Evakueringen fra Kabul er en af de historier, der har fyldt meget i nyhedsbilledet de sidste par uger, og mon ikke det vil fylde i et stykke tid endnu. De danske soldater gjorde et kæmpe stykke arbejde for at løse opgaven – med meget kort varsel og under vanskelige og farlige forhold, og jeg kan kun være stolt af de kollegaer, der endnu engang viste, at man er klar til at smide hvad man har i hænderne for at løse en vigtig opgave.
Evakueringen har fået status som Force majeure af Forsvaret. Force majeure betyder direkte oversat ”større kraft” og tolkes normalt som en hændelse, som ingen umiddelbart er herre over. Måske er du stødt på begrebet under en ferie, hvor en rejse er blevet aflyst eller forsinket på grund af en Force majeure-situation som for eksempel en storm eller anden naturkatastrofe, og hvor du ikke har kunnet få erstatning.
Når man taler om Force Majeure i forhold til arbejde, betyder det, at man for en kort periode kan fravige aftalen om daglig hvileperiode, fordi der er tale om en ekstraordinær situation. Force majeure er ifølge Arbejdstilsynet ”en snæver undtagelse fra hovedreglen, og det er kun begivenheder, som er uforudsete, der kan medføre, at hviletiden kan nedsættes.”
Er det så Force majeure, når Forsvaret bliver sat ind for at evakuere mennesker fra en kaotisk situation i Afghanistan? Situationen var uden tvivl både ekstraordinær og akut, og der skulle handles hurtigt for at redde menneskeliv, men jeg er ikke enig i, at der er tale om en uforudset opgave. Opgaven blev givet flere dage før soldaterne blev indsat, og man må derfor gå ud fra, at der var tid til at lave en form for planlægning forud, så man kunne sende det nødvendige antal folk afsted.
Vi så en lignende situation sidste år under COVID-19, da Beredskabsstyrelsen og Forsvaret skulle rykke ud og hjælpe med aflivningen af mink. Her blev der også kaldt Force majeure, og det var det måske også i de første kaotiske døgn. Men herefter må man gå ud fra, at man kunne planlægge sig ud af det og kalde flere kollegaer ind, så reglerne for hvile kunne overholdes bedst muligt. Man kan i min optik ikke være i en Force majeure situation i flere dage eller uger. Så er det fordi, man ikke KAN kalde flere kollegaer på arbejde. Og det er måske i virkeligheden sagens kerne.
To Force majeure situationer indenfor et år giver mig den mistanke, at Forsvaret bruger begrebet, fordi man ikke kan løse opgaverne indenfor de almindelige regler med det mandskab, man har til rådighed. Force majeure er et belejligt begreb at påberåbe sig, hvis man som arbejdsgiver ikke har mandskab nok til at løse opgaven indenfor de almindelige regler.
Det bringer mig tilbage til en problemstilling, som vi i CS har gjort opmærksom på igen og igen: der er et misforhold mellem antallet af opgaver som Forsvaret bliver pålagt og antallet af medarbejdere til at løse de opgaver. Man har skåret Forsvaret så langt ind til benet gennem mange år, at opgaverne – det gælder både gamle og nye – ikke kan løses, uden at man er nødt til at se stort på love og regler.
Selvfølgelig skal en opgave løses, og jeg har endnu ikke mødt en ansat i Forsvaret, der ikke har kastet sig ud i opgaveløsningen, når den blev givet – uanset forholdene. Men jeg mener, vi er ude på et alvorligt skråplan, når man bruger Force majeure begrebet, fordi man ikke har folk nok til rådighed.
Det er min forventning, at Forsvarschefen vil have flere kollegaer som øverste punkt på sin ønskeseddel, når man inden længe begynder at tale om, hvad et nyt forsvarsforlig skal indeholde. Nyt materiel kan ikke løse opgaverne, hvis der ikke er mandskab til at betjene og vedligeholde det.
