Forsvarsudvalget mødes i denne sal tirsdag 24.september. Foto: Anders Hviid, Folketinget

Overbudgettering og beredskab i fokus på møder i Forsvarsudvalget

To af Forsvarsudvalgets medlemmer stiller et brandvarmt spørgsmål til deres kolleger, når der tirsdag 24. september er åbent samråd i udvalget på Christiansborg.

Emnet omfatter nemlig de militærfaglige og politiske konsekvenser af Forsvarskommandoens praksis med merplanlægning og overbudgettering i perioden 2022-2024, og det fremlægges af Carsten Bach (LA) og Anne Valentina Berthelsen (SF).

Forsvarsudvalget får i øvrigt en travl eftermiddag, for der er nemlig indkaldt til både udvalgsmøde med modtagelse af deputationer, og det åbne samråd.

Førstnævnte bliver modtagelsen af tre forskellige deputationer. Fra SikkerhedsBranchen vedrørende det kommende beredskabsforlig. Mens også HPRD, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark, møder op med et emne til de forsvarsforligsforhandlinger, der også præger efteråret.

HPRD vil gerne fortælle om hvordan ’man kan udnytte den militært uddannede del af den danske befolkning og arbejdsstyrke effektivt, så vi får mest muligt forsvar og beredskab for pengene’, som de udtrykker det i deres skriftlige henvendelse til forsvarsudvalget.

-Vi mener, at vores indsigt kan være af stor værdi for ordførerne i forhandlingerne, ikke mindst i forhold til at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne inden for forsvaret, men også for at sikre den brede folkelige opbakning til et styrket dansk forsvar og beredskab, hedder det videre i HPRD’s henvendelse.

På tirsdag vil formanden for HPRD derfor møde op og forelægge synspunkterne for forsvarsudvalget.

Inden da har SikkerhedsBranchens repræsentanter været inde og fortælle om deres anbefalinger til et styrket dansk beredskab. SikkerhedsBranchen er en interesseorganisation, der består af virksomheder, som arbejder professionelt med sikkerhed og sikring.

En tredje deputation kommer fra Finn Nørgaard foreningen, der gerne vil sætte fokus på et styrket offerberedskab. De skriver i deres henvendelse til forsvarsudvalget bl.a:

Danmark har brug for en stærkere civilbeskyttelse i tilfælde af angreb på civile, især i forhold til NATO’s krav om resiliens, FN’s bestemmelser for terrorofre og EU’s direktiver. De nuværende forhold i Danmark opfylder ikke disse internationale standarder ’.

Klokken cirka 14.00 begynder så det åbne samråd, der transmitteres via Folketingets tv. Hvor konsekvenserne af overbudgetteringen skal kommenteres af forsvarsministeren. I sin helhed lyder spørgsmålet:

’Vil ministeren redegøre for de samlede nationale såvel som internationale militærfaglige og politiske konsekvenser af Forsvarskommandoens praksis med merplanlægning og overbudgettering i perioden 2022-2024.’

Andre nyheder

Nyheder

Endelig penge på vej til vedligehold

Forligskredsen med forsvarsministeren i spidsen har besluttet at give en bevilling på 42 millioner kroner specifikt til at sætte ’nødvendige vedligeholdelsesprojekter’ i gang. Pengene skal

Læs mere »
Søg