[main-menu-links-mixin]
Der er et stort politisk fokus på uddannelse i Forsvaret. Det fremgår tydeligt i både forsvarsforliget og i debatten om, hvordan vi skaber et stærkt og fremtidssikret forsvar. Hos CS er uddannelse – ligesom løn – et af de vigtigste politiske indsatsområder. Ikke bare for at udvikle medlemmerne, men også for at sikre at de får papir på deres kompetencer, og for at Forsvaret kan matche det civile arbejdsmarked. Og samtidig løfte lønnen.
Vil du udvikle dig fagligt, styrke dine muligheder i og uden for Forsvaret og køre dig selv i stilling til mere i løn? Så skal du kende dine uddannelsesmuligheder i Forsvaret.
CS næstformand Ronni Pedersen har samlet en liste med de vigtigste uddannelsesmuligheder for dig, der arbejder i Forsvaret.
Læs artiklen: Se listen: 8 uddannelsesmuligheder – nu og i fremtiden
Lyt til podcasten: Næstformanden fortæller: Uddannelsesmuligheder – nu og i fremtiden
CS har indgået aftaler med Personelkommandoen om en opkvalificeringspulje på 900 millioner kroner for allerede ansatte og en kontraktform, K10, med optjening af ret til uddannelse med løn for nyansatte konstabler og sergenter fra januar 2025. Brug fire minutter og får en kort gennemgang af uddannelsesordningen i videoen, ‘Uddannelsesordningen, kort fortalt’.
Læs mere om K10 og opkvalificeringspuljen
Projektet ”fra ufaglært til faglært”, har fokus på Forsvaret skal identificere ufaglærte stillinger, der i praksis rummer nok fagligt indhold til at blive anerkendt som faglærte stillinger – med tilhørende fagligt tillæg.
Korporaluddannelsen er for erfarne medarbejdere i Søværnet og Flyvevåbnet, der bliver klædt på til rollen som mentor, vejleder og formidler.
Hvis vi vil have et stærkt forsvar, så skal vi tage uddannelse alvorligt – også når der er travlt. For uddannelse handler ikke kun om faglighed. Det handler om at give medarbejdere noget, som er kompetencegivende udenfor hegnet. Uddannelse, der også kan bruges i det civile. Det handler om udviklingsmuligheder – og om løn, siger CS næstformand Ronni Pedersen.
[main-menu-links-mixin]