Forsvarets mange opgaver kræver, at den enkelte er i stand til på bedste vis at bidrage med netop det, der skal til, for at hele teamet præsterer. Det afhænger af, at både den enkelte og kollegaerne føler sig trygge med baggrund i det, som er øvet og indlært igennem mange timers uddannelse og øvelse.

Når jeg hører mine medlemmer være utrygge, fordi de ikke mener, at de selv eller deres kollegaer er der, hvor de skal være uddannelsesmæssigt, bliver jeg meget bekymret. Gennem mine år som formand har jeg aldrig hørt det fra så mange sider, som jeg gør nu. Det er noget, som jeg er meget opmærksom på, og som vi bliver nødt til at tage meget alvorligt.

Der er specielt to ting, der gør sig gældende: Den ene er den store belastning, der ligger på forsvarets medarbejdere pt. – herunder ikke mindst den særlige hjælp til politiet. Den anden er den store gennemstrømning, der er i Forsvaret, hvor yngre kollegaer ikke bliver i Forsvaret i længere tid. Det, at kunne fastholde kollegaer i Forsvaret er den helt store udfordring lige nu og meget afgørende for, om Forsvaret kan løse sin kerneopgave.

TR skal med i arbejdet

Forsvarschefen har i samarbejde med sit samarbejdsudvalg sat gang i et analysearbejde, der skal skabe et overblik over, hvilke personalegrupper, der er særligt svære at fastholde. Når det er gjort, skal vi i samarbejde finde holdbare løsninger, der kan bidrage til at fastholde og udvikle Forsvarets ansatte til gavn for både den enkelte og Forsvarets kerneopgave.

Det er et stort arbejde, der er sat i gang, men det er et arbejde, der skal gøres, og der er ingen lette løsninger. Arbejdet er også i gang helt ude på tjenestestederne, helt ude ved dig. Vi kan ikke komme i mål med holdbare løsninger, hvis ikke vi inddrager jer helt ude, hvor kerneopgaven bliver løst. Jeg er derfor meget opmærksom på, om vores tillidsrepræsentanter lokalt bliver inddraget i arbejdet. Den lokale inddragelse i samarbejdsudvalgene er en klar indikator for mig på, om vi får succes med at løse udfordringen.

Får jeg tilbagemeldinger fra vores tillidsrepræsentanter om, at de ikke er med i processen lokalt, ja så giver det for mig ingen mening at deltage. En stor og bunden opgave som denne kan vi kun løse i fællesskab ved, at vi danner fælles front og sammen diskuterer forskellige løsningsmodeller. Fælles udfordringer kræver fælles løsninger, så lad os sammen tage udfordringen op, og lad os gøre en forskel for vores arbejdsplads – den er dét værd.

Fastholdelse er vigtig

Forsvaret er en kompleks arbejdsplads, der hver eneste dag løser mange vigtige opgaver for det danske samfund. Opgaver, der både løses nationalt og internationalt, og som kræver stor indsigt, gode uddannelser og stabile rammer. Desværre er det ikke altid muligt for Forsvaret at skabe den perfekte ramme for at løse opgaverne optimalt. Jeg hører alt for ofte, at mine medlemmer er usikre på om de kan det, de skal, når de står i opgaven, og om de og deres kollegaer har det rette uddannelsesniveau.

Jeg ved godt, at det er umådeligt svært at fastholde kollegaer i Forsvaret i en tid med høj beskæftigelse og god økonomi. Det ændrer dog ikke ved, at de opgaver, som Forsvaret løser, ikke bliver mindre i fremtiden når man ser på det trusselsbillede, der tegnes. Forsvarets, og dermed danske soldater, vil til stadighed skulle beskytte danske interesser i Danmark, og i resten af verden.

Derfor er det vigtigt at kunne fastholde de yngre soldater i længere tid, så de kan få den rette mængde uddannelse og det niveau, der skal til for at blive dygtige soldater. Og derfor er det vigtigt at kigge på belastning, så der også bliver tid til at uddanne og øve sig, og dermed opnå et niveau, hvor den enkelte er tryg ved sin faglige kunnen.