeg indsamlede dokumentation og havde kontakten til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Så kunne medlemmet føle sig tryg ved, at jeg fortalte alt det videre, som han skulle vide på en overskuelig måde.

Sagen handlede om at få genoptaget en tidligere arbejdsskadesag, fordi medlemmets tilstand var blevet markant forværret.

– Da jeg gennemgik materialet, var der ingen tvivl: Han var blevet langt dårligere. Alt pegede på, at han som minimum skulle have en højere méngrad og på sigt måske erstatning for erhvervsevnetab, forklarer Mette Lind-Hansen.

Om varigt mén og erhvervsevnetab

Varigt mén: Et mål for de helbredsmæssige følger af en skade. Du får udbetalt et beløb, der dækker arbejdsskaden, som giver varige daglige helbredsmæssige problemer.
Erhvervsevnetab: Det er en økonomisk vurdering af, hvor meget du har ret til i erstatning for tab af erhvervsevne.

En fast klippe giver ro

Peter er ikke i tvivl om, at det var godt, han kontaktede CS.

– Når man står i sådan en situation, så er man kamppresset. Man aner knap nok hvilken dag på ugen, det er. Man skal have et godt helbred for at have det rigtig, rigtig dårligt. For der er mange bump på vejen. Og man kan føle sig usikker og overladt til sig selv. Derfor har det været vigtigt for mig at have Mette, fortæller Peter og supplerer:

– Hun er et fast holdepunkt. En klippe. En man altid kan ringe til og tage en snak. Hun lytter, sparrer og tager affære. Og så falder man til ro igen. For man ved, at tingene foregår rigtigt. Hun har juraen og kender reglerne. Det giver tryghed.

En sejr – og en anerkendelse

Efter omkring 3 år er sagsforløbet afsluttet. Afgørelsen er: méngraden steg fra 10 % til 20 %, og erhvervsevnetabet blev vurderet til 90 %. Det gav en erstatning på over en halv million kroner for varigt mén og over en million kroner i erstatning for tabt erhvervsevne. Samlet set er det ca. 1,5 million kroner til medlemmet.

– Han blev rigtig glad og lettet. For det betyder noget at få en anerkendelse af, at der er noget galt – at det ikke bare er noget, man bilder sig ind, siger Mette Lind-Hansen.

Og afgørelsen er til at mærke.

– Inden jeg trak i nødbremsen, havde jeg en masse bekymringer. Så det føles som en stor byrde, der forsvinder fra mine skuldre. En lettelse. Jeg føler både mit humør og min livslyst er blevet større. Nu har jeg fået ro, deler Peter.

Afgørelsen er også vigtig for CS.

– Jeg er meget tilfreds og glad for afgørelsen. Det er vigtigt, at CS har kunne støtte medlemmet hele vejen og sørget for, at han får det, han har krav på, understreger advokaten.

Er du i samme situation? Sådan hjælper CS dig

Lige nu har CS omkring 80 aktive arbejdsskadesager, hvor PTSD spiller en rolle. Hvis du står i en lignende situation, kan CS også hjælpe dig.

Peter sender en opfordring til andre CS-medlemmer.

– Havde jeg ikke trukket i nødbremsen og rakt ud til CS, så tror jeg ikke, at jeg var blevet meget ældre. Hjælpen gør, jeg overlevede. Hvis andre CS-medlemmer står i samme situation så kontakt CS. For der er lys på den anden side af tunnelen. Og det er vigtigt at have CS – en som Mette – med i det. Men husk også, det er vigtigt at række ud til kollegaer og kammerater.

Det er godt at vide

Du skal have stillet diagnosen PTSD for at få sagen anerkendt.
Anmeld din skade hurtigst muligt.
Hvis din sag bliver afvist, kan du få den genoptaget. Der er dog en forældelsesfrist på 5 år fra den første afgørelse. CS kan vejlede om, hvorvidt vi mener, der er fagligt grundlag for at anke.
Du kan altid kontakte CS, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp.

CS-medlemmet er anonymiseret og hedder ikke Peter i virkeligheden.

Posted on 7. juli 202524. september 2025 by Julie Walton

Sommeren er her – og CS har samlet inspiration til ører og øjne. Her får du både CS’ anbefalinger og formanden og næstformandens favoritter. God fornøjelse – og god sommer!

Formanden anbefaler

Formanden kan godt lide at lytte – både til lydbøger og podcasts.

– Jeg vil anbefale ‘1000-årsriget’ – den har jeg hørt to gange. Særligt lydbogen læst op af Bjarne Henriksen. Han får mig til at leve mig helt ind i universet med vikinger, slåskampe og intriger, siger formanden, der også har en ny bog og en podcastserie på sommerens program:

– Ken Follett kan noget med både spænding og historie. Jeg har læst flere af hans bøger og kan godt lide hans måde at skrive på. I ferien skal jeg læse spændingsdramaet ‘De fem løvers dal’. Og så skal jeg lytte til podcastserien ‘Ubegribeligt’ med Huxi Bach – han prøver at gøre det ubegribelige lidt mere forståeligt. Alt fra selvmordsmyrer til atomkrig, siger formanden og tilføjer:

– Podcastserien ’Historien om alt’ fra DR kan også anbefales. Den er festlig, sjov – og man lærer noget af den.

Næstformanden anbefaler

Næstformand Ronni Pedersen anbefaler ‘Forsvarsløs – Når den største trussel kommer indefra’.

– Det er en personlig beretning fra journalist Peter Ernstved Rasmussen, som har fulgt Forsvaret tæt i mange år. En vigtig bog, når vi taler om, hvordan vi får et stærkere og mere kampdygtigt forsvar, siger han.

– Du kan også lytte til podcasten, hvor formanden og jeg taler om nogle af bogens pointer: Forsvaret er ikke kollapset, men her er 5 store frustrationer for medlemmerne.

Han ser også frem til at læse ‘I statens hemmelige tjeneste’ af Jacob Kaarsbo og Steffen McGhie samt ‘Skygger på Silkevejen’ af Lars Findsen og Jacob Weinreich.

– Det lyder som spændende bøger – og særligt relevante, fordi FE spiller en vigtig rolle i den sikkerhedspolitiske situation, vi står i lige nu, siger han.

CS anbefaler: Tag podcast i ørerne

Lyt til CS’ podcasts og følg vores podcastkanal KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcast.

Fik du læst?

Posted on 4. juli 202524. september 2025 by Julie Walton

Forsvarsministeren, forsvarschefen og departementschefen var i dag samlet til møde med CS og en række andre organisationer om arbejdsmiljøet i Forsvaret. CS næstformand Ronni Pedersen glæder sig over, at ministeren tager både sagen og arbejdsgruppen alvorligt – og lægger op til et tættere samarbejde.

I dag deltog CS næstformand Ronni Pedersen i endnu et vigtigt møde om arbejdsmiljøet i Forsvaret – hvor virkeligheden flere steder er nedslidte bygninger, skimmelsvamp og utilstrækkelig ventilation.

Denne gang sad både forsvarsministeren, forsvarschefen og departementschefen med ved bordet. Mødet var en opfølgning på det tidligere møde, hvor CS sammen med HOD, HKKF, Dansk Metal, Teknisk Landsforbund og HK Stat drøftede arbejdsmiljøudfordringerne med forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

– Jeg er glad for, at forsvarsministeren tager arbejdsmiljøet – og arbejdsgruppen – alvorligt og har inviteret til møde med både forsvarschefen og departementschefen. Det sender et vigtigt signal, siger Ronni Pedersen.

– Vi fortalte tydeligt, hvilke områder vi mener skal prioriteres. Der var en god og åben dialog, og vi oplevede, at både ministeren og forsvarschefen lytter og forstår alvoren. Nu handler det om at omsætte det til konkret handling.

Vi vil med hele vejen

På mødet fortalte forsvarschefen, at man allerede er i gang med mange af de nødvendige tiltag, og at det er en proces. Ministeren lagde op til, at arbejdsgruppen fremover inddrages mere systematisk – herunder med et opfølgende møde inden for et halvt år og et fast årligt møde.

– Det er positivt, og vi er klar. Vi vil gerne være med hele vejen – og det kræver, at vi bliver inddraget løbende. For det er vigtigt, at vi minder hinanden om, hvad der skal gøres – og får fulgt op med handling, siger Ronni Pedersen.

Anbefalingerne blev taget godt imod på mødet, og CS ser frem til, at de nu bliver omsat til handling.

– Tak til alle i arbejdsgruppen for det gode samarbejde – og til ministeren, forsvarschefen og departementschefen for at lytte, siger Ronni Pedersen.

Anbefalinger

På mødet fremlagde arbejdsgruppen seks anbefalinger til forbedringer af arbejdsmiljøet i Forsvaret.

1. Større lokal inddragelse: Brug den lokale viden og erfaringer: Arbejdsmiljøgrupper og samarbejdsudvalg skal kunne fremlægge forslag.

2. Overholdelse af arbejdsmiljøloven: Styrk det forebyggende arbejde og inddrag arbejdsmiljøorganisationen.

3. Øget lokal beslutningskompetence: Flyt beslutninger tættere på tjenestestederne, så planerne ikke bremses af tunge procedurer.

4. Faste arbejdsmiljørådgivere: Indfør fuldtidsstillinger med relevant faglige kompetencer på hvert tjenestested.

5. Underudvalg vedrørende Arbejdsmiljø (UVA): Underudvalget vedrørende UVA bør udskilles fra Center for HR-jura og Arbejdsmiljø (CJA) og fungere selvstændigt under Hovedsamarbejdsudvalget (HSU).

6. Fast følgegruppe om ETAB og arbejdsmiljø: Nedsæt en følgegruppe med repræsentanter fra hver organisation. Den skal have eget kommissorium uden for den eksisterende struktur. Gruppen skal mødes to gange årligt og sikre gensidig orientering mellem ledelse og organisationerne.

Posted on 3. juli 202524. september 2025 by Julie Walton

598 medlemmer har fået penge tilbage, efter CS og CO10 har dokumenteret, at medlemmerne fejlagtigt er blevet modregnet i deres funktionsvederlag. Forsvaret anerkender fejlen og betaler en historisk bod til CS på 75.000 kr.

Derfor er det vigtigt: 598 medlemmer er blevet modregnet for friheder, ferie og sygdom i deres løn for deres funktion i højere stilling, da Forsvaret har brugt en forældet aftale i over to år. Derfor har CS – i samarbejde med CO10 – rejst en kollektiv sag.
Det sker der nu: Forsvaret anerkender fejlen. CS-medlemmers løn er blevet efterreguleret med 786.000 kr. og Forsvaret betaler bod på 75.000 kr.
Det betyder det for dig: Sagen viser, at fælles pres fra CS og CO10 virker.

Sagen begyndte i sommeren 2022 med en henvendelse fra et medlem. I dag – næsten tre år senere – har Forsvaret erkendt, at de har brudt aftalen om vederlag for funktion i højere stilling i 598 medlemmers tilfælde. Altså det tillæg, medlemmer får for at løse opgaver, der hører til en højere stilling, end den man er ansat i. Det har resulteret i en tilbagebetaling af 786.000 kr. plus morarente til de medlemmer, der er blevet snydt for penge.

– Jeg husker tydeligt, at det var en af de første sager, der landede på mit bord, da jeg startede i CS. Et medlem undrede sig, og jeg begyndte at grave i sagen. Og det viste sig, at der var tale om mange af vores medlemmer, der var blevet snydt. Det blev starten på en langstrakt og vigtig sag, fortæller CS’ faglige konsulent Jesper Østergaard.

CS har presset på gennem møder, henvendelser og formelle klager i samarbejdet med CO10. Og nu – efter forhandlinger med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen – er det ikke bare blevet løst. Det er blevet anerkendt.

– Forsvaret havde brugt en forældet aftale fra 2011, selvom en ny aftale trådte i kraft 1. maj 2022. En bod på 75.000 kr. understreger, af Forsvaret erkender sin fejl. Det er en principiel sejr – og det er en historisk bod, CS har fået. Vi har holdt fast hele vejen – og det er kommet vores medlemmer til gode, fortæller Jesper Østergaard.

Henvendelsen, der fik lavinen til at rulle

CS-medlem Rasmus undrede sig, da han kiggede på sin lønseddel.

– Jeg kunne se, at der blev trukket penge, når jeg havde fri – både under ferie, sygdom og andre fridage. Derfor kontaktede jeg CS, fortæller oversergent Rasmus.

Det skulle vise sig at få betydning for langt flere. Knap 600 kollegaer var ramt af den samme fejl.

– Jeg fandt først ud af i 2024, at det drejede sig om så mange af mine kollegaer. Selvom Forsvaret hurtigt anerkendte fejlen, har det været en virkelig lang behandlingstid. Så jeg er glad for, at det endelig er lykkedes. For det her er en principsag. Og det er en fed følelse, at noget, jeg satte i gang, har hjulpet så mange. Nu er der blevet rettet op på en generel fejl, siger Rasmus.

CS formand: Aftaler skal overholdes

CS formand Jesper Korsgaard Hansen er tilfreds med resultatet.

– En aftale er en aftale. Når vi står i en situation som denne, er det afgørende, at vi holder fast, så der bliver rettet op, når der begås fejl, og vores medlemmer ikke bliver snydt for penge. Og med dette resultat sender vi et klart signal om, at vi følger sagerne til dørs – og at vi ikke accepterer dårlig forvaltning, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Hvad er funktionsvederlaget?

Når du midlertidigt løser opgaver, der hører til en højere stilling end din egen, f.eks. hvis du som oversergent midlertidigt varetager en seniorsergentstilling, så har du ret til et løntillæg. Det kaldes funktionsvederlag. Tillægget skal også udbetales, når du har ferie, frihed eller er syg. I denne sag havde Forsvaret trukket i det under fravær – og det er i strid med aftalen.

Posted on 3. juli 202524. september 2025 by Julie Walton

Fremover bliver der ikke længere forskel på frokostprisen i Forsvaret. Et prisloft på 36 kr. gælder nu i hele landet – efter pres fra CS.

Der har længe været stor forskel på kantinepriserne – til stor frustration for mange ansatte. Det hele begyndte med en henvendelse fra et af vores medlemmer:
“Kan det være rigtigt, at det er billigere at spise i Forsvarets kantine på Holmens Kanal?”

Nej, mente CS. Priserne bør være ens, uanset hvor i landet man spiser sin frokost.

Siden da har CS arbejdet for ligestilling i kantinepriserne – og nu er der endelig kommet handling bag ordene.

Fra 1. oktober 2025 bliver der indført ens priser i alle Forsvarets kantiner. Det betyder et prisloft på 36 kr. for frokost – uanset om man spiser på Holmens Kanal eller i en kantine i felten. Det glæder CS, for det har vi kæmpet for længe.

– Vi har været vedholdende, for det har været en meget langsommelig proces. Og jeg er meget glad for, at det endelig er lykkedes, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Formanden sender også en opfordring til arbejdsgiver:

– Jeg har en klar forventning om, at arbejdsgiver nu hurtigt informerer både chefer og medarbejdere om ændringerne. De skal frem i skoene og melde klart ud.

Posted on 1. juli 202524. september 2025 by Julie Walton

Du har mulighed for at vælge 12 %-ordningen i stedet for ferie med løn – men husk, du skal tilmelde dig inden fristen: 31. juli, hvis du er forudlønnet, og 31. august, hvis du er bagudlønnet. Valget gælder for et ferieår ad gangen.

Derfor er det vigtigt

I stedet for ferie med løn og den særlige feriegodtgørelse på 2,02 % kan du vælge at få 12 % i feriegodtgørelse af din løn.
Det kan være en fordel, hvis du i optjeningsåret forventer at få uregelmæssigt ulempetillæg eller over-/merarbejde udbetalt, der ikke indgår i beregningen af løn under ferie. I så fald kan 12 %-ordningen udgøre et højere samlet beløb end ferie med løn.

Det sker der nu

Det er op til dig at vurdere, om ordningen passer til din situation. Hvis du vælger 12 %-ordningen, holder du ferie uden løn – og i stedet får du 12 % i feriegodtgørelse, som arbejdsgiver indbetaler til din FerieKonto.
Du tilmelder dig via Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse på FIIN ved at udfylde blanketten ”Anmod om 12 % feriegodtgørelse”. Du får en bekræftelse i din e-Boks.
Når du først har tilmeldt dig, gælder valget for hele ferieåret – og du skal tilmelde dig igen, hvis du vil fortsætte næste år.

Det betyder det for dig

Hvis du vælger 12 %-ordningen, får du stadig løntillæg (Store Bededagstillægget).
Vær dog opmærksom på, at arbejdsgiver kan ændre i planlagte opgaver og udbetalinger. Derfor kan dine forventninger til fx tillæg og over-/merarbejde ændre sig.

Vil du vide mere – eller tilmelde dig?

Valget om ferie uden løn er en personlig beslutning, og derfor tilbyder CS ikke rådgivning om, hvorvidt du skal vælge ordningen eller ej.

Du kan læse mere om ordningen og udfylde blanketten via FIIN (kræver FIIN-adgang)

Casper, faglærer og seniorsergent Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse i Tinglev

Hans Georg, chefsergent Beredskabsstyrelsen Midtjylland

Lars, seniorsergentBeredskabsstyrelsen Sjælland