Når CS siger nej til aftaler om f.eks. sne- og ambulanceberedskab, er det fordi, vi ikke mener, at I får den betaling, I har krav på.
Det mener CS:
- CS vil ikke lave aftaler, der sælger jeres arbejdskraft for billigt. Hvis løn og arbejdsvilkår ikke er rimelige, skriver vi ikke under.
- CS kæmper for, at I skal have mere i løn. Derfor kan vi ikke samtidig sige ja til aftaler, der gør, at I bliver underbetalt.
- CS vil gerne forhandle med arbejdsgiver, men i de tilfælde, hvor vi har sagt nej, har der ikke været noget at forhandle om.
På det seneste har CS sagt nej til at indgå aftaler på jeres vegne. Sidste år sagde vi nej til et aftaleudkast om operative tjenesterejser, hvor det beløb, vi blev tilbudt, ikke kompenserede for de forringelser i forhold til arbejdstider og arbejdsvilkår, som I kan blive budt. Aftalen ville passe godt for nogle, mens andre vil blive snydt. F.eks. de af jer, der er med på INTERFLEX-bidraget i England.
Derfor blev det til et nej tak til sne- og ambulanceberedskab
Senest har vi sagt nej tak til en aftale på og sne- og ambulanceberedskab. Her blev vi tilbudt et beløb, der for det første var over 40 procent mindre end det, som vores beregninger viste, I skulle have. Derudover var det omkring 50 procent mindre end det, folk i andre brancher får. Sidst, men ikke mindst, mener vi, at arbejdsmængden vil være i strid med dansk arbejdsmiljølovgivning. Derfor blev det et nej til denne aftale.
For nogle kan det være svært at forstå, hvorfor vi stiller os ”på tværs” overfor arbejdsgiver. Der kan også blive spundet en fortælling om, at vi ikke er villige til at forhandle løsninger. Det er jeg naturligvis uenig i. I stedet mener jeg, at vi udviser rettidig omhu overfor jer.
Når vi får præsenteret en aftale, er det vores pligt som fagforening at sætte os grundigt ind i aftalens indhold og lave de nødvendige beregninger på, hvad I skal have i tillæg, og om det passer med vilkårene omkring fx rådighed, arbejdstid, osv. Hvis vores regnestykke viser, at arbejdsgiver underbetaler, eller at vilkårene ikke er rimelige – ja, så indgår vi ikke en aftale. Heller ikke, selvom andre organisationer har sat deres underskrift. Vi vil hellere, at vi ikke har en aftale, fremfor at I ikke får den løn, I skal have.
Så kan arbejdsgiver enten vælge at gå til forhandlingsbordet og finde en løsning, eller vi kan vælge at fortsætte uden en aftale og dermed falde tilbage på de almindelige arbejdstidsregler og betaling. I de to eksempler ovenfor er det endt uden en aftale, og derfor er de almindelige regler gældende.
CS kæmper for at give jer bedre løn- og arbejdsvilkår
CS er til for at skaffe jer bedre løn- og arbejdsvilkår. Det er vores fornemste opgave som fagforening. Som formand kan jeg ikke med god samvittighed argumentere for, at I er mere værd og skal have højere løn, hvis jeg samtidig sætter min underskrift på en aftale, der sælger jeres arbejdskraft alt for billigt. Det kan godt være, at vi ikke kan forvente samme betaling som en medarbejder på det civile, private arbejdsmarked, men vi lever i 2024, og jeg synes ikke, det er rimeligt, at forsvarets medarbejdere skal betales det halve af, hvad andre får for stort set samme opgave. Når vi laver aftaler, sigter vi efter at komme så tæt på den reelle betaling som muligt. Soldater skal have en løn, som de kan leve af, og hvis man vil fastholde soldater i længere tid i forsvaret, er man nødt til at give dem en fair betaling for deres arbejde.
Vi vil gerne forhandle – når der er noget at forhandle om
Der kan være en opfattelse af, at vi ikke er villige til at forhandle, men det er ikke rigtigt. Vi vil meget gerne sætte os ned og finde løsninger, så I kan komme ud og løse en masse spændende opgaver. I de seneste tilfælde, hvor vi har sagt nej til aftaler, har der dog ikke været noget at forhandle om, idet vi blot får tilsendt et aftaleudkast og en beløbsstørrelse fra arbejdsgiver, som vi så enten kan underskrive eller lade være. Og der vælger vi at lade være.
