I slutningen af oktober stævner fregatten ESBERN SNARE mod sydligere himmelstrøg. Målet er Guineabugten ud for Afrikas vestkyst. Opgaven står på at beskytte danske handelsskibe, der passerer i området. Et område, der er hårdt plaget af pirater, der overfalder og plyndrer skibene og kræver løsepenge for skibsbesætningerne.
Som sjettestørste flådenation i verden, vel at mærke på grund af en stor civil handelsflåde, har Danmark ikke kun en interesse i -men også en forpligtigelse til at beskytte denne handelsflåde. Det mener ikke mindst Danske Rederier, der varetager hvervets interesser og fungerer som arbejdsgiverorganisation for indmeldte skibe med dansk flag. De har gennem lang tid ønsket, at danske politikere har reageret over for de trusler, som skibene møder langs Vestafrikas kyster. Derfor sender folketinget nu ESBERN SNARE afsted til Guineabugten.
Planen er, at skibet skal blive i området foreløbig frem til foråret 2022.
Som vi beskrev i seneste nummer af CS Bladet, er det et toptunet skib og besætning, der har påtaget sig opgaven og tager afsted. Men en masse spørgsmål følger også i kølvandet. For der er tale om en ren dansk opgave, altså ingen international koalition eller mission i FN eller NATO-regi, som ellers når Danmark har sendt et krigsskib ud i den store verden.
– Det er en anden opgave, end da vi deltog i Operation Ocean Shield (Piratjagt ud for Somalias kyst). Denne gang tager vi afsted på et udelukkende dansk mandat, men vi bliver ikke alene i området. Der er andre krigsskibe fra andre nationer, der allerede er i gang med patruljering i området, og dem vil vi selvfølgelig meget gerne samarbejde med, fortæller næstkommanderende i Søværnskommandoen, flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen.
Det er bl.a. nationer som Portugal, Spanien, Italien og Frankrig, der har krigsskibe i området og patruljerer langs med 12 sømilegrænserne.
Gerne forebygge
Er den rene tilstedeværelse ikke nok, så er ESBERN SNARE også klar til at agere.
– Vi har to hovedformål med opgaven. Det ene er at være synlige, og alene ved synligheden også virke afskrækkende. Det andet formål er at afværge angreb. Vi skal sikre den frie sejlads, også hvis det betyder, at vi skal afvæbne pirater eller gribe ind i en reel situation, siger Carsten Fjord-Larsen.
I forbindelse med indsatsen ud for Somalia, skete det flere gange, at de danske krigsskibe her tilbageholdt og undersøgte fartøjer, der virkede mistænkelige. I flere tilfælde blev våben og ammunition beslaglagt, og formodede pirater blev også taget i forvaring, indtil de enten kunne frigives eller videresendes til retsforfølgelse i land.
Det vil ESBERN SNARE også kunne gøre. Men flotilleadmiralen lægger vægt på, at Danmark også meget gerne vil medvirke til at forebygge eventuelle konflikter.
– Netop fra Afrikas Horn (Indiske Ocean) har vi god erfaring med at bistå kyststaterne med at styrke egne kapaciteter til at kunne afværge piratangreb og ødelægge piraters muligheder for at opbygge deres virksomhed fra land, siger han, og han tilføjer;
– Det har givet gode resultater, som har været med til at begrænse pirateriet langs Afrikas Østkyst.
Han understreger dog, at man skal være varsom med at sammenligne pirateriet ud for Somalia, og så det pirateri, der finder sted i Guineabugten. Kyststaterne omkring bugten er ikke kun for de flestes vedkommende mere etablerede regeringer og samfund, men også bestående af stater, der kan have en mere eller mindre officiel interesse i at støtte piratvirksomheden. Det er ingen hemmelighed, at ingen af staterne ønsker, at fremmede nationers krigsskibe skal agere inden for deres territorialfarvand.
– Der er en 12 mils grænse, som vi selvfølgelig respekterer, fastslår Carsten Fjord-Larsen.
Ventetiden farligst
Kort og godt skal ESBERN SNARE ned og patruljere ogvidest muligt beskytte den danske skibstrafik i områdetog sikre, at skibene når trygt og godt gennem bugten.
Problemerne for skibene er størst, når de enten skal ind i havnene i området for at laste eller losse, eller når de ligger udenfor havnene og venter på at komme ind.
Netop det faktum, at de omkringliggende lande ikke er særlig interesseret i at have fremmede nationers krigsskibe liggende i deres område, kan også gøre det vanskeligt at få mulighed for havneophold under togtet. Med 180 mænd og kvinder ombord på ESBERN SNARE er skibet fyldt godt op, og det er derfor af stor betydning for besætningen, at man indimellem aktiviteterne til søs også har mulighed for lidt orlov i land. Men det skal man ikke umiddelbart regne med kan ske i Guineabugten.
– Besætningens velbefindende er selvfølgelig noget, der er prioriteret, så vi arbejder for at finde nogle muligheder, fortæller flotilleadmiralen. Lige som der også arbejdes med at etablere forskellige diplomatiske forbindelser med landene i Guineabugten.
Umiddelbart tyder det på, at især Gambia er en mulighed. Forbindelserne vil også være vigtige, hvis ESBERN SNARE skulle tilbageholde formodede pirater i forbindelse med en situation, for hvor og hvordan vil de i givet fald kunne gives videre til retsforfølgelse?
– Danmark har jo traditionelt den holdning, at vi ikke udleverer folk til lande, hvor der er dødsstraf, påpeger Carsten Fjord-Larsen.
Det kan i yderste konsekvens betyde, at eventuelle tilbageholdte vil skulle blive på ESBERN SNARE i længere tid, eller måske endda på et tidspunkt retsforfølges i Danmark.
Det var situationer, der i Adenbugten var meget diskuteret. Blandt andet da ABSALON den gang tilbageholdt fem pirater, som blev ombord i tæt på en måned, før det endelig lykkedes via diplomatisk benarbejde at kunne udlevere piraterne til Holland, hvor de siden blev dømt længerevarende straffe for deres pirateri. Udleveringen skyldtes, at piraterne havde overfaldet et hollandsk skib, og med den baggrund kunne man påpege en vis interesse i, at de blev retsforfulgt i Holland.
Betydelig effekt
Men hvad hvis pirater overfalder et dansk skib?
– Vi har militærjurister ombord, og skibsledelsen vil hele tiden stå i tæt kontakt med Kommandoen hjemme, så der er taget højde for alle forskellige scenarier, understreger Carsten Fjord-Larsen. Ved et webinar hos Center for Militære studier på Københavns Universitet i september, fortalte orlogskaptajn Marco Stocco fra den italienske Marine om erfaringer gjort netop i Guineabugten, og han påpegede, at alene tilstedeværelsen af krigsskibe i området havde en betydelig effekt.
Det er den effekt, som såvel de danske politikere, Danske Rederier og ESBERN SNARE med besætning og ledelse også håber vil gøre sin virkning, når nu den danske fregat sejler sydpå.
Netop de tidlige vintermåneder skulle være højsæson for de vestafrikanske pirater, så der bliver nok noget at se til, men uanset hvad, der venter, så er ESBERN SNARE -og besætning klar.
