Er du vores nye faglige konsulent?

23. september 2025 | Stine Lintrup

Vil du gøre en forskel for CS’ medlemmer? Har du styr på faglige regler og aftaler? Så er du måske vores nye kollega til CS’ kontor i København.

Som faglig konsulent bliver du en del af CS’ faglige sekretariat, hvor du arbejder tæt sammen med 22 engagerede kolleger, der arbejder for medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår og bistår den politiske ledelse.

Dine primære sagsområder:

  • Faglig kontaktperson for medlemmer i Flyvevåbnet

  • Medlems- og orienteringsmøder. Fx møder på uddannelsesinstitutioner 

  • Medlemshvervning og fastholdelse med fokus på Flyvevåbnet

Derudover vil du også:

  • Have telefonisk rådgivning og vejledning af medlemmer indenfor alle områder af Forsvaret

  • Håndtere og støtte medlemmer, der har udfordringer i arbejdslivet

  • Have indsigt i administrative forhold/aftaler og gældende overenskomster i Forsvaret og Staten

  • Besøge medlemmer på tjenestestederne for at få indblik i de krav og vilkår, de arbejder under

Vi ser gerne, at du som udgangspunkt har din daglige gang på vores kontor i København, da samarbejdet med kollegerne foregår tæt – stillingen er derfor ikke tænkt som en hjemmearbejdsplads.

Hvem er du?

Vi forventer, at du har en bred faglig viden indenfor Forsvaret.  Det er en fordel, men ikke et krav, at du har særlig erfaring fra Flyvevåbnet, da du skal samarbejde med medlemskonsulenter med erfaring fra Hæren og Søværnet. Det er også en fordel, hvis du kender til arbejdet som tillidsvalgt i CS.

Du:

  • Har lyst til medlemskontakt, og kan lide at lytte og tale med mennesker.

  • Ønsker at arbejde i CS sekretariat i København.

  • Mestrer at formulere dig mundtligt og skriftligt i et klart, forståeligt sprog.

  • Kan begå dig på de forskellige niveauer i Forsvaret.

  • Har evnen til at vurdere sager og viderebringe dem til CS-husets øvrige specialister.

  • Kan være bisidder i mange forskellige situationer.

  • Har lyst til at arbejde i en faglig organisation.

  • Har mod på en del rejseaktivitet, både i Danmark og udlandet.

Det praktiske

  • Start: 1. januar 2026 eller hurtigst derefter.

  • Arbejdssted: Codanhus, Frederiksberg C.

  • Ansættelse: 37 timer pr. uge.

  • Udvikling: Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling.

  • Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til CS-overenskomst med relevant faglig organisation.

Hvem er CS?

CS er med sine 9.000 medlemmer den største fagforening i Forsvaret. Vi har et højt fagligt niveau og arbejder hver dag for at give den bedst mulige medlemsservice. Vi er et hus med en uhøjtidelig omgangstone, og som du kan se på billedet, har vi et godt kollegialt sammenhold.

Placeholder Image 1
CS sekretariatschef, Finn Bengtsen . Fotograf Emil Eye.

Send din ansøgning

  • Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt sekretariatschef Finn Bengtsen på telefon 36 90 89 31.

  • Send din ansøgning til sekretariatschef Finn Bengtsen på finn@cs.dk senest den 19. oktober 2025 kl. 12.00.

  • CS opfordrer til, at man søger uanset køn alder eller etnisk baggrund.

Søg