”Vi er her ikke for lønnens skyld”
Det har længe været et udsagn, som vi i Forsvaret har gået og sagt til hinanden. Særligt på arbejdsgiversiden, hvor man fortæller både sig selv og politikerne, at medarbejderne jo ikke er der for lønnens skyld. I sætningen forstås, at det er opgaven – at holde Danmark og befolkningen sikker – der motiverer os i hverdagen, og ikke lønnens størrelse. Opgavens karakter, oplevelserne, de gode kollegaer og et godt fællesskab er årsagen til, at vi vælger en karriere i Forsvaret, selvom vi ved, at vi måske kunne gå ud og få en bedre løn i det civile.
Sådan er det stadig, men det er nok ved at være tid til at tage udsagnet op til overvejelse. Vi er her måske ikke udelukkende for lønnens skyld, men lønnen er bestemt ikke ligegyldig. Løn har en betydning uanset, hvor passioneret og glad man er for sit arbejde. Vi kan ikke komme udenom, at det er lønnen, der gør, at vi kan betale vores regninger og købe vores varer hos købmanden.
Før i tiden havde vi blandt andet tjenestemandsansættelser og en civil uddannelsesordning, der gjorde, at man bedre kunne acceptere det beløb, der stod på lønsedlen. Alt dette har man fjernet gennem mange års nedskæringer uden at kompensere lønmæssigt, og det går ud over fastholdelsen af kollegaer.
Tidligere på sommeren offentliggjorde Lønstrukturkomitéen sin ventede rapport, der analyserer lønnen i det offentlige, herunder også forsvaret. Jeg mener ikke, at rapporten skaber et reelt billede af vores lønninger i forsvaret. I rapporten er vi havnet i en kategori, hvor timelønnen beregnes til 200-300 kr., hvad vi jo alle ved slet ikke er i nærheden af vores reelle timeløn. På grund af blandt andet uregistreret over-og merarbejde, rådighedsløn og uregistrerede timer i forsvaret, kommer vores gennemsnitsløn til at ligge meget højt, når der ikke medregnes de reelle timeforbrug.
Dernæst har vi mange faggrupper i forsvaret, der alle tjener forskelligt. Det vil naturligvis også spille ind, når en gennemsnitlig løn skal beregnes, for her tager man hele medarbejdergruppen og putter i samme kasse. Derfor vil en nyudnævnt konstabel eller en nyudnævnt sergent ligge meget lavt lønmæssigt i forhold til det billede, der tegnes i rapporten. De øvrige grader vil også ligge lavt, da de slet ikke følger med anciennitetsmæssigt.
En anden faktor, der har betydning for lønberegningen, er uddannelse. Det er svært at passe vores specielle uddannelser ind i det uddannelseshierarki, der er en del af rapportens forklaring på løndannelse. Fokuserede man i stedet på opgavens karakter, herunder den risiko der er forbundet med opgaveløsningen, myndighedsudøvelse, og hvad forsvaret betyder for samfundet, ville billedet være et helt andet. Det bliver nødt til at vægte mere, når vores løn skal fastsættes.
Skal det lykkedes at skaffe flere kollegaer til forsvaret, er det pine nødvendigt at få hævet lønningerne. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis politikerne tør. Det skal gøres i forbindelse med de kommende forhandlinger af forsvarsforlig, hvor jeg har anbefalet, at politikerne f.eks. kan afsætte en lønpulje til fastholdelse. Politikerne kan også hæve nogle af vores variable ydelser, så de matcher bedre med resten af statens område. Der er flere muligheder for at hæve lønnen for soldater, men det kræver politisk handling.
Kan man gøre noget på lønområdet, samtidig med at man indfører f.eks. en civil uddannelsesordning, samt en række andre tiltag, som gør hverdagen bedre for jer derude, tror jeg, vi kommer meget tættere på en løsning på de massive fastholdelsesproblemer, som Forsvaret har, og som man har haft i flere år.
Som medarbejdere i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen er vi villige til at sætte vores helbred og i sidste ende vores liv på spil for at løse opgaven. Vi kommer, når der er brug for os, og vi løser alle de opgaver, som politikerne beslutter sig for. Det bliver vi ved med, men vi vil gerne have en fair betaling for det, for vi er her også for lønnens skyld.
