
René Fallesen Jørgensen, seniorsergent på Skive Kaserne.
-Jeg synes, det lyder rigtig godt. Jeg kan virkelig se en værdi i aftalen.
René har selv gjort brug af den gamle uddannelsesordning, hvor han har taget akademifag, og han har tidligere søgt Statens Kompetencefond til at tage en diplomuddannelse.
-Jeg har oplevet at søge og få nej hos Statens Kompetencefond til efteruddannelse. I den nye ordning er der mange flere penge og muligheder, som vi medarbejdere i Forsvaret kan drage nytte af. Jeg vil opfordre til, at så mange som muligt gør brug af aftalen.

Peter Brandt, 2. Eskadre, Flådestation Frederikshavn.
-Genialt. Med aftalen kan jeg f.eks. tage mere uddannelse og på den måde få en stilling, der vil give mig mere i løn.
Peter Brandt mener også, at det nu bliver nemmere at rekruttere og fastholde nye medarbejdere – nu de kan tage en uddannelse og samtidig beholde deres løn i Forsvaret.