Flere og flere ansatte i Forsvaret erkender, at selvom arbejdet er spændende og attraktivt, så er lønnen det ikke, og det bliver sværere og sværere at få pengene til at slå til i hverdagen

”Jeg er glad for mit arbejde. Jeg vil gerne det her. Jeg tror bare ikke, jeg har råd til at fortsætte!”

Nogenlunde sådan lød det i forrige nummer af CS Bladet, da Peter fra søværnet fortalte om sit arbejde som oversergent og lagde sin lønseddel frem.

Og næsten samme ordlyd kan Christian fra hæren finde frem. Han er ung og forholdsvis ny sergent med ansvaret for at uddanne nye konstabler, og efter en sergentuddannelse på SU kan han konstatere, at der ikke fosser voldsomt mange flere penge ind på kontoen, selvom han nu er -og har været fast ansat sergent i hæren et stykke tid.

-Tiden med SU var sur nok. Især fordi vi kunne se, at de kolleger på uddannelsen, der var der i forbindelse med, at de skal være officerer, fik løn i hele perioden, siger Christian.

-Vi kunne godt føle os lidt som en ’andenrangsborger’, tilføjede han.

Kolleger stopper

Når man som endelig var færdig med sergentuddannelsen, så glædede man sig til, at man skulle ud og virke i faget -og kunne leve af det. Men det sidste kan det godt knibe med. Virkeligheden kom bag på Christian.

– For det første er lønnen ikke særlig attraktiv. Jeg får stort set det samme som de konstabler, jeg underviser, påpeger han, og han fortsætter;

– Og derudover har vi rigtig meget at lave.

Allerede efter et års tid havde mange af hans kolleger fået nok. Ud af det sergenthold han havde været på, blev kun cirka halvdelen tilbage efter et år. De ville ud og have en uddannelse eller et bedre lønnet job i det civile.

– Mine venner og familie siger til mig, at jeg skal gå ud og finde mig et rigtigt job. Dermed mener de et job med en ordentlig løn, forklarer Christian, og han tilføjer hurtigt;

– Men jeg har et rigtigt job. Jeg kan bare ikke rigtig leve af det.

Rundt regnet har han lidt over 16.000 kroner om måneden, når skatten er betalt. Her skal der så betales husleje, forbrugsafgifter, mad, fagforening og A-kasse og transport. Han har tjenestested i Jylland og det meste af familien på Sjælland, så det koster, hvis han vil besøge dem.

Manglende overblik

Samtidig med at lønnen er et issue, så er der også to andre store punkter, som er med til at gøre, at han meget stærkt overvejer sin fremtid i Forsvaret. Manglende overblik over fremtidsmuligheder, og alt for meget at lave.

– Det, jeg mener, der er ved mine fremtidsmuligheder, er, at de er få og mine prioriteter bliver der ikke taget hensyn til. Jeg bliver bare kastet ind, hvor der er behov for mig, forklarer Christian.

Derfor er der ikke rigtigt noget overblik over fremtidsmuligheder.

– På et tidspunkt vil jeg gerne i en anden funktion og også gerne udsendes. Det er der bare ikke nogen muligheder for, her hvor jeg er nu. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, siger han.

Desuden kan han stærkt mærke manglen på kollegaer i hverdagen.

– Vi er snart nede på et kritisk antal af sergenter til at kunne uddanne konstablerne. Det betyder i praksis, at vi har to-tre ganske så mange konstabler på et hold i forhold til, hvad der burde være. Det er både hårdt for os undervisere, og det går også ud over kvaliteten af undervisningen, når vi skal have så mange igennem, forklarer han videre.

Stort ansvar

Derfor overvejer Christian stærkt sin fremtid. Skal han forlade Forsvaret, eller skal han følge drømmen og blive officer. Sidstnævnte kræver, at han enten tager en akademiuddannelse sideløbende med sit daglige arbejde, der i forvejen er stærkt presset timemæssigt, eller går ud i det civile og tager en bachelor, hvor han har mulighed for at supplere indtjeningen med lidt arbejde ved siden af, inden han søger ind som officer.

Begge muligheder vil stort set tage lige lang tid.

– Umiddelbart kan jeg dog ikke rigtig overskue at skulle tage akademiuddannelsen sideløbende med det job, jeg har nu. Det bliver for hårdt, tror jeg. Men noget skal der ske, for jeg kan bare ikke se mig selv fortsætte sådan her. Som sergent har du også et stort ansvar, så måske vil det være lettere at blive konstabel. Det er næsten samme løn men uden ansvaret, lyder det stille.

– Det mest ærgerlige er, at jeg jo godt kan lide at være i Forsvaret. Derfor valgte jeg jo også at fortsætte efter endt værnepligt. Men lønnen og det manglende fremtidsperspektiv gør, at jeg stærkt overvejer at stoppe. Jeg kender min fremtid de næste 8-9 måneder. Hvad der derefter skal ske, ved jeg ikke endnu. Men noget skal ske, hvis ikke jeg vælger at forlade Forsvaret, slutter han.

Læs også: https://cs.dk/peters-oekonomi-betyder-farvel-til-soevaernet/

Christian er ikke sergentens rigtige navn, men han vil gerne være anonym af hensyn til arbejdsplads og kollegaer. CS Bladet kender Christians rigtige identitet.