
1 million danskere ejer Lån & Spar. Gør du også ?
MedlemsKunder
CS er en af de mere end 55 faglige organisationer, der ejer Lån & Spar. Og derfor kan du som MedlemsKunde få adgang til en række fordele i banken – bl.a. Danmarks højeste rente på lønkontoen, betalingskort uden årlige gebyrer og et attraktivt billån til elbil og plug-in hybridbil. Det skal nemlig betale sig at være en del af et godt fællesskab.
Se alle dine fordele her
Få fagspecifik rådgivning
I Lån & Spar får du desuden en personlig rådgiver, der er specialiseret i din fagbranche. Det betyder, at du får rådgivning ud fra dine ansættelsesvilkår som fx din ferieordning, pension, løntrin og tillægsordninger. Det gør det både lettere for dig og os, når du står og skal låne penge til hus, bil, sommerhus eller noget helt fjerde.
Læs mere om at være MedlemsKunde her
Billigt billån til elbiler og plug-in hybridbiler
Som medlem kan du få et meget attraktivt billån hos Lån & Spar, hvis du køber en elbil eller en plug-in hybridbil. Du får f.eks. en variabel rente, som er lavere end Lån & Spars almindelige billån. Derudover kan du nøjes med 10 % i udbetaling på billånet til elbiler og plug-in hybridbiler, hvor du på et almindeligt billån skal lægge 20 %.
Kort sagt får du som medlem af CS bedre vilkår på dit billån end Lån & Spars almindelige kunder. Vil du gøre brug af det billige billån for medlemmer, er det en forudsætning, at du samler din økonomi i Lån & Spar.
Boliglån uden benspænd
Nu er det blevet nemmere for medlemmer af CS at komme ind på boligmarkedet, hvis de er kunder i Lån & Spar. Som noget nyt medregner banken nemlig eventuelle vagttillæg som en del af den samlede løn, når de laver en kreditvurdering. Desuden er kravet til dit rådighedsbeløb sat ned, når du skal låne til en bolig. De nye tiltag er resultatet af en dialog mellem Lån & Spar og de over 50 faglige organisationer, der ejer banken, herunder CS.
For mange faggrupper har det været unødigt svært at få et boliglån, når de er gået i banken – selv for kunder med fast job og høj jobsikkerhed. Nu har Lån & Spar ændret deres retningslinjer, så kundernes reelle økonomi bedre afspejles i kreditvurderingen. Det betyder, at flere nu får mulighed for at købe bolig på fair vilkår.
Vagttillæg tæller med i grundlønnen
Problemet har været, at banker, herunder Lån & Spar, typisk kun medregner grundlønnen og ikke de mange tillæg for aften-, nat- og weekendvagter, når de vurderer, hvor meget en kunde kan låne til en bolig.
For mange faggrupper udgør vagttillæggene en væsentlig del af deres indtægt. Alligevel har bankernes kreditvurderinger ikke taget højde for disse tillæg, hvilket har gjort det vanskeligt for nogle ansatte at låne penge til boligkøb – på trods af, at deres økonomi altså sagtens ville kunne bære det.
Men det skal være slut nu. Lån & Spars administrerende direktør John Christensen udtaler:
”Den nye kreditvurderingspolitik i Lån & Spar betyder helt konkret, at vi nu medregner vagttillæg som en del af den samlede løn, når vi laver en kreditvurdering. De nye retningslinjer vil gøre en markant forskel for, hvor meget ansatte med skiftende arbejdstider kan låne til bolig.”
Derudover har Lån & Spar ændret kravet om dokumentation, så man nu kun behøver en enkelt lønseddel eller et ansættelsesbevis i stedet for at skulle dokumentere sine vagttillæg to år bagud, som det før var tilfældet.
Rådighedsbeløb bliver også sat ned
Inkluderingen af tillæg i den samlede løn er ikke den eneste forbedring, kunder kan glæde sig over. Lån & Spar har også lempet kravene til rådighedsbeløbet – det beløb, man har til rådighed hver måned efter faste udgifter. Bankernes krav til rådighedsbeløb har ofte været en barriere, særligt for enlige, men nu har Lån & Spar valgt at sænke dem for at gøre boligkøb mere tilgængeligt.
Med disse forbedringer får medlemmer af de fagforeninger, der ejer Lån & Spar, nu en mere retfærdig adgang til boligmarkedet, da deres økonomiske virkelighed afspejles bedre i bankens vurderinger.
Lån & Spar er danskernes favorit
4379 danske bankkunder blev spurgt, hvilken bank de har mest tillid til. Det resulterede i en flot førsteplads til banken, Centralforeningen for Stampersonal er medejeren af. Og som vores medlemmer kan få særlige fordele i.
Når danskerne bliver spurgt til, hvilken bank de er mest tilfredse med og har størst tillid til, peger pilen på Lån & Spar.
Det viser den seneste undersøgelse blandt bankkunder. Undersøgelsen er foretaget af virksomheden Loyalty Group, der har 25 års erfaring med markedsundersøgelser af kundeloyalitet. Hos Lån & Spar er der forståeligt nok stolthed over førstepladsen:
”Det er en milepæl at blive nummer et i en uafhængig undersøgelse af banksektoren. Kundetilfredshed er vores vigtigste nøgletal, så vi er naturligvis stolte og glade over denne placering, der fortæller os, at vi gør det rigtige,” siger John Christiansen, som er administrerende direktør i Lån & Spar. |
Personlig kunderådgivning bærer frugt
Førstepladsen i undersøgelsen er en samlet vurdering af mange forskellige faktorer.
“Alligevel er der god grund til at fremhæve vores særlige rådgivning,” mener Lån & spars forretningsdirektør, Gitte Le Grand.
”Det gode resultat er et tydeligt tegn på, at vi møder vores kunder på den rigtige måde. Og her er jeg sikker på, at vi har et forspring sammenlignet med andre banker. Når kunderne kommer i vores bank, kender vi nemlig allerede til deres brancher. Derfor kan vi rådgive specifikt ud fra ansættelsesvilkår, ferieordninger, pension, løntrin og tillægsordninger,” siger Gitte Le Grand og uddyber:
“Det kan vi, fordi vores ejerskabsforhold med mere end 50 fagforeninger i Danmark giver os en særlig adgang til viden. På den måde vi kan rådgive vores kunder ud fra deres faglige ståsted. Det giver kunderne en oplevelse af at høre hjemme i deres egen bank, og det tror jeg er en vigtig del af forklaringen på, at vi lægger os i front i denne undersøgelse fra Loyalty Group.”
Lån & Spar tror på stærke fællesskaber
Centralforeningen for Stampersonal er en af de mere end 50 organisationer, som ejer Lån & Spar. Det er derfor, du som medlem af Centralforeningen for Stampersonal får en række særlige fordele i banken. Se dine fordele på lsb.dk/cs
Centralforeningen for Stampersonal anbefaler Lån & Spar, som giver dig Danmarks højeste rente på lønkontoen og mulighed for fordelagtige lån. Ring på 3378 1951 og hør mere om dine muligheder for at investere eller book møde via lsb.dk/cs