– Vi kommer til at tage et ordentligt favntag med fastholdelse og rekruttering. Det er en bærende præmis for, at man skal kunne forestille sig, at vi skal kunne føre forsvaret op til et højere niveau.

Sådan lød det fra den danske forsvarschef, general Flemming Lentfer, hos Atlantsammenslutningen på Frederiksborg Slot mandag denne uge. Her gav landets øverste militærfaglige rådgiver en uklassificeret status på forsvaret. CS var med, ikke mindst for at høre, hvad Flemming Lentfer tænker om den aktuelle personelsituation i Forsvaret:

Et spørgsmål om bedre vilkår for de ansatte
– For det første har jeg brug for, at folk bliver længere, end tilfældet er i dag, og det gælder især de unge befalingsmænd og konstabler. Gør jeg ikke det, så har jeg utrolig svært ved at bygge enheder, for så starter jeg forfra hvert andet eller tredje år, og det giver jo ikke den rutinering og kampkraft, jeg har brug for.

– Den anden ting er, at hvis vi også har en ambition i et nyt forlig om, at vi skal være flere – hvilket ikke er helt utænkeligt – så sker det i en kontekst af, at andre arbejdsgivere, både statslige og private, også er på jagt efter arbejdskraft. Det siger noget om, hvad vi er oppe imod rekrutteringsmæssigt.

– Derfor er jeg også helt overbevist om, at vi skal investere i vores personel, det militære såvel som det civile. Og det er ikke bare et spørgsmål om en lønningspose – for det er i virkeligheden et overenskomstspørgsmål, som jeg ikke skal blande mig så meget i – men et spørgsmål om de vilkår, som folk er ansat under. Det, tror jeg, har enorm stor betydning for vores evne til at fastholde, og det er både på indkvartering, på materiel de steder, hvor det ikke er godt nok, men det er selvfølgelig også på kontraktformer.

Missioner er ikke længere nok
I sit oplæg nævnte Flemming Lentfer, hvordan internationale missioner som især Afghanistan tidligere havde været et vigtigt trækplaster for yngre soldater. Men fremover er man nødt til at kunne byde på mere, erkendte forsvarschefen:

– Så hvad er det for et perspektiv, man kan se for sig, når man er ansat som soldat? Hvordan fastholder vi folk udover ”den indledende oplevelse” for unge mennesker i dag? Det skal vi have et andet og bedre bud på, end vi har i dag. Ellers kommer vi til at køre i tomgang, fordi vi skal starte forfra alt for ofte med uddannelse af folk.

– Vi er faktisk okay gode til at rekruttere, også i dag, men vi er ikke så gode til at fastholde, som vi gerne vil. Men det kræver også, at vi en lang, lang periode i den her ekspeditionsforsvars-tankegang har haft det som en rekrutteringsmæssig præmis, at unge kom ind, blev uddannet og blev rutineret, tog en eller to internationale missioner, som var højdepunktet for uddannelsen, og gik ud igen. Og så kunne vi starte forfra.

– Den produktionsmaskine passede egentlig meget godt til den type forsvar og det behov, man havde dengang. Det passer bare ikke specielt godt til den situation, vi står i nu.

– Vi vil sådan set gerne have stående styrker, hvor folk er gennemrutinerede over en længere årrække. Det er faktisk det, der skal til, for at betjene alt det materiel, som vi skal have i fremtiden, så derfor er vi også nødt til at finde en anden form måde at få et fornuftigt arbejdsliv i forsvaret, så det ikke kun er et internationalt højdepunkt i form af en mission, som unge mennesker. Det kommer vi til at arbejde med.