Folketinget har bedt et forskerhold om at lave en udredning af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan. Udredningen skal sikre, at Danmark lærer af erfaringerne fra krigen, men tre af nøglepersonerne deltager ikke.
- Derfor er det vigtigt: Det har konsekvenser, når man sender mennesker i krig. Derfor er det vigtigt, at man efterfølgende evaluerer og lærer af erfaringerne efter en udsendelse.
- Det sker der nu: Tre af nøglepersonerne bag Danmarks indsats i Afghanistan har ikke villet deltage i den efterfølgende udredning af indsatsen. Det er at flygte fra virkeligheden, mener CS formand.
- Det betyder det for dig: Udredningen af Danmarks indsats i Afghanistan kan være med til at forme de danske indsatser fremadrettet.
Den 20 år lange danske indsats i Afghanistan har på den ene eller anden måde påvirket CS medlemmer. Hvad enten man selv været udsendt, eller har kollegaer, der har fortalt om deres udsendelser på godt og ondt. Måske var det grunden til at man i sin tid startede – eller stoppede i Forsvaret. Og efter Vesten trak sig ud i 2021 og Taleban overtog magten i landet, er der nok også en del soldater og CS medlemmer, der har taget indsatsen op til evaluering.
Det har Folketinget også besluttet sig for at gøre. Og derfor bad de et forskerhold fra DIIS – Dansk Institut for Internationale Studier – om at lave en uvildig historisk udredning af Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan i perioden 2001-2021. Formålet er at opnå indsigter og læring til brug for fremtidige danske indsatser.
Det er dog ikke alle, der har været interesseret i at evaluere på indsatsen, kan avisen Politiken fortælle. Den daværende Statsminister Anders Fogh Rasmussen, daværende udenrigsminister Per Stig Møller samt den daværende forsvarsminister og nuværende formand for Folketinget, Søren Gade, har alle tre ikke ville medvirke af forskellige årsager.
CS formand Jesper Korsgaard Hansen har været formand i Forsvarets største fagforening siden 2006, og Afghanistan-indsatsen har fyldt meget i arbejdet gennem årene – både fagligt og politisk. Han mener, at det er en del af ansvaret, når man sender soldater i krig, at man bagefter er med til at evaluere indsatsen og tage ved lære af erfaringerne.
– Når man sender mennesker i krig, så har det konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at man også bagefter vil være med til at evaluere, siger han til Politiken.
– Hvis de her tre centrale beslutningstagere ikke vil medvirke i udredningen, så er det at flygte fra virkeligheden. Det er væsentligt, at man ikke løber fra sit ansvar og den forpligtelse, det er at lære af sine erfaringer, siger han.
DIIS skriver, at man er klar med den del af udredningen, der svarer på spørgsmålet, om hvordan Taleban kunne genvinde magten i Afghanistan efter 20 års massiv civil og militær international indsats i landet i november måned. Den historiske udredning, der gennemgår de centrale danske politiske beslutninger, er planlagt til udgivelse i foråret 2025.
FAKTA: Forsvaret i Afghanistan
– I 2021 afsluttede Forsvaret næsten 20 års militær indsats i Afghanistan.
– Indsatsen i Afghanistan har været en af Forsvarets største og den klart mest krævende internationale mission hidtil. Omkring 12.000 danske soldater haft mere end 21.000 udsendelser.
– De knap 20 års indsats i Afghanistan har betydet meget for Forsvarets identitet, kultur, uddannelse og på veteranområdet.
– Indsatsen i Afghanistan har også haft store menneskelige konsekvenser. 44 danske soldater mistede livet i Afghanistan og mange kom hjem med fysiske eller psykiske skader efter indsatsen.
KILDE: FORSVARET
