Forfatter: Stine Lintrup

Posted on by Stine Lintrup

Når du som medlem kontakter CS, er det ofte Medlemsservice, der tager imod dit opkald eller din mail. Men hvad laver Medlemsservice egentlig – og hvad kan de hjælpe dig med?

Medlemsservice er dit første stop hos CS

I CS Medlemsservice er der tre ansatte, Kate Kvindebjerg, Nicole Svane Gustavsen og Pernille Høegh. De tager sig af jeres spørgsmål om alt fra medlemskab til forsikringer og ferieboliger.

Det kan Medlemsservice hjælpe dig med

  • Mit medlemskab
    Hvad får du med i dit medlemskab? 
    Indmeldelse/udmeldelse
    Ændring af medlemskab

  • Mine forsikringer
    Hvilke forsikringer er der med i dit medlemskab?
    Hvordan anmelder jeg en skade?
    Hvilke dækninger har jeg?
    Hvilke ekstra forsikringer kan jeg tilkøbe?

  • Ferieboliger 
    Hvor kan jeg se og booke ferieboliger?
    Hvordan afbestiller jeg en feriebolig?
    Hvor indrapporterer jeg fejl og mangler i ferieboligen?

Husk

Placeholder Image 1
CS Medlemsservice Kate Kvindebjerg
  • Hvis du kommer ud for en arbejdsskade, så husk at anmelde skaden, for der kan komme forældelse på, siger Kate Kvindebjerg.
  • Har du en privat forsikring, skal du også anmelde din skade der hurtigst muligt, for der kan være erstatning begge steder, altså både hos AES og Tryg. Og det gælder også, hvis du selv har tegnet en ulykkesforsikring ved siden af den i CS, fortæller Kate Kvindebjerg.
Placeholder Image 1
CS Medlemsservice Nicole Svane Gustavsen
  • Du skal også kontakte os, hvis der er ændringer i din ansættelse, for det kan have betydning for dit medlemskab, hvis du går på orlov, CU, TUL eller skifter til en reservekontrakt.

  • Derudover er det vigtigt, at du giver Medlemsservice besked, hvis du stopper i Forsvaret, for du bliver ikke automatisk udmeldt, siger Nicole Svane Gustavsen.
Kontakt Medlemsservice

Du kan kontakte Medlemsservice på
Telefon: 36 90 89 89
Mail: medlem@cs.dk

Åbningstider
Mandag , tirsdag og torsdag: 09.00 – 15.00
Onsdag: Telefonen er lukket
Fredag: 09.30 – 14.00

Lukket i uge 29 og 30
Medlemsservice holder ferielukket fra mandag den 14. juli til fredag den 25. juli. Har du brug for at komme i kontakt med CS i uge 29 og 30, kan du kontakte os på vores hovednummer 36 90 89 00 eller cs@cs.dk

Posted on by Stine Lintrup

Se listen, hvor CS arbejdsmiljøkonsulent Claus Løgstrup giver dig 10 brugbare tips til at få ladet op i ferien. God sommer.

10 råd til en stressfri ferie

  • Hold sammenhængende ferie, så du når at koble af. Det tager ofte et par dage at lukke ned for ’arbejds-mindsettet’.

  • Start ikke op efter en ferie på en mandag – så risikerer du at gå i arbejdsmode allerede i weekenden, og du mister dyrebare afkoblingsdage.

  • Aftal med dine kolleger. hvordan I dækker hinanden i tilfælde af hastesager.

  • Undgå at planlægge møder de sidste tre dage op til din ferie, så du har tid til at lukke dine opgaver ned.

  • Sæt autosvar på din e-mail – og sæt evt. din returdato til dagen efter, du reelt er tilbage, så du får en dag i fred og ro til at læse mails.

  • I 'Indstillinger' på din telefon, kan du slå den automatiske opdatering fra, så du kun får mails, hvis du selv henter dem.

  • Undgå at tjekke mails. Aftal med dine kolleger, at de sender en sms, hvis en sag ikke kan vente. 

  • Modstå fristelsen til at ringe eller skrive mails til dine kollegaer – også selvom du får en fremragende idé ved poolen. Udover selv at opsøge arbejde, sender du et uheldigt signal til dine kolleger om, at de bør være tilgængelige i deres ferie.

  • HUSK at med mindre noget brænder, kan både du og din arbejdsplads godt tåle at være fra hinanden i tre uger – det vil gøre gensynsglæden så meget større.

  • Fortæl, hvornår du er væk på ferie. Bed om samme input fra dine kolleger – og udvis hensyn for datoerne.

Kilde: egn.com

Posted on by Stine Lintrup

Bliver du syg lige før eller under din ferie, kan du have ret til erstatningsferie – men reglerne er forskellige afhængigt af, hvornår sygdommen opstår. Se listen og få styr på dine rettigheder, så du ikke går glip af din velfortjente ferie.

Hvis du bliver syg lige inden din ferie

  • Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver, inden din ferie begynder og oplyse, at du ikke ønsker at holde ferie.

  • Hvis din arbejdsgiver kræver det, skal du kontakte din egen læge og få dokumentation på, at du er syg. 

  • Hvis din sygdom begynder ’lige inden’ ferien – fx mandag morgen kl. 8, hvor din arbejdsdag normalt starter – skal du melde dig syg inden dette tidspunkt. Her betaler arbejdsgiver for lægeerklæringen.

Hvis du bliver syg i ferien

  • De første fem sygedage i din ferie er karensdage. Det betyder, at du selv betaler for dagene.

  • Karensperioden behøver ikke at være fem sammenhængende dage.

  • Perioden dækker hele ferieåret, altså fra den 1. september til 31. august.

5 OBS-punkter
  • Karensdage: De første fem sygedage er uden lønkompensation.
  • Ferieåret: Gælder fra 1. september til 31. august. 
  • Erstatningsferie: Retten opnås, når du melder dig syg på første sygedag og har en lægeerklæring.
  • Før ferien: Sygdom før feriestart kræver sygemelding inden første arbejdsdag.
  • Lægeerklæring: Skal du selv betale, hvis sygdommen opstår i ferien, men arbejdsgiveren betaler, hvis sygdommen begynder før ferien.
Posted on by Stine Lintrup

På markarealer i landlige omgivelser uden for Roskilde, ligger Flyvestation Skalstrup, hvor Danmark er i fuld gang med at opbygge et helt nyt jordbaseret luftforsvar. En opgave, der normalt tager år, bliver nu løst på rekordtid. Grundlovsdag lød det fra forsvarsministeren, at systemet allerede fra 2026 skal være operativt. CS har været på besøg hos den nyoprettede ved Air Defence Wing for at høre, hvordan man løser opgaven.

Tirsdag den 4. marts fik chefen for Flyvevåbnet, generalmajor Jan Dam, et opkald fra forsvarschefen med en klar besked: Find ud af, hvor hurtigt I kan etablere en ny wing, som kan huse Danmarks jordbaserede luftforsvar! Der skal briefes fredag den 7. marts klokken 07.45.

Placeholder Image 1
Oberst Henrik Hegner Nielsen viser rundt på Flyvestation Skrydstrup. Fotograf: Stine Lintrup

–  Opgaven var til snævert brug; på det tidspunkt måtte det ikke meldes ud, at hensigten var at etablere en ny wing til jordbaseret luftforsvar, hurtigst muligt. Dækhistorien blev derfor indledningsvist, at vi skulle hjælpe med at lave en overordnet plan for jordbaseret luftforsvar, fortæller oberst Henrik Hegner Nielsen.

Første opgave var at finde et sted, der kunne huse et jordbaseret luftforsvar på Sjælland.

Derfor tog Henrik Hegner Nielsen turen fra tjenestestedet i Karup til Skalstrup. Valget faldt på Skalstrup, da stedet tidligere har været hjemsted for jordbaseret luftforsvar, og faciliteterne stadig er i acceptabel stand til at kunne huse den indledende JBL-kapacitet.

–  Med lokationen i hus, gik jeg en travl weekend i møde, hvor jeg skulle have fat i en masse folk. Heldigvis var der allerede gode kandidater til nogle af chefstillingerne, som havde givet tilsagn om at ville støtte opgaven, så vi var reelt nogle stykker til at række ud efter flere. Mandag mødtes de første i Skalstrup, resten kom om tirsdagen, og i løbet af 14 dage var vi klar med en ny wing. Og vi formåede at holde missionen hemmelig, fortæller en tilfreds Henrik Hegner Nielsen.

Ja tak til hastighed og kampkraft – men ikke på bekostning af medarbejderne!

Lad mig starte med den vigtigste pointe: De ansatte i forsvaret er ligeså opsatte på at løse opgaven, som politikerne er opsatte på at sætte nye opgaver i gang. Rigets sikkerhed er naturligvis enormt vigtig for dem, men der er en grænse.

Klik her
En politisk beslutning

Det er en politisk beslutning, at Danmark skal have et jordbaseret luftforsvar.

- Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation betyder, at vi kigger på jordbaserede luftforsvar på både den korte og den lange bane, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen, da han åbnede Air Defence Wing i Skalstrup.

Derfor arbejder Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse med en tosporet proces for anskaffelsen. På den korte bane undersøger FMI, hvad vi kan få allerede i år eller senest til næste år. Samtidig arbejder FMI med en permanent løsning.

Opbygningen

Med lokationen i hus er spørgsmålet, hvordan man kommer videre med opbygningen af et jordbaseret luftforsvar på rekordtid?

Målet er ifølge forsvarsministeren at give Danmark mest mulig kampkraft på kortest mulig tid. Oberst Henrik Hegner Nielsen forklarer, at de bygger i fem spor. Og de gør det hurtigt.

Stab fra marts 2025 og frem til slutningen af året

– Fra den politiske beslutning blev taget og frem til nu (medio maj, red.), har vi opbygget en stab på 16 medarbejdere og chefer, fortæller oberst Henrik Hegner Nielsen. Staben skal hurtigt vokse med blandt andet en masse CS-profiler. Lige nu er der mere end 40 ledige stillinger bl.a. til stab, bevogtning, støttestruktur samt de første operative eskadriller. Der er mange opslag ude allerede, og der slås stillinger op hen over sommeren, så vi kan ansætte de mange konstabler og befalingsmænd hurtigst muligt, både i det logistiske, tekniske og operative spor. Der er rigtig mange, spændende stillinger her.

“Hvor mange gange får man lov til at køre fra 0 til 500 medarbejdere på rekordtid? Allerede i næste uge er vi dobbelt så mange som nu”

Thomas, Wingchefsergent, Air Defence Wing

Oberst Henrik Hegner Nielsen forventer, at de er vokset til godt 100 medarbejdere i 2025. Og når de er fuldtallige i 2028, vil forventeligt flere end 500 medarbejdere have Air Defence Wing i Skalstrup som arbejdsplads.

Garnisonsdrift fra forår til sommer 2025

– Her er mange praktiske opgaver og processer, som skal løses, siger oberst Henrik Hegner Nielsen.

Området skal sikres og hegnes ind. Der skal etableres bevogtning. Faciliteterne skal på plads. Der skal laves tilstandsrapporter på bygningerne og udvides. Forventningen er, at bygningsmassen samlet set på Flyvestation Skalstrup vil vokse markant.

Værnepligtige fra februar 2026 og frem

Værnepligtige bliver en integreret del af Air Defence Wing, der skal støtte de operative enheder og deltage i bevogtningen.

Det første hold starter til februar 2026 på Flyvestation Karup. Og fra næste sommer er Air Defence Wingen klar til at tage imod de første værnepligtige på Skalstrup, når de har afsluttet deres funktionsuddannelse i Jylland.

Fra august 2026 vil grupper af 45 værnepligtige mænd og kvinder to gange om året ankomme til Skalstrup for at aftjene deres 11 måneders værnepligt.

Midlertidig kapacitet nu og frem til 2026

Denne fase er ment som en indledningsvis løsning, indtil det permanente system er implementeret.

FMI har udsendt en såkaldt ”request for proposal” til en lang række leverandører og nationer for at få fremsendt tilbud på systemer (leje, låne, lease, købe), der kan hjælpe Danmark med at etablere et luftforsvar i løbet af i år og næste år. Og tirsdag aften, den 10. juni 2025, inviterede forsvarsministeriet til pressemøde.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har – sammen med en enig forligskreds – besluttet at gå videre med anskaffelse af tre kortrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer.

– Vi er gået videre med en række europæiske leverandører i den indledende opbygning, da de kan give den bedst mulige kombinerede effekt. Desuden kan Danmark med denne anskaffelse bidrage til opbygningen af europæisk forsvarsindustri på et af EU`s prioriterede, strategiske og kritiske kapacitetsområder,” sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen på pressemødet.

Derudover ligger der en kæmpe opgave i at få uddannet medarbejderne til de nye systemer. Teknikere, jordpersonel og staben, – alle fagligheder skal i spil til at betjene jordbaseret luftforsvar.

– I løbet af efteråret sender vi folk på en to måneders lang systemuddannelse i Norge. Planen er, at så snart systemet ankommer, skal vi være i stand til at indsætte det i luftforsvaret. På den måde er de straks en del af luftforsvaret, siger oberst Henrik Hegner Nielsen.

Hvilke systemer lejer vi?

NASAMS‑systemet fra Kongsberg 
Danmark har valgt at lease et NASAMS-system fra norske Kongsberg. Det forventes at være operationelt i slutningen af 2025 som en midlertidig løsning, indtil Danmark kan få leveret et permanent system.

Systemet benytter AMRAAM-missiler med rækkevidde på op til 40 km, men med mulighed for AMRAAM-ER i længere konfigurationer. NASAMS er allerede udrullet i flere NATO-lande og forventes at være operativt i Danmark inden udgangen af 2025.

Den permanente løsning slutningen af 2025

På pressemødet den 10. juni løftede forsvarsministeren også sløret for hvilke systemer Danmark har valgt til et permanent jordbaseret luftforsvar.

Et kort- og et mellemrækkende system er nu bestilt og købt, mens politikerne først senere på sommeren eller i det tidlige efterår beslutter, hvilket langtrækkende system, Danmark skal have.

De to indkøbte systemer er begge interoperable med NATO IAMD-arkitektur og kan integreres i både dansk og allieret luftforsvarsnetværk, herunder Link 16 og ASTERIX-protokoller.

– I starten af næste år begynder vi at sende medarbejderne på videreuddannelse i Tyskland og Frankrig, så vi også her er klar til at beskytte Danmark mod trusler fra luften fra den dag, vi modtager systemerne, siger oberst Henrik Hegner Nielsen.

Hvilke systemer køber vi?

IRIS‑T SLM fra Diehl Defence (Tyskland)
Et netværksbaseret system med multifunktionelle radarsensorer (TRML-4D AESA), kommandokontrolenhed (TOC) og vertikalt affyrede IRIS-T-missiler med en rækkevidde på op til 40 km og tophøjde på 20 km. Systemet er særligt effektivt mod ballistiske og krydsermissiler samt fly og helikoptere, og kan operere i kombinerede “layered defence”-konfigurationer.

VL‑MICA fra MBDA (Frankrig)
Anvender enten IR- eller RF-guidede missiler med rækkevidde op til 40 km og 15+ km tophøjde. Missilerne er “fire-and-forget” og kan engagere mål under aktiv elektronisk modforanstaltning. Systemet benytter radarenheden Thales Ground Master 200 MM/C, der kan tracke op til 1.000 mål samtidigt og fungere i både mobile og semi-stationære opsætninger.

Potentielle leverandører af langtrækkende system

Der er to potentielle leverandører i spil til et langtrækkende system.

Det ene er PATRIOT- systemet fra den amerikanske leverandør, US Government.

Det andet mulige system er SAMP/T NG fra den fransk/italienske leverandør, EUROSAM (MBDA & Thales).

Posted on by Stine Lintrup

Flere CS-medlemmer oplever, at det kan være svært at låne penge i banken til drømmehuset eller en ny bil. Men sådan behøver det ikke at være. Lån & Spar Bank er ejet af fagforeninger, og banken har netop ændret i deres retningslinjer, så det måske bliver lettere for dig at blive godkendt til et nyt lån.

Hvad sker der?

På baggrund af tilbagemeldinger fra de 50 faglige organisationer, der ejer Lån & Spar, har banken nu ændret i deres retningslinjer for udlån. Det betyder at kravet til, hvor meget du skal tjene, og hvad du skal have i rådighedsbeløb, er sat ned. Samtidig er kravet til dokumentation mindsket.

Hvad er ændret?

  • Tillæg: Nu regner Lån & Spar Bank dine eventuelle vagttillæg med som en del af din samlede løn. Tidligere var det kun din basis- eller grundløn, der talte med.

  • Rådighedsbeløb: Kravet til hvor mange penge du skal have i rådighedsbeløb, er sat ned.

  • Dokumentation: Nu skal du blot vise din seneste lønseddel eller et ansættelsesbevis. Tidligere skulle du dokumentere dine vagttillæg for de seneste to år.

Placeholder Image 1
CS næstformand Ronni Pedersen. Fotograf: Emil Eye.

– CS forholder sig ikke til medlemmers privatøkonomi, siger næstformand i CS, Ronni Pedersen, og fortæller, at det jo er meget forskelligt, hvor mange penge folk har brug for i rådighedsbeløb.

– Men vi har selvfølgelig en interesse i, at vores medlemmer får en fair kreditvurdering, siger Ronni Pedersen. 

– Men for nogle medlemmer kan de nye retningslinjer forhåbentligt betyde, at det nu bliver muligt at skrive under på drømmehuset eller drømmebilen, siger Ronni Pedersen.

Værd at vide

I CS vil vi gerne understrege, at vi blot videreformidler de nye regler.

Læs, hvad Lån & Spar Bank selv skriver om deres nye retningslinjer.

Boliglån uden benspænd

For mange faggrupper har det været unødigt svært at få et boliglån, når de er gået i banken – selv for kunder med fast job og høj jobsikkerhed. Nu har Lån & Spar ændret deres retningslinjer, så kundernes reelle økonomi bedre afspejles i kreditvurderingen. Det betyder, at flere nu får mulighed for at købe bolig på fair vilkår.

Vagttillæg tæller med i grundlønnen
Problemet har været, at banker, herunder Lån & Spar, typisk kun medregner grundlønnen og ikke de mange tillæg for aften-, nat- og weekendvagter, når de vurderer, hvor meget en kunde kan låne til en bolig.

For mange faggrupper udgør vagttillæggene en væsentlig del af deres indtægt. Alligevel har bankernes kreditvurderinger ikke taget højde for disse tillæg, hvilket har gjort det vanskeligt for nogle ansatte at låne penge til boligkøb – på trods af, at deres økonomi altså sagtens ville kunne bære det.

Men det skal være slut nu. Lån & Spars administrerende direktør John Christensen udtaler:

”Den nye kreditvurderingspolitik i Lån & Spar betyder helt konkret, at vi nu medregner vagttillæg som en del af den samlede løn, når vi laver en kreditvurdering. De nye retningslinjer vil gøre en markant forskel for, hvor meget ansatte med skiftende arbejdstider kan låne til bolig.”

Derudover har Lån & Spar ændret kravet om dokumentation, så man nu kun behøver en enkelt lønseddel eller et ansættelsesbevis i stedet for at skulle dokumentere sine vagttillæg to år bagud, som det før var tilfældet.

Rådighedsbeløb bliver også sat ned
Inkluderingen af tillæg i den samlede løn er ikke den eneste forbedring, kunder kan glæde sig over. Lån & Spar har også lempet kravene til rådighedsbeløbet – det beløb, man har til rådighed hver måned efter faste udgifter. Bankernes krav til rådighedsbeløb har ofte været en barriere, særligt for enlige, men nu har Lån & Spar valgt at sænke dem for at gøre boligkøb mere tilgængeligt.

Med disse forbedringer får medlemmer af de fagforeninger, der ejer Lån & Spar, nu en mere retfærdig adgang til boligmarkedet, da deres økonomiske virkelighed afspejles bedre i bankens vurderinger.

Kontakt Lån & Spar Bank

Hvis du vil vide mere, skal du kontakte din lokale Lån & Spar Bank.

Posted on by Stine Lintrup

To gange om året får du flere penge udbetalt, end du plejer. Nemlig den særlige feriegodtgørelse. Og i år er den steget. CS anbefaler, at du tjekker din lønseddel for at sikre, at du har fået pengene.

Det betyder det for dig

  • Som resultat af OK24 stiger din feriegodtgørelse med 0,52 %

  • Det betyder, at du i alt får 2,02 % af din ferieberettigede løn i feriegodtgørelse

  • Du får pengene udbetalt to gange om året. I slutningen af maj får du udbetalt feriegodtgørelsen, som du har optjent fra september til maj. Og i slutningen af august får du udbetalt pengene fra juni til august

Hvis du ikke har fået feriegodtgørelsen, så tag fat i din arbejdsgiver.

Særligt for dig på 12%-ordningen

  • Hvis du har valgt ferie uden løn (den såkaldte 12%-ordningen), er du ikke berettiget til feriegodtgørelse

  • I stedet får du Store bededagstillægget. Beløbets størrelse afhænger af din månedsløn. Du kan se det præcise beløb på din lønseddel

Posted on by Stine Lintrup

I CS prioriterer vi arbejdsmiljøet. Derfor har vi netop ansat Claus Løgstrup som arbejdsmiljøkonsulent. Claus Løgstrup kommer med 30 års erfaring fra Forsvaret, hvor han har arbejdet med arbejdsmiljøet de seneste syv år.

  • Derfor er det vigtigt: Forsvaret opruster som aldrig før, og der bliver indkøbt materiel i stor stil. Men hvilke rammer skal medarbejderne arbejde i, når de skal betjene alt det nyindkøbte udstyr?

  • Hvad sker der nu: I maj måned har CS ansat Claus Løgstrup, som skal arbejde med arbejdsmiljøet i Forsvaret.

  • Hvad betyder det for dig? Oplever du problemer med det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, kan du nu også få hjælp af en arbejdsmiljøkonsulent. 

– Da jeg startede i Forsvaret for snart 30 år siden, tror jeg slet ikke, jeg havde hørt om arbejdsmiljø. Vi havde ikke handsker, sikkerhedsstøvler var en mangelvare, og ingen kom og spurgte, hvordan det gik, fortæller Claus Løgstrup om dengang han startede som ung værnepligtig på 21 år tilbage i 1994.

Mange ting har dog ændret sig på de 30 år, Claus Løgstrup har været inden for hegnet. Hos CS betyder det blandt andet, at vi nu har ansat en medarbejder til at varetage jeres arbejdsmiljø.

– Jeg glæder mig rigtig meget til give vores medlemmer bedre vilkår til at kunne udføre deres arbejde, fortæller Claus Løgstrup. Claus har som mål at komme ud, være et kendt ansigt og have tæt kontakt til arbejdsmiljørepræsentanterne.

– Når du bliver valgt som arbejdsmiljørepræsentant får du en velkomstpakke fra CS, og du kan forvente, at jeg kontakter dig, lover Claus Løgstrup.

Hvad kan du bruge arbejdsmiljøkonsulenten til?

CS har et arbejdsprogram for arbejdsmiljøet, og det bliver Claus’ rolle at understøtte arbejdsprogrammet. Det lyder på:

  • Stærk sikkerhedskultur – færre skal udsættes for arbejdsulykker

  • Sikkert og sundt arbejde med kemi – færre skal udsættes for farlig kemi på arbejdspladsen

  • Sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige fysiske belastninger

  • Sikkert og sundt psykiske arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige psykiske belastninger

Kontakt arbejdsmiljøkonsulenten Claus Løgstrup

Har du spørgsmål eller oplever du problemer med arbejdsmiljøet på dit tjenestested, er du altid velkommen til at kontakte Claus Løgstrup.

Mail: cs@cs.dk
Telefon: 36 90 89 00.

Posted on by Stine Lintrup

For snart et halvt år siden blev CS Pensionsfond til CS Pension. Men hvad betyder det for dig, når det stadig er de samme medarbejdere, der varetager dig og dine kollegers over otte milliarder pensionskroner.

Hvad sker der?

  • Fra starten af 1970’erne har CS Pension været under tilsyn af Forsvarsministeriet. Dette er ændret, og nu varetager Finanstilsynet tilsynet med CS Pension.

  • Flere og flere medlemmer er gået fra at være tjenestemandsansatte med en pension varetaget af Staten, til nu at være overenskomstansatte.

  • Pensionen for de overenskomstansatte reguleres nu efter rammerne for en firmapensionskasser. Derfor vil det være misvisende at fortsætte med navnet CS Pensionsfond.

Placeholder Image 1
Direktør i CS Pension Rune Kjølby Larsen. Fotograf: Emil Eye.

– Medlemmerne skal ikke ligge så meget i navneskiftet. Både produkter og personale er det samme som før navneskiftet. Og vi har stadig den samme ambition om at sikre en tryg økonomisk pension for det danske stampersonel, siger direktør i CS Pension, Rune Kjølby Larsen.

Hvad betyder det for dig?

  • For jer medlemmer betyder navneskiftet ikke det store.

  • Forandringerne ligger primært i de opgaver, CS Pension skal afrapportere til Finanstilsynet.

  • Fordi der er større krav om dokumentation til Finanstilsynet, stiger dine årlige omkostninger med 0,03%. Fra cirka 0,25% til 0,28%. 

Posted on by Stine Lintrup

Som civil i CS, er det PFA, der forvalter din pension. PFA åbner nu op for flere investeringer i forsvarsindustrien end de tidligere. Det er dog op til dig, om din pension skal følge med.

Hvad sker der?

  • PFA investerer i ca. ti nye selskaber, som europæiske Airbus, Thales og BAE System samt amerikanske Boeing Company.

  • Det er selskaber, som ellers blev sorteret fra, fordi de ikke levede op til PFA’s politik for ansvarlige investeringer.

  • PFA har hidtil haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer delkomponenter til atomvåben. Men det er nu lavet om.

Placeholder Image 1
Direktør, Investering i PFA, Rasmus Bessing.
  • Verden har ændret sig markant siden Ruslands invasion af Ukraine, og der er forståelse for, at vi skal investere mere i Forsvaret.
  • Som en del af den udvikling har vi nu tilpasset vores investeringspolitik, så vi kan investere i et bredere udvalg af forsvarsaktier.

Rasmus Bessing, direktør for ansvarlige investeringer i PFA.

Hvad betyder det for dig?

  • Du skal tage stilling til, om din pension skal investeres i de nye selskaber i forsvarsindustrien.

  • Hvis du ønsker det, skal du logge på ’Mit PFA’ og vælge de to nye forsvarsfonde. Eller gå ind på siden her.

  • Hvis du ikke ønsker, at din pension skal investere i forsvarsindustrien, kan du i stedet vælge at have din pension i PFA Klima Plus, som ikke investerer i Forsvaret. Log på ’Mit PFA’ og vælg ’Klima Plus’. 
    Eller gå ind på siden her.

  • Hvis du ikke gør noget, fortsætter dine pensioner med at investere som hidtil.

Posted on by Stine Lintrup

CS formand, Jesper Korsgaard Hansen og chefkonsulent Sune Asrild fra PKOM har besøgt Flyvestation Karup for at svare på jeres spørgsmål om uddannelsesordningen. 14. maj er der årsmøde i Skrydstrup, hvor uddannelsesordningen også vil være på dagsordenen. Og dagen efter, altså torsdag den 15. maj, går turen til Skive. Som CS-medlem er du velkommen til at deltage i møderne, uanset hvor du arbejder.  

Her får du svarene på 10 centrale spørgsmål.

  • Hvordan bliver uddannelsesordningen forvaltet?
    Der bliver nedsat et partsudvalg, som skal forvalte uddannelsesordningen. Udvalget består af CS formand Jesper Korsgaard Hansen, formand i HKKF Tom Bloch, en chef fra PKOM og en chef fra Forsvarsstaben.

    – Det er vores opgave i udvalget at sørge for, at aftalerne bliver overholdt og bruges efter hensigten, så medarbejderne får uddannelse og kompetencer, som de kan bruge i deres videre karriere, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

  • Har CS indflydelse på karrierevejlederne?
    Ude på de enkelte tjenestesteder vil der være karrierevejledere, som kan hjælpe jer i gang med uddannelsesordningen og svare på jeres spørgsmål. CS har ingen indflydelse på, hvem der er valgt til karrierevejledere.

    CS har blot gjort opmærksom på, at det vil være hensigtsmæssigt med karrierevejledere med kendskab til Forsvaret.

  • Hvornår kan man komme i gang?
    Det er en ny aftale. Først skal partsudvalget mødes og drøfte alt det praktiske, og først herefter kan I begynde at gøre brug af aftalen. Realistisk vil de første medlemmer kunne gøre brug af uddannelsesordningen i løbet af efteråret 2025. CS ønsker, at I medlemmer kan komme i gang hurtigst muligt.

    Uddannelsesordningen løber frem til 2033, så der er god tid til at gøre brug af ordningen.

  • Hvad skal de 900 millioner kroner dække?
    CS mener, at pengene skal bruges på uddannelse og ikke alt muligt andet. Bruger man kun pengene til kursusafgifter, vil pengene vare meget længere, end hvis de også skal dække arbejdstid.

  • Skal man studere i arbejdstiden eller i fritiden?
    Ifølge Sune Asrild fra PKOM er det noget, der skal tages op individuelt. Noget vil være i arbejdstiden, mens noget andet vil værre uden for. På medlemsmødet skitserede Sune en mulighed for, at man går i skole om dagen i den almindelige arbejdstid, mens lektielæsning vil foregå i ens fritid om aftenen.

  • Kan man få en hel uddannelse eller indeholder ordningen kun kurser?
    Ifølge PKOM afhænger det af hvilken uddannelse, du godt kunne tænke dig. Akademiuddannelser vil fx være muligt, mens det kan være sværere med andre uddannelser.

    CS anbefaler, at du snakker med en karrierevejleder på dit tjenestested for at høre, hvad dine muligheder er.

  • Hvad er forskellen på denne uddannelsesordning og Statens Kompetencefond?
    Den helt store forskel ligger i økonomien.

    I opkvalificeringspuljen er der 900 millioner kroner, som er øremærket de omkring 6200 medarbejdere, der er omfattet af ordningen. De penge skal række i otte år, fra nu og frem til 2033.

    I den Statslige Kompetencefond er der afsat 113,4 millioner kroner over en toårig periode. De penge kan alle statens ansatte søge. Ifølge Danmarks Statistik var der i andet kvartal 2024 195.622 fuldtidsansatte i staten.

  • Hvorfor er der ikke mere i løn med i ordningen?
    Vi kan hurtigt blive enige om, at I fortjener mere i løn. Men denne ordning handler om uddannelse og kun uddannelse. I denne sammenhæng er det vigtigt at gøre opmærksom på, at mange CS-medlemmer oplever en lønstigning, når de får papir på deres færdigheder og fx går fra ufaglært til faglært.

  • Hvad med tjenestemænd?
    Hvis du er ansat som tjenestemand, er du desværre ikke omfattet af uddannelsesordningen. CS ønskede og kæmpede for, at også jer tjenestemænd skulle være en del af ordningen, desværre var det ikke muligt.

  • Hvordan sikrer man, at pengene nu også bliver brugt?
    - Det er noget, vi virkelig kommer til at holde øje med, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen og pointerer, at den største falliterklæring for ordningen vil være, hvis pengene ikke bliver brugt. Derfor kommer vi løbende til at holde evaluere, om uddannelsesordningen nu også bliver brugt.

Har du flere spørgsmål?

CS har været med til at få uddannelsesordningen i hus. Men nu er det op til arbejdsgiver, altså PKOM, at forvalte ordningen. Har du spørgsmål til uddannelsesordningen, skal du derfor kontakte PKOM eller karrierevejlederen på dit tjenestested.

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Man-tor: 9:00-15:00
Fre: 9:30-14:00

Mail: cs@cs.dk


Find os

Gammel Kongevej 60, 12. sal
1850 Frederiksberg C


Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Man-tor: 9:30-11:30 & 12:30-15:00
Fre: 9:30-11:30 & 12:30-14:00

Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Har du spørgsmål?
Kontakt CS Medlemsservice

Kontakt

Telefon: 36 90 89 00
Email: cs@cs.dk

Telefontid

Man-tor: kl. 09 – 15
Fre: 09:30 – 14

Find os

Snorresgade 15, 2.sal
2300 København S

Åbningstider

Man-tor: 9:00-15:00
Fredag: 9:30-14:00
Lør – søn & helligdage:
Lukket

Kontakt CS

Tlf. 36 90 89 00
Mail: cs@cs.dk

Kontakt CS Pension

Tlf. 33 85 41 41
Mail: post@cspension.dk

Følg os

Få hjælp

Centralforeningen for stampersonel | All rights reserved 2025 © | Privatlivspolitik | Datapolitik

Tilmeld CS Nyhedsbrev

Og få nyhedsbrevet direkte i din indbakke