Den nye oversergentuddannelse hilses velkommen af CS, men betingelserne for deltagelse i uddannelsen er ikke i orden, og dem vil fagforeningen gerne have ændret på hurtigst muligt

Af Helle Kolding

I flere måneder har CS haft en tæt og intens dialog med Forsvarsministeriets Personalestyrelse, FPS, omkring de vilkår eleverne, på Hærens oversergentuddannelse, arbejder under. Og der har indimellem været talt med store bogstaver, for enigheden omkring betingelser og vilkår var mildt sagt forskellig.

Men CS’ ihærdige holden fast i ret og rimeligt, har nu fået FPS til endelig at træffe en acceptabel afgørelse, dog foreløbig kun gældende for Hold 1, der netop har afsluttet deres oversergentuddannelse på Hærens Sergentskole i Varde.

I februar startede to hold sergenter på oversergentuddannelsen i Varde. Det var samtidig starten på en helt ny uddannelse, eller rettere en ny udgave. For efter at man for snart ti år siden valgte at afløse de gamle videreuddannelsestrin 1 og 2, også kendt som VUT I og VUT II, med modulbaseret fjernundervisning, er man nu vendt tilbage til en uddannelsesform, der kræver tilstedeværelse og også med enkelte faglige ændringer i undervisningsskemaet.

Så de to hold (kaldt for to delinger) med i alt knap fyrre elever kunne se frem til 12 ugers intensiv uddannelse, der havde udgangspunkt på Hærens Sergentskole i Varde, men også bød på undervisning og træning bl.a. i Fredericia og Oksbøl.

I øvrigt en uddannelsesform, der blev budt varmt velkommen af både instruktører og elever.

Så langt så godt.

Det varede ikke længe, før glæden fik ridser i lakken. For de betingelser i hverdagen eleverne blev stillet over for, vakte ingen jubel. De aftaler, der lå bag de enkelte elevers adgang til uddannelsen, lange ’arbejdsdage’ uden ekstra kompensation og bl.a. også manglende transportmuligheder til undervisningen, når den foregik udenfor skolens eget område, fik snart eleverne til at reagere.

De kontaktede derfor deres fagforening, CS, og så snart det var praktisk muligt og kunne passe ind i elevernes travle skema, tog en af CS konsulenter, Jesper Østergaard, til Jylland for at få en snak med eleverne om deres udfordringer.

Tilbage i december, da vi hørte, at man havde planer om at genindføre VUT eller noget, der lignede, så skrev CS til personalestyrelsen, at det, synes vi var en rigtig god ide. CS var bare ikke enige i de vilkår, man ville gennemføre uddannelsen under.

Sideløbende hermed har CS en generel uenighed løbende med Forsvaret om hele den måde at forvalte arbejdstid-neutraliteten på.

Der er reelt tre områder, hvor CS har fokus og er uenige med Forsvarets fortolkning af aftaler.

Den ene er, hvorvidt man overhovedet kan gøre medarbejderen arbejdstidsneutral. Den anden er selve OSU-problematikken. Og den tredje er pilotprojekt tjenesteplaner.

CS har den indstilling, at når man befaler folk på et kursus, så betaler man selvfølgelig ved at give dem fuld arbejdstid for deltagelsen. Det har CS også beskrevet i flere mails til både FPS og Hærchefen.

Forskellig tilgang

Tilgangen til oversergentuddannelsen, OSU, var nemlig forskellig blandt eleverne. Nogle er blevet beordret til at deltage, mens størstedelen betragtedes som ’selvansøgt uddannelse’. Og det gør en meget stor forskel, om man er beordret, eller selv har ansøgt om at komme på en uddannelse.

Hvis man selv ansøger, er man nemlig arbejdstidsneutral. Samtidig planlægges der på uddannelsen med cirka 43-45 timer i undervisningen. Og det er uden at medtage eventuel transporttid, som eleverne har mellem uddannelsessted og indkvartering. F.eks. er eleverne i forbindelse med skydeundervisning indkvarteret på Ryes kaserne i Fredericia, og skydningen foregår i Borris. Transporten mellem skydeterræn og kaserne skal eleverne selv stå for.

Ingen køretøjer

Skolen har nemlig ikke køretøjer til rådighed, så oftest foregår kørslen i private biler, og som det kan nævnes i parentes, er ingen af disse egentlig terrængående køretøjer.

Med enkelte undtagelser er eleverne på det hold, CS-konsulenten besøgte, alle kommet på uddannelsen ved ’selvansøgning’. Den forskel det giver i forhold til at være beordret på uddannelsen, giver en skævvridning mellem eleverne, fordi de så er der på forskellige vilkår. Men økonomisk gør det også en væsentlig forskel. En af eleverne havde lavet en udregning, som flere af de andre kunne nikke genkendende til, og som Jesper Østergaard også er enig i.

I kroner og ører er forskellen op imod 25.000 kroner, som ’selvansøgeren’ ikke får i forhold til ham eller hende, der er beordret på uddannelsen. Det er simpelthen den sum, som ’selvansøgeren’ ikke får for de timer, eleven lægger i uddannelsen udover de faste ugentlige 37 timer, men som ’den beordrede’ får via udbetaling af merarbejde (over 37 timer). Opgjort gennem de 12 uger hele uddannelsen varer.

Ikke i orden

Når så få af eleverne er beordret på uddannelsen, skyldes det i CS optik udelukkende, at Forsvaret vil spare. Ved at gøre uddannelsen arbejdstidsneutral for den, der selv ansøger, sparer Forsvaret væsentlige ydelser på bundlinjen. Man kan selv gøre regnestykket ved at gange antallet af elever med de 20.000-25.000 kroner fra førnævnte udregning.

CS formand Jesper Korsgaard Hansen har også besøgt eleverne og lyttet til deres frustrationer. Han er enig med specialkonsulenten i, at det ikke er en ordentlig behandling af eleverne.

– Ved at få eleverne til selv at søge uddannelsen, kan man spare rigtig mange penge, men åbenbart også byde dem hvad som helst. Og det mener CS ikke er i orden, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen.

CS har gentagne gange over for Forsvarets ledelse gjort opmærksom på denne problematik.

– CS er simpelthen ikke enige i, de vilkår man byder eleverne på OSU. Vi ser uddannelsen til oversergent i sin nuværende form som en efteruddannelse. Men Forsvaret siger, at der er tale om en videreuddannelse, og derfor kan de putte den ind under selvansøgt uddannelse, og dermed byde de forringede vilkår for den enkelte elev, forklarer formanden.

Kontakt til FC

Derfor har formanden skrevet både til direktøren for Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Forsvarschefen, for at understrege, at CS ikke er enige i de præmisser, Forsvaret byder oversergenteleverne. Ikke kun for det nuværende hold, men også for de fremtidige hold.

Og henvendelserne har båret frugt. I hvert fald til fordel for eleverne på Hold 1.

Med baggrund i en efterrationalisering, og at vilkårene for deltagelse på dette første hold i det nye uddannelsesforløb var lidt uklare, har Forsvaret nemlig besluttet, at alle eleverne har deltaget som ’beordret til uddannelsen’. I praksis betyder det, at de får kompensation for arbejdstid ud over de almindelige 37 timer. Da en almindelig uddannelsesuge let løber op i de 45-46 timer, optjener hver enkelt elev altså en række timer, der senere enten kan udbetales eller afspadseres ved egen enhed.

– Vi er tilfredse med, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse har erkendt, at det er løsningen på det første holds situation. Men vi er ikke begejstrede for, at FPS ikke umiddelbart lader denne afgørelse blive permanent. Vi mener, at det er den rigtige løsning at beordre alle elever på uddannelsen, så de kan få kompensation for de timer, de reelt lægger i tjenesten. Alt andet er ikke i orden, så der giver vi os ikke, konkluderer Jesper Korsgaard Hansen.