Tjenestemandspension
for militært ansatte
Tjenestemandspension udbetales i følgende tilfælde:
- Udbetaling ved pensionering
- Udbetaling af helbredsmæssige årsager
- Udbetaling ved død
- Andre årsager (eksempelvis ved opsigelse)
Udbetaling ved pensionering
Når man fratræder sin stilling som tjenestemand i forsvaret for at gå på pension ved den pligtige afgangsalder, er der mulighed for udbetaling af tjenestemandspension (egenpension) og børnepensionstillæg
Tjenestemandspension
Tjenestemandspensionen udbetales automatisk når man pensioneres ved den pligtige afgangsalder. Pensionen er livsvarig.
Udbetalingens størrelse afhænger af, hvor mange pensionsalderår, man har sparet op og det lønskalatrin man er indplaceret på ved pensioneringstidspunktet (den pensionsgivende løn).
For hvert fulde år man er fuldtidsansat som tjenestemand, optjener man ét pensionsalderår. Hvis man arbejder på halv tid, er man altså to år om at optjene et pensionsalderår.
Man kan højst optjene 37 pensionsalderår, dvs. en fuld tjenestemandspension udgør 37 år. Når tjenestemanden pensioneres ved den pligtige afgangsalder, får han/hun tillagt op til 10 år.
Tjenestemandspensionen er tilgængelig på PensionsInfo.dk. Log ind med nem-id. Du kan også få adgang til pensioninfo via din netbank.
Man kan også logge ind på tjenestemandspension.dk og se den aktuelle status på den tjenestemandspension.
Har tjenestemanden på pensioneringstidspunktet (den pligtige afgangsalder):
- Optjent 27 pensionsalderår eller mindre: Han/hun får tillagt alle 10 år.
- Optjent 28 pensionsalderår eller mere: Han/hun får alene tillagt det antal pensionsalderår, der mangler i forhold til en fuld tjenestemandspension på 37 pensionsalderår.
Når tjenestemænd i forsvaret pensioneres ved den pligtige afgangsalder, får de udover deres tjenestemandspension et førtidspensionstillæg.
Størrelsen på førtidspensionstillægget fastsættes alene ud fra det antal pensionsalderår, der er baggrund for pensionsudbetalingen.
Førtidspensionstillægget er midlertidigt og falder bort, når man får ret til folkepension.
Blev man ansat som tjenestemand i forsvaret før 1. januar 2007 har man endvidere mulighed for at få udbetalt sin pension fra d. 1. i måneden efter det 60. år selvom den pligtige afgangsalder ligger på et senere tidspunkt (60½ år, 61 år, 61½ år etc.).
Såfremt man vælger at gå på pension på et givent tidspunkt i perioden fra det 60. år og inden den pligtige afgangsalder skal man dog være opmærksom på, at pensionen dels reduceres med et livsvarigt førtidspensionsfradrag og dels at de op til 10 år ikke lægges til pensionsalderen.
Ved OK11 blev der aftalt nye førtidspensionsfradrag.
Konkret er fradraget som følger:
Har man børn under 21 år, når man pensioneres, har hvert barn ret til et årligt børnepensionstillæg, frem til barnet fylder 21 år.
Tillægget fastsættes for et år ad gangen. Der udbetales ikke børnepensionstillæg ved opsat pension.
Ved udbetaling af helbredsmæssige årsager er der tre typer pension. De tilkendes ud fra forskellige kriterier og har forskellige udbetalinger.
Bliver man opsagt fra sin tjenestemandsstilling i forsvaret af helbredsmæssige årsager, har man ret til almindelig svagelighedspension. Det forudsættes dog, at man har været ansat som tjenestemand i mindst 10 år omregnet til fuld tid, og at man ikke er berettiget til kvalificeret svagelighedspension eller tilskadekomstpension.
Almindelig svagelighedspension udbetales som en livsvarig ydelse. Størrelsen af pensionen beregnes på baggrund af den pensionsalder man har på pensioneringstidspunktet, dvs. de op til 10 år tillægges ikke. Eventuelle børn under 21 år er endvidere berettiget til et børnepensionstillæg, som fastsættes år for år.
Har man ikke været ansat som tjenestemand i mindst 10 år, får man i stedet opsat pension.
Er man under 60 år og bliver sagt op af helbredsmæssige årsager, har man ret til at modtage kvalificeret svagelighedspension, hvis ens erhvervsevne er nedsat med mindst 2/3 af den fulde erhvervsevne.
Opnået anciennitet har ingen indflydelse på, om man kan få kvalificeret svagelighedspension eller ej.
Kvalificeret svagelighedspension udbetales som en livsvarig ydelse. Størrelsen af pensionen beregnes ud fra den pensionsgivende løn (skyggeforløbet) og den pensionsalder, som man kunne have opnået ved at forblive i tjenesten til den pligtige afgangsalder (inklusiv de op til 10 år).
Pensionsalderen fra fratrædelsen og indtil den pligtige afgangsalder beregnes altid ud fra en fuldtidskvote uanset eventuel deltidsansættelse ved fratrædelsen. Desuden er hvert barn under 21 år berettiget til et børnepensionstillæg, som fastsættes år for år.
Er man blevet ansat som tjenestemand i forsvaret fra den 1. januar 1997 eller senere, gælder et generelt 10 års forbehold for udbetaling af kvalificeret svagelighedspension. Forbeholdet gælder sådan, at man ikke kan få ret til kvalificeret svagelighedspension, hvis afskedigelsen skyldes en lidelse, der allerede var lægeligt dokumenteret, da man blev ansat som tjenestemand i forsvaret.
Bliver man sagt op, fordi man er kommet til skade i arbejdstiden, har man ret til at få en tilskadekomstpension.
Der er ingen krav om, hvor gammel man skal være, eller hvor længe man skal have været ansat som tjenestemand. Det forudsættes dog, at arbejdsskaden/ulykken er omfattet af loven om arbejdsskadeforsikring. Det vil sige, at erhvervsevnen er nedsat med mindst 15 pct.
Tilskadekomstpension er en livsvarig ydelse. Størrelse af pensionen beregnes altid ud fra den maksimale tjenestemandspension på 37 pensionsalderår og den pensionsgivende løn.
Desuden er eventuelle børn under 21 år berettiget til et børnepensionstillæg, som fastsættes år for år.
Ved tjenestemandens død vil efterladte have mulighed for at modtage forskellige former for pensionsudbetalinger, nemlig:
- Efterindtægt
- Ægtefældepension
- Børnepension
Neden for kan man læse om de forskellige pensionsudbetalinger ved tjenestemandens død.
Når tjenestemanden dør og hvis han/hun efterlader en ægtefælle, har ægtefællen ret til tre måneders efterindtægt – uanset om tjenestemanden er gået på pension eller ej. En samlever er ikke berettiget til at modtage efterindtægt, mens en registreret partner ligestilles med en ægtefælle.
Efterindtægtens størrelse svarer til den sidst udbetalte løn eller pension. Hvis dødsfaldet skyldes tilskadekomst i tjenesten, udbetales efterindtægten i ét år i stedet for tre måneder. Efterlader tjenestemanden ikke en ægtefælle, vil efterindtægten blive udbetalt til eventuelt pensionsberettigede børn.
Efterlader tjenestemanden heller ikke pensionsberettigede børn, vil efterindtægten blive udbetalt til dødsboet. Det gælder dog ikke, hvis tjenestemanden er pensioneret på dødfaldstidspunktet.
Når ægtefællen ikke længere modtager efterindtægt, vil ægtefællen muligvis være berettiget til at modtage ægtefællepension. Følgende betingelser skal være opfyldt:
- Ægteskabet skal være indgået, inden tjenestemanden er gået på pension
- Ægteskabet skal være indgået, inden tjenestemanden er fyldt 65 år
- Ægteskabet skal have varet i mindst tre måneder før dødsfaldet (det gælder dog ikke ved ulykke eller pludselig sygdom)
Ægtefællepensionen er en livsvarig ydelse og beregnes ud fra tjenestemandens optjente pensionsalderår (dog mindst 15 pensionsalderår). Ved dødsfald på grund af tilskadekomst i tjenesten bliver ægtefællepension altid beregnet ud fra 37 pensionsalderår.
Ægtefællepension er 71 pct. af den pension, tjenestemanden selv kunne have fået.
Har man modtaget kvalificeret svagelighedspension inden dødsfaldet, bliver ægtefællepension beregnet ud fra de pensionsalderår, du har optjent frem til dødsfaldet.
Den periode, man har været på kvalificeret svagelighedspension, medregnes i opgørelsen af optjente pensionsalderår.
Efterlader tjenestemanden børn under 21 år, har hver ret til børnepension, som er en årlig ydelse. Børnepensionen udbetales i forlængelse af en eventuel efterindtægtsperiode.
I pensions- og forsikringsmæssig sammenhæng er børn defineret som:
- Egne biologiske børn
- Adoptivbørn
- Stedbørn – det er et krav, at forsikrede er gift med barnets far eller mor og har samme bopæl som forsikrede.
Børnepension
Noter:
1) Satser er pr. 1. oktober 2012
2) Børnepensionstillægget udbetales til børn under 21 år, hvis tjenestemanden er pensioneret.
Der er forskellige muligheder for at få udbetalt din tjenestemandspension, hvis du frivilligt har sagt din stilling op, eller er blevet sagt op af din arbejdsgiver.
Ønsker man at fratræde sin stilling som tjenestemand inden det 60. år, får man opsat pension.
Opsat pension er en pensionsret som følge af ansættelsen som tjenestemand i forsvaret, og udbetales fra den 1. i måneden efter opnået folkepensionsalder.
En opsat pension udbetales desuden, hvis erhvervsevnen er nedsat til halvdelen eller derunder på grund af helbredsmæssige forhold. Udbetaling af den opsatte pension sker i givet fald fra den 1. i måneden, efter at sag herom er rejst (overfor Moderniseringsstyrelsen)
Blev man ansat, som tjenestemand i forsvaret før den 1. januar 2007, kan opsat pension udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Der er ikke knyttet erhvervsbegrænsning til udbetalingen, men såfremt man vælger at få udbetalt den opsatte pension på et givent tidspunkt i perioden fra det 60. år og inden folkepensionsalderen skal man dog være opmærksom på, at den opsatte pension reduceres med et livsvarigt førtidspensionsfradrag efter de samme regler, der gælder ved almindelig tjenestemandspension.
Får du en ny ansættelse som ikke-tjenestemand, kan du i stedet for få ret til en fratrædelsesgodtgørelse.
Man kan vælge at få en fratrædelsesgodtgørelse i stedet for opsat pension. Der er dog visse betingelser, som skal være opfyldt:
- Fratrædelsesgodtgørelsen skal overføres til en pensionsordning som led i en ny ansættelse
- Den nye ansættelse skal ske inden ét år efter fratrædelsen
- Fratrædelsesgodtgørelsen skal overføres, inden du fylder 60 år
Fratrædelsesgodtgørelsen skal altså bruges til at købe pensionsdækning i den nye pensionsordning, der skal være bygget op efter samme principper som din tjenestemandspension.
Den skal altså bestå af løbende ydelser, som alderspension, invalidepension, ægtefællepension og børnepension.
Har man været ansat som tjenestemand i mindst 10 år, har man samtidig ret til egen pension, hvis du opsiges. Kan du ikke leve op til ansættelseskravet på 10 år, har du ret til opsat pension, jf. oven for.
Bliver tjenestemanden sagt op, fordi hans/hendes stilling er blevet nedlagt (strukturændringer), får han/hun ligeledes ret til tre års rådighedsløn. De tre års rådighedsløn er også pensionsgivende. Det vil i så fald betyde, at en tjenestemand, der opsiges pga. hans/hendes stilling nedlægges, kan få ret til egen pension med syv års anciennitet, idet de tre år på rådighedsløn lægges oven i de syv år.
Det er meget individuelt, hvordan man som tjenestemand er stillet økonomisk, hvis man står overfor en afskedigelse.
Neden for er opstillet tre forskellige senarier:
- Tjenestemand i mindre end 7 år: Rådighedsløn i 3 år, derefter opsat pension.
- Tjenestemand i mere end 7 år: Rådighedsløn i 3 år, derefter livsvarig egen pension.
- Tjenestemand i mere end 10 år: Rådighedsløn i 3 år, derefter livsvarig egen pension.
Størrelsen af pensionen er afhængig af, hvor mange pensionsalderår du har optjent og din pensionsgivende løn på fratrædelsestidspunktet, jf. tidligere.
