Stine Lintrup, skribent på CS

Posted on 12. maj 202524. september 2025 by Stine Lintrup

Som civil i CS, er det PFA, der forvalter din pension. PFA åbner nu op for flere investeringer i forsvarsindustrien end de tidligere. Det er dog op til dig, om din pension skal følge med.

Hvad sker der?

PFA investerer i ca. ti nye selskaber, som europæiske Airbus, Thales og BAE System samt amerikanske Boeing Company.
Det er selskaber, som ellers blev sorteret fra, fordi de ikke levede op til PFA’s politik for ansvarlige investeringer.
PFA har hidtil haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer delkomponenter til atomvåben. Men det er nu lavet om.

Verden har ændret sig markant siden Ruslands invasion af Ukraine, og der er forståelse for, at vi skal investere mere i Forsvaret.
Som en del af den udvikling har vi nu tilpasset vores investeringspolitik, så vi kan investere i et bredere udvalg af forsvarsaktier.

Rasmus Bessing, direktør for ansvarlige investeringer i PFA.

Hvad betyder det for dig?

Du skal tage stilling til, om din pension skal investeres i de nye selskaber i forsvarsindustrien.
Hvis du ønsker det, skal du logge på ’Mit PFA’ og vælge de to nye forsvarsfonde. Eller gå ind på siden her.
Hvis du ikke ønsker, at din pension skal investere i forsvarsindustrien, kan du i stedet vælge at have din pension i PFA Klima Plus, som ikke investerer i Forsvaret. Log på ’Mit PFA’ og vælg ’Klima Plus’.
Eller gå ind på siden her.
Hvis du ikke gør noget, fortsætter dine pensioner med at investere som hidtil.

Posted on 5. maj 202524. september 2025 by Stine Lintrup

CS formand, Jesper Korsgaard Hansen og chefkonsulent Sune Asrild fra PKOM har besøgt Flyvestation Karup for at svare på jeres spørgsmål om uddannelsesordningen. 14. maj er der årsmøde i Skrydstrup, hvor uddannelsesordningen også vil være på dagsordenen. Og dagen efter, altså torsdag den 15. maj, går turen til Skive. Som CS-medlem er du velkommen til at deltage i møderne, uanset hvor du arbejder.

Her får du svarene på 10 centrale spørgsmål.

Hvordan bliver uddannelsesordningen forvaltet?
Der bliver nedsat et partsudvalg, som skal forvalte uddannelsesordningen. Udvalget består af CS formand Jesper Korsgaard Hansen, formand i HKKF Tom Bloch, en chef fra PKOM og en chef fra Forsvarsstaben.
– Det er vores opgave i udvalget at sørge for, at aftalerne bliver overholdt og bruges efter hensigten, så medarbejderne får uddannelse og kompetencer, som de kan bruge i deres videre karriere, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.
Har CS indflydelse på karrierevejlederne?
Ude på de enkelte tjenestesteder vil der være karrierevejledere, som kan hjælpe jer i gang med uddannelsesordningen og svare på jeres spørgsmål. CS har ingen indflydelse på, hvem der er valgt til karrierevejledere.
CS har blot gjort opmærksom på, at det vil være hensigtsmæssigt med karrierevejledere med kendskab til Forsvaret.
Hvornår kan man komme i gang?
Det er en ny aftale. Først skal partsudvalget mødes og drøfte alt det praktiske, og først herefter kan I begynde at gøre brug af aftalen. Realistisk vil de første medlemmer kunne gøre brug af uddannelsesordningen i løbet af efteråret 2025. CS ønsker, at I medlemmer kan komme i gang hurtigst muligt.
Uddannelsesordningen løber frem til 2033, så der er god tid til at gøre brug af ordningen.
Hvad skal de 900 millioner kroner dække?
CS mener, at pengene skal bruges på uddannelse og ikke alt muligt andet. Bruger man kun pengene til kursusafgifter, vil pengene vare meget længere, end hvis de også skal dække arbejdstid.
Skal man studere i arbejdstiden eller i fritiden?
Ifølge Sune Asrild fra PKOM er det noget, der skal tages op individuelt. Noget vil være i arbejdstiden, mens noget andet vil værre uden for. På medlemsmødet skitserede Sune en mulighed for, at man går i skole om dagen i den almindelige arbejdstid, mens lektielæsning vil foregå i ens fritid om aftenen.
Kan man få en hel uddannelse eller indeholder ordningen kun kurser?
Ifølge PKOM afhænger det af hvilken uddannelse, du godt kunne tænke dig. Akademiuddannelser vil fx være muligt, mens det kan være sværere med andre uddannelser.
CS anbefaler, at du snakker med en karrierevejleder på dit tjenestested for at høre, hvad dine muligheder er.
Hvad er forskellen på denne uddannelsesordning og Statens Kompetencefond?
Den helt store forskel ligger i økonomien.
I opkvalificeringspuljen er der 900 millioner kroner, som er øremærket de omkring 6200 medarbejdere, der er omfattet af ordningen. De penge skal række i otte år, fra nu og frem til 2033.
I den Statslige Kompetencefond er der afsat 113,4 millioner kroner over en toårig periode. De penge kan alle statens ansatte søge. Ifølge Danmarks Statistik var der i andet kvartal 2024 195.622 fuldtidsansatte i staten.
Hvorfor er der ikke mere i løn med i ordningen?
Vi kan hurtigt blive enige om, at I fortjener mere i løn. Men denne ordning handler om uddannelse og kun uddannelse. I denne sammenhæng er det vigtigt at gøre opmærksom på, at mange CS-medlemmer oplever en lønstigning, når de får papir på deres færdigheder og fx går fra ufaglært til faglært.
Hvad med tjenestemænd?
Hvis du er ansat som tjenestemand, er du desværre ikke omfattet af uddannelsesordningen. CS ønskede og kæmpede for, at også jer tjenestemænd skulle være en del af ordningen, desværre var det ikke muligt.
Hvordan sikrer man, at pengene nu også bliver brugt?
- Det er noget, vi virkelig kommer til at holde øje med, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen og pointerer, at den største falliterklæring for ordningen vil være, hvis pengene ikke bliver brugt. Derfor kommer vi løbende til at holde evaluere, om uddannelsesordningen nu også bliver brugt.

Har du flere spørgsmål?

CS har været med til at få uddannelsesordningen i hus. Men nu er det op til arbejdsgiver, altså PKOM, at forvalte ordningen. Har du spørgsmål til uddannelsesordningen, skal du derfor kontakte PKOM eller karrierevejlederen på dit tjenestested.

Posted on 2. maj 202524. september 2025 by Stine Lintrup

CS har stillet de samme fem spørgsmål til alle forsvarsordførere på Christiansborg. Vi har fået svar fra Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Læs, hvad de svarer, og hvad de vil gøre for din løn.

Danmarksdemokraterne

Hvad betyder løn i forhold til at rekruttere og fastholde medarbejdere i Forsvaret?
Der er ingen tvivl om, at løn selvfølgelig betyder noget i forhold til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere, og det er også derfor, at jeg har sagt, at soldaterne skal have et lønløft, der kan mærkes. Vi ved jo alle sammen, hvad der står på vores lønseddel, og som det er lige nu, så svarer soldaternes løn ikke til den indsats, de leverer.
Hvordan sikrer vi en konkurrencedygtig løn til medarbejderne i Forsvaret?
Det kræver jo, at der er politisk vilje til at investere i Forsvaret, men det føler jeg også, at der er. Når det er sagt, så mener jeg, at når vi kommer til den reelle overenskomstforhandling mellem arbejdsgiver og fagforeninger, så må det være arbejdsmarkedets parter, der forhandler, ligesom vi har tradition for i Danmark.
Der er afsat milliarder til Forsvaret i de kommende år – bør en større del af de midler øremærkes til løn og vilkår for personellet?
For mig er det ikke så vigtigt, om vi kalder det det ene eller det andet. Det vigtigste er, at løn- og arbejdsvilkårene for vores soldater bliver skruet i vejret, så det matcher den indsats, de leverer.
Flere soldater og ansatte forlader Forsvaret på grund af utilfredshed med løn og arbejdsvilkår – hvad er din løsning på det problem?
En del af løsningen er i hvert fald, at vi bruger de værktøjer, som vi nu engang har. Og det er selvfølgelig lønnen, men jeg tror også, at de nye muligheder for at videreuddanne er et skridt på vejen. Men det er hele vejen rundt, vi skal kigge. Det handler også om ordentlige kaserner, bedre træningsforhold og en følelse af, at Forsvaret bliver prioriteret.
Hvordan vil du som forsvarsordfører arbejde for, at personellet i Forsvaret får den anerkendelse og løn, der matcher deres indsats og ansvar?
Jeg kommer til at gentage vores politik udadtil, hver gang jeg får muligheden for det, og når det kommer til forhandlingslokalet, så er min indstilling jo klar, og den er, at soldaterne fortjener at få en højere løn og nogle bedre arbejdsvilkår.

Dansk Folkeparti

Hvad betyder løn i forhold til at rekruttere og fastholde medarbejdere i Forsvaret?
Løn betyder selvfølgelig noget, når man skal fastholde og tiltrække medarbejdere.
Hvordan sikrer vi en konkurrencedygtig løn til medarbejderne i Forsvaret?
Dansk Folkeparti har foreslået at indføre et fædrelandsfradrag på 5.000 kr. om måneden til Forsvarets militært ansatte, så de får mere ud af lønningsposen. Derudover vil vi afsætte en pulje, som arbejdsmarkedets parter kan forhandle bedre løn om.
Der er afsat milliarder til Forsvaret i de kommende år – bør en større del af de midler øremærkes til løn og vilkår for personellet?
Vi vil gerne afsætte en pulje, der kan bruges til at forhandle løn om.
Flere soldater og ansatte forlader Forsvaret på grund af utilfredshed med løn og arbejdsvilkår – hvad er din løsning på det problem?
Se ovenstående.
Hvordan vil du som forsvarsordfører arbejde for, at personellet i Forsvaret får den anerkendelse og løn, der matcher deres indsats og ansvar?
Dansk Folkeparti har allerede foreslået et fædrelandsfradrag på 5.000 kr. om måneden til militært ansatte og en lønpulje, der kan bruges til at forhandle lønstigninger om.

Socialdemokratiet

Hvad betyder løn i forhold til at rekruttere og fastholde medarbejdere i Forsvaret?
Vi er nødt til at se på lønnen og arbejdsvilkårene for vores soldater. Vi skal se på hvordan lønniveauerne er, og ikke mindst sikre, at vi gør mere for at fastholde vores ansatte – også når det gælder løn. Men vi er også samtidig nødt til at være åbne og ærlige om, at Forsvaret aldrig bliver lønførende.
Hvordan sikrer vi en konkurrencedygtig løn til medarbejderne i Forsvaret?
Vi skal tage et grundigt kig på lønniveauerne i Forsvaret. Det handler om at sikre en bedre løn. Jeg er ikke enig i, at lønnen skal være konkurrencedygtig. For det tror jeg aldrig den bliver. Foruden løn har vi også et fokus på at styrke arbejdsvilkårene, work-life-balance, anerkendelse og mulighed for udvikling, så Forsvaret samlet set er et attraktivt sted at arbejde.
Der er afsat milliarder til Forsvaret i de kommende år – bør en større del af de midler øremærkes til løn og vilkår for personellet?
En betydelig del af oprustningen handler også om de danskere, der er ansat i Forsvaret, og ikke om kun krudt og kugler. Derfor skal vi se på, hvordan vi bedst muligt prioriterer midlerne, så vi kan forbedre både løn- og arbejdsvilkår. Vi har f.eks. styrket fastholdelse og rekruttering i første delaftale under forsvarsforliget. For det er helt afgørende for os at kunne fastholde og rekruttere de medarbejdere, vi har brug for.
Flere soldater og ansatte forlader Forsvaret på grund af utilfredshed med løn og arbejdsvilkår – hvad er din løsning på det problem?
Jamen løsningen er helt lavpraktisk, at vi tager utilfredsheden alvorligt. At vi arbejder målrettet på at forbedre forholdene. Arbejdsvilkårene skal styrkes og der skal være bedre muligheder for videreuddannelse og en tydelig anerkendelse af den store indsats, soldater og ansatte yder hver dag.
Hvordan vil du som forsvarsordfører arbejde for, at personellet i Forsvaret får den anerkendelse og løn, der matcher deres indsats og ansvar?
Spørgsmålene minder lidt om hinanden, så jeg kommer til at gentage mig lidt. Som nævnt ovenover, er vi nødt til at se på løn og arbejdsvilkår. Vi er dog også nødt til at være helt ærlige om, at Forsvaret aldrig bliver lønførende. Man bliver ikke ansat i Forsvaret for at tjene en fed hyre – man bliver ansat, fordi man gerne vil en del af noget større, og yde en indsats for sit land.

Posted on 11. april 202524. september 2025 by Stine Lintrup

Forhandlingerne mellem Personelkommandoen og CS er brudt sammen. Det skyldes, at arbejdsgiver ikke vil give den betaling, I har ret til.

Derfor er det vigtigt: ”Jeg kan ikke acceptere, at medlemmerne sendes på ’operative tjenesterejser’ for en markant lavere ydelse, end de har ret til. Og samtidig kræver arbejdsgiver høj grad af fleksibilitet i arbejdstidens tilrettelæggelse. Derfor siger vi nej”, fastslår CS formand Jesper Korsgaard Hansen.
Hvad sker der nu: Honoreringen fortsætter som hidtil.
Hvad betyder det for dig? Der er ingen ændringer i forhold til i dag.

Hvorfor kan Personelkommandoen og CS ikke blive enige?

– Gennem de to år vi har forhandlet, har Personelkommandoen ikke flyttet sig nok. Fx er tillægget for ’operative tjenesterejser’ kun blevet forøget med et yderst beskedent beløb, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Betaling for konstabelgruppen har over to år rykket sig fra 1.020 kr. om dagen til 1.060. For sergentgruppen er beløbene gået fra 1.200 til 1.258 kr. om dagen.

Samtidig lægger Personelkommandoen op til, at I skal arbejde op til 84 timer på en seks-dages arbejdsuge – og derudover stå til rådighed i den periode, I ikke er på arbejde.

Alene det tilkaldevagttillæg man, under normale omstændigheder, får for at stå til rådighed for arbejdsgiver i sin fritid udgør gennemsnitligt ca. 600 kr. om dagen, hvilket jo fuldstændigt udhuler den tillægsdannelse arbejdsgiver tilbyder i aftalen.

– Havde CS accepteret den nye aftale, ville arbejdsgiver også kunne anvende døgntjeneste ubegrænset. Og sådan kunne jeg blive ved.

-Arbejdsgiver vil have fuld fleksibilitet, men vil ikke betale for det. Den dag, arbejdsgiver vil betale, hvad det koster, indgår jeg gerne en aftale, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

Forstå vores regnestykke for tilkaldevagttillæg

Når man fratrækker kontantværdien af den gennemsnitlige størrelse på tilkaldevagttillægget, er der kun ca. 650 kr. tilbage. Det beløb skal både dække merarbejde, ulempegodtgørelse, variable ydelser mv. i det pågældende døgn.

* Regnestykket er baseret på den gennemsnitlige realløn uden pensionsbidrag for konstabelgruppen.

Forstå vores regnestykke for øvelsestillæg

Med aftaleudkastet vil du skulle have 1.000 kroner op af lommen, når du er på øvelse. Med aftaleudkastet går jeres honorar nemlig fra 2.281,70 kr. i døgnet til kun 1.257,75 kr.

Derudover vil aftaleudkastet have afgørende betydning i forbindelse med INTERFLEX. Det skyldes, at arbejdsgiver i stigende grad anvender øvelsesdøgn. Fx var forbruget på det seneste udsendte hold til INTERFLEX i gennemsnittet på hele 26 øvelsesdøgn, hvilket svarer til næsten 30% af den samlede udsendelseslængde.

*Regnestykket er baseret på gennemsnittet af realløn, minus pensionsbidrag for konstabelgruppen.

Forstå vores regnestykke for udsendte til FRONTEX

En konstabel i FRONTEX vil med arbejdsgivers aftaleudkast miste omkring 200 kr. om dagen. Det skyldes, at arbejdsgiver ønsker at ’operative tjenesterejser’ skal erstatte de aftaler, der gælder for FRONTEX.

Det skal retfærdigvis nævnes, at der ud over selve tillægget også ydes en ugentlig erstatningsfridag, da aftaleudkastet er baseret på en 6-dages arbejdsuge. Værdien af denne erstatningsfridag har vi desværre heller ikke kunne opnå enighed omkring.

*Regnestykket er baseret på gennemsnittet af realløn, minus pensionsbidrag for konstabelgruppen.

Forstå vores regnestykke for erstatningsfridage

Erstatningsfridagen bliver cirka 500 kr. mindre værd.

I aftaleudkastet har arbejdsgiver ikke ønsket at honorere erstatningsfridage efter den normale takst. I stedet ønsker arbejdsgiver at anvende den faste sats for 2/7-dage, som er væsentligt lavere. Da der er tale om en tjenesterejse, er det selvfølgelig taksten for en erstatningsfridag, der skal anvendes.

Posted on 11. april 202524. september 2025 by Stine Lintrup

CS søger en administrative/servicemedarbejder? til vores sekretariat i Snorresgade i København. Stillingen er på 37 timer om ugen, og mange af dine opgaver vil du løse sammen med vores studentermedhjælper.

Dine nye arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

Tage imod besøgende
Være en del af et team på fire medarbejdere, der på skift svarer på CS’ hovednummer og stiller telefonen videre
Stå for pakker og post
Sørge for, at der er kaffe på lager, købt gaver til mærkedage og andre ad hoc-opgaver
Være den, der gør klar, dækker op og rydder af efter møder
Booke hoteller

Hvem er du?

Som administrative/servicemedarbejder vil du møde mange af de besøgende til CS. Derfor er det vigtigt, at du får medlemmerne til at føle sig velkomne.

Det praktiske

Ansøgningsfrist: 5. maj 2025
Start: 1. august 2025 eller efter aftale
Arbejdssted: Islands Brygge, København
Ansættelse: 37 timer om ugen, inkl. Betalt frokostpause
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst

Send din ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt sekretariatschef Finn Bengtsen på telefon
36 90 89 31
Send din ansøgning til sekretariatschef Finn Bengtsen på finn@cs.dk senest den 5. maj kl. 12.00
Vi opfordrer til, at man søger uanset køn alder eller etnisk baggrund

Posted on 10. april 202524. september 2025 by Stine Lintrup

USA’s præsident Donald Trump lancerer nye toldsatser, som giver markante fald på de finansielle markeder. Og det påvirker din pensionsopsparing. Læs, hvad CS Pension gør for at mindske faldet – og hvad du selv kan stille op.

– Lige nu falder aktiekurserne, og det har indflydelse på værdien af medlemmernes pensionsopsparing. Selvfølgelig skaber det nervøsitet. For går medlemmerne en fremtid i møde som fattig pensionist?

Hertil har jeg to gode råd.

To råd

1. Ændr ikke i dine investeringsvalg
Allerførst er det vigtigt at huske, at pension er en langsigtet opsparing.

Det er ikke helt så usædvanligt, som man måske skulle tro, at aktier det ene år giver 20 % i afkast, mens de året efter falder tilsvarende. Noget lignende, så vi for eksempel i 2020 og 2022 under henholdsvis Corona-krisen og inflationskrisen. De medlemmer, som ikke ændrer deres investeringsprofiler ved disse op-og-nedture, er også dem, der hurtigst får indhentet et eventuel tab fra et dårligt afkastår.

2. Undgå panik
Hvis der er mange år, til du skal på pension, er din opsparing formentlig relativ beskeden, hvorfor et tab på 20% ikke har den store betydning og der er god tid til at få din opsparing tilbage på rette kurs.

Hvis du derimod nærmer dig pensionsalderen, så har CS Pension reduceret andelen af aktier i din investeringsprofil. Er du for eksempel ældre end 60 år, så vil din opsparing kun består af 25% aktier. Derfor påvirker uroen på aktiemarkedet kun i mindre grad din opsparing.

Kilde: CS Pension

Vores bedste råd er derfor, at du skal holde hoved koldt i disse urolige tider. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 33 85 41 41.

Læs mere om din pension og udviklingen på aktiemarkedet her.

Posted on 4. april 20254. april 2025 by Stine Lintrup

Næsten som aldrig før, bliver milliarder af kroner tildelt Forsvaret. Men hvordan oplever I det ude på jeres tjenestesteder. Har I de kolleger, I har brug for? Det materiel, som opgaverne kræver? Og bygninger, som I kan holde ud at arbejde I? Eller kigger I langt efter de mange milliarder? Kom med rundt på Almegårds Kaserne på Bornholm og se, hvordan kasernen tager sig ud.

Vinduesrammerne har set bedre dage.

Malingen er skallet af bygningerne.

Muggen stortrives.

Vil man lufte ud, kræver det noget i spænd, som fx en 1,5 liters sodavandsflaske.

Indvendigt på kasernen trænger væggene til noget af en overhaling.

Rådne vindueskarme, som på ingen måde kan holde kold vinterluft ude.

Når det regner, danner der sig en sø af vand på gulvet. Billedet her er taget fra et værelse, hvor soldaterne bor.

Flere steder er der så store huller i træværket, at skadedyr kan trænge ind.

Punkterede vinduer gør det svært at kigge ud.

Hvad gør CS?

- Vi kan selvfølgelig ikke acceptere, at vores medlemmer, arbejder i nedslidte bygninger, hvor det regner ind, og skimmelsvampen stortrives, siger Ronni Pedersen, næstformand i CS.

Derfor er CS gået sammen med en række fagforbund for at råbe politikerne op. Og det er der i den grad brug for.
Sammen med forbundene har CS netop afleveret brochuren: 'Arbejdsmiljøudfordringer truer Forsvaret' på Christiansborg. Her kommer vi med:

forslag til permanente og bæredygtige løsninger
eksempler på, hvordan faciliteterne på tjenestestederne skal opgraderes
argumentation for, hvorfor en udvidelse af Forsvaret kræver handling. Nu

Arbejdsmiljøudfordringerne er blevet værre

Over 400 indberetninger i Forsvarets Arbejdsmiljødatabase (FAD) fra 2022-2024 om indeklima, skimmelsvamp, faldulykker, belysning og støj
Problemer med indeklima er steget fra 28,4% til 31,9% fra 2021-2023
Problemer med skimmelsvamp er steget fra 5,4% til 8,2% fra 2021-2023
Hver fjerde af de medarbejdere, der arbejder med farlige stoffer oplever en utilstrækkelig ventilation
Arbejdstilsynets reaktioner er steget fra 40 til 63 fra 2022-2023. Ulykkesrisiko, indeklima og kemi som de tre hyppigste årsager til reaktionerne

Kilder: Indberetninger modtaget fra FES, Psykisk og fysisk APV 2023: Forsvarsministeriets koncern, Arbejdsmiljøregnskab 2023: Forsvarsministeriets Koncern

Tip os

I CS vil vi meget gerne høre fra jer, hvis I mangler penge til øvelser, ikke har de kolleger I har brug for, eller I arbejder i bygninger, hvor der er problemer med fugt, træk osv.

Skriv til kommunikation@cs.dk

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Posted on 3. april 20257. april 2025 by Stine Lintrup

Sølle 700 kroner før skat er forskellen på 63-årige Jørgens og 27-åriges Martin månedsløn. Jørgen og Martins løn viser ét af de helt store problemer med lønnen i Forsvaret; at den kun udvikler sig minimalt over tid.

Derfor er det vigtigt: Forsvaret har udfordringer med at fastholde personel. Der tilføres milliarder til Forsvaret, men ingen penge til mere i løn. CS mener, lønnen er en vigtigt fastholdende faktor.
Hvad sker der nu?: CS har søsat kampagnen #forsvarligløn. Hvis ikke lønnen stiger i Forsvaret, kan man ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked og fastholde sine medarbejdere.
Hvad betyder det for dig: CS kæmper for, at medlemmerne skal have flere penge i lønposen og kommer med konkrete løsningsmuligheder til politikerne.

De fleste kommer ind i Forsvaret, når de er helt unge. Senere i livet stiger de økonomiske forpligtigelser, og lønnen kan blive afgørende for fastholdelse. Men som ansat i Forsvaret, stiger man ikke ret meget i løn, fra man starter, til man går på pension. Og det er et problem. For hvis man som soldat kan se, at man gennem det meste af karrieren har udsigt til at få den samme løn, som man fik, da man var 20 år, er det pludselig ikke så attraktivt.

Det kan Jørgen på 67 år nikke genkendende til.

– Er man ansat som ung i 20’erne, er lønnen måske ok. I den alder har man typisk en lille lejlighed og skal bare sørge for sig selv. Men har man tre børn og et hus, skal på ferie, holde konfirmation eller have et barn på efterskole, så er det svært at følge med, siger han.

Jørgen har været ansat som flyverspecialist i Flyvevåbnet på Flyvestation Aalborg i 35 år. Og over alle de år, har hans løn ikke rigtig udviklet sig. Jørgen mener at huske, at der efter omkring 15 års ansættelse stod på hans lønseddel: ’ Ingen oprykning mulig’. Og det presser ham på økonomien.

For 2,5 år siden kom Martin til som ny kollega. Selvom Martin mangler 30 års erhvervserfaring sammenlignet med Jørgen, er det kun 700 kroner om måneden før skat, der udgør forskellen i deres grundløn.

-Heldigvis købte jeg hus, inden jeg startede i Forsvaret. Banken var aldrig gået med til et huskøb med den løn, jeg tjener nu, siger Martin.

Martin har flere kolleger, som er nødt til at tage et ekstra arbejde for at supplere indtægten, ellers kan økonomien simpelthen ikke løbe rundt.

-Den dag, jeg kun ønsker at arbejde 37 timer om ugen og ikke have ekstra jobs ved siden af, der stopper jeg i Forsvaret.

Hæv soldaternes basisløn og tillæg

CS mener man skal hæve basislønnen og har derudover givet politikerne flere løsningsforslag i forhold til, hvordan man kan give soldaterne mere i løn.

- Hvis man ikke er villig til at hæve basislønnen, er der mange andre muligheder. CS har foreslået at hæve nogle af vores tillæg, som pt. hverken er tidssvarende eller matcher tilsvarende tillæg på andre af statens områder. Det kunne for eksempel være at hæve militærtillægget eller man kan vælge at forhøje natpenge og weekendtillæg. Der er masser af muligheder indenfor rammerne af det eksisterende lov- og aftalekompleks, og det kan gøres med et fingerknips, hvis politikerne ønsker det, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen

Tip os

Vil du fortælle din historie og dit arbejde og løn i Forsvaret? Så hører CS meget gerne fra dig.

Skriv til: kommunikation@cs.dk

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Posted on 28. marts 202531. marts 2025 by Stine Lintrup

Hvis du har timer i overskud, vil du sikkert gerne vide, hvordan du får dine timer udbetalt eller afspadseret. Det forklarer vi her.

Derfor er det vigtigt: Hvis du har arbejdet for meget, har du krav på at få dine timer udbetalt eller afspadseret.
Det sker der nu: Ved udgangen af hvert kvartal bliver dine timer opgjort. Deadline er:
Første kvartal: 31. marts
Andet kvartal: 30. juni
Tredje kvartal: 30. september
Fjerde kvartal: 31. december
Det betyder det for dig: Opsparede timer kan betyde mere i lønningsposen eller en ekstra ferie.

Jesper Østergaard, CS faglig konsulent forklarer:

– For militært personel opgører man dine tjenesteomlægningstimer i slutningen af hvert kvartal, og laver dem om til merarbejdstimer.

Omlægning af tjenesten betyder, at din chef kan beordre dig hjem uden varsel på de timer, du har i tjenesteomlægning. Skal du derimod afspadsere merarbejde, skal du have et varsel på mindst 80 timer. Her tæller alle timer i døgnet med, så du har krav på et varsel på mindst tre døgn.

Eksempel 1

I første kvartal af 2025
Fra den 1. januar til den 31. marts, har medlem X arbejdet 35 timer mere, end vedkommende er ansat til.

Andet kvartal 2025
De 35 timer skal forsøges afspadseret fra den 1. april til den 30. juni.

Udgangen af andet kvartal
Er de 35 timer ikke blevet afspadseret, har medlem X nu disse fire muligheder:

Konverterede opsparingsdage
Timerne kan afspadseres efter aftale med chefen. Vigtigt er det, at din chef ikke kan beordre timerne afviklet. Det skal altså ske i et samarbejde med dig. Du kan max have 162 ,8 timer stående, eller det der svarer til en måneds afspadsering.
Fridøgnsbank
Du kan lave en aftale med din arbejdsomgiver om det, der hedder fridøgnsbank. Her kan du spare op til 820 timer op, det svarer til et halvt års fuldtidsarbejde. Du har op til tre år til at afvikle timerne i fridøgnsbanken. Du kan bruge timerne, hvis du ønsker orlov, fri i en længere periode eller til andre store ting.
Senere afvikling
Senere afvikling betyder her, at timerne skal afvikles inden for et år efter aftale med din chef. Vælger du denne mulighed, anbefaler CS, at du laver en skriftlig aftale med din chef om, hvornår timerne skal afvikles.
Kontant godtgørelse
Betyder, at du kan få udbetalt de timer, du har arbejdet for meget. Regnestykket er: Din grundløn, fraregnet militærtillæg og pension x med 1,5.

Eksempel 2

I første kvartal af 2025
Fra den 1. januar til den 31. marts, har medlem X arbejdet 35 timer mere, end vedkommende er ansat til.

Andet kvartal 2025
20 af de 35 timer bliver afspadseret fra den 1. april til den 30. juni.

Udgangen af andet kvartal
Der er nu kun 15 timers merarbejde, altså under 20 timer. Og det betragtes som under bagatelgrænsen. De 15 timer kan videreføres til tredje kvartal, eller du kan vælge én af de tre aftalemuligheder i eksempel 1. Du har ikke krav på at få udbetalt timerne, hvis det drejer sig om mindre end 20 timer.

Posted on 20. marts 20256. april 2025 by Stine Lintrup

I mere end 14 år arbejdede Nicolai i Forsvaret, og han ville aldrig have været tiden foruden. Han elskede at forsvare sit land, og han er stolt over at have gjort tjeneste i Forsvaret. Alligevel valgte han at sige farvel og tak til Forsvaret. Lønnen var afgørende.

Derfor er det vigtigt: Forsvaret har udfordringer med at fastholde personel. Der tilføres milliarder til Forsvaret, men ingen penge til mere i løn. CS mener, lønnen er en vigtigt fastholdende faktor.
Hvad sker der nu: CS har søsat kampagnen #forsvarligløn. Hvis ikke lønnen stiger i Forsvaret, kan man ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked og fastholde sine medarbejdere.
Hvad betyder det for dig: CS kæmper for, at medlemmerne skal have flere penge i lønposen og kommer med konkrete løsningsmuligheder til politikerne.

En lang karriere i Forsvaret blev for et par år siden fortid for Nicolai .

– Jeg undrede mig over, at mine venner købte hus og snakkede om nye biler. Jeg tænkte altid, hvor får de pengene fra? Fortæller Nicolai, der bl.a. har arbejdet som forsyningsbefalingsmand på Vordingborg Kaserne, været gruppefører og sektionsleder på Hærens Sergentskole. I alt tæller hans karriere i Forsvaret mere end 14 år.

– Det er et smukt ideal, at man arbejder for at forsvare sit land. Men i praksis hænger det ikke sammen, i hvert fald ikke for mig, siger Nicolai. Han er far til to, og det har været svært at få lønnen til at række som familiefar. I en gennemsnitsmåned fik han omkring 19.000 kroner udbetalt som oversergent og med ansvar for 25 medarbejdere.

– Jeg begyndte at læse en diplom i ledelse, og det satte en masse tanker i gang. I første omgang forsøgte Nicolai sig med en lønforhandling. Men mulighederne var begrænset af et tillæg på 500 til 1.000 kroner om måneden, og det føltes mest af alt som at gå tiggergang.

Løsningen blev derfor at lede efter et nyt job, væk fra Forsvaret. Nicolai fik en stilling som logistikchef i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Uden at skulle forhandle om løn og ansættelsesvilkår, fik han hos Politiet et job med mindre ansvar og hele 9.000 kroner mere udbetalt om måneden. Og der var der, at Nicolai begyndte at føle sig til grin for sin løn i Forsvaret.

Soldater er jo ikke dumme

– Jeg vidste godt, at man ikke er lønførende i Forsvaret. Men at lønforskellen mellem f.eks. Forsvaret og Politiet er så stor, det overraskede mig. Forsvaret er vel lige så meget en statslig organisation som Politiet, så hvorfor er lønforskellen så stor? Spørger Nicolai.

-Soldater er jo ikke dumme, uddyber Nicolai. Ifølge ham, skal politikerne handle nu og sikre bedre løn og ansættelsesvilkår, hvis Danmark ikke skal stå med et affolket forsvar – alene på grund af lønnen.

Nicolai understreger, at han på ingen måde fortryder sin tid i Forsvaret, den var rig på oplevelser, men desværre ikke også på lønnen. Og netop den lave løn blev udslagsgivende for hans beslutning om at forlade Forsvaret.

Hæv soldaternes tillæg

CS mener man skal hæve basislønnen og har derudover givet politikerne flere løsningsforslag i forhold til, hvordan man kan give soldaterne mere i løn.

Tip os

Vil du fortælle din historie om dit arbejde i Forsvaret og din løn? Så hører CS meget gerne fra dig.
Skriv til kommunikation@cs.dk

Kilde: CS

Forfatter: Stine Lintrup

Hvad sker der?

Hvad betyder det for dig?

Danmarksdemokraterne

Dansk Folkeparti

Socialdemokratiet

Hvorfor kan Personelkommandoen og CS ikke blive enige?

Forstå vores regnestykke for tilkaldevagttillæg

Forstå vores regnestykke for øvelsestillæg

Forstå vores regnestykke for udsendte til FRONTEX

Forstå vores regnestykke for erstatningsfridage

Dine nye arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

Hvem er du?

Det praktiske

Send din ansøgning

Eksempel 1

Eksempel 2

Soldater er jo ikke dumme

Find os

Åbningstider

Kontakt CS

Kontakt CS Pension

Følg os

Få hjælp

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefontid

Find os

Åbningstider

Kontakt CS

Kontakt CS Pension

Følg os

Få hjælp

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Hvad sker der?

Hvad betyder det for dig?

Danmarksdemokraterne

Dansk Folkeparti

Socialdemokratiet

Hvorfor kan Personelkommandoen og CS ikke blive enige?

Forstå vores regnestykke for tilkaldevagttillæg

Forstå vores regnestykke for øvelsestillæg

Forstå vores regnestykke for udsendte til FRONTEX

Forstå vores regnestykke for erstatningsfridage

Dine nye arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

Hvem er du?

Det praktiske

Send din ansøgning

Eksempel 1

Eksempel 2

Soldater er jo ikke dumme

Find os

Åbningstider

Kontakt CS

Kontakt CS Pension

Følg os

Få hjælp

Har du spørgsmål? Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefontid

Find os

Åbningstider

Kontakt CS

Kontakt CS Pension

Følg os

Få hjælp

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice