Forsvarsanalytiker: Danmark er i bad standing i NATO

Den uofficielle kritik af Danmark var til at føle på ved dette års NATO-topmøde i Madrid. Det fortæller topmøde-deltager, Lars Struwe, som mener, at Danmark er i decideret bad standing på grund af for sene forsvarsinvesteringer og for lave styrketal.

Torsdag sidste uge sluttede NATO’s årlige topmøde, der denne gang blev holdt i Madrid. Sammenholdet mellem medlemmerne og forsvaret af Europa fra især russisk aggression har sjældent været stærkere, men for Danmarks vedkommende var der alligevel grund til at dukke hovedet.

Det mener Lars Struwe, forsvarsanalytiker og generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen. Han deltog i den åbne del af topmødet for journalister og kommentatorer og talte også udenfor citat med embedsfolk i NATO undervejs:

– For Danmarks vedkommende er det vigtigste, at vi skal lytte efter, hvad der foregår i NATO-hovedkvarteret, og ikke drømme. NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, var meget, meget klar: To procent af bruttonationalproduktet er i fremtiden ikke toppen, men bunden, og det betyder, at Danmark er i bad standing – om statsministeren (Mette Frederiksen, red.) vil forstå det eller ej.

NATO’s estimerede tal for medlemslandene brug af penge på forsvaret målt på bruttonationalprodukt. I dag bruger Danmark 1,39 procent. Grafik: NATO.

Leverer ikke trods velstand
Med den danske regerings såkaldte nationale kompromis, der blev præsenteret i foråret, lyder målsætningen ellers, at Danmark senest i 2033 vil bruge to procent af bnp på forsvaret. Men for NATO er den officielle målsætning 2024; en målsætning Danmark tilskrev sig helt tilbage i 2014 i kølvandet på Ruslands annektering af Krim-halvøen.

“Når jeg fortalte på topmødet, at jeg kom fra Danmark, så fik jeg ligesom at vide, at jeg var en del af det dårlige selskab,” fortæller forsvarsanalytiker Lars Struwe. Foto: Julius Christian Telmer.

– Vi er i bad standing, fordi vi i 2024 ikke når de to procent og ikke viser intentionen om det, og det betyder, at vi kommer til at være en del af en gruppe af stater, der ikke leverer, på trods af at vi er et velhavende land. Det er noget, der bliver set meget negativt på, og når jeg fortalte på topmødet, at jeg kom fra Danmark, så fik jeg ligesom at vide, at jeg var en del af det dårlige selskab, siger Lars Struwe.

Danmark slås ikke i den tunge vægtklasse
Danmarks militære deltagelse i krigene i især Irak og Afghanistan gav ved flere lejligheder international ros til Danmark for at ”slås i en tungere vægtklasse”. Danmark løftede med andre ord mere, end hvad vores land og forsvars størrelse kvalificerede os til.

For at blive i terminologien kæmpede vi side om side med blandt andet britiske soldater, men den vægtklasse kan vi ikke længere prale af at tilhøre, mener Lars Struwe:

– Vi er ikke længere i klasse med Storbritannien eller Frankrig, som én af dem, der leverer. Vi er i klasse med dem, der lige præcis leverer, men så heller ikke mere. Det bliver et stigende problem for Danmark.

Bekymring om danske styrketal
– Vi har ikke forstået, at vi er en del af det dårlige selskab. I NATO taler man meget diplomatisk og høfligt, så når der rettes en kritik mod Danmark, så har vi svært ved at forstå det, fordi vi selv er vant til at sige tingene ret hårdt og direkte. Men du kunne høre i Jens Stoltenbergs tale, at der var stater, der ikke ville nå målet om to procent i 2024, og selvom han retter sin kritik på en høflig måde, så er det Danmark, der er tale om, siger Lars Struwe.

Han forventer, at en hovedopgave for dansk forsvar de kommende år vil blive at kunne stille med talrige kampsoldater i Baltikum for at afskrække – og i værste fald bekæmpe – en eventuel russisk invasion af de baltiske lande. Men i NATO’s øjne er Danmark langt fra at kunne indfri denne mulige opgave:

– Mest af alt, hvad jeg hører uofficielt fra NATO-embedsmænd, er det, at Danmark skal se at få sin produktion af styrker op, og det skal gå hurtigt, så vi kan levere ind til NATO, for det er man i NATO rigtig bekymret over, om vi i Danmark er i stand til at gøre.

Andre nyheder

Nyheder

Retten til at sige sin mening

De sociale medier sprudler med meninger, synspunkter, kommentarer og udgydelser. For danskerne er ikke blege for at bruge deres grundlovssikrede ret til at ytre sig.

Læs mere »