”Vores job som soldater er blevet meget mere relevant i lyset af situationen i Ukraine”

Torben Kristensen fra Jydske Dragonregiment er i dag rejst til Estland som en del af NATO’s enhanced Forward Presence-mission. Udsendelsen sker på et tidspunkt, hvor risikoen for krig mellem NATO og Rusland sjældent har været større.

Med Ruslands månedlange militære opbygning og invasion af Ukraine som bagtæppe er chefsergent Torben Kristensen fra II Panserinfanteribataljon ved Jydske Dragonregiment i dag rejst til Estland. Det sker som en del af det danske styrkebidrag til NATO’s fremskudte tilstedeværelse, enhanced Forward Presence, også kendt som eFP.

For Torben Kristensen og hans i alt 200 militære kolleger, hvor mere end halvdelen i dag har plantet støvlen på estisk jord, lyder opgaven at styrke NATO’s østlige flanke og bakke op om forsvarsalliancen, ikke mindst de baltiske medlemslande, der deler landegrænse med Rusland.

– Det er mere aktuelt end nogensinde før, at vi viser vores sammenhold i NATO, og den opgave passer udsendelsen af vores kompagni rigtig godt ind i. Vi står sammen, og vores job som soldater er kun blevet endnu mere relevant i lyset af situationen i Ukraine, lyder det fra Torben Kristensen, som under eFP får funktion som kontigentbefalingsmand.

”Kompagniet føler sig klar”
CS Bladet taler med Torben Kristensen over telefonen, da den 54-årige chefsergent dagen inden afrejse er forbi sin arbejdsplads i Holstebro for at hente de sidste ting på depotet.

Siden nytår har Torben Kristensens kompagni blandt andet øvet kampeksercits i skovterræn, og kompagniets førerne har været i Tyskland og sammen med deres britiske førerkolleger øvet en række simuleringer.

– Kompagniet føler sig klar, og det er også det, jeg ser, når jeg har været derude; at soldaterne er klar, og at de har et rigtig godt niveau, siger han og fortsætter:

– I Estland kommer vi til at samarbejde med både britiske og estiske soldater, og det ser vi frem til – også med det udbytte, vi får ved at se, hvordan de andre landes soldater arbejder, og hvad de har af styrker og svagheder holdt op mod vores egne styrker og svagheder. På den måde forbedrer alle sig.

Af de 200 udsendte danskere udgør kamptropperne ca. 150 mand, når man medregner ildstøtte og operative logistik. Resten dækker over det nationale støtteelement, som sørger for forbindelsen hjem til Danmark og for at få forsyninger frem og tilbage. Derudover er der også militærpoliti med for at ”sørge for et dansk blik på, hvis der skulle opstå nogle episoder,” fortæller Torben Kristensen:

– Man kan se det som, at hovedparten af det danske bidrag indgår i den britiske kampgruppe, og så danner vores andre kolleger en skærm rundt om os ved at sørge for alt fra den nationale logistik og kontakt til posttjeneste, leave-planlægning og rejsebestillinger.

– Alle ser frem til at komme af sted. Der er selvfølgelig afskeden nu her, som altid er den svære del, men alle har set frem til det lige siden, vi blev udpeget til opgaven.

Ro i maven
Danmark stillede senest i 2020 med styrker til eFP, men denne gang er det alligevel anderledes. En varm krig raser på europæisk jord, og frygten går på, at kampene på en eller anden måde kan trække NATO-landene direkte ind i krigen.

For Torben Kristesen, der før har været udsendt til Balkan og Afghanistan, er turen til Estland dog ikke meget anderledes:

– Det handler om at have ro i maven og have styr på det derhjemme. Man skal sørge for, at tingene er løst og taget hånd om, så man ved, at dem hjemme er så godt stillet, som de kan være, så de egentlig kun skal håndtere afsavnet. Når man har været af sted flere gange, ved man godt, hvordan det bliver for familien, siger han og afslutter:

– Om krigen i Ukraine øger risikoen for, at vi bliver aktiveret som en styrke, der skal indsættes i direkte kamp, det tror jeg såmænd ikke. Der er selvfølgelig en mulighed for, at krigen spreder sig, men som sådan er jeg ikke nervøs. Det ligger altid som en del af jobbet, at på et tidspunkt bliver man peget på, og så må man tage af sted og løse opgaven.

Andre nyheder

Nyheder

Hjemmeværnet fylder 75 år

Kun få uger efter at frihedsbudskabet fra BBC i London lød i danske radioer i foråret 1945, mødtes en række modstandsfolk for at etablere en

Læs mere »