I september kunne en glad forsvarsminister og hendes partifælle Odenses borgmester løfte sløret for et nyt spændende tiltag i Forsvaret. Det drejer sig om et uddannelsescenter, hvor der skal uddannes op mod 150 dronepiloter i det danske forsvar om året.
Uddannelsescentret er samtidig et tæt samarbejde mellem forsvarsministeriet og dronecenter UAS. UAS Denmark drives i et samarbejde med H.C. Andersen lufthavnen (Odense Lufthavn), Erhvervscenter Fyn og Syddansk Universitet. Centret får betegnelsen: Forsvarsministeriets Kapacitetscenter for mindre droner og vil indledningsvis få tilført to fast medarbejdere fra Forsvaret.
Arbejdet med droner er i forvejen udbredt flere steder i Forsvaret. Beredskabsstyrelsen råder eksempelvis over tre droneberedskaber, hvor dronerne bruges i forbindelse med indsatser ved ulykker, brande, oversvømmelser etc.
– Men mulighederne er talrige. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser, siger Casper B. Nielsen, oberstløjtnant og Chef for Fastvingede fly med base hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup, og med flyvernavnet PEL.
Det er ham, der skal være med til at udvikle planerne om droner og dronepiloter i Forsvaret, og være bindeleddet mellem Droneudviklingscentret og forsvaret.
– Udviklingen er eksploderet, og det samme er antallet af droner, siger PEL, og han tilføjer hurtigt;
– Derfor er det også klart, at Forsvaret er med i den udvikling. Aftalen med UAS betyder, at vi etablerer en vidensdeling med folk, der har mange kompetencer på området.
Militære og civile
På sigt er det også meningen, at centret skal være med til at uddanne dronepiloter tilsmå droner (under 15 kg), ikke kun bredt til hele Forsvaret alene, men på sigt måskeogså til andre af statens styrelser som f.eks. politiet.
Udviklingen af forsvarets dronestrategi kommer dog ikke kun til at udgå fra Uddannelsescentret og UAS, men også fra specialister tilknyttet FMI.
– Det kan være militært såvel som civilt ansatte med den fornødne ekspertise, fortæller PEL.
Når forsvarsministeren under præsentationen af det nye samarbejde nævnte, at der skal uddannes cirka 150 dronepiloter om året, bliver der dog ikke tale om en ny selvstændig militær enhed af dronepiloter.
– Udgangspunktet er at dronepiloterne uddannes i egne enheder, som en uddannelse sideløbende med deres andre funktioner i enheden, forklarer PEL.
Altså f.eks. lige som man i dag kan uddanne sig som røgdykker, noget der ikke nødvendigvis udgør ens hovedopgave. Derfor vil de også være repræsenteret i alle værn og hovedparten være fra den manuelle gruppe eller mellemledere. Nøgleordet vil her være interessen – og evnen til at beskæftige sig med disse nye teknologier i mange sammenhænge, hvor udviklingen går meget stærkt.
– Men ved at uddanne dronepiloter i enhederne, har de enkelte enheder netop mulighed for at udnytte deres ekspertise i forbindelse med det daglige arbejde, under øvelser og udsendelser, siger PEL videre.
Fremadrettet er det således meningen, at Forsvaret selv skal give dronepiloter de indledende uddannelser til at operere små droner. Forsvarsministeren regner med, at der på sigt vil være cirka 1.000 dronepiloter tilknyttet Forsvaret. Og mulighederne for dronerne er – som tidligere nævnt utallige.
– Vi har jo allerede en vis erfaring med droner fra mange forskellige opgaver både herhjemme og i udlandet. Forsvaret skal på sigt anskaffe nye droner i mange størrelser. Eksempelvis skal der anskaffes større droner i forbindelse med den øgede tilstedeværelse og overvågning i de arktiske områder. Her er der dog tale om droner, der er væsentligt større, end dem kapacitetscenteret skal beskæftige sig med. Samlet set vil droner i alle størrelser vinde ind på alle Forsvarets områder.
Altid menneskelige piloter
Når mulighederne netop er så ubegrænsede, betyder det selvfølgelig også, at dronerkan bruges krigsmæssigt og til terror. Også de perspektiver vil drages med ind i uddannelsen, og ser man på netop warfare og terror, så skal der jo også findes muligheder forat afværge og overvåge den slags.
Centret er for ’mindre droner’, men teknikken og manøvreringen bag er for så vidt ens for både små og store droner. Den største fordel ved netop droner er også, at de ikke er bemandede fly, men styres fra afstand. Og derfor kan komme tæt på mål, hvor mennesker ikke kan være, enten af hensyn til varmegrader, nedstyrtningsfarer, beskydning eller andet. Alligevel er PEL sikker på, at selv de bedste droner aldrig vil komme til helt at erstatte bemandede fly.
– Selv når vi taler kunstig intelligens, så er der begrænsninger. Vi vil aldrig på alle områder helt kunne komme uden om de kompetencer og den menneskelige faktor, der gør sig gældende hos en ’rigtig’ pilot, fastslår PEL. Droner vil dog bibringe mange nye muligheder, der kan få stor betydning for løsning af Forsvarets opgaver.
Droner er således et meget kompetent og brugbart supplement og en uundgåelig del af forsvarets fremtids strategier.
I forbindelse med præsentationen af dronecentret, udtalte ministeren:
– Jeg håber, det bliver kimen til, at vi får en kæmpestor droneindustri, et stort dronecentrum for udviklingen langt ind i fremtiden. Der kommer selvfølgelig nogle arbejdspladser i forbindelse med det, og forhåbningen er, at det bare kommer til at blive større og større, efterhånden som vi også skal bruge flere droner til langt flere opgaver. Så en ting er uddannelsesopgaven, en anden ting er udviklingsopgaven!
