Da PTSD ændrede alt, tog CS over og sikrede Peter både støtte, tryghed og en erstatning på 1,5 millioner kroner. For Peter gjorde hjælpen forskellen mellem at klare den – og gå ned.

  • Udfordringen: PTSD gjorde hverdagen svær – og Peter kunne ikke overskue sin sag.

  • Udviklingen:CS trådte til, tog over og førte sagen – så Peter kunne fokusere på at få det bedre.

  • Udfaldet: Over 1,5 mio. kr. i samlet erstatning og en følelse af anerkendelse og lettelse.

Forestil dig, at du sover dårligt. Du har flashbacks. Du får det dårligt, bare ved at træde ind ad døren på dit tjenestested. Sådan var det for det CS-medlem Peter, der i dag har fået tilkendt en millionerstatning for varigt mén og erhvervsevnetab.

– En dag sagde en kollega, min kammerat, til mig ’Nu bliver du nødt til at trække i nødbremsen, for du har brug for hjælp. Og det er vigtigt, at du får CS med ind over,’ siger Peter.

Peter har PTSD og arbejdede på det tidspunkt stadig i Forsvaret.

– Når man er tjenestegørende, så er det svært at sige, ’Nu kan jeg ikke mere’. For man har en masse bekymringer: Hvad med økonomien? Mine drømme? Mit eksistensgrundlag? Men jeg ringede til CS, og det blev starten på et sagsforløb på omkring tre år, siger han.

Da alt blev for meget, trådte CS til

CS-advokat Mette Lind-Hansen husker, hvad hun tænkte, da hun fik sagen.

– Vi vidste med det samme, at han havde brug for hjælp. Han var for dårlig til selv at kunne overskue sagen. Derfor tog vi over, så han selv skulle gøre så lidt som muligt og ikke bekymre sig, siger hun og tilføjer:

– Jeg indsamlede dokumentation og havde kontakten til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Så kunne medlemmet føle sig tryg ved, at jeg fortalte alt det videre, som han skulle vide på en overskuelig måde.

Sagen handlede om at få genoptaget en tidligere arbejdsskadesag, fordi medlemmets tilstand var blevet markant forværret.

– Da jeg gennemgik materialet, var der ingen tvivl: Han var blevet langt dårligere. Alt pegede på, at han som minimum skulle have en højere méngrad og på sigt måske erstatning for erhvervsevnetab, forklarer Mette Lind-Hansen.

Om varigt mén og erhvervsevnetab
  • Varigt mén: Et mål for de helbredsmæssige følger af en skade. Du får udbetalt et beløb, der dækker arbejdsskaden, som giver varige daglige helbredsmæssige problemer.
  • Erhvervsevnetab: Det er en økonomisk vurdering af, hvor meget du har ret til i erstatning for tab af erhvervsevne.

En fast klippe giver ro

Peter er ikke i tvivl om, at det var godt, han kontaktede CS.

– Når man står i sådan en situation, så er man kamppresset. Man aner knap nok hvilken dag på ugen, det er. Man skal have et godt helbred for at have det rigtig, rigtig dårligt. For der er mange bump på vejen. Og man kan føle sig usikker og overladt til sig selv. Derfor har det været vigtigt for mig at have Mette, fortæller Peter og supplerer:

– Hun er et fast holdepunkt. En klippe. En man altid kan ringe til og tage en snak. Hun lytter, sparrer og tager affære. Og så falder man til ro igen. For man ved, at tingene foregår rigtigt. Hun har juraen og kender reglerne. Det giver tryghed.  

En sejr – og en anerkendelse

Efter omkring 3 år er sagsforløbet afsluttet. Afgørelsen er: méngraden steg fra 10 % til 20 %, og erhvervsevnetabet blev vurderet til 90 %. Det gav en erstatning på over en halv million kroner for varigt mén og over en million kroner i erstatning for tabt erhvervsevne. Samlet set er det ca. 1,5 million kroner til medlemmet.

– Han blev rigtig glad og lettet. For det betyder noget at få en anerkendelse af, at der er noget galt – at det ikke bare er noget, man bilder sig ind, siger Mette Lind-Hansen.

Og afgørelsen er til at mærke.

– Inden jeg trak i nødbremsen, havde jeg en masse bekymringer. Så det føles som en stor byrde, der forsvinder fra mine skuldre. En lettelse. Jeg føler både mit humør og min livslyst er blevet større. Nu har jeg fået ro, deler Peter.

Afgørelsen er også vigtig for CS.

– Jeg er meget tilfreds og glad for afgørelsen. Det er vigtigt, at CS har kunne støtte medlemmet hele vejen og sørget for, at han får det, han har krav på, understreger advokaten.

Er du i samme situation? Sådan hjælper CS dig

Lige nu har CS omkring 80 aktive arbejdsskadesager, hvor PTSD spiller en rolle. Hvis du står i en lignende situation, kan CS også hjælpe dig.

Peter sender en opfordring til andre CS-medlemmer.

– Havde jeg ikke trukket i nødbremsen og rakt ud til CS, så tror jeg ikke, at jeg var blevet meget ældre. Hjælpen gør, jeg overlevede. Hvis andre CS-medlemmer står i samme situation så kontakt CS. For der er lys på den anden side af tunnelen. Og det er vigtigt at have CS – en som Mette – med i det. Men husk også, det er vigtigt at række ud til kollegaer og kammerater.

Det er godt at vide
  • Du skal have stillet diagnosen PTSD for at få sagen anerkendt.
  • Anmeld din skade hurtigst muligt.
  • Hvis din sag bliver afvist, kan du få den genoptaget. Der er dog en forældelsesfrist på 5 år fra den første afgørelse. CS kan vejlede om, hvorvidt vi mener, der er fagligt grundlag for at anke.
  • Du kan altid kontakte CS, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp.


CS-medlemmet er anonymiseret og hedder ikke Peter i virkeligheden.

Sommeren er her – og CS har samlet inspiration til ører og øjne. Her får du både CS’ anbefalinger og formanden og næstformandens favoritter. God fornøjelse – og god sommer!

Formanden anbefaler

Formanden kan godt lide at lytte – både til lydbøger og podcasts.

– Jeg vil anbefale ‘1000-årsriget’ – den har jeg hørt to gange. Særligt lydbogen læst op af Bjarne Henriksen. Han får mig til at leve mig helt ind i universet med vikinger, slåskampe og intriger, siger formanden, der også har en ny bog og en podcastserie på sommerens program:

– Ken Follett kan noget med både spænding og historie. Jeg har læst flere af hans bøger og kan godt lide hans måde at skrive på. I ferien skal jeg læse spændingsdramaet ‘De fem løvers dal’. Og så skal jeg lytte til podcastserien ‘Ubegribeligt’ med Huxi Bach – han prøver at gøre det ubegribelige lidt mere forståeligt. Alt fra selvmordsmyrer til atomkrig, siger formanden og tilføjer:

– Podcastserien ’Historien om alt’ fra DR kan også anbefales. Den er festlig, sjov – og man lærer noget af den.

Næstformanden anbefaler

Næstformand Ronni Pedersen anbefaler ‘Forsvarsløs – Når den største trussel kommer indefra’.

– Det er en personlig beretning fra journalist Peter Ernstved Rasmussen, som har fulgt Forsvaret tæt i mange år. En vigtig bog, når vi taler om, hvordan vi får et stærkere og mere kampdygtigt forsvar, siger han.

– Du kan også lytte til podcasten, hvor formanden og jeg taler om nogle af bogens pointer: Forsvaret er ikke kollapset, men her er 5 store frustrationer for medlemmerne.

Han ser også frem til at læse ‘I statens hemmelige tjeneste’ af Jacob Kaarsbo og Steffen McGhie samt ‘Skygger på Silkevejen’ af Lars Findsen og Jacob Weinreich.

– Det lyder som spændende bøger – og særligt relevante, fordi FE spiller en vigtig rolle i den sikkerhedspolitiske situation, vi står i lige nu, siger han.

CS anbefaler: Tag podcast i ørerne

Lyt til CS’ podcasts og følg vores podcastkanal KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcast.

Fik du læst?

Forsvarsministeren, forsvarschefen og departementschefen var i dag samlet til møde med CS og en række andre organisationer om arbejdsmiljøet i Forsvaret. CS næstformand Ronni Pedersen glæder sig over, at ministeren tager både sagen og arbejdsgruppen alvorligt – og lægger op til et tættere samarbejde.

I dag deltog CS næstformand Ronni Pedersen i endnu et vigtigt møde om arbejdsmiljøet i Forsvaret – hvor virkeligheden flere steder er nedslidte bygninger, skimmelsvamp og utilstrækkelig ventilation.

Denne gang sad både forsvarsministeren, forsvarschefen og departementschefen med ved bordet. Mødet var en opfølgning på det tidligere møde, hvor CS sammen med HOD, HKKF, Dansk Metal, Teknisk Landsforbund og HK Stat drøftede arbejdsmiljøudfordringerne med forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

– Jeg er glad for, at forsvarsministeren tager arbejdsmiljøet – og arbejdsgruppen – alvorligt og har inviteret til møde med både forsvarschefen og departementschefen. Det sender et vigtigt signal, siger Ronni Pedersen.

– Vi fortalte tydeligt, hvilke områder vi mener skal prioriteres. Der var en god og åben dialog, og vi oplevede, at både ministeren og forsvarschefen lytter og forstår alvoren. Nu handler det om at omsætte det til konkret handling.

Vi vil med hele vejen

På mødet fortalte forsvarschefen, at man allerede er i gang med mange af de nødvendige tiltag, og at det er en proces. Ministeren lagde op til, at arbejdsgruppen fremover inddrages mere systematisk – herunder med et opfølgende møde inden for et halvt år og et fast årligt møde.

– Det er positivt, og vi er klar. Vi vil gerne være med hele vejen – og det kræver, at vi bliver inddraget løbende. For det er vigtigt, at vi minder hinanden om, hvad der skal gøres – og får fulgt op med handling, siger Ronni Pedersen.

Anbefalingerne blev taget godt imod på mødet, og CS ser frem til, at de nu bliver omsat til handling.

– Tak til alle i arbejdsgruppen for det gode samarbejde – og til ministeren, forsvarschefen og departementschefen for at lytte, siger Ronni Pedersen.

Anbefalinger

På mødet fremlagde arbejdsgruppen seks anbefalinger til forbedringer af arbejdsmiljøet i Forsvaret.

1. Større lokal inddragelse: Brug den lokale viden og erfaringer: Arbejdsmiljøgrupper og samarbejdsudvalg skal kunne fremlægge forslag.

2. Overholdelse af arbejdsmiljøloven: Styrk det forebyggende arbejde og inddrag arbejdsmiljøorganisationen.

3. Øget lokal beslutningskompetence: Flyt beslutninger tættere på tjenestestederne, så planerne ikke bremses af tunge procedurer.

4. Faste arbejdsmiljørådgivere: Indfør fuldtidsstillinger med relevant faglige kompetencer på hvert tjenestested.

5. Underudvalg vedrørende Arbejdsmiljø (UVA): Underudvalget vedrørende UVA bør udskilles fra Center for HR-jura og Arbejdsmiljø (CJA) og fungere selvstændigt under Hovedsamarbejdsudvalget (HSU).

6. Fast følgegruppe om ETAB og arbejdsmiljø: Nedsæt en følgegruppe med repræsentanter fra hver organisation. Den skal have eget kommissorium uden for den eksisterende struktur. Gruppen skal mødes to gange årligt og sikre gensidig orientering mellem ledelse og organisationerne.

598 medlemmer har fået penge tilbage, efter CS og CO10 har dokumenteret, at medlemmerne fejlagtigt er blevet modregnet i deres funktionsvederlag. Forsvaret anerkender fejlen og betaler en historisk bod til CS på 75.000 kr.

  • Derfor er det vigtigt: 598 medlemmer er blevet modregnet for friheder, ferie og sygdom i deres løn for deres funktion i højere stilling, da Forsvaret har brugt en forældet aftale i over to år. Derfor har CS – i samarbejde med CO10 – rejst en kollektiv sag.

  • Det sker der nu: Forsvaret anerkender fejlen. CS-medlemmers løn er blevet efterreguleret med 786.000 kr. og Forsvaret betaler bod på 75.000 kr.

  • Det betyder det for dig: Sagen viser, at fælles pres fra CS og CO10 virker.

Sagen begyndte i sommeren 2022 med en henvendelse fra et medlem. I dag – næsten tre år senere – har Forsvaret erkendt, at de har brudt aftalen om vederlag for funktion i højere stilling i 598 medlemmers tilfælde. Altså det tillæg, medlemmer får for at løse opgaver, der hører til en højere stilling, end den man er ansat i. Det har resulteret i en tilbagebetaling af 786.000 kr. plus morarente til de medlemmer, der er blevet snydt for penge.

– Jeg husker tydeligt, at det var en af de første sager, der landede på mit bord, da jeg startede i CS. Et medlem undrede sig, og jeg begyndte at grave i sagen. Og det viste sig, at der var tale om mange af vores medlemmer, der var blevet snydt. Det blev starten på en langstrakt og vigtig sag, fortæller CS’ faglige konsulent Jesper Østergaard.

CS har presset på gennem møder, henvendelser og formelle klager i samarbejdet med CO10. Og nu – efter forhandlinger med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen – er det ikke bare blevet løst. Det er blevet anerkendt.

– Forsvaret havde brugt en forældet aftale fra 2011, selvom en ny aftale trådte i kraft 1. maj 2022. En bod på 75.000 kr. understreger, af Forsvaret erkender sin fejl. Det er en principiel sejr – og det er en historisk bod, CS har fået. Vi har holdt fast hele vejen – og det er kommet vores medlemmer til gode, fortæller Jesper Østergaard.

Henvendelsen, der fik lavinen til at rulle

CS-medlem Rasmus undrede sig, da han kiggede på sin lønseddel.

– Jeg kunne se, at der blev trukket penge, når jeg havde fri – både under ferie, sygdom og andre fridage. Derfor kontaktede jeg CS, fortæller oversergent Rasmus.

Det skulle vise sig at få betydning for langt flere. Knap 600 kollegaer var ramt af den samme fejl.

– Jeg fandt først ud af i 2024, at det drejede sig om så mange af mine kollegaer. Selvom Forsvaret hurtigt anerkendte fejlen, har det været en virkelig lang behandlingstid. Så jeg er glad for, at det endelig er lykkedes. For det her er en principsag. Og det er en fed følelse, at noget, jeg satte i gang, har hjulpet så mange. Nu er der blevet rettet op på en generel fejl, siger Rasmus.

CS formand: Aftaler skal overholdes

CS formand Jesper Korsgaard Hansen er tilfreds med resultatet.

– En aftale er en aftale. Når vi står i en situation som denne, er det afgørende, at vi holder fast, så der bliver rettet op, når der begås fejl, og vores medlemmer ikke bliver snydt for penge. Og med dette resultat sender vi et klart signal om, at vi følger sagerne til dørs – og at vi ikke accepterer dårlig forvaltning, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Placeholder Image 1
Hvad er funktionsvederlaget?

Når du midlertidigt løser opgaver, der hører til en højere stilling end din egen, f.eks. hvis du som oversergent midlertidigt varetager en seniorsergentstilling, så har du ret til et løntillæg. Det kaldes funktionsvederlag. Tillægget skal også udbetales, når du har ferie, frihed eller er syg. I denne sag havde Forsvaret trukket i det under fravær – og det er i strid med aftalen.

Fremover bliver der ikke længere forskel på frokostprisen i Forsvaret. Et prisloft på 36 kr. gælder nu i hele landet – efter pres fra CS.

Der har længe været stor forskel på kantinepriserne – til stor frustration for mange ansatte. Det hele begyndte med en henvendelse fra et af vores medlemmer:
“Kan det være rigtigt, at det er billigere at spise i Forsvarets kantine på Holmens Kanal?”

Nej, mente CS. Priserne bør være ens, uanset hvor i landet man spiser sin frokost.

Siden da har CS arbejdet for ligestilling i kantinepriserne – og nu er der endelig kommet handling bag ordene.

Fra 1. oktober 2025 bliver der indført ens priser i alle Forsvarets kantiner. Det betyder et prisloft på 36 kr. for frokost – uanset om man spiser på Holmens Kanal eller i en kantine i felten. Det glæder CS, for det har vi kæmpet for længe.

– Vi har været vedholdende, for det har været en meget langsommelig proces. Og jeg er meget glad for, at det endelig er lykkedes, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Formanden sender også en opfordring til arbejdsgiver:

– Jeg har en klar forventning om, at arbejdsgiver nu hurtigt informerer både chefer og medarbejdere om ændringerne. De skal frem i skoene og melde klart ud.

Du har mulighed for at vælge 12 %-ordningen i stedet for ferie med løn – men husk, du skal tilmelde dig inden fristen: 31. juli, hvis du er forudlønnet, og 31. august, hvis du er bagudlønnet. Valget gælder for et ferieår ad gangen.

Derfor er det vigtigt

  • I stedet for ferie med løn og den særlige feriegodtgørelse på 2,02 % kan du vælge at få 12 % i feriegodtgørelse af din løn.
  • Det kan være en fordel, hvis du i optjeningsåret forventer at få uregelmæssigt ulempetillæg eller over-/merarbejde udbetalt, der ikke indgår i beregningen af løn under ferie. I så fald kan 12 %-ordningen udgøre et højere samlet beløb end ferie med løn.

Det sker der nu

  • Det er op til dig at vurdere, om ordningen passer til din situation. Hvis du vælger 12 %-ordningen, holder du ferie uden løn – og i stedet får du 12 % i feriegodtgørelse, som arbejdsgiver indbetaler til din FerieKonto.
  • Du tilmelder dig via Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse på FIIN ved at udfylde blanketten ”Anmod om 12 % feriegodtgørelse”. Du får en bekræftelse i din e-Boks.
  • Når du først har tilmeldt dig, gælder valget for hele ferieåret – og du skal tilmelde dig igen, hvis du vil fortsætte næste år.

Det betyder det for dig

  • Hvis du vælger 12 %-ordningen, får du stadig løntillæg (Store Bededagstillægget).
  • Vær dog opmærksom på, at arbejdsgiver kan ændre i planlagte opgaver og udbetalinger. Derfor kan dine forventninger til fx tillæg og over-/merarbejde ændre sig.

Vil du vide mere – eller tilmelde dig?

Valget om ferie uden løn er en personlig beslutning, og derfor tilbyder CS ikke rådgivning om, hvorvidt du skal vælge ordningen eller ej.

Du kan læse mere om ordningen og udfylde blanketten via FIIN (kræver FIIN-adgang)

Hærprovst Thomas H. Beck opfordrer CS-medlemmer til at tænke på feltpræsten som en makker i krigsforberedelse, som støtte under udsendelse og som en naturlig del af enhedens fællesskab.

– Vi skal forberede os på en voldsom og konventionel krig. Den vil stille store krav til soldaternes mentale robusthed – og til det sammenhold, vi skal have opbygget på forhånd. Det kræver, at vi ruster os – ikke kun med materiel, men med stærke arbejdsfællesskaber. Og her er feltpræsten en vigtig del af beredskabet.

Det mener hærprovst Thomas H. Beck, der selv har været udsendt flere gange – og han ved, hvad det kræver at være klar. Selve opgaven er ikke ny, men den krig, vi forbereder os på, er.

– Vi skal kende hinanden, bruge hinanden og aflaste hinanden. Det gælder ikke mindst mellem præst og kommandobefalingsmand – det er jo nogen af dem, der bedst ved, hvad der rører sig i enheden, fortæller han.

Sergenterne er Forsvarets rygrad – og feltpræstens kontaktpunkt

Feltpræstens rolle spænder bredt: undervisning i krigsetik og ’Min sidste vilje’, deltagelse i øvelser og ceremonier, og samtaler med soldater – både før, under og efter en udsendelse. Det kan være en samtale om sorg, om frygt, om svigt – eller bare om livet og fremtiden.

– Når vi er udsendt, er det helt naturligt for soldaterne at komme til os. Jeg har stået i lejre, hvor soldater stod i kø for at tale med mig. Men hjemme på kasernen kan vi sagtens sidde en hel time uden besøg. Derfor skal vi være synlige og kendte. I felten. I mandskabsvognen. I kantinen. Ved øvelserne, siger Thomas H. Beck.

Feltpræsten er ikke kun til samtaler – men en del af helheden. Jo bedre samarbejdet er, jo nemmere er det at gøre en forskel, når det gælder. Her mener hærprovsten, at sergentgruppen er et vigtigt kontaktpunkt for feltpræsterne. 

– CS’ere er rygraden i Forsvaret. Vores sergenter er der altid. Og I kender folk og kan sige: ”Ham der skal du tage en snak med.” Og I kan invitere os med på øvelser, pege på dem, der hænger lidt – og skabe den kultur, hvor det er naturligt at tale med præsten. Og tænke os ind i forberedelsen og som en naturlig del af enhedens fællesskab. Det betaler sig, når det gælder, siger Thomas H. Beck.

Vi forbereder os – på det, der måske venter

Danmark er i fuld gang med at opruste.

– Hvis krigen rykker nærmere, vil det ikke være som før – hvor man gik side om side med soldaterne i fronten. Præsterne vil være placeret ved beredskabsområder, hvor de kan tage imod sårede – og være til stede, hvor der er brug for dem, forklarer Thomas H. Beck.

Og det kræver, at relationerne og strukturerne er på plads.

– Det, vi laver hjemme, er forberedelsen til, når vi skal ud sammen. Når første brigade rykker ud, er det de samme præster, der følger med. Og så skal vi kende hinanden på forhånd. Det er det, der gør forskellen.

Om Thomas H. Beck
  • Hærprovst og uddannet teolog. 
  • Feltpræst siden 1996, udsendt til bl.a. Afghanistan og Irak. 
  • Har siden 2011 haft det overordnede ansvar for Hærens feltpræster. 
  • Har også været sognepræst og er opvokset i en familie, hvor det at blive soldat eller præst går i arv.

Krig kræver ikke kun fysisk forberedelse – men også menneskelig. Hærprovst Thomas H. Beck har talt med soldater i deres sværeste stunder – og han har set, hvad krig kan gøre ved både krop og sind.

– Det er ikke altid frygten for at dø, der rammer hårdest. Det er følelsen af at have svigtet – en selv, kammeraterne, familien. Jeg har mødt folk, der stadig bærer rundt på svære ting 10-20 år efter udsendelsen.

Thomas H. Beck har selv været udsendt ad flere omgange og har set soldater blive stærkere – men også knække. Med afsæt i tre årtiers erfaring giver han her fem råd til, hvordan du kan stå stærkere – før, under og efter krig.

1. Tænk over krigsetik og ansvar

– Mental robusthed handler ikke kun om at kunne holde til presset. Det handler også om at kunne leve med det, man har gjort.

I krig kan du blive nødt til at tage liv. Det er ikke mord – men det gør det ikke nødvendigvis lettere.

– Vi underviser i forskellen på drab og mord. Vi taler om mandat, ansvar og samvittighed. Når man ved, hvorfor man handler, som man gør, bliver det nemmere at bære bagefter.

2. Tal med dine nærmeste om døden

– Det er en svær samtale, men en vigtig en. Hvis det værste sker, hvad skal der så ske?

Feltpræsten underviser i ’Min sidste vilje’ og hjælper med både de praktiske og menneskelige sider.

– Vi kender ritualerne, reglerne og mulighederne. Men vi kender også sorgen. Og samtalen kan gøre en forskel – også for de pårørende.

3. Husk, det er normalt at føle skam, skyld og svigt

Mange soldater kan gå med følelser, de ikke sætter ord på.

– Jeg har mødt soldater, der føler skam over at være sendt hjem. Over at være bange. Over at have svigtet. Men det er normale reaktioner – og det skal vi tale om.

Det handler ikke om at være svag – men om at være menneske. Og hvis du taler om det, kan det blive lettere.

4. Tal med feltpræsten

Præsten er et medmenneske, der lytter.

– Du kan tale med os om krigen, men også om tvivl, sorg eller fremtid. Når vi er udsendt, er det helt naturligt. Jeg har oplevet soldater stå i kø for at tale. 

Hjemme i Danmark har feltpræsterne træffetider. Samtalen er fortrolig. Og det kræver ikke andet end, at du dukker op – og tager en snak.

5. Hjælp dine kollegaer med at finde vej

Ikke alle rækker selv ud – men mange vil gerne, hvis nogen åbner døren.

– CS-medlemmer er rygraden i Forsvaret. I kender jeres folk og ved, hvornår noget ikke er, som det plejer. Spørg. Peg. Tag en snak. Det kan være nøglen til, at nogen får den hjælp, de har brug for.

Om Thomas H. Beck
  • Hærprovst og uddannet teolog. 
  • Feltpræst siden 1996, udsendt til bl.a. Afghanistan og Irak. 
  • Har siden 2011 haft det overordnede ansvar for Hærens feltpræster. 
  • Har også været sognepræst og er opvokset i en familie, hvor det at blive soldat eller præst går i arv.

Læs også

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen, tog med CS til Varde Kaserne for at få indblik i jeres hverdag – og sikre, at Forsvarets ansatte bliver hørt og bakket op i hele fagbevægelsen.  

Varde Kaserne blev indviet i 1953. De gamle, flotte murstensbygninger vidner om Forsvarets lange tradition og historie. Blandt træer og grønne plæner ligger Efterretningsregimentet. Men kasernen rummer mere end det. Den huser også Hærens Sergentskole, hvor fremtidens mellemledere i Hæren uddannes.

Det var her, på Varde Kaserne i bygning 63, at CS formand Jesper Korsgaard Hansen og FH formand Morten Skov Christiansen mødtes med regimentschefen, stabschefen og samarbejdsudvalget.

– Jeg inviterede Morten Skov Christiansen med til et tjenestested i Forsvaret for at give ham et indblik i soldaternes hverdag og de opgaver, de løser. Det er vigtigt, fordi vores medlemmer er en del af et større fællesskab i fagbevægelsen – og deres stemme skal høres, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

En åben invitation – og et klart ja

FH formand Morten Skov Christiansen tøvede ikke, da CS rakte hånden ud med invitationen.

– Jeg sagde ja, fordi det er vigtigt, at vi i FH interesserer os for hele bredden af de fagligheder, som vores medlemsorganisationer rummer. Vi skal kende vores medlemmer. Derfor var det en stor fornøjelse at blive inviteret ud og få indblik i CS-medlemmernes hverdag og den vigtige faglighed, de bringer med sig, siger han.

Besøget på kasernen bød både på konkrete orienteringer om Efterretningsregimentet og deres opgaver, en rundvisning og en droneopvisning.

–  Jeg blev virkelig imponeret over dronerne. Det er fascinerende at se, hvor avanceret teknikken er – og hvor dygtige medarbejderne er til at bruge den. Jeg synes især, det var spændende at høre, hvordan erfaringer fra Ukraine bliver brugt i udviklingen herhjemme – både i Forsvaret og i samarbejde med civile virksomheder, siger Morten Skov Christiansen.

Fællesskab forpligter

Forsvarets oprustning er en stor samfundsmæssig opgave. For FH handler det om at sikre, at oprustningen sker med ordentlige vilkår og bred opbakning.

– I FH kæmper vi for rammer og vilkår, der gælder på tværs af fag. Når Danmark opruster – hvilket vi bakker op om – skal det ske med opbakning fra FH’s medlemsorganisationer. Og vi skal sikre, at regningen bliver fordelt ligeligt – det skal ikke være lønmodtagerne, der betaler prisen alene. Det er en fælles opgave, fortæller Morten Skov Christiansen.

Det kræver handling at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere til Forsvaret – og det er ifølge FH formanden et ansvar, fagbevægelsen deler.

– Oprustningen er en stor samfundsopgave, som vi bakker fuldt op om – både økonomisk og i forhold til at sikre, at Forsvaret har det nødvendige og veluddannede personel.

Et stærkt signal til medlemmerne

CS formand Jesper Korsgaard Hansen sætter stor pris på FH’s besøg og opbakning:

– Det var et vigtigt besøg. Når FH viser interesse og møder vores medlemmer, viser det, at vi er en del af noget større, og at vores medlemmers stemme tæller. CS kæmper for vores medlemmers vilkår. Og vi står endnu stærkere sammen med FH, siger han.

Om Efterretningsregimentet
  • Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en regimentsstab og en tjenestegrensafdeling.
  • De har cirka 550 stillinger – heraf ca. 330 medarbejdere i Varde og 100 i Fredericia. Regimentet har desuden ca. 100 værnepligtige og 30 konstabelelever på halvårlige hold.
Om Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • FH er Danmarks største lønmodtagerorganisation.
  • Organisationen repræsenterer ca. 1,3 millioner medlemmer fordelt på 62 fagforbund, herunder Centralforeningen for Stampersonel.
  • FH siger, ”Vi er lønmodtagernes stemme i kampen for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og solidarisk samfund.

Er du nyansat konstabel eller nyudnævnt sergent efter 1. januar 2025? Så har du et vigtigt valg, du skal træffe.

Personelkommandoen (PKOM) har sendt tilbud ud til alle nyudnævnte sergenter og nyansatte konstabler efter 1. januar 2025, som i perioden frem til primo april 2025 blev ansat på en varig ansættelse (KLang), om at overgå til den nye kontraktform, K10. En kontraktform med tidsbegrænset ansættelse i op til 10 år, der giver ret til uddannelse med løn. Knap halvdelen af nyudnævnte sergenter og en tredjedel af nyansatte konstabler har endnu ikke reageret på tilbuddet.

– Det er vigtigt, at I træffer et valg. Sæt jer ind i om det passer til den situation, I står i, så I ikke risikerer at gå glip af en god mulighed for at tage uddannelse med løn, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen, og tilføjer:

– I skal forholde jer til tilbuddet – uanset om I vil sige ja eller nej. Nu har PKOM forlænget svarfristen til den 30. juni 2025.

Har du spørgsmål til den nye kontraktform?

Er du i tvivl eller har spørgsmål? Så kontakt en af vores medlemskonsulenter.

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke