OBS: Denne artikel er skrevet før Rusland indledte invasionen af Ukraine 24. februar 2022.
Indenfor ganske få timer kan et team fra Beredskabsstyrelsen være klar til at rykke ud for at hjælpe til ved katastrofer og krisesituationer over hele verden. I løbet af ganske kort tid derefter, vil de samtidig kunne etablere et helt felthospital med alt fra indkvartering til personel, sengepladser til syge og sårede, rensefaciliteter og til en fuldt udstyret operationsstue, hvor selv ret komplicerede operationer kan klares.
Beredskabsstyrelsen råder nemlig over et mobilt felthospital, der normalt er nedpakket og opmagasineret, men altid klar til brug i store containere og kasser, men netop i år står fuldt fremme og næsten brugbart i en af Messecenter Hernings enorme haller.
Her kunne såvel presse som potentielle hjælpere fra henholdsvis beredskabsstyrelse, forsvar og sundhedssektoren i januar se nærmere på det på alle måder veludrustede og effektive hospital. I disse måneder bruges hospitalet til undervisning, og derfor benyttede beredskabsstyrelsen også muligheden for at gøre opmærksom på hospitalet og ikke mindst de mange funktioner, der er brug for hjælp til at udfylde, når hospitalet skal bruges i virkeligheden.
For selvom beredskabsstyrelsen allerede råder over mange dygtige folk til at løse opgaverne, kan man godt bruge mange flere, især fagfolk som læger og sygeplejersker, der vil tage en tørn under ofte særdeles vanskelige vilkår, når der er bud efter hospitalet.
– Det er jo i forbindelse med katastrofer, som oversvømmelser og jordskælv, der er brug for de ekspertiser, vi kan tilbyde, forklarer CSG Søren L, der selv har været udsendt 12-15 gange.
– Når vi bliver kaldt ud til et katastrofeområde, er infrastrukturen måske ødelagt. Det kan være bygninger, der er styrtet sammen, veje og broer, der er væk, og de folk vi møder, har ikke alene fysiske skader, men måske også mistet deres hjem og familiemedlemmer, og vi skal agere under meget vanskelige vilkår, tilføjer han.
Har det hele
Derfor kan hospitalet også selv sørge for alle de mest nødvendige ting, som elektricitet og motorkraft via generatorer, rense snavset eller forurenet vand, så det bliver drikkeligt, og stille udstyr til rådighed, så også brandsår, kemisk ramte og f.eks. folk med skader, der kræver amputation hurtigt kan hjælpes.
Men for at hospitalet kan virke optimalt, skal der også være ordentlige arbejds -og indkvarteringsmuligheder for alle hjælperne. Det inkluderer telte, hvor man kan sove -også i hård frost eller voldsomme varmegrader, badefaciliteter, mad og noget så enkelt, som et ordentligt sted at kunne forrette sin nødtørft. Alt det kan mobilhospitalet tilbyde.
– Hospitalet sættes jo ikke op for et par dages indsats. Når der er brug for hospitalet, taler vi jo mange dage, uger ja måske flere måneder, og derfor skal alt være parat til, at vi kan virke i hele den nødvendige periode, fortsætter Søren L.
– Når vi sendes ud, er der virkelig brug for os. Og det er rart, at man kan komme ud, hvor vi virkelig kan gøre en forskel, og hospitalet her er med til, at vi kan gøre det under de bedst mulige forhold, selvom vi kommer ud et sted, hvor alt er kaos. Uanset om det er i et katastrofeområde eller et konfliktområde, tilføjer han.
Når beredskabsstyrelsen sender folk ud, er de uniformerede, men som alle andre i beredskabsstyrelsen uden våben. Der er en række forskellige kurser og obligatorisk uddannelse, der også indeholder undervisning i egen sikkerhed, men også samarbejde med andre humanitære organisationer, som f.eks. WHO udsendte.
Kontrakt med BRS
Også det sundhedsfaglige personale, læger og sygeplejersker etc,. der kobles til beredskabsstyrelsens hospitals-enhed, får særlige kurser og missionsspecifik uddannelse, inden de sendes ud. De er med på en særlig individuel kontrakt. For beredskabsstyrelsens folk er der tale om en kontrakt med særlige tillæg ved udsendelse. Der er også forskel på hvem, der rekvirerer hjælpen, om det sker via EU, FN eller WHO.
Det var tilbage i 1993, at Civilforsvarsstyrelsen, som senere kom til at hedde Beredskabsstyrelsen, første gang sendte et mobilhospital afsted til det borgerkrigsramte Bosnien. Det skete i samarbejde med Caritas Danmark, og hospitalet var faktisk aktivt indtil 1995. Samme år, som hospitalet blev sendt afsted, skiftede Civilforsvarsstyrelsen sit navn og blev samlende for landets civilforsvar og brandværn.
Lige siden har hospitalet været udsendt i perioder bl.a. i Indonesien og Pakistan, mens det også har bidraget med enkelte komponenter i Libanon og Afghanistan.
At det nu står i Herning, og er rammen om en række øvelser og uddannelsesforløb, er ikke bare for at ’vise det frem’, men tværtimod med det vigtige formål at blive certificeret af WHO. WHO ønsker nemlig at samle de forskellige nationers mobilhospitalsindsats ved internationale katastrofer, og derfor skal de enkelte hospitaler leve op til nogle helt specielle kvalifikationer. Det danske mobilhospital regner med at blive certificeret til efteråret.
Fakta om mobilhospitalet
Beredskabsstyrelsens mobilhospital er fleksibelt opbygget af forskellige moduler opført i telte. Konfigurationen kan tilpasses efter behov. Mobilhospitalet indeholder bl.a. modtagelse af tilskadekomne, traumeafsnit, laboratorie, operationsstue, sengeafsnit, skadestue og venteområde. Der kan udføres en lang række behandlinger fra livstruende kvæstelser til rekonstruktiv kirurgi.
Mobilhospitalet har narkose, egen produktion af ilt og demineraliseret vand, faciliteter til sterilisering, blodanalyse m.m. Opsat optager mobilhospitalet 65 x 80 meter. Det kan tage op mod 700 patienter om dagen og bemandes af op til 50 personer.
Kilde: Beredskabsstyrelsen
