Forsvarsministeren har på et møde med soldaterne i Kosovo indrømmet, at han er åben for at give udvalgte grupper i Forsvaret mere i løn. Det er første gang, ministeren har været så klar i spyttet i forhold til at indrømme, at der skal gøres noget ved soldaternes lønninger, hvis det skal lykkedes at fastholde og rekruttere medarbejdere til forsvaret. Så langt, så godt.
Grunden til, at jeg ikke jubler endnu, er selvfølgelig tilføjelsen om, at en lønstigning kun skal gælde udvalgte grupper. Det betyder, at det ikke er alle, der kan forvente at få del i et eventuelt lønløft, og hvem er det så, at ministeren vil tilgodese? Det har vi endnu ikke fået et konkret svar på, men jeg kan godt blive bekymret for konsekvenserne ved kun at hæve udvalgte grupper.
Forsvarets struktur kræver, at der er det rette antal medarbejdere i de forskellige funktioner og på de forskellige niveauer. Hvis det for eksempel bliver mere attraktivt lønmæssigt at være ansat i ét værn fremfor de øvrige, eller hvis man forbedrer lønnen for nogle udvalgte grupper, vil det skabe nogle enorme udfordringer i strukturen og dermed også i forhold til opgaveløsningen. For ikke at nævne den enorme utilfredshed det vil skabe blandt medarbejderne, hvis man kan se at nogle grupper hæves fremfor andre med præcis samme udfordringer.
Der er for eksempel store udfordringer med at fastholde konstabler i Flyvevåbnet og i Søværnet, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved at man sejler underbemandet på søværnets skibe, og at flyvevåbnet mangler en stor del af de konstabler, der blandt andet skal få det nye kampfly på vingerne.
Vi er også i en situation, hvor hver tredje oversergent mangler i strukturen, samtidig med at sergenterne er blandt dem, der har haft flest forgæves rekrutteringsforsøg. Det er et helt afgørende, at forsvaret kan opretholde en struktur, der kan uddanne fremtidige soldater, og derfor er det også vigtigt at tage sergentniveauet med, hvis man vil hæve lønningerne. Gør man ikke det, står vi pludselig i en situation, hvor der lønmæssigt ikke vil være forskel på graderne, og det vil skævvride udfordre hele den militære struktur.
En af de væsentligste årsager til, at det er så svært at fastholde disse medarbejdere i Forsvaret, er først og fremmest lønnen. Vælger politikerne kun at hæve lønnen for nogle få grupper, gør de kun problemet større et andet sted. Vi oplever allerede nu, at værn, tjenestesteder og nye kapaciteter går på strandhugst hos hinanden for at få medarbejdere nok, og det vil vi kun se mere af i fremtiden, hvis lønnen pludselig bliver væsentligt højere enkelte steder. Det er så min påstand, at Forsvaret er en offentlig virksomhed, der pt. er i konkurrence med sig selv, når det handler om at besætte nye stillinger. Sker der ikke noget væsentligt ved lønningerne – generelt, så vil Forsvaret ikke være i stand til at løse den kæmpe opgave, det er at fastholde og rekruttere til det fremtidige Forsvar.
Jeg har brugt meget tid på at forklare dette til politikerne, og det vil jeg fortsætte med. Jeg forstår udmærket, at man ikke er villig til at løfte alle 20.000 ansatte i Forsvaret, og at et eventuelt lønløft skal gives der, hvor der er de største udfordringer, men man er nødt til at se på helheden og konsekvenserne for den samlede struktur, inden man lægger sig fast på en enkelt medarbejdergruppe. Der er ingen nemme løsninger, og de løsninger, der besluttes, må ikke skabe nogle nye problemer, skævvridninger eller større utilfredshed blandt de ansatte i Forsvaret.
Den arbejdsgruppe, der i sidste delforlig blev nedsat til at analysere vilkår og incitament for militært ansatte – og hermed også løn – er stadig i gang med deres analyse. Den forventes færdig i efteråret, og vil derefter blive brugt af politikerne som udgangspunkt i deres forhandlinger. For mig er det meget afgørende, at analysen giver et retvisende billede af lønninger og arbejdsvilkår. I CS holder vi skarpt øje med, om det er tilfældet, og hvis vi kan se, at analysen ikke matcher jeres virkelighed, kommer vi ikke til at støtte op om den. I skal kunne spejle jer selv i de tal, der kommer til at fremgå af analysen ellers giver det ikke mening.
