Forfatter: Julie Walton

Posted on by Julie Walton

Hærprovst Thomas H. Beck opfordrer CS-medlemmer til at tænke på feltpræsten som en makker i krigsforberedelse, som støtte under udsendelse og som en naturlig del af enhedens fællesskab.

– Vi skal forberede os på en voldsom og konventionel krig. Den vil stille store krav til soldaternes mentale robusthed – og til det sammenhold, vi skal have opbygget på forhånd. Det kræver, at vi ruster os – ikke kun med materiel, men med stærke arbejdsfællesskaber. Og her er feltpræsten en vigtig del af beredskabet.

Det mener hærprovst Thomas H. Beck, der selv har været udsendt flere gange – og han ved, hvad det kræver at være klar. Selve opgaven er ikke ny, men den krig, vi forbereder os på, er.

– Vi skal kende hinanden, bruge hinanden og aflaste hinanden. Det gælder ikke mindst mellem præst og kommandobefalingsmand – det er jo nogen af dem, der bedst ved, hvad der rører sig i enheden, fortæller han.

Sergenterne er Forsvarets rygrad – og feltpræstens kontaktpunkt

Feltpræstens rolle spænder bredt: undervisning i krigsetik og ’Min sidste vilje’, deltagelse i øvelser og ceremonier, og samtaler med soldater – både før, under og efter en udsendelse. Det kan være en samtale om sorg, om frygt, om svigt – eller bare om livet og fremtiden.

– Når vi er udsendt, er det helt naturligt for soldaterne at komme til os. Jeg har stået i lejre, hvor soldater stod i kø for at tale med mig. Men hjemme på kasernen kan vi sagtens sidde en hel time uden besøg. Derfor skal vi være synlige og kendte. I felten. I mandskabsvognen. I kantinen. Ved øvelserne, siger Thomas H. Beck.

Feltpræsten er ikke kun til samtaler – men en del af helheden. Jo bedre samarbejdet er, jo nemmere er det at gøre en forskel, når det gælder. Her mener hærprovsten, at sergentgruppen er et vigtigt kontaktpunkt for feltpræsterne. 

– CS’ere er rygraden i Forsvaret. Vores sergenter er der altid. Og I kender folk og kan sige: ”Ham der skal du tage en snak med.” Og I kan invitere os med på øvelser, pege på dem, der hænger lidt – og skabe den kultur, hvor det er naturligt at tale med præsten. Og tænke os ind i forberedelsen og som en naturlig del af enhedens fællesskab. Det betaler sig, når det gælder, siger Thomas H. Beck.

Vi forbereder os – på det, der måske venter

Danmark er i fuld gang med at opruste.

– Hvis krigen rykker nærmere, vil det ikke være som før – hvor man gik side om side med soldaterne i fronten. Præsterne vil være placeret ved beredskabsområder, hvor de kan tage imod sårede – og være til stede, hvor der er brug for dem, forklarer Thomas H. Beck.

Og det kræver, at relationerne og strukturerne er på plads.

– Det, vi laver hjemme, er forberedelsen til, når vi skal ud sammen. Når første brigade rykker ud, er det de samme præster, der følger med. Og så skal vi kende hinanden på forhånd. Det er det, der gør forskellen.

Om Thomas H. Beck
  • Hærprovst og uddannet teolog. 
  • Feltpræst siden 1996, udsendt til bl.a. Afghanistan og Irak. 
  • Har siden 2011 haft det overordnede ansvar for Hærens feltpræster. 
  • Har også været sognepræst og er opvokset i en familie, hvor det at blive soldat eller præst går i arv.

Læs også

Posted on by Julie Walton

Krig kræver ikke kun fysisk forberedelse – men også menneskelig. Hærprovst Thomas H. Beck har talt med soldater i deres sværeste stunder – og han har set, hvad krig kan gøre ved både krop og sind.

– Det er ikke altid frygten for at dø, der rammer hårdest. Det er følelsen af at have svigtet – en selv, kammeraterne, familien. Jeg har mødt folk, der stadig bærer rundt på svære ting 10-20 år efter udsendelsen.

Thomas H. Beck har selv været udsendt ad flere omgange og har set soldater blive stærkere – men også knække. Med afsæt i tre årtiers erfaring giver han her fem råd til, hvordan du kan stå stærkere – før, under og efter krig.

1. Tænk over krigsetik og ansvar

– Mental robusthed handler ikke kun om at kunne holde til presset. Det handler også om at kunne leve med det, man har gjort.

I krig kan du blive nødt til at tage liv. Det er ikke mord – men det gør det ikke nødvendigvis lettere.

– Vi underviser i forskellen på drab og mord. Vi taler om mandat, ansvar og samvittighed. Når man ved, hvorfor man handler, som man gør, bliver det nemmere at bære bagefter.

2. Tal med dine nærmeste om døden

– Det er en svær samtale, men en vigtig en. Hvis det værste sker, hvad skal der så ske?

Feltpræsten underviser i ’Min sidste vilje’ og hjælper med både de praktiske og menneskelige sider.

– Vi kender ritualerne, reglerne og mulighederne. Men vi kender også sorgen. Og samtalen kan gøre en forskel – også for de pårørende.

3. Husk, det er normalt at føle skam, skyld og svigt

Mange soldater kan gå med følelser, de ikke sætter ord på.

– Jeg har mødt soldater, der føler skam over at være sendt hjem. Over at være bange. Over at have svigtet. Men det er normale reaktioner – og det skal vi tale om.

Det handler ikke om at være svag – men om at være menneske. Og hvis du taler om det, kan det blive lettere.

4. Tal med feltpræsten

Præsten er et medmenneske, der lytter.

– Du kan tale med os om krigen, men også om tvivl, sorg eller fremtid. Når vi er udsendt, er det helt naturligt. Jeg har oplevet soldater stå i kø for at tale. 

Hjemme i Danmark har feltpræsterne træffetider. Samtalen er fortrolig. Og det kræver ikke andet end, at du dukker op – og tager en snak.

5. Hjælp dine kollegaer med at finde vej

Ikke alle rækker selv ud – men mange vil gerne, hvis nogen åbner døren.

– CS-medlemmer er rygraden i Forsvaret. I kender jeres folk og ved, hvornår noget ikke er, som det plejer. Spørg. Peg. Tag en snak. Det kan være nøglen til, at nogen får den hjælp, de har brug for.

Om Thomas H. Beck
  • Hærprovst og uddannet teolog. 
  • Feltpræst siden 1996, udsendt til bl.a. Afghanistan og Irak. 
  • Har siden 2011 haft det overordnede ansvar for Hærens feltpræster. 
  • Har også været sognepræst og er opvokset i en familie, hvor det at blive soldat eller præst går i arv.

Læs også

Posted on by Julie Walton

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen, tog med CS til Varde Kaserne for at få indblik i jeres hverdag – og sikre, at Forsvarets ansatte bliver hørt og bakket op i hele fagbevægelsen.  

Varde Kaserne blev indviet i 1953. De gamle, flotte murstensbygninger vidner om Forsvarets lange tradition og historie. Blandt træer og grønne plæner ligger Efterretningsregimentet. Men kasernen rummer mere end det. Den huser også Hærens Sergentskole, hvor fremtidens mellemledere i Hæren uddannes.

Det var her, på Varde Kaserne i bygning 63, at CS formand Jesper Korsgaard Hansen og FH formand Morten Skov Christiansen mødtes med regimentschefen, stabschefen og samarbejdsudvalget.

– Jeg inviterede Morten Skov Christiansen med til et tjenestested i Forsvaret for at give ham et indblik i soldaternes hverdag og de opgaver, de løser. Det er vigtigt, fordi vores medlemmer er en del af et større fællesskab i fagbevægelsen – og deres stemme skal høres, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

En åben invitation – og et klart ja

FH formand Morten Skov Christiansen tøvede ikke, da CS rakte hånden ud med invitationen.

– Jeg sagde ja, fordi det er vigtigt, at vi i FH interesserer os for hele bredden af de fagligheder, som vores medlemsorganisationer rummer. Vi skal kende vores medlemmer. Derfor var det en stor fornøjelse at blive inviteret ud og få indblik i CS-medlemmernes hverdag og den vigtige faglighed, de bringer med sig, siger han.

Besøget på kasernen bød både på konkrete orienteringer om Efterretningsregimentet og deres opgaver, en rundvisning og en droneopvisning.

–  Jeg blev virkelig imponeret over dronerne. Det er fascinerende at se, hvor avanceret teknikken er – og hvor dygtige medarbejderne er til at bruge den. Jeg synes især, det var spændende at høre, hvordan erfaringer fra Ukraine bliver brugt i udviklingen herhjemme – både i Forsvaret og i samarbejde med civile virksomheder, siger Morten Skov Christiansen.

Fællesskab forpligter

Forsvarets oprustning er en stor samfundsmæssig opgave. For FH handler det om at sikre, at oprustningen sker med ordentlige vilkår og bred opbakning.

– I FH kæmper vi for rammer og vilkår, der gælder på tværs af fag. Når Danmark opruster – hvilket vi bakker op om – skal det ske med opbakning fra FH’s medlemsorganisationer. Og vi skal sikre, at regningen bliver fordelt ligeligt – det skal ikke være lønmodtagerne, der betaler prisen alene. Det er en fælles opgave, fortæller Morten Skov Christiansen.

Det kræver handling at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere til Forsvaret – og det er ifølge FH formanden et ansvar, fagbevægelsen deler.

– Oprustningen er en stor samfundsopgave, som vi bakker fuldt op om – både økonomisk og i forhold til at sikre, at Forsvaret har det nødvendige og veluddannede personel.

Et stærkt signal til medlemmerne

CS formand Jesper Korsgaard Hansen sætter stor pris på FH’s besøg og opbakning:

– Det var et vigtigt besøg. Når FH viser interesse og møder vores medlemmer, viser det, at vi er en del af noget større, og at vores medlemmers stemme tæller. CS kæmper for vores medlemmers vilkår. Og vi står endnu stærkere sammen med FH, siger han.

Om Efterretningsregimentet
  • Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en regimentsstab og en tjenestegrensafdeling.
  • De har cirka 550 stillinger – heraf ca. 330 medarbejdere i Varde og 100 i Fredericia. Regimentet har desuden ca. 100 værnepligtige og 30 konstabelelever på halvårlige hold.
Om Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • FH er Danmarks største lønmodtagerorganisation.
  • Organisationen repræsenterer ca. 1,3 millioner medlemmer fordelt på 62 fagforbund, herunder Centralforeningen for Stampersonel.
  • FH siger, ”Vi er lønmodtagernes stemme i kampen for job og uddannelse til alle, for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for et trygt, demokratisk og solidarisk samfund.
Posted on by Julie Walton

Er du nyansat konstabel eller nyudnævnt sergent efter 1. januar 2025? Så har du et vigtigt valg, du skal træffe.

Personelkommandoen (PKOM) har sendt tilbud ud til alle nyudnævnte sergenter og nyansatte konstabler efter 1. januar 2025, som i perioden frem til primo april 2025 blev ansat på en varig ansættelse (KLang), om at overgå til den nye kontraktform, K10. En kontraktform med tidsbegrænset ansættelse i op til 10 år, der giver ret til uddannelse med løn. Knap halvdelen af nyudnævnte sergenter og en tredjedel af nyansatte konstabler har endnu ikke reageret på tilbuddet.

– Det er vigtigt, at I træffer et valg. Sæt jer ind i om det passer til den situation, I står i, så I ikke risikerer at gå glip af en god mulighed for at tage uddannelse med løn, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen, og tilføjer:

– I skal forholde jer til tilbuddet – uanset om I vil sige ja eller nej. Nu har PKOM forlænget svarfristen til den 30. juni 2025.

Har du spørgsmål til den nye kontraktform?

Læs artiklen: Ny kontraktform giver nyansatte mulighed for uddannelse med løn

Se videoen: Uddannelsesordningen, kort  fortalt:

Er du i tvivl eller har spørgsmål? Så kontakt en af vores medlemskonsulenter.

Posted on by Julie Walton

Vil du udvikle dig fagligt, styrke dine muligheder i og uden for Forsvaret og køre dig selv i stilling til mere i løn? Så skal du kende dine uddannelsesmuligheder i Forsvaret. CS næstformand Ronni Pedersen har samlet en liste med de vigtigste uddannelsesmuligheder for dig, der arbejder i Forsvaret.


Lyt til podcasten: Næstformanden fortæller: Uddannelsesmuligheder – nu og i fremtiden

Der er et stort politisk fokus på uddannelse i Forsvaret. Det fremgår tydeligt i både forsvarsforliget og i debatten om, hvordan vi skaber et stærkt og fremtidssikret forsvar. Hos Centralforeningen for Stampersonel, CS, er uddannelse – ligesom løn – et af de vigtigste politiske indsatsområder. Ikke bare for at udvikle medlemmerne, men også for at sikre at de får papir på deres kompetencer, og for at Forsvaret kan matche det civile arbejdsmarked. Og samtidig løfte lønnen.

– Hvis vi vil have et stærkt forsvar, så skal vi tage uddannelse alvorligt – også når der er travlt. For uddannelse handler ikke kun om faglighed. Det handler om at give medarbejdere noget, som er kompetencegivende udenfor hegnet. Uddannelse, der også kan bruges i det civile. Det handler om udviklingsmuligheder – og om løn, siger CS næstformand Ronni Pedersen.

Næstformanden har det politiske ansvar for uddannelsesområdet i CS. Vi har bedt ham samle en liste med otte gode uddannelsesmuligheder. Både dem, du allerede kan bruge, og dem, CS arbejder for at gøre til virkelighed. Her er listen.

1. Den Statslige Kompetencefond

Søg op til 30.000 kr. til kurser og videreuddannelse – f.eks. ledelse, kommunikation eller faglige certifikater. Husk at få det tænkt ind i din udviklingssamtale med din leder.

Læs mere om Den Statslige Kompetencefond: 

2. Omstillingsfonden

Søg om tilskud til efter- og videreuddannelse. For dig, der er faglært og ufaglært.

Læs mere:

3. AMU-kurser

Arbejdsgiverbetalte kurser med lønrefusion, så chefer lettere kan prioritere uddannelse.

4. Opkvalificeringspulje

Med den nye opkvalificeringspulje er der afsat 900 millioner kroner til civil kompetencegivende uddannelse. Puljen kan søges til både korte kurser og længerevarende forløb og er et resultat af CS’ politiske arbejde. Men selvom aftalen er underskrevet, så har arbejdsgiver ikke praksis helt på plads, fortæller næstformand Ronni Pedersen:

– Vi har skrevet under på en god aftale – nu er det arbejdsgiveres ansvar at få den til at fungere i praksis. Der er mange penge i puljen, som vores medlemmer kan få glæde af. Men den største udfordring lige nu er faktisk at få dem brugt. Medarbejderne ved ikke, hvor de skal henvende sig, hvordan de søger, eller hvor de kan få sparring om deres udviklingsmuligheder. Og det bekymrer os.

Derfor arbejder CS på flere fronter:

– Vi skal gøre vores for at informere medlemmerne og klæde dem på med viden om puljen. Samtidig presser CS på for, at arbejdsgiver får rammer og systemer på plads, så det bliver nemt og overskueligt for medlemmerne at få del i puljen. Vi forventer, at arbejdsgiver lever op til sit ansvar og informationspligt, så informationerne kommer ud – ikke mindst til cheferne, som har en vigtig rolle i at understøtte medarbejdernes udvikling. Det vil være ærgerligt, hvis aftalebelagte midler ikke bliver brugt, fordi systemet ikke er tilgængeligt eller tilstrækkeligt kendt.

Læs og se mere om opkvalificeringspuljen:

5. K10-kontrakten

En ny ansættelsesform fra 2025, hvor du kan få uddannelse med fuld løn.

Læs mere om K10:

6. Korporaluddannelse

Et projekt CS og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har søsat i samarbejde med Flyvevåbnet og Søværnet. Uddannelsen ruster konstabler i Flyvevåbnet og Søværnet, faglige fyrtårne, til at blive mentorer for nye kolleger.

Læs mere om korporaluddannelsen: 

7. Fra ufaglært til faglært

‘Fra ufaglært til faglært’ har fokus på, at Forsvaret skal identificere ufaglærte stillinger, der i praksis rummer nok fagligt indhold til at blive anerkendt som faglærte stillinger – med tilhørende fagligt tillæg. Aftalen om det nye faglærte tillæg er et af resultaterne fra OK24, der trådte i kraft 1. april 2025. Tillægget kan gives til ansatte med en godkendt erhvervsuddannelse på kvalifikationsniveau 4 eller 5, der besidder en faglært stilling. Der er allerede blevet omklassificeret ufaglærte stillinger til faglærte stillinger flere steder i Forsvaret, og man er godt i gang med at kortlægge fagligt indhold i stillinger i alle værn i Forsvaret. CS fortsætter arbejdet for, at endnu flere stillinger bliver omklassificeret fra ufaglært til faglært.

Læs mere om ufaglært til faglært:

8. Uddannelse som løftestang for befalingsmænd (M200-niveauet)​

CS arbejder for, at både ledelsesuddannelser og militærfaglige kompetencer på sergentniveau får en civil anerkendelse. MAU (Militær Akademiuddannelse) er allerede anerkendt som en kompetencegivende mellemlederuddannelse. Men ifølge næstformand Ronni Pedersen bør den ikke stå alene.

– CS arbejder for at løfte de øvrige mellemlederuddannelser i Forsvaret. For eksempel ved at videreudvikle oversergentuddannelsen, så den kan kvalificere som videreuddannelse – frem for blot efteruddannelse, som det er i dag. Det kunne blandt andet ske ved at tilføje moduler fra MAU’en, der udløser ECTS-point og dermed styrker uddannelsens værdi – både i og uden for Forsvaret, eller ved at give dem delingsførerkurser, der styrker deres føringsmæssige kompetencer, forklarer han.

CS følger samtidig tæt med i tilblivelsen af den værnepligtige sergentuddannelse.

– Den grundlæggende sergentuddannelse vil igen være en uddannelse, hvor den værnepligtige sergentelev gennemgår en sergentuddannelse med henblik på at blive udnævnt til sergent. Vi forventer, det faglige niveau forbliver det samme som på de eksisterende sergentuddannelser og at det fortsat er en erhvervsrettet uddannelse på niveau 4.

Han uddyber:

– Kort sagt: Vi vil gerne sikre, at mellemlederuddannelser i Forsvaret bliver vurderet i forhold til de civile mellemlederuddannelser. Det er vigtigt, at vi får defineret både niveau og indhold af de mellemlederuddannelser og militærfaglige kompetencer, vores medlemmer har – så de bliver anerkendt på det øvrige arbejdsmarked.

Og det handler ikke kun om papirer og formelle titler, men også om den værdi, medlemmerne skaber hver dag.

– Det er bredt anerkendt, at mellemledere i Forsvaret er dygtige. De har ledelsestunge stillinger og masser af erfaring – ikke bare i teori, men også i praktisk ledelse. Sergentniveauet har stor værdi for Forsvaret, og det vil have mindst lige så stor værdi i det civile. Og det skal lønnen afspejle.

Derfor skal kompetencerne sættes i system:

– Når niveau og løn skal rammesættes, er det vigtigt, at vi husker, at værdisætte både mellemlederuddannelsen og de militærfaglige kompetencer. 

Et tættere samarbejde med det civile uddannelsessystem

CS har fokus på, der skal være et samarbejde mellem det militære og det civile uddannelsessystem, så medarbejdere i Forsvaret kan bruge deres uddannelse både i og uden for Forsvaret.

– Det skal være sådan at al uddannelse i Forsvaret på sigt bliver civilt kompetencegivende. Og det er en ambition, der deles med Forsvarets ledelse og understøttes af HR-strategien, fortæller næstformanden.

Politisk påvirkning – med resultater

CS sidder med ved bordet, når Forsvarets fremtid diskuteres. I samarbejde med forsvarsordførere og Forsvarets ledelse skubber vi på for, at uddannelse får den plads, det fortjener.

– Jeg tror på, at vi i denne forligsperiode faktisk kan nå et godt mål i forhold til uddannelse. Der er vilje – og der er vej, siger Ronni Pedersen.


Lyt til podcasten: Næstformanden fortæller: Uddannelsesmuligheder – nu og i fremtiden

Posted on by Julie Walton

I hjertet af København holder Den Kongelige Livgarde vagt. Her arbejder værnepligtige og befalingsmænd side om side med en fælles opgave: at beskytte det danske kongehus. En traditionsrig arv, der føles meningsfuld. Mød Anders og Thomas, der hver dag løfter opgaven med stolthed – og fortæller, hvorfor Livgarden er noget helt særligt.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret har fokus på rekruttering og fastholdelse – Livgarden viser, hvordan man gør det med stolthed og tradition.

  • Det sker nu: Livgarden er fyldt op – men mangler plads.

  • Hvad betyder det for dig? Det er mening og stolthed i tjenesten – også selvom rammerne ikke er perfekte.

Et arbejde med tradition og hjerteblod

Livgarden er en særlig enhed i Forsvaret. Her arbejder man tæt på det danske kongehus, de er sat i verden for at beskytte. Det er både vagt, parader og koncerter – og det er et arbejdsliv fyldt med alsidighed, ansvar og stolthed.

Anders, oversergent og næstkommanderende i kommandodelingen, oplever det som noget særligt at være en del af Livgarden:

– Jeg synes, det er kæmpestort at arbejde for Kongehuset. Hvor mange kan sige, at de arbejder direkte for kongen og dronningen? Det arbejde, vi laver, det er direkte til dem. Og det synes jeg er ret unikt.

Seniorsergent og leder af Tambourkorpset, Thomas, har været en del af Livgarden i 20 år. For ham er det ikke bare et arbejde:

– Det er jo ens DNA. Det ligger dybt i ens hjerteblod at være garder. Det er en del af vores identitet. Jeg har været her i omkring 20 år. Og selvom jeg har været ude og prøve noget andet i det civile, så er det her, jeg hører til.

En vigtig opgave. Fællesskab. Og alsidighed

Livgarden har en særlig opgave.

– Vi uddanner vores gardere til at passe på kongen og dronningen. Vi følger Kongehuset til statsbesøg og til officielle begivenheder. Og vi er en del af det billede, verden har af Danmark. Hvis man søger på Danmark, så vil du blandt andet se et billede af Livgarden, der går til og fra Amalienborg. Det er min arbejdsplads. Og det gør mig stolt, fortæller Anders.

Den Kongelige Livgarde er den helt rette hylde for Thomas:

– For det første er det de mennesker, som er her, som gør, at det er et fedt sted at arbejde. Vi har et fantastisk fællesskab. Og for det andet så driver det fælles mål mig: Vi passer på kongen og dronningen. Og for det tredje, så er der en alsidighed i min stilling. Der er mange slotte og steder, vi har vagt.

Mangler ikke folk, men plads

Den særlige opgave gør, at Livgarden har succes med at rekruttere – også selvom bygninger og faciliter er slidte. De eksisterende bygninger er fredede, og det gør det vanskeligt at udvide kapaciteten.

– Vi er fuldstændig makset ud på kapacitet. Der er ikke et lokale, der står tomt. Det er en stor udfordring for os, for vi skal snart rekruttere mere mandskab. Og det bliver ikke svært, for vi kan tilbyde en helt særlig opgave og et helt særligt sted. Man bliver en del af historien og kulturarven. Det er pladsen, der bliver et problem, siger Anders.

Blå bog: Thomas
  • Værnepligtig i Livgarden i 1999
  • Ansat som konstabel i Tambourkorpset i 2004
  • Sergentskole i 2009, taget ledelseskurser
  • Næstkommanderende Tambourkorps i 10 år
  • Leder af Tambourkorpset i Livgarden
Blå bog: Anders
  • Værnepligtig i 2019
  • Sergent i Livgarden siden 2020 og oversergent siden april 2025
  • Ansat i Livgarden siden 2021
  • Næstkommanderende i kommandodelingen 

Læs også

Læs artiklen: Livgarden fastholder erfarne medarbejdere: Musik og tradition holder på folk som Thomas

Posted on by Julie Walton

Jan har været udsendt fire gange og lever med PTSD. Efter en pause fra Forsvaret er han tilbage inden for hegnet i et fleksjob – og hjælper andre som peer-medarbejder. For Jan handler det om at vise, at veteraner er forskellige, og at et liv med PTSD kan være et godt liv – også i Forsvaret.

  • Derfor er det vigtigt: Jans fortælling giver et nuanceret billede af livet som veteran med PTSD (som 8-10 % af alle veteraner skønnes at have).

  • Det sker der nu: Jan arbejder på Skive Kaserne og bruger sine erfaringer til at støtte veteraner.

  • Hvad betyder det for dig? Det styrker både fællesskabet og forståelsen, når vi ser veteraner som den mangfoldige gruppe, de er.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts):

Mød Jan, der har været udsendt fire gange og i dag lever med PTSD. Han deler sin personlige historie. Om vejen tilbage til et fleksjob på Skive Kaserne og hvordan han bruger sine erfaringer til at hjælpe andre veteraner med PTSD som peer-støtte. Du møder også CS formand Jesper Korsgaard Hansen og socialrådgiver Henriette Moors. De fortæller, hvorfor det er vigtigt med et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være veteran. 

Fra Eritrea til Skive Kaserne

Da Jan blev udsendt til Eritrea i 2000, stod han pludselig alene med et døende barn i armene, der var blevet kørt ned. En voldsom oplevelse, som satte sig i kroppen – og som blev en af de flere oplevelser, der til sidst fyldte hans mentale rygsæk.

– Der stod et springvand af blod op af kraniet på ham, og han døde, mens jeg sad med ham i skødet. Jeg var helt alene og tænkte: ‘Shit, hvis de lokale tror, det er mig, der har gjort noget’. Det gjorde de heldigvis ikke, men det er sådan en oplevelse, der lagrer sig – og som man aldrig glemmer, fortæller Jan.

Ulykken i Eritrea har præget Jan, men det er flere oplevelser tilsammen, der i følge Jan, gør, at han har fået PTSD.

14 år væk – og så tilbage igen

Jan stoppede i Forsvaret. Fra han sagde op og igen kom hjem – indenfor hegnet – i et fleksjob, gik der 14 år.

– Jeg er kommet tilbage til de gamle kollegaer, og de har måske en anden forståelse end dem uden for hegnet. Jeg er selvfølgelig ikke længere i manegen. Jeg plejer at sige, at jeg tog herfra som specialist og kom tilbage som fejedreng. Der er lidt sandhed i det. Men jeg er stadig inden for hegnet. Det er helt rigtigt for mig. Og det vigtige er, at jeg har det godt, når jeg tager hjem, siger han.

Peer-støtte: Fra ’dårlig’ veteran til god, ’dårlig’ veteran

I dag bruger Jan også sine erfaringer til at hjælpe andre veteraner med PTSD. Han er uddannet peer-medarbejder og arbejder tæt sammen med Veterancentret. Han ser et potentiale for, at flere veteraner, der har det dårligt, kan blive gode, ‘dårlige’ veteraner, som han kalder dem.

– Det gør en forskel at tale med én, der har mærket det på egen krop. Når jeg møder en anden veteran, der har det svært, kan jeg sige: Jeg har stået der selv. Det kan hjælpe dem med at se, der er lys for enden af tunnelen, når de møder en, der har det godt. Det handler om at vise, at man godt kan få et godt liv med PTSD. Det har jeg, forklarer Jan og tilføjer:

– Jeg kunne godt have brugt en som mig, som jeg kunne have gået til i sin tid.

Som peer-medarbejder bliver Jan matchet med veteraner gennem Veterancentret. Han hjælper dem gennem samtaler, gåture og andet.

Jans blå bog

  • Arbejder i dag i fleksjob på Skive Kaserne, på et munderingsdepot
  • Han startede i Forsvaret i 1993 som værnepligtig ved Prinsens Livregiment
  • Har været udsendt fire gange: Bosnien (1996), Eritrea (2000), Irak (to gange, 2003)
  • Kom til Flyvevåbnet i 2005 og var med til at oprette en EOD-enhed
  • Specialist i ammunitionsrydning og tilknyttet det civile beredskab i 5-6 år

Læs også

Lyt til podcasten (Apple Podcasts):

Mød Jan, der har været udsendt fire gange og i dag lever med PTSD. Han deler sin personlige historie. Om vejen tilbage til et fleksjob på Skive Kaserne og hvordan han bruger sine erfaringer til at hjælpe andre veteraner med PTSD som peer-støtte. Du møder også CS formand Jesper Korsgaard Hansen og socialrådgiver Henriette Moors. De fortæller, hvorfor det er vigtigt med et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være veteran.  

Du kan også lytte til podcasten på CS’ podcastkanal KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcast. 

Posted on by Julie Walton

De fleste veteraner har det godt og lever almindelige liv. Selv blandt de omkring 10 %, der får PTSD er en stor del i arbejde. Alligevel hænger billedet af den ødelagte og isolerede krigsveteran ved. Det vil CS være med til at lave om på.

  • Derfor er det vigtigt: Mennesker er forskellige - det er veteraner også. Derfor skal begrebet rumme alle.

  • Det sker der nu: CS bidrager til at udbrede en mere nuanceret fortælling om veteraner.

  • Hvad betyder det for dig? Du kan være med til at nuancere billedet.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts):

Mød Jan, der har været udsendt fire gange og i dag lever med PTSD. Han deler sin personlige historie. Om vejen tilbage til et fleksjob på Skive Kaserne og hvordan han bruger sine erfaringer til at hjælpe andre veteraner med PTSD som peer-støtte. Du møder også CS formand Jesper Korsgaard Hansen og socialrådgiver Henriette Moors. De fortæller, hvorfor det er vigtigt med et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være veteran. 

Myten om den ødelagte veteran holder ikke

Der er over 40.000 registrerede veteraner i Danmark. I følge Sundhed.dk får omkring 8-10 % soldater, der har været i krig, PTSD. Og ud af dem er 9 ud af 10 i arbejde. Men veteraner kan stadig blive mødt med fordomme. Og det er især én forestilling, som fylder:

– Fra mit perspektiv er den største misforståelse, at en veteran er en mand, der er flygtet ud i skoven – væk fra sine dæmoner og det almindelige fællesskab. Men det at være veteran rummer meget mere, siger CS socialrådgiver Henriette Moors.

Henriette Moors oplever i sit arbejde, at mange glemmer, hvor bredt veteranbegrebet spænder:

– Det kan i princippet være din nabo. Det er mænd, det er kvinder. Det er velfungerende veteraner, der stadig bidrager i Forsvaret eller på det civile arbejdsmarked. Men ja, der er selvfølgelig også nogle, der har det rigtig skidt og er på en forsørgelsesydelse, siger hun.

Selv blandt de veteraner, der har en PTSD-diagnose, ser billedet anderledes ud, end mange tror.

– Tal fra 2024 viser, at over 90 % af de veteraner, vi ved har en PTSD-diagnose, faktisk er i arbejde. Hvis vi sammenligner med resten af befolkningen med samme diagnose, så er det kun omkring 24 %, der er i beskæftigelse. Så selvom nogle veteraner har udfordringer, har de en rigtig høj beskæftigelsesgrad – og et stort ønske om at bidrage, forklarer Henriette Moors.

Kort sagt, veteraner er forskellige, det er deres arbejdssituation også. Nogle arbejder fuldtid, andre har fleksjob og nogle arbejder ikke.

Vi skal tale veteraner op

Veteraner er dem, der har været udsendt i Danmarks tjeneste – også CS formand Jesper Korsgaard Hansen, har selv været udsendt flere gange. Og ifølge ham er der brug for at ændre den dominerende fortælling.

– Vi skal have en mere nuanceret tilgang til det at være veteran. Der har været rigtig mange udsendte gennem tiden, og jeg synes, det er tydeligt, at de veteraner med særlige behov fylder meget i debatten, fortæller Jesper Korsgaard Hansen.

Han fortæller om en ung kvinde, der fravalgte at skrive i sit CV, at hun er veteran – af frygt for, at arbejdsgivere ville tro, der var “noget galt med hende”.

– Det er jo helt skævt. Der er masser af ressourcestærke veteraner derude – også blandt dem med PTSD. Derfor skal vi tale veteraner op. Vi skal have en anden fortælling, så det ikke bliver noget, man skjuler, men noget, man står ved, siger Jesper Korsgaard Hansen.

Jesper Korsgaard Hansen understreger, at en mere nuanceret tilgang ikke betyder, at man skal ignorere de udfordringer, nogle veteraner står med, men at man skal rumme begge virkeligheder:

– Nogle veteraner har særlige behov og skal have hjælp. Det skal vi kunne håndtere. Men vi skal også håndtere de mange, der ikke har det svært – så de ikke skal skjule deres erfaringer. Det at være veteran er faktisk en ressource. Og det er vi nødt til at begynde at italesætte.

CS arbejder for en ny fortælling

CS har allerede taget hul på samtalen – blandt andet i dialog med Veterancentret, fortæller formanden.

– Jeg har talt med chefen for Veterancentret om det her. De arbejder også med at synliggøre, at veteraner er en styrke for samfundet. Ja, det kan give ar på krop og sjæl at være udsendt – men det kan også give erfaringer og styrke.
Og netop derfor vil CS arbejde for, at begrebet veteran bliver bredere og mere retvisende.

– Vi kaster os ind i kampen for at nuancere veteranbegrebet. Det handler ikke om at opdele folk, men om at give plads til både dem, der har brug for støtte, og dem, der kan sole sig i at være veteran og ressource for deres arbejdsgiver. Det vil vi arbejde for – og bruge tid på.

Lyt til podcasten (Apple Podcasts):

Mød Jan, der har været udsendt fire gange og i dag lever med PTSD. Han deler sin personlige historie. Om vejen tilbage til et fleksjob på Skive Kaserne og hvordan han bruger sine erfaringer til at hjælpe andre veteraner med PTSD som peer-støtte. Du møder også CS formand Jesper Korsgaard Hansen og socialrådgiver Henriette Moors. De fortæller, hvorfor det er vigtigt med et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være veteran.  

Du kan også lytte til podcasten på CS’ podcastkanal KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcast. 

Læs også

Posted on by Julie Walton

Sankthansaften 1980 trådte 17-årige Jens Michael ind i Forsvaret for første gang. 45 år senere er han her stadig – nu som næstkommanderende i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Frederikshavn. Læs hans historie og hør, hvorfor han aldrig har haft lyst til at søge væk.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret har brug for at fastholde dygtige folk med erfaring – og det kræver meningsfulde jobs og udviklingsmuligheder.

  • Hvad sker der nu: Jens Michael har gjort 45 års tjeneste og fortæller, hvorfor han stadig brænder for arbejdet.

  • Hvad betyder det for dig? Forsvaret kan sagtens være en karrierevej gennem et langt arbejdsliv – også som civil.

En ung mand med en billet til Holmen

Forestil dig en varm Sankthansdag i 1980. Jens Michael er kun 17 år og har netop taget en erhvervsfaglig grunduddannelse. Nu har han pakket sin taske og taget toget fra Frederikshavn til København – og videre med kystbanen og bus til Frederiksværk. Klar til at starte som elev i Forsvaret.

– Jeg husker tydeligt, jeg undrede mig over, at der ikke var noget Sankt Hans-bål. Men jeg var spændt. Jeg var lige kommet hjemmefra. Og pludselig var jeg i gang, mindes Jens Michael

Når teknikken spiller – og hårene rejser sig

Jens Michael startede som elektronikmekaniker og kom hurtigt ud at sejle og arbejde med radarstationer. Han blev tilbudt job på en NATO-station og rejste mellem Danmark, Norge og Færøerne – og fik også 10 ugers uddannelse i USA.

– Det var sindssygt spændende. Jeg var i starten af 20’erne og blev sendt rundt i verden med ansvaret for avanceret teknologi. Det gav mig en faglig ballast, jeg har brugt resten af mit arbejdsliv, siger Jens Michael.
I dag er Jens Michael næstkommanderende i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Frederikshavn. Han er med til at planlægge, prioritere, løse problemer og sikre, at opgaverne bliver løst med de rette kompetencer.

– Jeg er som en dirigent. Når vi har fået alt til at spille – de rette folk, det rette udstyr, den rette timing – og systemerne bare fungerer: Så rejser hårene sig. Det er en fed følelse, siger han.

Fællesskab, faglighed og frihed

Selvom han har fået mange tilbud fra det civile, har Jens Michael aldrig haft lyst til at skifte.

– Det kan godt være, lønnen er højere uden for hegnet. Men stabiliteten, friheden og det faglige indhold – det har de ikke kunnet matche. Og fællesskabet herinde betyder meget for mig, forklarer Jens Michael og tilføjer:

– Vi har én fælles opgave: At få de grå dampere ud af havnen. Og det er komplekst – så samarbejdet og netværket er altafgørende. Det motiverer mig hver dag.

Civile og militære i symbiose

Selvom Jens Michael er civil, ser han ingen modsætning mellem de civile og militære medarbejdere.

– Vi er afhængige af hinanden. Hvis ikke jeg var her, skulle der sidde en militærmand i min stilling – og det ville betyde færre folk ude på skibene. Vi skal fungere som en symbiose.

Og Jens Michael har ikke planer om at stoppe – tværtimod.

– Jeg siger lidt for sjov, at jeg kan true med at blive. Jeg har ikke en tvungen afgangsalder – og jeg har ingen intentioner om at gå foreløbig. Jeg elsker mit arbejde. Og jeg kan slet ikke forestille mig at være andre steder end i Forsvaret.

Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT) og værkstederne i Frederikshavn

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT) er en landsdækkende enhed med ca. 1.900 ansatte. De vedligeholder og reparerer Forsvarets materiel – fra våben og radarer til køretøjer og skibe.
I Frederikshavn er ca. 190 medarbejdere tilknyttet – de fleste civile – og dækker alt fra skibsmontører til teknikere og planlæggere. Her holder man flåden sejlende og sikrer, at Forsvarets materiel er klar til indsats.

Læs også

Posted on by Julie Walton

Den 6. maj åbner Den Statslige Kompetencefond for ansøgninger til uddannelsesstøtte, i syv dage. Læs, hvad CS-medlem og chefsergent Kenny fik penge til. Og få gode råd til at søge.

  • Derfor er det vigtigt: Du har mulighed for at videreuddanne dig og styrke dine kompetencer.

  • Det sker der nu: Den Statslige Kompetencefond åbner for ansøgninger fra 6. maj kl. 10.00 indtil 12. maj kl. 17.00. Alle ansøgninger behandles i tilfældig rækkefølge efter ansøgningsfristen.

  • Det betyder det for dig: Du kan få op til 30.000 kr. i uddannelsesstøtte, hvis du er omfattet af en CO10-overenskomst. Det er alle CS-medlemmer.

Chefsergent Kenny har arbejdet i mere end 10 år ved Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse i Tinglev. Han har søgt midler i Den Statslige Kompetencefond flere gange – et modul ad gangen. Nogle moduler har han fået midler til, andre har hans arbejdsgiver betalt.

– Jeg vil gerne udvikle og udfordre mig selv. Jeg har blandt andet taget en akademiuddannelse i ledelse – og er snart færdig med diplomuddannelsen i ledelse. Det eneste, jeg selv har betalt, er forplejning, siger Kenny.

Selv om han ikke har ledelsesansvar i sin daglige stilling, har uddannelsen haft stor betydning for hans arbejde – og hans karriere:

– Jeg underviser i ledelse på både indsatsleder- og holdlederuddannelsen. Jeg har kunne inddrage teorier fra uddannelsen direkte i undervisningen. Det har gjort mig stærkere som underviser. Og har derudover bidraget til, at jeg er rykket fra seniorsergent til chefsergent. Det har også betydet en lønstigning.

Værdien stopper ikke der:

– Jeg har nu en uddannelse, jeg også kan bruge i det civile. Hvis jeg en dag ikke skal være i Beredskabsstyrelsen eller Forsvaret, så stiller det mig bedre. Så jeg er rigtig glad for, at jeg har haft muligheden.

Kennys råd: Hav en plan og vær opmærksom på frister

Kenny fra Beredskabsstyrelsen

Kenny opfordrer alle, der overvejer at søge, til at komme i gang – men også til at tænke strategisk:

– Lav en helt klar plan fra starten: Hvilke moduler vil du tage, og hvornår? Skriv det hele ind i ansøgningen – med datoer og det hele. Så viser du, at du har tænkt det hele igennem. Det gør det lettere for fonden at vurdere din ansøgning – og for din leder at godkende den, fortæller Kenny.

Han understreger også vigtigheden af at følge op og tage ansvar for processen:

– Husk selv de vigtige datoer, og giv din leder besked i god tid. Måske skal din leder sidde klar ved computeren for at godkende noget. Det er dit ansvar at holde styr på det.

Gør brug af muligheden

For Kenny er budskabet klart:

– Fonden er til for os. Hvis man vil dygtiggøre sig, så skal man søge. Det er en chance for at få en masse kompetencer med i rygsækken. Det er vigtigt, at vi gør brug af muligheden – ellers er den jo spildt. Så det er bare med at komme i gang.

Guide: Sådan søger du fondsstøtte

Få inspiration: Det kan du søge til

Man kan få støtte til en række kompetenceudviklingsaktiviteter.

  • Akademimodul(er)
  • Diplommodul(er) 
  • Mastermodul(er) 
  • AMU-kurser (ej lovpligtige)
  • Fagspecifikke kurser
  • Realkompetencevurdering (RKV-/IKV-forløb)
  • Efteruddannelseskurser på uddannelsesinstitutioner, som også gennemfører akademiuddannelser, diplom- og masteruddannelser.
  • Moduler, som udbydes som enkeltfag på tompladsordning på bachelor- og kandidatuddannelser
  • Førleder- og lederuddannelse
  • Karriereafklaringskurser
  • Studieforberedende kurser

Man kan også søge om støtte til individuelle, supplerende aktiviteter og kurser, som har fokus på digitalisering og IT.

Find os

Gammelkongevej 60, 12. sal
1850 Frederiksberg

Åbningstider

Man-tor: 9:00-15:00
Fredag: 9:30-14:00
Lør – søn & helligdage:
Lukket

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Mail: cs@cs.dk

Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefon: 36 90 89 00
Email: cs@cs.dk

Telefontid

Man-tor: kl. 09 – 15
Fre: 09:30 – 14

Find os

Snorresgade 15, 2.sal
2300 København S

Åbningstider

Man-tor: 9:00-15:00
Fredag: 9:30-14:00
Lør – søn & helligdage:
Lukket

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Mail: cs@cs.dk

Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke