Foto: HcK

Kursen er sat mod nye krigsskibe

En række maritime organisationer er gået sammen med Forsvaret i et ’Nationalt Partnerskab’, der her til morgen kunne offentliggøre anbefalinger, der indeholder analyser og en grundig kortlægning af de maritime muligheder og behov for fremtidens danske krigsskibe.

Derfor kunne Partnerskabet fremvise deres anbefalinger til hvordan dansk skibsbygningskapacitet kan styrkes fremover. Herunder også tilvejebringelsen og vedligeholdelsen af ’Forsvarets kapaciteter’.

Til stede ved præsentationen var formanden for det nationale partnerskab, Anne H. Steffensen, der også er direktør for Danske Rederier og de tre ministre, Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, V, uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og Erhvervsminister Morten Bødskov, S.

Anbefalingerne foreslår tre modeller, som politikerne kan tage udgangspunkt i, og det drejer sig først og fremmest om de skibe, der skal indgå i den danske flåde de næste mange år.

Forsvarsministeren slog dog fast, at det første skib tidligst kan være klart fra 2028. Det er da også visioner, der strækker sig over en meget lang periode, nemlig op mod de næste 30 år.

Til gengæld vil Forsvaret investere milliarder af kroner på de nye maritime kapaciteter. Et tal som 40 milliarder kroner umiddelbart.

Med så stor en investering på det maritime område, håber både organisationer og ministre da også, at det vil resultere i en masse danske arbejdspladser.

Men hertil kommer udfordringen med at skaffe de mange medarbejdere, ikke kun til at sejle skibene, men så sandelig også til at bygge dem. Desuden kræver det også værftskapacitet, og for nuværende er der ingen danske skibsværfter, der kan stå for ordren selv -eller overhovedet bygge de ønskede skibe.

Derfor satser interessenterne bag projektet da også på, at der vil blive tale om et stort samarbejde mellem en række kapaciteter, og som direktøren for Danske Rederier udtrykte det i sine ord ved dagens pressemøde; så gælder det om en langstrakt strategisk plan, og ’det her tager tid’.

Forsvarsministeren påpegede i sin tale den vanskelige og sikkerhedsmæssige utrygge situation verden befinder sig i, og at det også stiller krav til vores maritime kapacitet og kompetencer. Herunder også, at vi skal kunne klare os selv, bl.a. ved at sikre vores forsyningskæder på det maritime område.

Nu skal anbefalingerne så diskuteres politisk bl.a. i forsvarsforligskredsen, og der er en række underliggende spørgsmål omkring emner som rekruttering til de forskellige stillinger, faglært -og ufaglært arbejdskraft, skal der hentes arbejdskraft ’udefra’, hvad med robotteknologi og så de helt enkle spørgsmål; hvilke værfter vil kunne løfte opgaverne, helt eller delvis.

Flere medier skrev op til pressemødet, at der bliver tale om 55 skibe i alt, hvoraf de 15 er ’store skibe’ og 40 vil være mindre fartøjer, men alle skal være orlogsskibe. Der blev dog ikke på pressemødet gået nærmere ind på detaljerne om hvilken type skibe, store eller små, eller det endelige antal.

Andre nyheder

Nyheder

Her er dit nye nyhedsbrev

I CS vil vi levere bedre og mere relevant kommunikation til jer medlemmer. Derfor bliver kommunikationen nu digital, og I får et helt nyt nyhedsbrev,

Læs mere »
Nyheder

Hvorfor stiger dit kontingent i 2025?

Tryg Forsikring hæver prisen for medlemsforsikringen. Det betyder, at dit kontingent stiger i 2025. Hvad sker der: Jesper Korsgaard Hansen, formand i CS, forklarer: Hvad

Læs mere »
Søg