Regeringens nye lønudspil til offentligt ansatte tilgodeser nærmest ene og alene sundheds- og ældreområdet, mens forsvarsområdet ikke nævnes med et ord. Til gengæld risikerer regeringen at spille fagforeningerne ud mod hinanden.
Politikere i valgkamp gider ikke tale forsvar og sikkerhed. Skulle vi være i tvivl om det, selvom krigen raser i vores egen baghave, blev det slået fast ved det pressemøde, den socialdemokratiske regering slog stort op her til formiddag.
Her lovede en alvorlig statsminister, omgivet af hele tre ministre, flere penge til især den offentlige sundhedssektor. Selvom Mette Frederiksen for få uger siden udskrev valget som et ”tryghedsvalg”, så blev hverken forsvar, beredskab eller sikkerhed nævnt med et eneste ord.
Overadministration og kollegamangel
En væsentlig pointe bragte regeringen dog på bane i deres udspil, nemlig at de meget gerne vil have hele Folketinget med på, at der skal gøres op med al den registrering og hele det bureaukrati, der efterhånden har vokset sig stort og omfattende i den offentlige sektor. Ganske vist var budskabet igen fokuseret på sygehus -og ældrepleje,
Men jeg behøver vist ikke gentage, at CS’ medlemmer kan skrive under på, at overadministration og for få kolleger til for mange opgaver går igen i forsvaret. Eller måske jeg netop skal gentage det, som vores medlemmer og jeg selv har råbt op om i årevis:
Der skal nemlig ikke kun flere penge i kassen til at fastholde erfarne medarbejdere i den offentlige sektor OG i forsvaret, men så sandelig også kigges på et arbejdsliv, hvor man er glad for at gå på arbejde og har overskud til at løse de opgaver, man dagligt bliver stillet. Det kræver også, at der bliver gjort op med en række bureaukratiske udfordringer, der dagligt ikke kun er til irritation og forsinkelser, men mange gange virker komplet unødvendige og uforståelige.
Faggrupper ender med at slås om samme midler
De alt for aktuelle udfordringer i de offentligt ansattes dagligdag er ikke klaret med et flot pressemøde en uge før valget om ekstra tilskud til udvalgte grupper og langtidsplaner. Det bliver heller ikke klaret ved, at politikere prøver at ruske op i de gængse forhandlingsaftaler og spille fagbevægelsen ud mod hinanden.
Hvis regeringens lønudspil, som blev præsenteret i dag, fremover er måden, man forhandler løn på i det offentlige, så forudser jeg (og mange andre fagforbund) en dyster fremtid, hvor faggrupper slås om de samme midler, og hvor alle kneb gælder for at sikre sin egen gruppe først. Det er et opgør med den danske model, og i mine øjne er der ingen på lang sigt – hverken enkelte faggrupper eller Danmark som helhed – som vinder på den tilgang.
– Jesper Korsgaard Hansen, formand i CS.