Tjek din lønseddel: Har du fået din særlige feriegodtgørelse?

2. juni 2025 | Stine Lintrup

To gange om året får du flere penge udbetalt, end du plejer. Nemlig den særlige feriegodtgørelse. Og i år er den steget. CS anbefaler, at du tjekker din lønseddel for at sikre, at du har fået pengene.

Det betyder det for dig

  • Som resultat af OK24 stiger din feriegodtgørelse med 0,52 %

  • Det betyder, at du i alt får 2,02 % af din ferieberettigede løn i feriegodtgørelse

  • Du får pengene udbetalt to gange om året. I slutningen af maj får du udbetalt feriegodtgørelsen, som du har optjent fra september til maj. Og i slutningen af august får du udbetalt pengene fra juni til august

Hvis du ikke har fået feriegodtgørelsen, så tag fat i din arbejdsgiver.

Særligt for dig på 12%-ordningen

  • Hvis du har valgt ferie uden løn (den såkaldte 12%-ordningen), er du ikke berettiget til feriegodtgørelse

  • I stedet får du Store bededagstillægget. Beløbets størrelse afhænger af din månedsløn. Du kan se det præcise beløb på din lønseddel

Søg