I Brand og Redning på Flyvestation Aalborg løfter over halvdelen af de fremmødte hænder sig, da spørgsmålet om hvor mange der har bijob bliver stillet. For både unge og erfarne ansatte i Forsvaret er én løn ikke altid nok til at få hverdagen til at hænge sammen. Nogle vil spare op, andre skal have råd til familielivet – fælles er behovet for en ekstra indtægt.
Derfor er det vigtigt: Forsvaret har udfordringer med at fastholde personel. Der tilføres milliarder til Forsvaret, men ingen penge til mere i løn. CS mener, lønnen er en vigtigt fastholdende faktor.
Hvad sker der nu: CS har søsat kampagnen #forsvarligløn. Hvis ikke lønnen stiger i Forsvaret, kan man ikke konkurrere med det civile arbejdsmarked og fastholde sine medarbejdere.
Hvad betyder det for dig: CS kæmper for, at medlemmerne skal have flere penge i lønposen og kommer med konkrete løsningsmuligheder til politikerne.
CS er på besøg på Flyvestation Aalborg. I en stor garage i Brand og Redning er der opsat en hestesko af plastikborde og klapskole. Her sidder over 30 medarbejdere til møde. Foran dem står deres tillidsrepræsentant Jan. Emnet er løn. Jeg spørger, “Hvor mange af jer har et bijob?”. Jeg bliver mødt af en skov af hænder. En af dem sidder på Jan, manden der netop har talt. Han er brandmand og har arbejdet i Forsvaret i 10 år.
– Jeg arbejder også på et bosted for anbragte. Det gør jeg for at spæde ekstra til min løn. Jeg er glad for mit job i Forsvaret, for jeg har en varieret hverdag, men jeg vil også gerne have råd til ferier og den slags med min familie. Det har jeg ikke uden et bijob, fortæller Jan og forklarer, hvordan det er muligt at have et bijob, når han arbejder fuldtid:
– I Brand og Redning arbejder vi i rul. Det er nemmest at sige, at vi har 12-timers vagter, hvor de samme fem personer løser opgaverne sammen. Så vi arbejder lige så meget som alle andre, men den kontinuerlige tjeneste gør, at jeg har mulighed for at tage døgnvagter på bostedet på fridage. Man kan sige, at os i Brand og Redning har mulighed for et bijob, men vi gør det ikke, fordi det er en mulighed, men fordi vi har brug for at tjene ekstra penge, siger Jan og supplerer:
– Der er jo kollegaer i andre enheder, som arbejder fra mandag til fredag. De arbejder 37 timer ligesom os. De har ikke mulighed for bijobs på samme måde, da de ikke har kontinuerlig tjeneste. Så hvis de skal have et ekstra job, så skal det være aften- eller weekendarbejde.
Én løn rækker ikke – også unge i Forsvaret tager ekstra jobs
Ung, ældre – forskellige steder i livet, men med samme udfordring: Én løn er ikke nok. Mange mener, det er nødvendigt med et bijob. 21-årige Clara blev ansat i december 2023 som konstabel, og hun har blandt andet taget brandgrunduddannelsen.
– Jeg har et bijob som omstiller i en virksomhed, hvor jeg stiller folk videre, når de ringer. Det er muligt, da jeg arbejder i vagtrul med 2-3 dages arbejde om ugen. Jeg har et ekstra job, da jeg er aktiv, og kan godt lide at lave en masse, men også fordi jeg ønsker at spare op til større ting. For det er der ikke råd til med min løn, forklarer Clara.
Lønnen i Forsvaret er ifølge Clara en okay startløn, men den strækker ikke, når man bliver ældre.
– Jeg er ung, bor alene og lejer en lejlighed. Så jeg har jo ikke de største udgifter. Og i forhold til nogle af mine veninder, som holder sabbatår og har ufaglærte jobs, f.eks., på en kaffebar, så har jeg flere penge. Men jeg kan se, at de af mine kolleger, der er klar til at få en familie og købe hus og den slags, de har svært ved at få det til at hænge sammen. Så jeg er i en heldig situation, hvor jeg kun skal sørge for mig selv og tjener ekstra penge, så der også er råd til sjove ting. Jeg kan overhovedet ikke forstå, hvordan mine kolleger, der er et andet sted i livet, kan få lønnen til at hænge sammen med hus og børn, fortæller Clara.
Lønnen skal hæves
Jan er glad for sit arbejde som flyverspecialist, men mener at basislønnen skal hæves, så den svarer til kompetencer og erfaring.
– Jeg har været her i 10 år og selvom jeg er blevet mere erfaren, så kan jeg ikke stige mere i løn. Hvis jeg fik mere i løn i Forsvaret, så ville jeg helt sikkert skære ned på mit bijob, siger Jan og knytter en ekstra kommentar:
– Den lave løn gør også, at vi f.eks. har ansøgere, som siger nej, fordi de kommer fra den anden side af hegnet og ikke vil gå 10.000 kroner ned i løn om måneden. Og der er også folk, der netop søger til det civile for at tjene mere. Det kan f.eks. være unge, der bliver afvist i banken, og derfor finder et job, hvor de tjener mere.
Jan samler op i en sætning:
– Det kræver en lønstigning hele vejen rundt.
Soldaternes løn skal op – og det haster, hvis man vil sikre sig, at vi kan fastholde og rekruttere til den historiske oprustning, vi er i gang med. Hvordan det skal ske, er ikke afgørende for CS. Det optimale vil være at løfte basislønnen, men kan det ikke lade sig gøre, er der også andre veje. F.eks. ved at gøre vores tillæg mere tidssvarende. Jeg er åben for alle løsninger, der kan give CS medlemmer mere i lønposen. Det vigtigste er, at der sker noget, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.
