Buon viaggio og go’ tur da. Som medlem af CS kan du snart få endnu flere ferieoplevelser med venner og familie. Turen går til Toscana, Rom og Henne Strand.
Derfor er det vigtigt: Du får som medlem adgang til nye ferieboliger i Danmark og udlandet.
Det sker der nu: CS får feriehus i Toscana, lejlighed i Rom og sommerhus ved Henne Strand. Samtidig siger vi farvel til lejlighederne i Berlin.
Det betyder det for dig: Du kan i 2026 booke helt nye ferieoplevelser i Danmark og udlandet til favorable medlemsvilkår og -priser.
CS har allerede ferieboliger i Danmark, Spanien og Prag. Nu bliver udvalget endnu større, og I medlemmer kan glæde jer til nye feriedestinationer.
– Vi er glade for at kunne tilbyde medlemmerne tre nye ferieboliger. Et feriehus i Vinci i Toscana, en lejlighed i Rom og et sommerhus i Henne Strand. Det giver flere muligheder for både solrige ophold i Sydeuropa og klassisk dansk sommerhusferie, siger Kate Kvindebjerg, CS Medlemsservice.
Henne Strand



Henne Strand
Sommerhuset ligger i hjertet af Henne Strand.
- 3 soveværelser
- 2 badeværelser
- Opholdsrum
- Sauna
- Terrasse
Toscana
Villa Mela ligger i byen Vinci.
- Boligen er til 8 personer og er i to etager
- Opholdsrum
- 4 soveværelser
- 4 badeværelser og et toilet
- Pool
Rom
Lejligheden ligger tæt på Termini Station.
- 3 soveværelser
- Opholdsrum
- 2 badeværelser
- Terrasse
Toscana








Auf Wiedersehen, Berlin
Mens CS snart kan sige ’Buongiorno’ til ferieboliger i Italien, er det tid til at sige ’auf Wiedersehen’ til lejlighederne i Berlin.
– Vi har haft mange gode år med lejlighederne, men bystyret i Berlin har sat en stopper for kortidsudlejning, så derfor har vi været nødt til at sælge de to lejligheder – og har i stedet købt de nye ferieboliger, fortæller Kate Kvindbjerg.
I 2026 kan I booke de nye ferieboliger. Vi sender en nyhedsmail via Bookhus, når der er klar til udlejning.
Derfor er det en god idé at tjekke, at du har opdateret din mail og takket ja til at modtage nyhedsmails i Bookhus.
Ferieboligerne bliver udlejet efter først-til-mølle-princippet.