10 tips til en stressfri sommer

25. juni 2025 | Stine Lintrup

Se listen, hvor CS arbejdsmiljøkonsulent Claus Løgstrup giver dig 10 brugbare tips til at få ladet op i ferien. God sommer.

10 råd til en stressfri ferie

  • Hold sammenhængende ferie, så du når at koble af. Det tager ofte et par dage at lukke ned for ’arbejds-mindsettet’.

  • Start ikke op efter en ferie på en mandag – så risikerer du at gå i arbejdsmode allerede i weekenden, og du mister dyrebare afkoblingsdage.

  • Aftal med dine kolleger. hvordan I dækker hinanden i tilfælde af hastesager.

  • Undgå at planlægge møder de sidste tre dage op til din ferie, så du har tid til at lukke dine opgaver ned.

  • Sæt autosvar på din e-mail – og sæt evt. din returdato til dagen efter, du reelt er tilbage, så du får en dag i fred og ro til at læse mails.

  • I 'Indstillinger' på din telefon, kan du slå den automatiske opdatering fra, så du kun får mails, hvis du selv henter dem.

  • Undgå at tjekke mails. Aftal med dine kolleger, at de sender en sms, hvis en sag ikke kan vente. 

  • Modstå fristelsen til at ringe eller skrive mails til dine kollegaer – også selvom du får en fremragende idé ved poolen. Udover selv at opsøge arbejde, sender du et uheldigt signal til dine kolleger om, at de bør være tilgængelige i deres ferie.

  • HUSK at med mindre noget brænder, kan både du og din arbejdsplads godt tåle at være fra hinanden i tre uger – det vil gøre gensynsglæden så meget større.

  • Fortæl, hvornår du er væk på ferie. Bed om samme input fra dine kolleger – og udvis hensyn for datoerne.

Kilde: egn.com

Søg