Det er ikke ufarligt at være soldat. Heller ikke når man ikke er i krig eller på ’skarp mission’. Faktisk viser de reelle tal, at danske ansatte i forsvaret de senere år især kommer fysisk til skade, enten mens de er under uddannelse, på øvelse eller dyrker fysisk træning. Det er i hvert fald konklusionen i Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø (FCA) årsregnskab fra 2020, hvor man også sammenligner tal tilbage fra 2014.
For så vidt er det positiv læsning, da tallene i de fleste kolonner er for nedadgående, hvilket betyder, at den ihærdige indsats for at mindske arbejdsskader virker, men der er stadig høje tal for visse grupper. Desuden skal man også medregne, at netop året 2019-2020 var den periode, hvor store dele af forsvaret blev lukket ned på grund af Corona-pandemien, og at større øvelser og uddannelsesforløb i samme periode var aflyst eller udsat.
I alt blev der på hele forsvarsministeriets område registreret 1.563 arbejdsulykker. Det er et fald på 12 % i forhold til året før, men skal altså igen ses i lyset af den store landsdækkende nedlukning.
VPL stadig stort repræsenteret
De 333 af ulykkerne skete under uddannelse, mens 270 relaterede til en øvelse, og 244 var følge af fysisk træning. Det er også stadig de værnepligtige, der tegner sig for en stor del af ulykkerne, nemlig 33 %, og kvindernes incidens er næsten dobbelt så høj som mændenes.
Ser man på det generelle antal af ulykker med eller uden fravær som følge af ulykken, så er der i 2020 altså 1.563 tilfælde, hvor man siden 2014 har været mellem cirka 1.800 -1.900 tilfælde. Men tallet skal samtidig ses i lyset af både Corona og det faktum, at man i 2014 var lidt flere ansatte i forsvaret. Alligevel viser tallet, at det går den rigtige vej. Cirka 1.000 af skaderne kunne klares uden fravær fra tjenesten efterfølgende.
Ser man på værns-fordeling, er der også områder, der trænger sig på i statistikken. Beredskabsstyrelsen (BRS) er stadig højt repræsenteret med 178 ulykker, heraf de 48 med fravær. BRS har under 1.000 ansatte, og heraf er de 420 værnepligtige.
Til sammenligning var der 703 ulykker i hæren, 135 i søværnet og 98 i flyvevåbnet. NCA noterer sig dog, at mens store dele af forsvaret var hjemsendt i forbindelse med Corona, har søværnet løst sine operative opgaver stort set uændret under hele pandemien. Og selvom det samlede antal af ulykker i søværnet er steget en smule, så er antallet af ulykker med fravær som følge faldet. Her er det især ulykker forårsaget af uddannelse og træning, der er faldet, mens der er en markant stigning på antallet af ulykker under øvelser. Fra tre i 2019 til 30 i 2020.
Yngre skades oftest
Ser man aldersmæssigt på ulykkerne, så viser statistikken her en meget tydelig tendens. Jo yngre -og nyere man er i systemet, jo større chance for ulykke. Aldersgruppen 18-24 år er markant højere end aldersgruppen fra 35 år og opefter. Allerede mellem 25 og 34 år er antallet af ulykker faldet betydeligt. Og blandt de helt unge er kvinderne især repræsenteret.
Sammenligner man med antallet af ulykker i forsvaret og antallet af ulykker i andre brancher, så udgør forsvaret stadig en risikofyldt arbejdsplads, dog i procenter overgået af Brandvæsenet. Hvis man ser på ulykker per 1.000 medarbejdere, tegner ulykkerne sig for 39,9 % i Brandvæsenet, mens forsvaret står på 33,8 %. I fængselsvæsenet var det 22, 7 % og hos politiet 28,8 %. Alle disse tal er dog mål i perioden 2016-2018, altså før Corona.
Fortsætter målrettet indsats
I samme periode tegner landbruget sig for cirka 12, 7 % af ulykkerne. Landbrugsavisen kunne dog i en udgave fra 2019 konkludere, at det var langt farligere at være landmand end soldat. For de kunne her berette, at i perioden 2011-2018 havde 44 mennesker mistet livet ved ulykker i landbruget, mens forsvaret i samme periode havde haft fem dødsfald på grund af ulykker. (Ikke medregnet dræbte i forbindelse med Afghanistan etc.)
NCA ser dog stadig meget alvorligt på forebyggelsen af arbejdsskader og arbejdsulykker og har iværksat en række kampagner og indsatser for til stadighed at mindske antallet.
Ovennævnte er alt sammen uddrag af årsregnskabet for 2020 vedrørende fysiske ulykker. Det psykiske arbejdsmiljø er også medregnet i regnskabet, men altså ikke omtalt i denne artikel.
