Der er et helt særligt fællesskab blandt de ca. 20 danskere, herunder CS-medlemmet Simon, på NATO Air Base Geilenkirchen. De fleste danskere er besætningsmedlemmer på basens AWACS-fly, der dagligt bidrager til international sikkerhed. Simon fortæller om et stærkt bånd mellem danskerne og en arbejdsplads ud over det sædvanlige i 10 kilometers højde.
Derfor er det vigtigt: Danske soldater har mange muligheder for at blive udstationeret og bidrage med danske erfaringer i hele verden.
Det sker der nu: Lige nu er der ca. 20 danskere udstationeret på NATO Air Base Geilenkirchen.
Det betyder det for dig: Forsvaret har fokus på hele familien ved en udstationering. Der er hjælp og støtte til alt omkring flytning og etablering, så soldaten kan fokusere på den operative opgave.
Seniorsergent Simon viser rundt på sin arbejdsplads, der denne solrige februardag er parkeret i en stor hangar på NATO Air Base Geilenkirchen. Den modificerede Boeing 707 er knap 47 meter lang med et vingefang på 44.5 meter. AWACS-flyets karakteristiske radar på toppen har en diameter på lidt over 9 meter. En trappe fører op til flyets indre. I kabinen er der ingen vinduer. Et stort flyvende kontorlandskab, spækket med elektronik, der ikke er helt nyt. Her har 33-årige Simon sin arbejdsplads.
– Mit arbejde består bl.a. i at lave et Recognized Air Picture (RAP) – et situationsbillede af luftrummet, der viser alle kendte fly og luftaktiviteter i et givet område. Det er afgørende for militære operationer, da det hjælper med at skelne venlige, neutrale og fjendtlige enheder – og koordinerer indsatsen i luften, fortæller Simon, der har arbejdet hos NATO Airborne Early Warning i halvandet år.
Vil du hellere lytte? Lyt til podcasten og tag med Simon og CS ombord på et AWACS-fly. Hør den på Apple Podcasts her: CS’er løfter NATO’s mission fra 10 km højde eller søg på KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcasts.
Over verdens brændpunkter
De 14 AWACS-fly fra NATO Air Base Geilenkirchen har gennem mere end 40 år spillet en vigtig rolle for at sikre luftrummet over verdens brændpunkter. De er på højt beredskab, har hele verden som indsatsområde – og indsættes med kort varsel i NATOs operationer. Da World Trade Center blev angrebet i 2001, blev de europæiske NATO AWACS-fly involveret i jagten på terrorisme. De har patruljeret over Jugoslavien og fra basen i Mazar-e Sharif under dele af missionerne i Afghanistan. I alle årene har der være dansk personel med på flyene.
– Vi har været med fra det hele begyndte i Ukraine-konflikten. Vi har været til stede i den østlige del af Polen, hvor vi har kigget ind i Ukraine, for at se hvad russerne gør. Vi kan selvfølgelig ikke se det med et videokamera, hvad de gør, men vi kan se på vores radarbillede, hvor de flyver hen, nogle gange om de kaster bomber og alt muligt andet. Og det er jo superaktuelt, og det har vi jo gjort siden konflikten startede, fortæller Simon.
17 nationaliteter på arbejde
AWACS-flyene opererer normalt i en højde på omkring 10 km. Fra denne højde kan en enkelt E-3A konstant overvåge luftrummet ud til cirka 400 km. Tre fly, der opererer i overlappende, koordinerede baner, kan give ubrudt radardækning af hele Centraleuropa. For at kunne betjene det komplekse udstyr på en AWACS har flyet en besætning på minimum 15 personer med forskellige funktioner, som alle er grundigt uddannet i deres respektive roller. Den maksimale besætning, flyet kan rumme, er 33. Besætningen tæller 17 nationaliteter.
– Det er sindssygt interessant at arbejde med mange forskellige nationaliteter og personligheder. Og hele tiden have en opgave for øje, så det ikke bare er træning. Det betyder meget for mig, og min opfattelse er, at det betyder meget for dem, der er her, at vi har en opgave, der skal løses, fortæller Simon, der tidligere i karrieren også har arbejdet med luftrumsovervågning.
Emiraterne, USA og Tyskland
– Jeg har været i Forsvaret i 13 år og været udstationeret tre gange. Jeg har været i Emiraterne to gange i tre måneder. Og så har jeg været fire måneder i USA. Nu er jeg her. Og jeg har overhovedet ikke fortrudt beslutningen om at flytte til Geilenkirchen, fortæller Simon.
God hjælp fra Forsvaret
Han fremhæver især hjælpen fra sin danske arbejdsgiver til at flytte og etablere sig i et nyt land. Lige fra man sidder i Danmark til man ankommer til Tyskland, sikrer Forsvaret, at det er så nemt som muligt for hele familien at blive udstationeret. Der er hjælp til alt fra børnehave, skole, tandlæge. Og når de er her, så støttes de med at få lys, vand, varme og internet, bankforbindelse og meget mere. Det sørger det nationale støtteelement for, NSE.
Nye eventyr og rejser i lokalområdet
For Simon er der to sider af at være udstationeret. Den ene er, at ens privatliv ændrer sig markant. Det er væsentligt anderledes at bo i udlandet og væk fra familie, venner og netværk.
– Og så er der arbejdsdelen, som jo også er noget andet. Arbejdet finder du jo oftest ud af og tilpasser dig relativt hurtigt. Hvor det private er noget mere baseret på, at man skal skabe en ny hverdag med risiko for afsavn til familie og venner. Men det giver også mulighed for nye eventyr. Man kan ikke lige tage hjem og besøge venner eller familie. Der er for langt hjem. Så det giver en masse timer i døgnet til, at man kan se alle mulige andre ting. Investere sin egen tid i at rejse i lokalområdet, siger han.
NATO Air Base Geilenkirchen ligger vest for Köln tæt på grænsen til Holland, Belgien og Frankrig.
– Så der er mange andre ting, man så kan gøre. Og det er jo, hvis man er eventyrlysten og åben for nye oplevelser, så er det jo noget af det fedeste ved at være udstationeret. Det er de muligheder, man får foræret ved at bare være et andet sted. Som udgangspunkt giver folk udtryk for, at de synes, de har det godt hernede.
Venskaber i danskerkolonien
Som bekendt arbejder der ca. 20 danskere på basen, og alle bor enten på eller i nærområdet omkring basen. En del har familier med – koner, kærester og børn. Simon kalder det en danskerkoloni, hvor stærke venskaber opstår.
– Vi har hinanden, og der opstår jo nye venskaber. Man bliver bare adopteret ind i den her danske familie. Men man kan måske sammenligne det med at bo på en villavej. Vi har ikke valgt at være her sammen, men vi er her sammen. Og så kan man jo vælge at gå ned og låne sukker ved naboen, men det er ikke fordi, man er tvunget til at være en del af fællesskabet, men det er til rådighed, hvis man har brug for det. Så det er jo en gave, at du selv kan vælge. For det hårde er jo, at du ved, at det er for en begrænset periode. Så hvor meget skal jeg investere for en 3-4-5-årig periode? Min anbefaling er, at det skal man ikke tænke på. Det er bare at få oplevelsen og nyde det, mens man er her, mener Simon, der selv bor i området sammen med sin kone.
Familien får et tilhørsforhold til basen
– Nu er vi jo flest mænd her, men konerne ses jo også og er sociale i deres lille klub. Og så går mændene på arbejde. Det giver et godt liv på villavejen. At alle kender hinanden. Det er jo bare sjovere at være her, hvis du ikke er alene. Og så er der nogen, der har boet her længere tid, som har nogle erfaringer, de deler ud. Det er jo supergodt. Man gør en stor dyd ud af, at det er familien, der er udstationeret i Geilenkirchen, så de har også adgang til basen og kan komme ind og spise frokost og gå til sport herinde. Så det er ikke kun soldaten, der har tilhørsforhold til basen. Det har hele familien også.
– Der er en børnehave. Skolebussen kommer herind og henter børnene og kører dem til skole. Der er et lille indkøbscenter, der er et cafeteria, der er træningsfaciliteter, der er en swimmingpool, der er fodboldbaner. Det er der mange, der bruger, siger Simon.
Simon har halvandet år tilbage, og så skal han hjem til Danmark og påbegynde CU (Civiluddannelse).
Vil du vide mere om NATO Air Base Geilenkirchen, AWACS og Simon?
Lyt til podcasten og tag med Simon og CS ombord på et AWACS-fly.
Søg på KLART SIGNAL, der hvor du lytter til podcasts eller hør den på Apple Podcasts her: CS’er løfter NATO’s mission fra 10 km højde
Læs også om CS’ medlemsbesøg på flybasen: CS’er på NATO Air Base Geilenkirchen: Vi skal ikke sige ja til noget, vores fagforening siger nej til.
